- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Den nye Salmonsen (4. udgave, 1949) /
406,407,408

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bernhardt ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

beskyttelsestold

bestøvning

tykke vægge og loft af jernbeton, som
påregnes at kunne tåle direkte træffere
af bomber op til ca. ’/2 t. Gassikre b er
forsynet med lufttætte døre og
sluseanordninger tillige med særlige
frisklufts-forsyningsanlæg. Alm. b i huskældre må
afstives særdeles godt for ikke at styrte
sammen, hvis huset væltes: 2) b ved
jernbaner er den ei. de forreste kupeer i toget,
som af sikkerhedsgrunde ikke må
besættes m. rejsende,
beskyttelsestold, told på indførsel af
produkter, der er gjort ei. kan gøres til
genstand for indeni, produktion; ved b
beskyttes denne over for udenl.
konkurrence.

beskyttelsesvogn, ved jernbaner den
første vogn efter lokomotivet, når den
af sikkerhedsgrunde holdes ubesat. Man
nøjes nu alm. m. beskyttelsesrum i st.
for b.

Beskæftigelsescentralen, oprettet 1937,
sorterer under Arbejdsmin., admin.
iværksættelsen af en række offentl. arb.,
især m. henblik på langvarigt
arbejdsløse, forsk, foranstaltn. mod
ungdomsarbejdsløshed m. m.
Beskæftigelsesfonden, oprettet 1940,
androg 1946 253 mill. kr. B
tilvejebragtes af staten, og dens midler har været
anv. til lån og tilskud til offentl. og
private arbejder, iværksat som
beskæftigel-sesforanstaltn.
beskæftigelsesterapi’, behandling af
lettere psykogene depressioner,
neuraste-nier og følgetilstande efter læsioner og
andre kir. lidelser med håndarbejde,
kurvefletning og anden ikke for
anstrengende beskæftigelse, hvorved enten
musklerne opøves, leddenes
bevægelighed forstærkes ei. patientens tanker
afledes fra årsagen til sygdommen.
Beskæftigelsesudvalg, Regeringens,
1940-47, omfattede under statsmin.s
forsæde de ministre, som især havde med
beskæftigelsesspørgsm. at gøre og skulle
bl. a. undersøge planer om øgede
besk.-muligheder under og efter 2. Verdenskrig,
beskæring, fjernelse af plantedele i
skov-og havebrug. Ved prikling og
omplantning af træagtige planter i skov- og
havebrug beskæres rødderne. Grene og kviste
af frugttræer, frugt- og prydbuske
beskæres for at forme planterne ei. at
påvirke væksten og frugtudviklingen i
ønsket retning,
be’skøj’t (fra holl. af fr. biscuit 2 gange
bagt), hårdt, holdbart skibsbrød, uden
salt for ikke at tiltrække fugtigheden,
beslag, händv., 1) overtræk på en genstands
overflade; 2) metaldelene på døre,
vinduer, møbler, vogne o. 1.; 3) hestens sko.
Sygeb skal bøde på forkert benstilling
ei. deformitet af hove. Væddeløbs- og
konkurrenceb er af ringe vægt og med
anordninger til at-forhindre glidning,
beslag ei. beslaglæggelse, jur., en af det
ofténtl. foretagen besiddelsestagelse af
enkelte formuegenstande ei. en persons
hele formue som led i strafferetlig
forfølgning, navnlig for at sikre
tilstedeværelsen af beviser ei. af genstande, der
skal konfiskeres,
beslaglære omhandler kunsten at beslå
en hest netop på den måde, som hver
enkelt hests ben- og hovformer kræver.
Beslagsmede, der udfører hestenes
beslag, kan gennemgå spec. kursus på
Landbohøjskolen,
beslagornament, ornamenterede
metalbeslag på kister, møbler, døre m. m.
Brugtes ikke før folkevandringen. Først
gotikken skabte en fantastisk rigdom af
plantemotiver i jern. I renæssance og
barok blev b helt overdådigt og når
højden i rokokotiden med guirlander,
mas-karoner og festoner,
beslutningsdygtig. Hvor afgørelsen af
visse anliggender er henlagt til en
forsamling, er det ofte foreskrevet, at en
vis brøkdel af medl. skal deltage i
forhandlingen, for at forsamlingen kan træffe
en gyldig beslutning (være b). For den da.
rigsdag gælder således, at over halvdelen
af medl. af det pågæld. ting skal være til
stede og deltage i afstemningen,
beslå, i jagtsproget betegn, for
parringsakten hos hjortevildtet.

Henry Bessemer. Werner Best.

Besnard [bæ’na:r], Albert (1849-1934), fr.
maler. Arbejdede med strålende
lysvirkninger. Har malet væg- og loftsmalerier
bl. a. i École de Pharmacie i Paris. Hans
portrætter ejer en besnærende elegance.

Bessa’ra’bien, rum. Basa’rabia,
landskabet ml. floderne Dnjestr og Prut i
Sovj. Tyrk. 1513, russ. 1812, rum. 1918,
sovj. 1940 (delt ml. Moldav-rep. og
Ukraine). - Historie. L middelalderen del
af fyrstendømmet Moldova, i 16. årh.
under Tyrk., 1812 under Rusl., efter 1.
Verdenskrig under Rumænien. Juni 1940
besat af Sovj. Besat af ty.-rum. tropper
1941-44. Afståelsen til Sovj. fastslået i
rum.-sovj. fredstraktat 10. 2. 1947.

’Bessastaöir, isl. gård på Ålptanes nær
Reykjavik. Ejedes af Snorri Sturluson,
senere bolig f. kgl. befalingsmand på
Isl., amtmandsbolig; fra 1944 bolig f.
isl. præsident.

’Bessel, Friedrich Wilhelm (1784-1846),
ty. astron., fremragende arbejder inden
for astrometrien, gennemførte den første
sikre bestemmelse af en stjerneafstand.

’Bessel’sk år (efter F. W. Bessel) (lat.
annus fictus antaget år), et i astron. anv.
år, hvis beg. er defineret som det
tidspunkt, da middelsolens rektascension er
lig 280°.

Bessemer-processen,
fremstillingsmetode for stål og smedejern, opfundet 1855
af den eng. ing. Sir Henry Bessemer
(1813-98) (portræt). Fra
råjernsblande-ren hældes det smeltede råjern, som altid
indeholder silicium, mangan og fl. %
kulstof, ind i en pæreformet beholder
(bes-semerpæreel. konvertor), der består af

Bessemerpære.

en stålskal med kiselsyrerigt, såk. surt
for. Gnm. talr. tynde kanaler i
konver-torens bund blæses kraftige luftstrømme
op gnm. det flydende jern. Herved
brænder først silicium og mangan, hvorved
der udvikles så stærk varme, at jernet
holdes smeltet; sidst iltes kulstof til
kulilte (CO), som går ud med blæseluften og
ved mundingen i pærens smalle ende
brænder til kuldioksyd (C02) i fl. m lange
flam-mer.Mangan, silicium og noget jern danner
med ovnforet en såk. sur slagge, som
ikke kan optage fosfor. Ved B må
råjernet indeholde 2% silicium, men ikke
over 0,1 % fosfor. (Fosforholdigt råjern
behandles ved Thomas-processen). Ved at
se på flammen i spektroskop kan man
konstatere, hvornår kulstoffet er
bort-brændt. Også selve jernet oksyderes (iltes)
noget; tilsidst tilsættes derforantracitkul
og ferromangan for at afilte stålet og
korrigere dets sammensætning. - Ved B
behandles 15-25 t råjern på 12-18 min.

Besshø [’bæs:hø:], 2212 m h. no. fjeld i
Jotunheimen, fortsætter i en kamformet
ryg, ’Besseggen (kendt fra Peer Gynt).

’Bessos (d. 328), pers. satrap i Baktrien,
der 330 f. Kr. dræbte Dareios 3. og selv
tog kongenavn (Artaxerxes 4.); henrettet
af Alexander d. Store.
Best, Werner (f. 1903), ty. nationalsoc.
Dr. jur. Deltog i ty. modstand mod fr.
tropper under Ruhrbesættelsen, 1924
dømt til 3 års fængsel af fr. domstol.
Indflydelsesrig nationalsocialist efter
indmeldelse i partiet 1930. Dommer i Hessen
1929-31, udarb. plan f. nazistisk kup i
tilf. af kommunistisk rejsning; fra 1933
politichef i Hessen.
Krigsadministrations-chef under ty. øverstkommand. i Frankr.
1940-42, ministerialdirektor i
udenrigsmin. 1942, kom nov. 1942 til Danm. som
ty. rigsbefuldmægtiget. Krævede da.-ty.
krise løst ved, at Scavenius blev
stats-min., søgte derpå forståelsespolitik;
formåede hverken at hindre v. Hannekens
udfordringer ei. den voksende
modstandsbevægelses sabotage. Lod militæret
gennemføre kuppet 29. 8. 1943, i nogle tilf.
magtesløs over for militærets og Gestapos
handlinger, i andre fuldt indstillet på
terror. Stillede sig maj 1945 under Danm.s
Frihedsråds beskyttelse. Dødsdømt ved
Kbh.s byret 1948 som medskyldig i terror
og drab og formentlig den, der tog
initiativ til jødeforfølgelsen 1943; samtidig
fastsloges, at B i adsk. tilf. havde gavnet
da. interesser ved at afbøde vidtgående
ty. krav. (Portræt),
be’stal’ling, opr. offentl. autorisation til
forsk, hverv, nu offentl. beskikkelse t.
sagførergerning i alm. (mods. beskikkelse
til en konkret sag, f. eks. som forsvarer).
’Bested, da. stationsby (Tisted-Oddesund);

699 indb. (1945).
bestiaire [bæ’stjæ:r] (fr. af lat. bestia dyr),
navn på belærende værker i gl. fr. litt.,
indeholdende dyrefortællinger og
"beskrivelser, hvortil er knyttede
moraliserende og teol. betragtninger,
bestie [’bæ’sdia] (lat. bestia), vildt dyr;

bæst; besti’a’lsk dyrisk, umenneskelig,
be’stik (ty. Besteck, egl: det, hvori noget
stikkes ned), etui med instrumenter
(tegne-b, læge-b). Spise-b: ske, kniv
og gaffel.

bestik (holl. besteken afgrænse), søv., skibs
tilnærmelsesvis beregnede plads; holde
b: opnotere kurser, farter og klokkeslæt,
bestikkelse. Den, der yder, tilbyder ei.
lover nogen, som virker i offentl.
tjeneste ei. hverv, b, d. v. s. gave ei. anden
fordel for at formå ham til en pligtstridig
handlemåde, straffes m. fængsel indtil
3 år, under formildende omstændigh. m.
hæfte ei. bøde. Modtageren ifalder endnu
strengere straf og er strafbar, også når
han modtager nogen uberettiget fordel
i anl. af sin optræden, selv om denne ikke
i sig selv er pligtstridig,
bestiklukaf, navigationsrummet i et skib.
bestikning (ty. bestecken stikke i), sikring
af beklædningen på en skråning ved at
indstikke græstørv, halm ei. lign.
bestillingsmand, tidl. betegn, for
underordnet offentl. tjenestemand, mods.
embedsmand.

bestryge, mil., holde under ild; flankere,
’bestseller (eng: som sælges bedst), vare,

som sælges mest; succesbog.
bestykning (ty. Stiick kanon), et skibs,
et værks ei. en stillings udstyr med skyts,
bestøvning, støvkornenes overførelse fra
støvknapperne til støvfanget (arret). For
at befrugtningen kan indtræde og herved
frø dannes, er b nødvendig. To former for
b: 1) Selv-b, hvorved forstås, at
støvkornene i en tvekønsblomst overføres til
støvfanget i den samme blomst. Nogle
planter kan danne spiredygtig! frø ved
selv-b, f. eks. byg og havre. Viol o. a.
har foruden de sædv. blomster også små
blomster, som aldrig åbner sig og derfor
er selvbestøvende. 2) Fremmed-b,
hvorved forstås, at en blomst får støv fra en
anden blomst af samme art; støvet
overføres da enten ved vandets hjælp (mange
vandplanter) ei. ved vindens hjælp (f. eks.
nåletræer, de fleste rakletræer, græsser, f.
eks. rug) ei. endelig ved dyrs, især
insekters hjælp; blomsterne er da store og tit
prægtigt farvede (i mods. til vind- og
vandbestøvningsblomster), så insekterne
kan finde frem for at samle honning og

292

293

406

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:45:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/4/0170.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free