Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bladmosser ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
>
blankoveksel
Blicher-Clausen
blankoveksel, veksel, der v. udstedelse
ikke er helt udfyldt, så det er overladt
til indehaveren at udfylde den.
’blankvers (eng. blank verse rimfrit vers),
et versemål, der indførtes i Engl. ca.
1540 af Surrey i hans Vergil-overs. efter
mønster af de ca. 1500 yndede ital. »versi
sciolti« (11 stavelser), hvis rimløshed
gjorde dem egnet til overs, af antik poesi.
Det regelrette eng. b har 10 stavelser,
men fl. variationer findes, b fik efter
Mar-lowes anv. af det 1587 i »Tamburlaine«
eneret i det eng. renæssancedrama.
Herfra optoges det ca. 1760 af ty.
Shakespeare-entusiaster (Lessing, Schiller)
hvilket er en af forudsætningerne for dets
overherredømme i da. guldaldertragedie.
I Danm. dog allerede brugt med talent af
Johs. Ewald i »Balders Død« (1773); eks:
Han svingede det alt for lette jagtspyd,
langt lagde han den stærke arm tilbage,
blankål, ål i yngledragt.
Blanqui [bld’ki], Louis Auguste (1805-81),
fr. revolutionær. Konspirerede mod
Bour-bonerne og Ludvig Filip, deltog i
revolutionerne 1830 og 1848, idømtes
langvarige fængselsstraffe under Ludvig Filip
og Napoleon 3. Støttede 1871
pariserkommunen, atter fængslet til 1879.
Tilbragte i alt 34 år i fængsel.
’Blasco Ibånez [i’Øanjæ/>], Vicente
(IS67-1923), sp. forf., har med robust talent
skrevet farverige naturalistiske romaner
som Sangre v Arena (1908, da.
Tyrefægteren 1925) og La Catedral (1903). Ivrig
republikaner, forbitret modstander af
Alfons d. 13. og Primo de Rivera.
bla’se’ret ei. bla’se’rt (fr. blase sløvet),
overlegen, sløv (over for oplevelser,
fornøjelser o. 1.).
Bla’setti, Alessandro (f. 1900), ital.
filminstruktør. Deb. 1929 med »Sole«.
Fascismens førende instruktør med sine nat.
film i kostume- og massepragt.
Overlevede Mussolinis fald og iscenesatte 1946
partisanfilmen »Un Giorno della Vita« (en
dag af livet),
blasfe’mi’ (gr.), gudsbespottelse. If.
straffeloven straffes den, der offentl.
driver spot med ei. forhåner noget i Danm.
lovligt bestående religionssamfunds
tros-lærdom ei. gudsdyrkelse med hæfte ei.
under formildende omstændigheder bøde.
Blasieholmen [’bla :sia-], bydel i det
centrale Sthlm.
blaso’ne’ring (fr. blason våbenskjold), en
efter herald, regler affattet
våbenbeskrivelse.
blast [blrt:st] (eng: vindstødeksplosion),
det positive og negative tryk, varende
ca. 0,1 sek., som fremkaldes af en bombe.
Under kompressionsfasen fremkaldes hos
den, der er inden for rækkevidde,
sammentrykning af organerne - særlig
bryst-og bugorganer, og ved den efterfølgende
sugefase sprænges disse. Disse læsioner
(blast injuries) er oftest dødelige,
bla’ste’m (gr. blästéma spire) kaldes væv,
der hos fosteret optræder som forløbere
for visse organer,
blasto- (gr. blästéma spire), kim-,
blasto’der’m (blasto + gr. dcrma hud),
det enkelte cellelag, som danner væggen
omkring kløvningshulen.
blasto’idea (blasto- + gr. eidos
udseende), uddød klasse af echinodermer
beslægtet med cystoideerne, kort- ei.
ustilket, bægeret knop- ei. pæreformet
med regelmæssig femstrålet bygning
(med 5 ambulakralfelter).
Hovedudbredelse: N-Amer.s karbon og Timors perm.
blastomy’kose (blasto- + mykose), lidelse
fremkaldt af gærsvampe, blastomyceter.
I Danm. kendes kun overfladiske,
godartede lidelser, medens amer. og trop.
varieteter er alvorlige sygdomme,
’blastula (nylat. af gr. blastös spire),
blære-formet dannelse, der opstår under
fosterets første udvikling.
Blatt, Franz (f. 1903), da. klassisk filolog.
Fra 1934 prof. v. Århus Univ. Udg.
sen- og middelalderlat. tekster. 1949
rektor for Århus Univ.
blaue Reiter, Der, radikal
ekspressionistisk ty. kunstnersammenslutning af
1911. Dens mest fremtrædende
medlemmer var Franz Marc, W. Kandinskij,
August Macke (1887-1914) og Paul
292
Klee-, b-s kunstneriske programbog af
samme navn udkom 1912.
’Blaukreuz [-kroyts] (ty: blåt kors),
giftgas (difenylarsenklorid), kaldet således
fordi de ty. gasgranater, der var fyldt
med denne gas, var mærket med blå kors.
Bla’vatsky, Helena Petrovna (1831-91),
russ. født grundlægger af moderne
teosofi. Stiftede 1875 »Teosofisk Samfund« og
skrev teosofiens hovedv: Isis Unveiled
(den afslørede Isis) (1877) og The Seeret
Doctrine (den hemmelige lære) (1887).
Blavet [bla’væ], fr. 140 km 1. flod i
Bretagne, til Lorient-bugten.
Blaydon [’blæidan], industriby i
NØ-Engl., V. f. Newcastle, 31 000 indb.
(1939). Kulminer, jernværker,
blazer [’blæ:sar] (eng.), let sportsjakke i
forsk, farver, ofte toradet.
Blech [blæx], Leo (f. 1871), ty.
kapelmester og komponist. 1906-36 kapelmester
ved statsoperaen i Berlin, siden i Sthlm.
Operaen Forseglet (1908, Kbh. 1910).
Blechen [’blæxan], Karl (1798-1840), ty.
maler. Virksom i Italien og Berlin. Har
malet romantiske landskaber, ofte med
meget egenartede motiver, bl. a.
Lynnedslaget og Valseværket.
’Blechnum [-kn-], d. s. s. kambregne.
Bled [blæd], ty. Veldes, jugoslavisk
turistby i Slovenien ml. De Juliske Alper og
Karavankerne, ved den smukke B-sø.
Bleek [ble:k], Wilhelm (1827-75), ty.
afrikanist, udgav grundlæggende
arbejder om bantusprogene.
blefa’ritis (gr. blefarts øjenhår + i tis),
betændelse i øjenlågskanterne, ofte
visende sig ved rødme, skorper ei. sår.
blefaro- (gr. bléfaron øjelåg), vedr.
øjenlågene.
blefaropla’stik (blefaro- + -plastik),
operationer på øjenlågene,
blefaro’spasme (blefaro- + gr. späsma
krampe), øjenlågskrampe.
Blegdamshospitalet, epidemihosp.
under Kbh.s hosp.væsen, åbnet 1879.
Bygningsform: pavillonsystem. 500 senge,
blege [ble:ya], ung brasen,
blegejord, silikatholdigt ler med stærkt
adsorberende egenskaber. Benyttes til
affarvning bl. a. af olier,
blegekalk, d. s. s. klorkalk.
blegekridt, kridt bestående af fint
kalksand, kokkolitter o. a., findes i Danm. fra
danien. Indeholder hårdere partier,
»bleger«, der anv. til kalkbrænding,
blegevand, en fortyndet opløsning af
natrium* ei. kalciumhypoklorit, der anv. til
at tage pletter af vasketøj,
blegner (aftæ), form for mundbetændelse
med bleggule pletter ei. småsår. Kan
behandles med lapispensling ei. omhyggelig
skylning af munden,
blegning, proces, ved hvilken et produkts
uønskede farve fjernes ei. svækkes, b
anv. f. eks. ved tekstilstoffer, papir,
olier og stearin og består i en
ødelæggelse ei. fjernelse af farvestofferne. Den
førstnævnte metode består sædv. i en
oksydation, evt. reduktion ved
indvirkning af lys og luft ei. ved kem.
påvirkning f. eks. med klor, brintoverilte ei.
svovlsyrling; ved den sidstnævnte metode,,,
der især anv. til vædsker, benytter man
sig af adsorptionsmidler, som f. eks.
aktive kul, blegejord o. lign.
blegrødt, et stød i billard, hvorved den ene
hvide bal, efter at være ramt af den røde,
bringes til at berøre den anden, b giver
samme points som ægte rødt, men ikke
ret til fortsat stød.
blegsand, øverste udvaskede blygrå sand
i podsolerede egne. I Danm. i Vestjyll.
blegsot, hypochrom anæmi ei. klorose,
blodmangel med nedsat hæmoglobinindhold i
de røde blodlegemer. Sås tidl. ofte hos
kvinder. Symptomer: træthed,
hovedpine, kortåndethed,
menstruationsfor-styrrelser og bleghed. Behandles med
jernpræparater. - b findes også hos heste,
hos kvæg v. skovsyge samt hos smågrise.
Behandling rettes efter årsagen,
blegsot ei. klorose, bot., mangelfuld
dannelse af bladgrønt hos planter, b skyldes
arvelige fejl, mangel på varme, lys, jern
ei. andre næringsstoffer, ofte
virussygdomme.
Blegvad [’ble:y-], Harald (f. 1886), da.
293
Will. Blake. St. St. Blicher.
fiskeribiolog. 1931 dir. f. Biol. Station.
Generalsekretær i De Internat.
Havun-dersøg. 1945.
Blehr, Otto Albert (1847-1927), no.
ven-strepolit. No. statsmin. i Sthlm.
1891-93, 1898-1902; regeringschef 1902-03,
ivrig for særligt no. udenrigsstyre.
Finans-min. 1915, justitsmin. 1917-20,
statsmin. 1921-23.
’Blekinge, sv. landskab, omfatter
SØ-skråningen af det midtsv. højland og
kystlandet foran dette; 3039 km!;
147 000 indb. (1946). I det nordl.
(skogs-bygden) nåleskov, mose og hede, i det
mell. (mellanbygden) låve bjerge og
frugtbare sletter, i det sydl.
(strandbygden) veldyrket jord og skærgård.
For-mentl. sv. til ca. 1050; derpå da. (med
undt. af 1332-60) til 1658.
’Blekinge län, sv. lån, omfatter
landskabet B. Land- og skovbrug (22%
agerland, 16% skov), fiskeri. Granitbrydning;
flersidig industri,
blende [’blæna], gl. bjergmandsudtryk for
mineraler, der er omtr. uigennemsigtige,
med metalagtig diämantglans.
blen’de’ring (fr. blinder pansre), ældre
navn for dækningsemnet for skydeskår
og skyts og for skudfaste rum.
Blenheim, slaget ved (eng. [’blænim]),
eng. betegn, f. slaget v. Höchstädt.
Blenheim Spaniel [’blænim ’spånjal],eng.
skødehunderace,
blenno- (gr. blénna slim), slim-,
blennorrhagie, fr. betegn, for gonorré,
blennorrhoea [blæno’rcå](blenno- + -rhoe),
purulent (materieholdig)
bindehindebetændelse.
Blériot [ble’rjo], Louis (1872-1936), fr.
flyvepioner. Foretog 25. 7. 1909 i en
maskine af egen konstruktion den første
flyvning over den eng. kanal. B-s
flyvemaskinefabrik leverede under og efter
1. Verdenskrig talr. militærmaskiner til
den fr. hær.
blessure [blæ’sy:r(a)] (fr.), sår.
bleu [blø] (fr.), blå, bleu foncé [bløfä’se],
dybblå.
Blicher [’blekar], Niels (1748-1839), da.
præst og forf. Topographie over Vium
Præstekald (1795, ny udg. 1924) rummer
bl. a. stoflige forudsætninger for sønnen
St. St. Blichers digtning.
Blicher, Steen Steensen (II. 10.1782-26.3.
1848), da.forfatter. F. i Vium nær Viborg,
søn af den rationalistiske præst Niels B, af
hvem han lærte latin og den lokale hist.
Stud. 1799 (Randers), teol.
embedseksamen 1809. Efter debut m. overs, af Ossian
(1807-09) adjunkt, senere forpagter;
1819 præst i fattigt kald, 1825 i det store
kald Spentrup, hvorfra han 1847
afskedigedes efter lang tids forsømmelighed.
B-s store litt. produktion er bl. a. økon.
redningsforsøg. Af hans lyrik lever fra
Digte (1814) endnu cyklen Hjemve, af
senere saml. rummer bl. a. Bautastene
(1823) og Trækfuglene (1838) fl. af da.
litt.s kendteste digte. B-s ry hviler dog
på hans noveller, af hvilke den ypperste
er Brudstykker af en Landsbydegns Dagbog
(1824); i hans tidsskr. Nordlyset (1827-29)
bl. a. Røverstuen, Ak\ hvor Forandretl,
Hosekræmmeren, Præsten i Vejlbye; i 1842
den jyske cyklus E Bindstouw. B-s
fortællekunst (ofte i eng.-farvet 18.
årh.-stil), hans uromantiske, tit bitre livssyn
og hans intime indlevelse i jysk natur og
almuesind giver ham en særstilling i da.
guldalder. (Portr.).
Blicher-Clausen, Jenny (1865-1907), da.
forfatterinde. Sentimental og lidet orig.
produktion. Nutidsdigtet Violin (1901)
457
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
