Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aëtius ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Aétius
Afholdsforeningers Landsforbund
stormen 1566. Hans køkkenbilleder, en
blanding af nature-morte og
genrebilleder, med fremtrædende figurskildring, er
meget særprægede. Som lærer for sin
nevø Joachim Bueckeleer fik han bet.
for udvikl, i flamsk malerkunst.
A’etius (d. 454), vestromersk statsmand
og feltherre. Fra 428 Valentinian 3.s
almægtige minister. Slog Attila 451 på De
Catalauniske Marker. Dræbt af
Valentinian 3.
aéto’saurus (gr. ae tos ørn + saüros firben),
indtil 1,5 m 1. uddød firben- ei.
kroko-dillelign. øgle med hudpanser af større
eller mindre firkantede plader. Trias,
Tyskl.
afa’ki’ (a- + gr. fakös linse (planten)),
mangel af øjelinsen,
a’far, d. s. s. danakil-folkei.
afa’si’ (o- + -fast), stumhed som følge af
visse hjernelidelser,
afbagning, blanding af smeltet fedtstof
og mel sammenbagt med vædske under
kraftig omrøring,
afbetalingsforretning, køb og salg pi
kontrakt, hvorefter varen leveres straks,
men betales i rater med bestemte
mellemrum, medens sælgeren forbeholder sig
ejendomsret, indtil varen er helt betalt.
Lov af 8. 5. 1917 fastsætter ufravigelige
regler til beskyttelse af køberen af løsøre
under 3000 kr. i tilf. af, at han ikke
betaler rettidigt,
afbildning ei. transformation, i mai. en
forskrift, der til enhver ting hørende til
en mængde af ensartede ting (tal,
punkter m. m.) lader svare een ting i en anden
ei. den samme mængde. Eks. på geom.
afbildninger er symmetri, kongruens,
projektion, inversion, hvor rummet afbildes
på sig selv ei. et plan på et andet plan
ei. sig selv.
afbildningsfejl ved billeddannelse i
linser er dels sfærisk aberration, kromatisk
aberration, dels astigmatisme og koma.
afbryder, elektrot., ei. strømafbryder,
apparat til afbrydning og slutning af elektr.
strøm. I teknikken benyttes ofte a med
en platinspids, der dyppes ned i kviksølv.
I alm. husholdningsinstallationer
benyttes tumbler-a og trykknap-a, hvor
en kobberskinne presses ind ml. to
kobberfjedre, der danner polerne. Ved større
effekter anv. kniv-a og ved spændinger
over 1000 voit olie-a.
afbryderbad, anv. i fol. til standsning
af fremkaldelse. Indeh. en syre.
afbrydning, mil., l)overgang fra bredere
til kortere front: 2) fjernelse af broer
telte, huse o. 1.
afbrænding, forsk. tekn. processer, f. eks.
1) sortfarvning af jern- og stålemners
overflade ved påføring af et lag fernis ei.
mineralolie og afbrænding af dette; 2)
behandling af messing- og bronceoverflader
i blandinger af koncentrerede syrer tilsat
salte m. m., hvorved overfladen renses,
afdampning, fjernelse af et
opløsningsmiddel, ved at dette bortgår i dampform.
Ved a i vakuum kan man arbejde ved
relativt lavere temp., hvilket har bet. for
vædsker, der ikke tåler at opvarmes til
deres kp. ved alm. tryk.
afdeling, enh. for skovens drift (kultur,
hugst, driftsplan, regnskab), sædvn. 2-6
ha. Skal helst have samme jordbund og
væsentligt være bevokset med samme
træart af samme alder over hele arealet,
undt. hvor jordbundsforholdene
nødvendiggør anv. af anden træart,
afdrift, 1) mil., projektilets udvandring 2
Projektils afdrift.
fra skudplanet xy; skyldes
gyroskop-Magnus- og Poisson-effekt; 2) søv.,
vinklen ml. skibets styrede retning (kurs)
og den retning, skibet kommer frem gnm.
vandet (sejlede kurs) påvirket af vind
og strøm.
afdrive ei. afskove, på een gang borthugge
alle på et areal stående træer,
afdrivning, metallurgisk proces til
adskillelse af især sølv fra bly, idet en
kraftig luftstrøm blæses hen over
overfladen af den smeltede blanding. Herved
oksyderes bly (sølverglød), men ikke
sølv, og blyoksydet fjernes efterhånden
fra overfladen af det smeltede metal,
afdækning, i byggetekn. en
beskyttelsesforanstaltning (nærmest en tildækning)
af murfremspring, vægge o. lign. mod
vejr, slid og snavs,
af’fa’bel (fr. affable), meget (overdrevent)
forekommende,
affaldsdynger, arkæol. fagudtryk for
køkkenmøddinger,
affaldsskakt, lodret kanal i en bygning
til nedkastning af husholdningsaffald
(dagrenovation),
affaldsstoffer, stoffer, som bliver tilovers
ved en produktion efter udnyttelsen af
råmaterialet. Om a i den menneskelige
husholdning se dagrenovation og
spildevand; bot., planters a, f. eks. alkaloider,
oksalsur kalk, er sådanne stoffer, som
ikke udskilles, men aflejres i cellerne,
affange, i jagtsproget: at dræbe vildt,
som ikke er helt dødt efter skuddet,
affase ei. rejfe, forsyne en kant m. en smal
flade (fase),
affedtning, udvinding af fedtstoffer af
vegetabilske ei. animalske råstoffer ved
ekstraktion med benzin, benzol,
klorkulbrinter osv. a anv. også som led i en
række forædlingsprocesser, f. eks. a af
uld.
af’fekt (lat. affectus sindsbevægelse,
lidenskab), psyk., relativ kortvarig, intensiv
følelsestilstand med udtalte legemlige
symptomer, sindsbevægelse, emotion,
eks: angst,
affek’te’rt ei. affek’te’ret (fr.), kunstlet,
skabagtig; affektation, skaberi,
unaturlighed.
affektion (lat.), hengivenhed; med.,
sygelig tilstand uden nærmere angivelse af
dennes natur,
affektionsværdi (mods. økon. værdi),
den værdi, en ting har for ejeren p. gr.
af hans særlige følelser for den; a lader
sig derfor ikke direkte omsætte i penge
(f. eks. den til et arvestykke knyttede a).
affettu’oso (ital.), mus., med følelse,
afficere [-i’se’-] (lat.). indvirke
(ubehageligt) på.
affiche t-’fii] (fr.), opslag, plakat,
affidavit, eng. [äfi’dæivit] (mlat: han har
svoret), i eng.-amer. ret en skriftlig
erklæring afgivet under ed til brug under
en retssag,
af’fiks (lat. affixus knyttet til), 1) gramm
ei. ordafledende forstavelse (præfiks), som
i da. w-vane; 2) indskudt lyd (infiks) som
i lat. vinco (sml. vici); 3) endelse (suffiks)
som i da. plag-so/n.
affi’ne’ring (fr. affiner gøre finere; lutre),
1) i metallurgien en proces, hvorved guld
skilles fra sølv og kobber ved kogning
med koncentreret svovlsyre (guldet bliver
tilbage); 2) i sukkerindustrien første led
i en raffinering, hvorved råsukker
blandes med sirup, »svinges« i centrifuger og
»dækkes« med forstøvet vand ei. damp,
hvorpå produktet kan tørres til en melis
ved at passere en roterende cylinder, der
gennemstrømmes af tørreluft (granulator).
affini’te’t (lat. affinis grænsende til,
beslægtet), 1) kern., tilbøjelighed hos et stof
til at danne forb. med et andet; 2)
geometrisk, afbildning af en figur på en anden,
ved hvilken punkt går over i punkt, ret
linie i ret linie og parallelle linier i
parallelle linier.
af’firmati’v dom (lat.), bekræftende
udsagn. Mods: negativ d.
affri’kata (lat. affricare gnide),
konsonan-tisk dobbeltlyd, bestående af en klusil
og homorgan spirant, f. eks. ty. ts i zu.
affutage [afy1 ta:fa] (fr. affut) ei. lavet,
fællesbetegn. for underlag til skyts,
af’fære (fr. affaire, af å faire at gøre), sag,
forretning, mindre kamp. træfning; tage
a, gribe ind.
afføringsmidler fremkalder udtømmelse
af tarmindhold enten ved at fremskynde
tarmbevægelserne (ricinusolie, aloe osv.)
ei. ved at forøge tarmindholdets mængde
og vandindhold (hørfrø, eng. salt. osv.).
af’ghäni, mønt i Afghanistan = 100 pul.
Afghani’stan, ståt (kongerige) i Sydasien
i højlandet ml. Iran, Sovj. og Indien;
omkr. 650 000 km2; omkr. 10 mill. indb.
(kort se Asien). Største byer: Kåbul
(hovedstad), Heråt og Kandahar. Fra
Pamir går bjergkæden Hindukush mod
SV gnm. det nordøs ti. og centrale A.
Mod N ligger den noget lavere baktriske
slette med gode græsgange. I SV et
ørkenområde med saltsøer. Mod 0 er der
frugtbare, tætbefolkede dale omkr.
Kåbul og Kandahar. Klimaet er
subtrop. med ringe nedbør undt. i
bjergene, hvis floder benyttes til vanding.
Befolkning: Omkr. halvdelen er de
iransktalende afghaner og tadjikker, resten
indiske og tyrkisk-mongolske folk.
Muhamedanismen er statsreligion. - Mont:
1 afghäni = 100 pul. Mål og vægt:
Metersystemet og fl. lokale systemer.
-Erhverv: I de lavere egne kan tages to
afgrøder årlig. Om vinteren dyrkes hvede
og byg, om sommeren hirse, majs, durra,
ris, tobak og bomuld. Af frugt dyrkes
æbler, pærer, blommer, abrikoser,
kirsebær, mandler, druer og figen. Der holdes
store mængder fedthalefår. Eksport af
bl. a. uld, skind (bl. a. Karakul-lam),
bomuld og frugt. Olie mod N og V. Den
centrale bjerggruppe gør trafikken besværlig.
Ingen baner. Gode bilveje fra Heråt via
Kandahar til Kåbul og videre over
Mäzar-i-Shärif tilbage til Heråt omkr. bjergene.
Fra Indiens og Sovj.s grænsebyer veje til
A-s hovedbyer. - Forfatn. A er siden
1926 arveligt kongerige; kongen deler
magten m. Senat (45 kongevalgte medl.)
og Nationalforsaml. (109 medl., valgt af
folket). - Hist. Stammerne i A, der i
oldtiden overv. hørte under perserne, blev i
7. årh. e. Kr. omvendt til islam af
araberne; løsrev sig i 10. årh. fra kalifatet;
fra A skabtes Ghaznavide-riget, der i
11.-12. årh. beherskede Persien og angreb
Indien, knækket 1187. I 13. og 15. årh.
herskede mongolerne. Fra A erobrede
Baber efter 1504 det nordl. Indien. Den
sunnitiske form for islam sejrede, hvorved
skarp modsætn. t. perserne opstod, og
efter 16. årh. kæmpede stormogulerne og
perserne om A. I 19. årh. søgte Engl. at
sikre sig indflydelse i det urolige land,
dels for at hindre russ. indflydelse, dels
for at bremse afgh. angreb mod Indien.
Brit. militær led nederlag 1841, men
under voksende russ.-eng. konflikt sikrede
Engl. sig efter krig protektorat over A
1879. Kampene fortsatte; og Rusl.
besatte nordl. A, men Engl. holdt
hovedindflydelsen. Traktat 1921 anerkendte
dog A-s uafhængighed. Forsøg på eur.
reformer vakte livlig modstand
(afsættelse af Amanullåh 1929).
af’gha’nsk, østiransk sprog, tales i
Afghanistan.
af’gha’ntæpper, fine og tætte,
håndknyt-tede tæpper fra Centralasien
(Afghanistan) i mørke, rødbrune og blå farver,
afgifter, se skatter og afgifter,
afglasning ei. rekrystallisation,
varmebehandling af glasmasser o. I., der derved
bliver mælkehvide og uigennemsigtige,
afgrøde, fællesbetegnelse for den
plantemasse, der høstes på marken,
afgrøde-enhed, fællesmål for de enkelte
afgrøders foderværdi m. v. 1 a = 100 kg
byg = 120 kg havre = 110 kg blandsæd
= 100 kg korn i øvr. = 110 kg
roetør-stof = 100 kg sukkerroe- og
kartoffeltørstof = 230-250 kg hø = 500 kg halm.
Ved opgørelsen af Danm.s samlede
høstudbytte (afgrødeberegningen)
omregnes de forsk, afgrøder til a.
afhjemling, jur. Hvor der under en
retssag i h. t. rettens bestemmelse er
foretaget syn og skøn, skal syns- og
skønsmændene vedstå deres erklæring i
retten. Herved siges synet og skønnet at
være afhjemlet.
Afholdsforeningers Landsforbund,
Danske, grl. 1903, omf. 16 af de 20
eksist. da. afholdsfor.; medl.tal ca. 55 000.
Arbejder for et alkoholfrit samfund, men
har (1934) opgivet forbudskravet. Repr.
13
14
30
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
