Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - androgene substanser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
androgene substanser
angler
andro’ge’ne substanser (andro-+gen),
mandlige kønshormoner, som stimulerer
udviklingen af de mandlige
kønskarak-terer. Dannes først og fremmest i
testiklerne.
androgy’ni’ (andro + gr. gyné kvinde),
kvindelig legemsbygning hos mænd.
An’drokles (gr. klés), sagnhist. rom.
slave, der flygtede ud i den afrik.
ørken, hvor han plejede en syg løve. A
blev senere fanget og kastet for vilde
dyr, bl. hvilke fandtes hans løve. Til
alles forbavselse slikkede den ham, og
A blev benådet.
An’dromache [-ka] (gr. Andro’mdché), gr.
sagnperson, Hektors hustru; hovedperson
i Euripides’ drama »A«.
An’dromeda, 1) (gr. Andro’méda), i gr.
mytol. en kvinde, som Perseus befriede fra
et uhyre og ægtede; 2) astron.,
stjernebillede på den nordl. stjernehimmel. I A
ligger A-tågen, en spiral-galakse, der er
Andromedatågen.
synlig med blotte øje. A-tågen er et
stjernesystem af næsten samme størrelse
som Mælkevejssystemet, beligg. i en
afstand af henved 1 million lysår; 3) bot.,
d. s. s. rosmarinlyng,
andromeda-toksin, giftstof fra planter
af slægten Andromeda, tidl. anv. som
modgift, bl. a. mod slangebid, og som
middel mod hovedlus.
Andro’nikos fra Kyrros (ca. 50 f. Kr.),
bygmester for Vindenes Tårn.
Andros, 11 (gr. Andros) [’anöros], gr. ø bl.
Kykladerne; 402 km2; 2) [’ändrås] 5286
km2 stor ø bl. Bahama Øerne; 6700 indb.
(1943).
’An’drup,Ofto (f.1883), da. museumsmand;
fra 1909 knyttet til Frederiksborgmuseet,
fra 1933 dets direktør.
An’dræ, Carl Christoffer Georg (1812-93),
da. polit., matematiker. Officer; liberal,
men mod demokrati, helstatsmand.
Fi-nansmin. 1854-58, konseilspræs. 1856-57;
udformede helstatsforfatn. af 2. 10. 1855,
hvor den af A opfundne
forholdstalsvalgmåde anvendtes. Forlod reg., da
Hall beg. at opgive helstatstanken, men
ville trods sin stejle og selvbevidste natur
ikke påtage sig ministerstilling for at
føre sin opfattelse igennem. Vendte sig
1866 som tidligere mod
tokammersystem. Ydede fremragende arbejde som
direktør f. da. gradmåling. (Portr. sp. 129).
An’dræ, Tor (1885-1947), sv. teolog og
religionshist., 1924 prof. i Sthlm., 1929
i Uppsala, 1936 biskop i Linköping.
Andsager, tidl. stavemåde for Ansager,
’andu’ve (holl.), søv., nærme sig land.
Andøy [’an:öi], no. ø i Vesterålen; 389 km2,
5926 indb. (1946); kullejer; fiskeværet
Andenes [’an:3ne:s] (1400 indb).
anek’dote (gr. anékdoton uudgivet), kort,
psyk. rammende ei. vittig (ikke
nødvendigvis sandfærdig) fortælling om kendte
personer. Ordet kan måske udledes af
historikeren Prokopios’ »Anekdota« (6.
årh. e. Kr.), en hemmelig
skandalekrønike fra Jus tinians hof.
ane kult, d. s. s. forfædrekult.
anemo’gra’f (gr. dnemos vind + -graf),
instrument til registrering af vindstyrke,
anemo’me’ter (gr. dnemos vind + -meter),
instrument, der måler vindens styrke,
a består ofte af en lille mølle med lodret
akse, hvis vinger er hule halvkugler.
Omløbshastigheden måles enten ved et
tælleværk, ei. ved at møllen trækker en
lille dynamo, hvis spænding da angiver
vindhas tigheden.
Ane’mone (gr. dnemos vind), slægt af
ranunkelfam. Flerårige
urter med jordstængler
og delte blade. Under
blomsten 3 svøbblade,
enkelt bioster, 90 arter.
I Danm.: hvid a (A
nemorosa), gul a (A
ranunculoides),
bleg-blå a (A apennina)
kun på Østbornholm,
og blå a (A hepatica),
hvis svøb ligner
bægerblade. a, der er
forårs-planter, vokser især på
god jord i løvskove,
aner ei. ascendenter, forfædre. Jur., de
8 a: oldeforældrene, de 16 a:
tipoldeforældrene osv. spillede tidl. en bet. rolle
i udenl. ret, idet en person for at være
adelig ofte skulle have 8 - undertiden
fl. - adelige a. En borger i det nazist.
Tyskl. skulle tilsv. have et vist antal
»ariske« a for at opnå stillinger inden for
partiet ei. for at kunne eje en
arvegård.
anerkendelse af en ny ståt ei. en ved
statsomvæltning etableret ny regering
kan være de facto, d. v. s. foreløbig og
uden optagelse af fuld off. forbindelse,
ei. de jure, d. v. s. endelig og som regel
med optagelse af diplomat, forbindelse,
anerkendelsessøgsmål, retssag,
hvorunder sagsøgeren alene ønsker modparten
dømt til at anerkende, at der tilkommer
sagsøgeren en vis ret - mods. andre
søgsmål, hvor modparten ønskes dømt
til at erlægge en vis ydelse, således at
denne gennemtvinges ved fogdens hjælp,
såfremt dommen ikke efterkommes,
anero’i’dbarome’ter (a- -)- gr. néros
våd + barometer), metalbarometer.
Anet [a’næ], Claude (1868-1931), fr.
ro-manforf., især kendt for Ariane, jeune
fille russe (1920; da. Ariane - en Ung
Russisk Pige 1924).
A’neto, Pico de, højeste punkt i Maladetta-
massivet, Pyrenæerne (3404 m).
aneu’ri’n [-nöu-] (a- + gr. neuron nerve),
d. s. s. tiamin, det rene, krystallinske
B,-vitamin.
aneu’rysma [-nöu-] (gr. aneurynein
udvide), sygelig, afgrænset udvidelse af
pulsårerne. En vigtig form, aorta-a
opstår oftest på syfilitisk basis. Andre
a skyldes antagelig en medfødt
svækkelse af karvæggen,
anfægtelighed, i jur. teori en form for
ugyldighed, der adskiller sig fra den egl.
ugyldighed (nullitet) ved, at den kun
indtræder, når der nedlægges påstand
herom.
anfægtelse, rel. betegn, for menneskets
tvivl om at være genstand for Guds
nåde og frelses vilje,
anførselstegn („..." ei. »...«) anv. i tryk
og skrift ved ordret gengivelse af tale ei.
tekst fra andet sted ei. til påpegelse af
en underforstået mening,
ang’akoq, eskimoernes åndemaner.
Angantyr [’arjan-], nord. sagnhelt, en
bersærk, der s. m. sine 11 brødre faldt i
kamp mod helten Hjalmar d. Hugprude
på Samsø.
Anga’ra, 2850 km 1. biflod til Jenisej,
udspringer som Selenga i N-Mongoliet,
løber gnm. Bajkai-Søen og Irkutsk.
Angel (mnty: spids), den ende af et
redskab, der stikkes op i skaftet.
Angel, ty. ’Angeln, frugtbar halvø i det
østl. Slesvig ml. Slien og Flensborg
Fjord; 750 km2; ca. 60 000 indb.;
be-folkn. tysktalende (sprogskifte ca.
1800-1850).
Angelico, Fra [ati’dsæliko], se Fiesole,
ange’lik [artfa-] (gr. angelos engel), slægt
af skærmbloms tfam. Ca. 50 arter. I Danm.
findes på enge og i fugtige skove skov-a
(Angelica silvestris) hvis grenede
jordstængel har gul mælkesaft. Undertiden
regnes den spiselige kvan med til denne
slægt.
An’ge’lika-ordenen (gr.-lat. angelicus
englelig), kat. nonneorden, stiftet ca.
1530; driver især mission bl. kvinder og
tager sig af sygepleje.
Angell [’æind33l], Sir Norman (f. 1874),
eng. forf., pacifist, i Underhuset 1929-31
(labour). Udg. 1910 The Great Illusion
(angreb på krigen); fik 1933 Nobels
fredspris; udg. 1935 Preface to Peace.
1938 Peace with the Dictators?
Angelo [’arjjalo], Aage R. (f. 1875), da.
elektroingeniør. Direktør for NESA
fra 1911, foregangsmand i arbejdet for
centralisering af den elektr.
kraftproduktion i Danm. og for da.-sv. samarbejde
ml. elektricitetsværkerne,
angelolo’gi’ (gr. angelos engel + -logi),
læren om englene,
angel’saksere, de germaner, der fra ca.
450 erobrede Engl.
angel’saksisk ei. oldengelsk, germ. sprog,
taltes i Engl. ca. 600-1100.
Angels Kiss [’æind3(3)lz ’kis] (eng:
engle-kys), cocktail best. af cacao(-likør) 75 %,
fløde 25%.
angelus [’arçgs-] (gr.-lat: engel), A
Domini, kat. bøn ved bedeslagene.
’Angelus Si’lesius (lat: den schlesiske
engel), egl. Johann Scheff/er (1624-77),
ty. forf. A-s hovedværk, Cherubinischer
Wandersmann (1657), gengiver
mystikkens tankeverden i åndrige epigrammer,
anger, fortrydelsen over synden. Anses
ofte som betingelse for syndsforladelse og
frelse.
Anger’mannus (nylat: fra
Ångerman-land), tilnavn f. den sv. ærkebiskop
Abraham Andersson.
Angers [ä’3e], fr. by i dept. Maine-et
-Loire; 94 000 indb. (1946); på begge
sider af Maine. Mange velbevarede gl.
huse. Vigtig industriby, jernstøberier,
tekstilindustri, i omegnen skiferbrud og
vinavl.
d’Angers [dä’3e], David, se David d’
Angers.
Angers-fragmentet, fire håndskrevne
blade af Saxos »Gesta Danorum«, fundet
1863 i bibl. i Angers; nu i Det Kgl. Bibi.,
Kbh. Teksten, der kan dateres til beg.
af 13. årh., indeholder fl. stilistiske
ændringsforslag og er skrevet af tre forsk,
hænder, hvoraf den ene måske er Saxos
egen.
an’gina (lat. angere forsnævre),
halsbetændelse,
an’gina ’pectoris (lat. angere forsnævre
+ pectus bryst), hjertekrampe.
Anfalds-vis optrædende smerter i hjerteregionen
med udstråling til v. arm, forbundet med
angstfølelse, skyldes sædv. mangelfuld
ernæring af hjertet ved lidelse i dets
pulsårer (kransarterierne) p. gr. af
åreforkalkning. Beh. bl. a. m. nitroglycerin,
angiogra’fi’ (gr. angeion kar + -grafi),
bestemmelse af sygdomme (navnlig i
hjernen) ved røntgenfot. straks efter
indsprøjtning af et skyggegivende stof
i årerne.
Angiolieri [and3o’ljæri], Cecco (ca.
1260-ca. 1312), ital. digter. Kraftig og personlig
lyriker.
angiolo’gi’ (gr. angeion kar + -logi), 1)
læren om vasers, lerkars o. l.s
forfærdigelse, form, navn og bestemmelse.
-2) anat., læren om karsystemet,
angi’o’m (gr. angeion kar+-om), karsvulst,
dannet af udvidede blodkar ei.
lymfekar, ses ofte i form af store mørkerøde
hudpartier i pande og kinder (lungeslag).
Hjernesvulster er ikke sjældent a-er.
’Angkor, ruinby i Fransk Indokina, i
13.-14. årh. e. Kr. hovedstad i et stort
Khmer-rige. Mange tempelruiner;
berømtest er Angkor-Vat opført i 12.
årh. e. Kr. (111. sp. 133-34).
anglaise [a??’glæ:s] (fr: engelsk), i
musikken en eng. dans, der i 17. årh.
indførtes i Fr., hvorfra den gik videre til
Tyskl. under betegn, française ei.
kontradans.
’ang’ler, et germansk folk, der fra ca.
450 deltog i erobringen af Engl. Kom
vist fra Angel i Sønderj.
I30
131
132
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
