Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - bornholmere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
borsalve
botanik
Andrea delle Fratte, facade til Santa
Agnese in Agone (1645-50), alt i Rom.
’bo’rsalve, desinficerende salve, borsyre i
svinefedt,
borsch [bårj], russ. rødbedesuppe.
Borsig [’borzix], August (1804-54), ty.
ingeniør, grl. 1836 den senere
verdenskendte »Lokomotiv- und
Maschinenfa-brik AG., Berlin«.
Bor’sippa, by i oldtidens Babylonien nær
Babylon. Hovedsted for guden Nabus
dyrkelse. B-s sikkurrat er bl. de største
ruiner i Babylonien.
borst (Le’ontodon), slægt af
kurvblomst-fam. med gule blomster. Et par arter
er alm. langs veje og på marker.
Borstal-sy’ste’met [bå:stl-], en i Engl.
anv. behandlingsmåde af lovovertrædere
i alderen 16-23 år. Formålet er at øve
en varig opdragende indflydelse på
fangen. Først anv. i fængslet i Borstal (ved
London) 1900-02. B har været
forbilledet for det da. ungdomsfængsel,
’bo’rsyre, fællesbetegn. for forsk, surt
reagerende ilt- og brintholdige borforb.
Den vigtigste b er ortoborsyre H,BOt,
der danner hvide skælformede krystaller.
Den forekommer i og fås fra vulkanske
dampe (Toscana), men fremstilles især
ved indvirkning af svovlsyre på boracit.
Anv. til emailler og bestemte glassorter,
i visse lande (USA) som
konserveringsmiddel (nu sjældent p. gr. af evt.
giftvirkning), endv. som antiseptisk middel
i med. Metaborsyre HBO« fås ved
opvarmning af ortoborsyre under
vandafgivelse.
borteblevne personer. Lov nr. 397 af
12. 7. 1947 om borteblevne giver især
regler om bestyrelsen af disses formue.
Desuden hjemler den adgang til ved dom
at fastslå, at en bortebleven skal anses
for død. Hertil kræves som regel, at der
er gået 10 år, siden vedk. sidst vides at
have været i live. Efter 20 års forløb
skiftes vedk.s formue ml. hans arvinger,
hvis det ikke p. gr. af en
dødsformodningsdom er sket forinden,
bortfragter, søv., betegnelse i fragtaftaler
for skibs reder (ejer),
bortførelse er ikke nogen selvst.
forbrydelse eft. gæld. straffelov, men kan være
strafbar som frihedsberøvelse (§ 261) ei.
evt. som forsøg på en
kønsfrihedsfor-brydelse.
Bortførelsen fra Seraillet [se’rai’at],
syngespil af W. A. Mozart. Tekst efter
Christoph Friedrich Bretzner(1748-1807).
(Wien 1782, Kbh. 1813).
Bort med Tobakken,
Landsforeningen, da. forening til bekæmpelse af
tobaksforbruget, grl. 1905.
’Borum, Oscar A. (f. 1894), da. retslærd,
1930 prof. v. Kbh.s Univ. Hovedværker:
Personalstatutet efter Da. o? Fremmed Ret
(1927), Familieretten 1-2 (1936-41),
Personretten (1942).
Borum Eshøj, gravhøj fra æ.
bronzealder nær Århus, hvori der 1871 fandtes
tre egekistegrave for to mænd og een
kvinde med smukt bevarede
daglig-dragter.
’Bo’rup, da. stationsby
(Roskilde-Ringsted); 659 indb. (1945).
’Bp’rup, Johan (1853-1946), da.
højskolemand og forfatter. Overførte
højskoletanken til Kbh. med de kursus, han
begyndte i Kbh. 1891; deraf opstod
Borups Højskole, hvis forstander han
var til 1932. (Portræt).
’Bo’rup, Morten se Børup, Morten,
’bo’rvand, borsyreopløsning, tidl. meget
anv. til desinfektion.
Boryslav [bä ’rislaf], po. Boryslaw, by i
Ukraine (1920-39 Polen), på Karpaternes
N-skråning; 42 000 indb. (1937).
Centrum i det galiciske oliefelt.
Borzage f’bårzid3], Frank (f. 1898), arner,
filminstruktør. Har iscenesat siden 1919.
B-s speciale er den sentimentale genre,
men han har dog iscenesat kunstnerisk
værdifulde film: »Farvel til Våbnene«
(1931) og »Det Stjålne Paradis« (1935)
s. m. Lubitsch.
Bo’rås, sv. købstad, Västergötland, 0 f.
Göteborg; 56 000 indb. (1949).
Caroli-kyrkan (1670), kulturhist. mus.;
tekstilinstitut. Stor tekstilindustri. Købstad 1622.
523
Johan Borup. Louis Botha.
Boscån Almogaver [bos’kanalmoga ’ßær],
Juan (slutn. af 15. årh.-1542), sp. digter,
indførte de ital. digtformer i Span.
Bosch [boj], Carl (1874-1940), ty.
kemiker og industridrivende, kendt for den
s. m. F. Håber udarbejdede metode til
udvinding af ammoniak af luftens
kvælstof. Nobelpris (s. m. F. Bergius) 1931.
Bosch [baj], G.m.b.H., ty.
industrifirma, grl. 1917 af Robert B (1861-1943),
fremstillede før 2. Verdenskrig elektr.
udstyr til fly, biler og cykler, køleskabe,
dieselmotorer m. m.
Bosch [bas], Hieronymus (ca. 1462-1516),
nederl. maler. Har med enestående
fantasi skildret groteske scenerier, De
Fordømtes Pinsler, Troldtøj, makabre
situationer i en underlig selvopfunden
spøgel-sesverden. Fik stor bet. for Brueghel d.æ.
Boscore’ale, sydital. by, SØ f. Vesuv. Ca.
10 000 indb. En antik sølvskat blev
fundet her i 1895.
Bose [bo:s], Su’bhäs ’Chandra
(1887-1945), ind. polit. Akademiker,
yderligtgående tilhænger af kongrespartiet,
formand her 1938-39, skarpt eng.-fjendtl.
Flygtede efterår 1941 til Japan, søgte at
danne reg. til kamp mod eng. styre i
Indien.
■Boserup Sanatorium v. Roskilde, Kbh.s
hosp.væsen. Åbnet 1901 for
tuberkulosepatienter. 1940 afløst af Avnstrup S., anv.
nu som filial af St. Hans Hosp.
boskap [’bo:ska:p], sv. betegn, for kvæg.
’bo’slod, den halvdel af det ægteskabelige
formuefællesskab, som tilhører en
ægtefælle, jfr. bodel.
’Bosna, 1) 200 km 1. biflod til Sava i
Bosnien i Jugoslav.; 2) jugoslav, navn på
Bosnien.
bosni’akker,et af Fr. 2. af Preussen
hvervet rytterkompagni fra Bosnien, rustet
med lanse, sabel og ildvåben. Navnet
ændret til ulaner 1808.
’Bosnien (jugoslav. ’Bosna), landskab i
Jugoslav, i den mellemste del af De
Di-nariske Alper omkr. dets gl. hovedstad
Sarajevo; nu del af B-Hercegovina.
Historie. I 7. årh. erobrede slav. folk B
fra østrom. rige; stod i middelalderen
skiftevis under ung., serb. og kroatisk
overhøjhed. Selvstændigt rige fra 1376;
underkuet af tyrk. efter 1460, hvorefter
godsejeroverklassen gik over til islam.
Rejste oprør 1875, hårdt kuet; 1878
under østr. styre, indlemmedes i Østr.-Ung.
1908. Trods admin. fremskridt ønskede
stor del af befolkn. tilslutn. til Serbien;
i B-s hovedstad Sarajevo blev østr.
tronfølger Franz Ferdinand skudt 28. 6. 1914,
slav. bevægelse blev hårdt forfulgt under
1. Verdenskrig. 1918 tilsluttedes B
Jugoslav. Indlemmedes 1941 i Kroatien,
skueplads for heftige kampe ml. ty. og
jugoslav. modstandsbevægelse, 1945 til
Jugoslavien.
’Bosnien-Hercegovina[’hærtsæ’g3vina],
forbundsrep. i det centrale og vestl.
Jugoslav.; 51 564 km2; 2,56 mill. indb.
(1948). Hovedstad: Sarajevo. En stor
del af indb. er muhamedanere.
’Boso (d. 887), greve af Provence; gjorde
sig 879 til konge i Arelat.
’bo’sondring, ophævelse af
formuefællesskabet ml. ægtefæller foretaget af
skifteretten på begæring af den ene ægtefælle,
f. eks. når den anden ægtefælle
misbruger sin rådighed over boet. Boet deles
herved i to halvdele, der fremtidig
tilhører hver af ægtefællerne som særeje.
Bospo’ra’nske Rige, oldgr. rige på begge
sider af Kertj på Krim, med hovedstaden
Pantikapaion, hvor de gr. dynastier
524
Archæanaktiderne og senere
Spartoki-derne herskede fra 6. årh. til ca. 110 f. Kr.,
da Mithridates 6. erobrede B.
’Bosporus (lat., af gr. bosporos
oksevadested), tyrk. Bogaziçi, strædet ml.
Sortehavet og Marmarahavet; 30 km 1., mind-
ste bredde: 700 m, tærskeldybde: 50 m.
En salt bundstrøm går mod N og en brak
overfladestrøm mod S.
’Bosra, 1) hovedstad i det gl. Edom; 2)
(nu: Busra) by i Hauran, som passeredes
af karavaneruterne,
boss (arner., af holl. baas herre), leder,
arbejdsgiver; fagforeningsleder, polit,
leder.
bossage [bo’sa:!] (fr.), i arkit.
murværk, i hvilket kvadrenes forsider står
rå, rustika-arbejde; i snedkerarb.
udsmykning med diamantagtigt ophøjede
ei. også runde led.
Bossekop [’båsakåp], no. strandsted,
Finnmark, inderst i Altafjord; 400 indb.
(1930). Årlige skind- og kødmarkeder,
bosse’le’re (fr. bosse bule), i
sølvsmedehåndværket d. s. s. »drive« (udhamre),
bosser, søv., udbygninger på skibsskroget
til skrueakslerne i et flerskruet skib.
Bossu, le [bbo’sy] (fr: den
pukkelryggede), Adam de la Halles tilnavn.
Bossuet [b3sy’æ], Jacques-Bénigne
(1627-1704), fr. kirkemand. Sin tids berømteste
prædikant. Støttede kongen i den
galli-kanske politik.
Boston [’båstn], hovedstad i
Massachusetts, USA; 766 000 indb. (1945), med
forstæder ca. 21/i mill. Indb. Midtpunkt
f. Ny Englands industri; vigtigst er
uld-industrien, næringsmiddelindustrien,
bogtrykkerier, skotøjs-, maskin- og kemisk
industri, skibsbygning. Stor fiskeri- og
handelshavn: 1944 udlossedes 7,4 mill. t
gods. Stor lufthavn: Logan International
Airport. Kulturcentrum: Harvard Univ.
(12 000 stud. 1946) og Boston Univ.
(17 900 stud. 1946). Forfatterne Emerson,
Longfellow og Hawthorne er knyttet til
B. Grl. af puritanere 1630. 1 B
plyndredes brit. teskibe 1773, da arner, i protest
mod eng. toldpålæg havde boykottet den
eng. te. Affæren førte til skarpe eng.
modforholdsregler mod Massachusetts og trak
uafhængighedskrigen med sig.
boston [’båstn], 1) amer. form for whist,
først spillet 1810 i Boston; 2) amer.
variation af valsen,
boston terrier, amer. hunderace,
krydsning ml. buldog og terrier.
Boström [’bo:strø:m], Christopher Jacob
(1797-1866), sv. filosof. Udviklede en
»rationel idealisme«, if. hvilken Gud som
evig og uendelig personlighed er »det
absolutte«, medens de endelige væsener
er hans ideer.
Boström [’bo:strø:m], Erik Gustaf (_
1842-1907), sv. politiker. Godsejer, knyttet til
Lantmannapartiet, gik 1888 ind for
toldbeskyttelse. Statsmin. 1891-1900,
1902-05, foreslog alm. stemmeret; modstander
af Norges krav, afgik apr. 1905 efter at
have skærpet unionsfjendtl. stemn. i
Norge.
Boswell [’båzw(3)l], James (1740-95),
skotsk-eng. forfatter. Skrev The Life of
Samuel Johnson (1791), en af de
berømteste livsskildringer i eng. litt.
Bosworthfield [’båzw3/>fi:ld], slagmark
v. byen Market Bosworth i Midtengl.
(Leicestershire); her faldt Rikard 3. af
Engl. 1485 i Rosekrigens sidste slag.
bosættelseslån, statslån til nygiftes
etablering af hjem. Lovforslag under udarb.
i Danm. (1949).
bota’nik (gr. botdné græs), læren om
planterne. Inden for b er bl. a. flg. fag ei.
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
