Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - arkegonium ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
arkegonium
arktiske lande
arke’gonium (gr. arché begyndelse +
gönos afkom), æggemme hos mosser og
karsporeplanter, a er et lille, flaskeformet
legeme med een ægcelle. Efter
befrugtningen vokser denne hos mos ud til et
sporehus, hos karkryptogamerne til en
hel plante,
arki- (gr. ’archi-), første-, over-, ærke-.
Ar ki’medes (287-212 f. Kr.), gr. fysiker
og matematiker; dræbtes ved romernes
indtagelse af Syrakus, der takket være
A-s krigsmaskiner havde udholdt 2 års
belejring. Grl. læren om ligevægt af faste
og flydende legemer. Fandt
vægtstangs-reglen og loven om opdrift i vand (A-s
lov). Gjorde talrige praktiske opfindelser
(taljen, vandsneglen). Beregnede areal,
rumfang og tyngdepunkt for legemer af
simpel geometrisk form.
Arkimedes’ aksiom ei. Arkimedes’
postulat, d. s. s. Eudoxos’ aksiom.
Arkimedes’ lov. Et legeme, der er
nedsænket i en vædske, taber tilsyneladende
lige så meget i vægt, som den fortrængte
vædske vejer,
arkipe’la’g (gr.), øhav.
arki’tekt (gr. architektön bygmester),
kunstnerisk og teknisk udd. person, som
udfører tegninger til bygn., inventar,
møbler, dekorativt arbejde m. m.,
indhenter autoriteternes godkendelse, og
fører tilsyn med arbejdets udførelse, a er
bygherrens tillidsmand over for
håndværkere og leverandører, og betalingen,
der erlægges af bygherren - og kun af
denne -, beregnes på grundlag af
byggesummen efter promillesatser. Den off.
a-udd. foregår i Danm. på Kunstakad.
(dog således at den første del kan
erhverves på de tekniske skolers dagskole),
varer ca. 5 år og afsluttes med en
afgangsprøve. a gennemgår endv. en vis
praktisk udd. som bygningshåndværker. En del
a gennemfører deres udd. uden for akad.
Arkitekten, da. ill. tidsskr. for arkitektur
og dekorativ kunst, grl. 1899.
Arkitektforening, Akademisk, stiftet
1879, optager som medl.: 1) arkitekter,
der har gennemgået kunstakad.s
arkitektskole, 2) arkitekter uden off. udd.,
hvis kvalifikationer kan godkendes af A.
Maalestok 1=5.625.000
Kort over Arkansas (se sp. 195).
Indregistr. medl.sbetegn.: M. af A. A. og
M. A. A. A udg. tidsskr. »Arkitekten«.
Arkitektforening, Dansk, stiftet 1886,
optager udøvende arkitekter, som
overfor foreningen har bevist deres
kvalifikationer. Indregistr. medl.sbetegn. :M. D.A.
arkitek’to’nisk, vedrørende
bygningskunsten,
arkitek’tu’r, bygningskunst,
arkitek’tu’rmaleri’, maleri med
bygningskunst som emne.
arkitek’tu’rteori’, læren om de
konstruktive, funktionelle og dekorative
elementers forhold til hinanden og til helheden,
således proportioner i plan og opstalt
(talforhold ei. geom. forhold, bl. a. det
gyldne snit), der har været bestemmende
for en bygn.s udformning; endv. alle
teorier om dekorative enkeltheder,
perspektiviske virkninger, fladernes farve,
belysning etc.
arki’tra’v (arki- + lat. trabs bjælke) ei.
epistyl, i antik og deraf afledt arkit. det
nederste led i det af søjlerne bårne
sten-bjælkeværk. (111. se søjle),
ar’ki’v (gr. archeion øvrighedsbygning),
bygning ei. rum til opbevaring af offentl.
ei. private dokumenter, breve,
forretningspapirer osv. Den da. stats a, ledet
af rigsarkivaren, består af et hoved-a
(hypp. kaldt rigsa, hvilket egtl. er betegn,
f. hele a-systemet), og 4 landsa (Kbh.,
Viborg, Odense, Åbenrå). Hoved-a
rummer i hovedsagen centraladmin.s sager,
kongehusets a, m. m., desuden en række
privatpersoners papirer; landsa har bl. a.
kirkebøgerne og tingbøgerne m. m. lokalt
a-stof. Desuden findes a i kommunerne
(i Kbh. stadsa). - arki’va’r,
embedsmand ved a.
arki’va’lier, aktstykker, der opbevares i
arkiv.
Arkiv for Historiske Film og
Stemmer, Statens, oprettet 1911 som
verdens første på initiativ af red. Anker
Kirkeby med det formål at sikre film- og
stemmeop tageiser af kendte da.
personligheder for eftertiden. Overtoges 1943 af
Nationalmuseet fra Det Kgl. Bibliotek,
arkivkilogram, den i det fr. statsarkiv
opbevarede prototype for kilogrammet.
Udarbejdelse-. J. Humlum
arkivmeter, den i det fr. statsarkiv
opbevarede platin-normalmeter (sml.
metersystem).
arki’vol’t (ital. archivolto hovedbue),
gruppe af profiler og ornamenter, der smykker
forsiden af et bueslag.
Ar’kona, vendernes hovedborg på Rügen,
erobret af Absalon 1169.
ar’kose, grov feldspatholdig sandsten med
skarpkantede korn. a opstår ved
sammenkitning af granitgrus.
’arksignatu’r, et lille tal, som i bøger
anbringes på hvert arks 1. (primsign.)
og 3. (sekundasign.) side for at angive
arkenes numre i rækkefølge. Bag
sekunda-sign. er anbragt en stjerne.
’Arktis (gr. arktos bjørn),
nordpolarområdet; regnes til 10° isotermen for
varmeste måned,
’ar ktisk (gr. arktos bjørn), nordpols-,
polararktisk fauna, dyrelivet i
nordpolarområdet. a er overvejende knyttet til
kysterne (sæler, alke, stormfugle osv.).
Landfaunaen omfatter bl. a. ren,
moskusokse, polarulv, polarræv, snehare,
lemming, sneugle, snespurv. Fl. af disse er
hvide.
arktisk flora, plantevæksten i
nordpolarområdet. Mod S er trægrænsen skellet,
a findes dog også på de tilgrænsende
landes bjerge. Væksttiden begynder i juni
og ender i aug. Eenårige planter er
sjældne, idet de ofte ikke kan nå at modne
frøene; de fleste planter er små, de få
træagtige har i reglen krybende skud.
a omfatter bl. a. mosser, laver, græsser,
star, kæruld, sivarter, nellikearter,
troldurt, dryas, potentil, valmue, arter af pil
og birk.
Arktiske Hav, andet navn på Ishavet,
arktisk klima, klimaet i de polare
områder. Temp. er lav, og som følge heraf
har luften meget lille fugtighedsindhold.
De laveste temp., -j- 30—f- 40:
indtræffer oftest med klart, stille vejr, og temp.
når kun over frysepunktet - nogle grader
- en kort tid om »sommeren«. De laveste
temp. på jorden er ikke målt i de arktiske
egne, men ved de såk. kuldepoler, f. eks.
i Sibirien.
arktiske lande, d. s. s. nordpolarlandene.
127
197
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
