viii (Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949))

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Illustrationstavler m. m. - 4. Landkort

scanned image

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

3. Illustrationstavler m. m.

Foruden de ca. 6000 illustrationer og kort, der bringes i direkte tilknytning til Den Nye Salmonsens tekst,
findes der 67 illustrationstavler hvoraf 16 i farver, samt 21 landkort. Disse tavler og korter opført på
nedenstående liste tilligemed tallet på de spalter, efter hvilke de findes. Til kortene har professor, dr. phil.
Johannes Humlum knyttet en vejledende tekst.

efter sp.
Abstrakt Kunst	12
Afrika (farvekort)	36
Amalienborg	102
Antik Billedhuggerkunst	150
Asien: Eurasien(farvekort)	228
Assyrien: Assyrisk Kunst	234
Astronomiske Instrumenter	240
Australien (farvekort)	264
Babylonien: Sumerisk og Babylonsk Kunst	288
Barok	324
Billedtelegrafi	432
Bondegårde, Danske	504
Brandvæsen	552
Bronzealder	576
Bryggeri	588
Børnesygdomme (farvetavle)	648
Danmark og Sydsverige (farvekort)	870
Danmark (kort)	876
Danske Dialekter (farvekort)	888
Dansk Kunst I-IV	900
Dyrespor	1032
Ekspressionisme	1092
England (kort)	1140
Europa (politisk) (farvekort)	1188
Europa: Landbrugsgeogr. Regioner (farvekort)	1200
Farveblindhed (farvetavle)	1224
Farver og Spektre (farvetavle)	1236
Fjernsyn	1296
Flag: Flagkort (farvetavle)	1308
Flyvemaskiner	1320
Formstoffer (oversigtsskema)	1392
Fotogrammetri	1416
Gotik	1644
Grøftekantens Planter (farvetavle)	1704
Grønland I-II	1716
Impressionisme	2064
Indien: Landbrugsgeogr. Regioner (farvekort)	2076
Indvolde (farvetavle)	2088
Japansk Kunst	2184
Jernalder	2208
Kina. Østasien: Landbrugsgeogr. Regioner (farvekort)	2376
Kinesisk Kunst	2382
Kontorflag: Danske Rederiers Kontorflag og Skorstensmærker (farvetavle)	2484
Krigsskibe	2532
Kronregalier	2544
Kubisme	2556
København (farvekort)	2610
København I-II	2616
Landbrugssystemer: Landudnyttelseskort over Bjørnø (farvekort)	2652
Luftvåben	2808
Mellemeuropa (farvekort) se Tyskl.
Menneskeracer	2988
Mineraler og Ædelsten (farvetavle)	3036
Mælkevejen	3144
Månen	3156
Negerskulptur	3192
Nordamerika (farvekort)	3264
Norge: Nordeuropa (farvekort)	3282
Plakatkunst	3552
Polarlys (farvetavle)	3576
Porcelæn og Fajance	3600
Radio	3702
Renæssance	3768
Rigsvåben, Danmarks (farvetavle)	3804
Rusland og Levanten (farvekort)	3876
Sejlskibstyper	4017
Signalflag, Internationale (farvetavle)	4068
Skibsbygning: Skibstyper	4110
Skrift	4131
Solen	4194
Sommerfugle (farvetavle)	4200
Sovjetunionen (farvekort)	4212
Stenalder	4308
Svampe I—III (farvetavler)	4404
Sverige: Sydskandinavien (kort)	4416
Sydamerika (farvekort)	4434
Sømærker: Danske Sømærker og Fyr	4476
Tyskl.: Mellemeuropa (farvekort)	4704
USA og Canada: Landbrugsgeogr. Regioner (farvekort)	4776
Verdenskort, Politisk (farvekort)	4860
Ægyptisk Kunst	5046
Ægæisk Kunst	5052

4. Landkort.

Den Nye Salmonsen indeholder 12 farvelagte dobbeltside-kort, 1 farvelagt enkeltside-kort, 19
erhvervsgeografiske kort, hvoraf 5 er farvelagte, 6 plantebæltekort, 1 kort over jordens befolkning, samt 60 almindelige
regionale kort, der er trykt som sortkort. En fortegnelse over kortbilag indgår i ovenstående liste; en
fortegnelse over samtlige landkort findes sp. 5098—5100.

1. De farvelagte oversigtskort omfatter et Verdenskort og kort over de enkelte verdensdele samt over
Sovjetunionen, Rusland og Levanten, Nordeuropa, Mellemeuropa og Danmark. Af disse er Verdenskortet
og Europakortet politiske kort, hvor hver stats område er betegnet med en særlig farve; disse 2 kort vil
have særlig interesse, hvor det gælder en orientering med hensyn til de nye grænser efter 2.
Verdenskrig. De øvrige 10 farvekort er terrænkort eller højdekort, hvor farverne på land angiver højdezoner,
stigende fra den grønne lavlandsfarve over creme til lyse og mørkere brune toner for højlandet. Foruden
disse højdezoner er bjergkæder og plateauskrænter angivet med en særlig relieftegning. Sammenspillet
af højdefarver og reliefskygning giver et klart og umiddelbart indtryk af terrænforholdene. Der er lagt
megen vægt på at opnå denne virkning uden samtidig ved særlig skravering eller skygning at
vanskeliggøre opfattelsen af kortenes øvrige indhold, specielt byer og navne.

På tilsvarende måde som gulbrune farver anskueliggør landarealernes forskellige højde, angiver varierede
nuancer af blåt havets dybde i de forskellige dele af oceanerne, idet de laveste dybder er fremstillet med
hvidlige eller meget lyse, blå farver, medens de største dybder angives med dyb, marineblå farve.
Endelig har de såkaldte dybgrave en særlig, gråblå skravering.

Ovennævnte 10 farvelagte dobbeltside-kort viser foruden højde- og dybdezonerne også enkelte af de
højeste bjergtoppe, nogle pashøjder, firnområder og enkelte typiske lodskud i verdenshavene samt de
vigtigste søer og vandløb. Kortene er dog ikke udelukkende fysisk-geografiske, thi foruden de
morfologiske hovedtræk af landenes opbygning er et stort antal kulturgeografiske forhold medtaget i kortbilledet.
Således er politiske grænser angivet med sortstiplede linier, dækket af en kraftig, rød farve, medens
vigtigere jernbanelinier angives med en fin, rød linie. Dertil kommer en særlig gradueret signatur for
byerne, en signatur, der umiddelbart giver et begreb om deres størrelse og relative betydning; for storbyer
er indbyggertallet — afrundet til hele millioner — angivet ved et hvidt tal i selve det sorte kvadrat, der
markerer byens beliggenhed. En særlig signaturforklaring findes på alle de farvelagte kort.

Endelig skal det fremhæves, at et stort antal af de vigtigste søruter er indtegnet med angivelse af
terminalhavnene og sejldistancerne i 1000 sømil (à 1,85 km). Til vurdering af sejltider vil det her være
af betydning at vide, at større skibe normalt sejler 300—500 sømil i døgnet. Principielt er søruterne
indtegnet som storcirkelruter, der angiver den korteste rute over havet, selv om sejlruten i praksis på
grund af vind og vejr eller isbjerge ofte kan afvige mere eller mindre fra den direkte og nærmeste rute.
Eksempelvis sejles der mellem New York og Southampton i reglen, og specielt om vinteren, noget
sydligere (syd om Newfoundland-banken) end angivet på kortet over Nordamerika. Tilsvarende vil man
på grund af kulden og det urolige, regn- og stormfulde vejr ved sejlads mellem Seattle og Yokohama
normalt sejle syd for Alëuterne, selv om den korteste sejlrute, som kortet over Nordamerika viser det,
går nord om Alëuterne. Kortet illustrerer således, at kraftige skibe på disse to ruter for at forkorte
sejltiden vil være interesseret i at sejle så nær på Newfoundland eller Alëuterne, som det er forsvarligt.
Mindre kraftige skibe (8—11 knob) vil i reglen vinde tid ved at holde en sydligere, længere, men mindre
stormomsust rute. Lignende forhold kan gøre sig gældende på andre søruter, men som helhed kan man
regne med, at de på kortene angivne storcirkelruter tilnærmelsesvis svarer til de ruter, som skibene
faktisk benytter.

<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>

Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >> https://runeberg.org/salmonsen/4/0008.html

		Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) / viii (1915-1930) Table of Contents / Innehåll \| << Previous \| Next >>
	Project Runeberg \| Catalog \| Recent Changes \| Donate \| Comments? \|