Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - basilisk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Bebel
bedja
■Bebel, August (1840-1913), ty.
socialdemokrat. Partileder fra ca. 1870, førte
soc.dem. frem til Tyskl.s største parti;
fastholdt marxismen; mådeholden i
praktisk politik.
beboelsesrum, iflg. byggeloven ethvert
rum, som er beregnet til at opvarmes;
det skal have et minimumsareal på 5,91
m2, en fri højde på 2,51 m, være forsynet
med oplukkeligt vindue til det fri (mindst
10% af gulvarealet). For birum som
køkken gælder de samme mål, som dog
i visse undtagelsestilfælde kan lempes
efter dispensation i hvert enkelt tilfælde.
be-bop [’bi:båp], nyere jazz-stil,
fremkommet i USA i 1940erne. Man har her
forladt den negroidt påvirkede skala med
de blå toner til fordel for den vesteur.
toneskala med hele den mod.
komplicerede harmonik. Virker som
overgangs-form ml. opr. jazz og egl. kunstmusik.
bebyggelsesgeografi, den gren af
an-tropogeografien, der beskæftiger sig med
bebyggelsens former og årsagerne hertil.
bebygget areal. For det b af en grund i
forh. til hele grunden fastsætter
bygningslovgivningen maksimums-grænser, der
varierer efter beliggenhed, byggehøjde
og anvendelse.
Becca’ria [-kk-], Cesare Marchese di
(1738-94), ital. social- og retsfilosof.
Forkæmper for afskaffelse af tortur og
dødsstraf.
Bech [-k], August (f. 1879), da. landmand.
Bidrog til oprettelse af
Tolvmandsforeningerne 1923, hvor B var næstformand
1923-36, formand 1936-42. Fra 1943
præsident f. Kgl. Da.
Landhusholdningsselskab. Forpagter af Vallø Hovedgård
fra 1917.
Bech, Bodil (1889-1942), da. forfatterinde.
Har i 5 digtsaml. udløst et stærkt
temperament; hendes særprægede kunst er
stundom bestemt som surrealisme.
bechamel Ibeja’mæl] (efter Louis de B,
Ludvig 14.s kok), hvid, afbagt sauce.
Becher [’bæx-J, Johannes (f. 1891), ty.
forfatter. Ekspressionistisk, kommunist,
lyriker. Efter 1933 førende ty. digter i
Moskva. Abschied (1945), kritisk
milieu-og udviklingsroman fra tiden før 1914.
B blev 1945 præsident for »Kulturbund
zur demokratischen Erneuerung
Deutsch-lands«.
’Bechgaar’d [-k], Julius (1843-1917), da.
komponist, udd. i Leipzig og Kbh.
(Gebauer). Skrev sange som Solen er
slukket, Sømandsliv, instrumentalværker
(symfoni), operaen Frode (1893) m. v.
Bech Nygaard, Jacob (f. 1911), da. forf.
Vakte opmærksomhed med
børnehjems-romanen Guds Blinde Øje (1940) og dens
(ringere) forts. Du Blev Træl (s. å.);
senere bl. a. udg. fiskerromanen Livets
Drat og Dødens (1943). B er reporter
mere end kunstner.
Bechstein [’bæxltain], Carl (1826-1900),
ty. klaverfabrikant, etablerede sig 1853
i Berlin; blev verdenskendt på sine
flygler.
Bechterev, anden stavemåde for Behterev.
Bechuanaland (eng. [bætfu’ainalsnd]),
1) siden 1895 brit. protektorat i det indre
S-Afr., omfattende det meste af
busksteppen Kalahari; 712 000 km2, 284 000
indb. (1946), deraf 2300 hvide.
Bechua-nerne er bantunegre. De driver kvægavl
og dyrker i de fugtige dalstrøg majs,
durra, bønner, græskar og meloner.
Største by: Serowe; hovedstad:Mafeking.
2) Tidl. brit. koloni S f. 1), indlemmet i
Kap-Provinsen 1895.
bechu’a’ner [-tju-], kvægavlende bantuer
i Kalahari (Bechuanaland); vigtigste
stammer: bamangwato og basuto.
Beck, gods i Westfalen (Minden), 1646
erhvervet af Hans d. yngres sønnesøn
August Filip, der tog titel hertug af
Sies vig-Holsten-Sønderborg-Beck. Den
fiske linie skiftede 1825 navn til
Glücks-borg med hertug Vilhelm, fader til Chr. 9.
af Danm.
Beck, Ellen (f. 1873), da.
koncertsangerinde (mezzo-sopran). Deb. 1891. Kgl.
kammersangerinde 1906. Var som
ro-mancesangerinde bl. de ypperste.
Beck, Hans (f. 1861), da. danser og
balletmester ved Den Kgl. Ballet, hvis ypperste
292
Jozef Beck. Vilhelm Beck.
danser han blev fra omkr. årh.skiftet til
1. Verdenskrig. Solodanser 1881 og
ballettens leder 1894-1915. Størst bet. ved
at genoplive Bournonville-repertoiret.
Har skabt koreografien til Den Lille
Havfrue (1909).
Beck, Johannes Tobias (d. 1878), ty.
teolog, prof. i Tübingen, hvor en streng
biblicistisk retn. udgik fra ham, i mods.
til tübingerskolens kriticisme.
Beck, Jozef (1894-1944), po.
udenrigsminister 1932-39. Officer, knyttet til
Pilsudski. Sluttede ty.-polsk
venskabs-traktat 1934; accepterede Vestmagternes
tilbud om garanti 1939, flygtede ved
sammenbruddet s. å. til Rumænien. (Portr.).
Beck, Ludwig (1880-1944), ty.
generalstabschef 1935-39, modstander af
angrebet på Cechoslov. Ledende i attentatet
mod Hitler 20. 7. 1944, begik selvmord
samme dag, da kup i Berlin
mislykkedes.
Beck, Vilhelm (1829-1901), da. præst.
Som præst på Sjælland fik B en
lægmands-foren. til Indre Mission omdannet til et
samarbejde ml. præster og lægmænd
(Forening for Indre Mission, 1861) og
blev dens faktiske leder. B var en
fremragende prædikant, som uden ophør
berejste landet. Æren for, at den
indremissionske vækkelse forblev i kirken, er
væsentl. B-s. (Portræt).
Beckenham [’bæknam], villaforstad til
London, 12 km SØ f. City; 75 000 indb.
(1948).
Becker, Frits Christian (f. 1882), da.
civilingeniør. 1935 prof. i opvarmning og
ventilation ved Danmarks Tekniske
Højskole.
Becker, Knut (f. 1893), da. forf. Opvækst
i indremiss. milieu (hjem,
opdragelsesanstalt); gnm. årene beskæftiget med
mange slags praktisk arb. B-s oprør mod
militarisme og borgerlig skinmoral i
digt-saml. Silhuetter 1-3 (1921-28) genfindes
i romanserien om Kai Gøtsche: Det
Daglige Brød - Verden Venter - Uroligt
Forår - Toget Kører (1932-44, endnu
uafsl.), men det afgørende i dette delvis
selvbiogr. værk er bårne- og
ungdoms-psyk. og den stærkt detaljerede
hverdagsrealisme. (Portræt).
Becket [’bækit], Thomas (d. 1170), eng.
gejstlig; først kansler hos Henry 2. af
Engl. og dennes hjælper med at lægge
kirken under kronen; som ærkebiskop
af Canterbury (fra 1162) hævdede han
kirkens frihed. 1170 dræbtes han, måske
på kongens foranledning. Den eng. kirkes
kæreste helgen (fra 1172).
Beckett [’bækat], Francis (1868-1943),
da. kunsthistoriker; 1909-31 docent v.
Kbh.s Univ., 1915-33 direktør f.
afstøb-ningssaml., 1924-38 medl. af Ny
Carlsbergfondets direktion; har skrevet bl. a.
Kbh.s Rådh us (1908), Frederiksborg (1914),
Danm.s Kunst 1-2 (1924-27).
Beckford [’bækfad], William (1759-1844),
eng. forfatter. Især kendt for den
fantastiske østerlandske fortælling Vathek
(1786).
’Beckomberga s jukhus [-bærja [-’Jü:k-hü:s],-] {+’Jü:k-
hü:s],+} Sthlm., sv. kommunalt
sindssyge-hosp. Opf. i beg. af 1930erne, 1604 senge.
Becque [bæk], Henry (1837-99), fr.
naturalistisk dram. forf.; bekendteste
skuespil Les corbeaux (ravnene) (1882) og
La Parisienne (1885).
Bécquer [’bækær], Gustavo Adolfo (1836
-70), sp. lyriker, Spaniens store
kærlighedsdigter; sammenlignet med Heine.
Becquerel [bæ’kræl], Antoine Henri
(1852-1908), fr. fysiker. Opdagede 1896
293
Knut Becker. L. van Beethoven.
radioaktiviteten hos uran. Fik 1903
Nobelprisen s. m. ægteparret Curie.
’Beda ei. Bæda (672-735), førende
skikkelse i oldeng. kulturs blomstringstid.
Berømt Englandshist., Historia
Ecclesia-stica Gentis Anglorum (731).
Bedaux [ba’do], Charles (1880-1944),
fr.-amer. ingeniør, ophavsmand til
B-syste-met (arbejdsstudie- og
rationaliseringssy-stem).
bedding f’beö-] (holl.), det underlag,
hvorpå skibet bygges.b-s vogn,en svær
vognkonstruktion til ophaling af skibe,
bede (’Beta), slægt af salturtfam., har en
kraftig pælerod, der tit er knoldformet.
Blosteret 5-talligt og oversædigt. Ved da.
kyster vokser strandb (B.maritima),
som menes at være stamplante til de
vigtige kulturformer: runkelroer,
sukkerroer og rødbeder. Et par arter er
prydplanter i haver,
bede, kastreret handyr af fåreslægten,
bededag. Efter Reformationen indførtes
lejlighedsvis (første gang 1546) b under
krig og farsot. 117. årh. var disse b (som
regel tre på rad) hyppige og holdtes
strengt; desuden indførtes en ugentl. b
(i byerne) og en månedlig (på landet)
med særligt bodsritual (litani). 1686
fastlagdes store b (s. d.), de ureglm. b
ophørte, og op imod 1840 var store b
eneste b.
bedeflue (Pego’myia hyos’cyami), lille
blomsterflue, hvis larver lever i roeblade,
forvolder undertiden bet. skade,
’bedeguargaller [-ga’r-] (pers. bädäward
en art tidsel), moslign. galler på rosenblade,
fremkaldt af rosengalhvepsens larver,
bedejordloppe (Chae’tocnema con’cinna),
lille grønlig, brunlig, metalglinsende
jordloppe. Angriber bl. a. sukker- og
runkelroer. Noget skadelig.
Bedel [ba’dæl], Maurice (f. 1884), fr. forf.,
kendt for livlige, satiriske romaner som
Jéröme, 60° Latitude Nord (Prix
Goncourt 1927; da. Jérömes Norske Eventyr
1928).
bedelus (’Aphis ’fabae), bladlus,
skadedyr på roer, lever om vinteren på benved,
bedemand, den person, der ordner det
forretningsmæssige ved kirkelige
handlinger. b ei. bydemand betyder opr. den
mand, der »beder til«, d. v. s. indbyder
til bryllup, barsel og begravelse,
bede-remme (hebr. tefillin af tefilla bøn)
bruges af de rettro jøder ved bønnen;
vindes om venstre arm og panden,
bederust, rustsvamp, som hører til
slægten encellerust og især angriber
sukker-og foderroer.
bedeslag, de 3x3 slag (for Faderen,
Sønnen og den Helligånd), hvormed
klokkeringningen fra kirken slutter.
Bedford [’bædfad], by i S-Engl. NNV f.
London; 53 000 indb. (1948).
Maskinindustri, handel.
Bedford [’bædfad], Johan af Lancaster,
hertug af (1389-1435), søn af Henrik 4.
af Engl., eng. statholder i Frankrig
1422-35; Jeanne d’Arc afværgede hans
truende erobring af hele Fr.
Bedfordshire [’bædfadjia], eng.
grevskab NNV f. London; 1226 km2; 299 000
indb. (1948).
Bédier [be’dje], Joseph (1864-1938), fr.
romanist, prof. ved College de France.
Banebryder for udforskningen af den
oldfr. episke litt.s opståen. Vigtigste
værker Les legendes épiques (1908-13);
udgave af Chanson de Roland (1922).
’bedja [-d3a], opr. hamitiske nomadefolk
i Ø-Afr. ml. Nilen og Det Røde Hav;
undergrupper: bisharin og beni-amer.
358
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
