Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danmark
Danmark
Den sorte linie gennem Jylland fra Bovbjerg omtrent til Viborg og derfra mod syd
betegner hovedopholdslinien for den siste nedisnings rand. De øvrige angivne israndslinier
viser senere stadier under isens afsmeltning.
bakker (Midtjylland, Odsherred o. a.)
og småkuperet landskab og
plateau-bakker, dannede i dødisområder. Floder
under isen markeres ved tunneldale (med
østjydske fjorde og langsøer) og åse
(f. eks. Køge Ås og Mogenstrup Ås),
floder uden for isranden ved hedesletter og
floddale (ekstramarginale dale)
(Skalså-dal, Gudenådal m. fl.). Af de sen- og
postglaciale terrænformer er de mest udbredte
de højtliggende plateauer (aflejringer fra
det senglaciale ishav) i Vendsyssel og
de lavtliggende postglaciale strandsletter
(aflejringer fra litorinahavet) i
Nordjylland, på Sjælland m. m., de efter
bronzealderen dannede marsksletter i
Sydvestjylland, moser (Store- og Lille-Vildmose
o.m.a.), tanger, odder, strandvolde,
klinter og klitter. - P. gr. af landets
ringe udstrækning og lange kystlinie er
vandløbene kun små og vandfattige. De
længste er: Gudenå (158 km), Storå
(104 km), Varde Å (99 km), Skern Å
(94 km), og Suså (83 km). Gudenå er
sejlbar til Randers; til Odense og
Næstved er der gravet kanaler for
middelstore skibe. Søerne er af forsk,
oprindelse; de fleste skyldes fordybninger i
morænebakkelandet, i tunneldale og i
ekstramarginale dalstrøg; andre er
vandfyldte jordfaldshuller ei. afspærrede vige
og fjorde.
Klima. D-s beliggenhed, i kanten af et
stort kontinent, betinger, at vejret kan
have ret vekslende karakter, idet det
afvekslende beherskes af de milde og
fugtige luftstrømninger fra det vestl.
ocean, og af tørre vinde fra kontinentet
mod 0. Ydermere ligger D i den zone
af jordkloden, hvor den store
blandings-proces ml. de kolde polare luftmasser
og de varme luftstrømme fra
vendekredsen finder sted. Om sommeren giver
det oceaniske vejr forholdsvis køligt,
fugtigt vejr, ofte med blæst. Går vinden
i 0, bliver karakteren kontinental, med
høj temp. og tør luft; en sådan periode
afbrydes ofte af et indbrud af kølig og
fugtig luft fra SV, med udbredt
tordenvejr. - Den oceanisk prægede vinter er
mild og fugtig, med stort skydække og
kun lidt solskin; Kbh. har således
oplevet at have kun 10 min. solskin i dec.
Den kontinentåle vinter begynder ofte
med vedholdende vind fra 0 ei. NØ, og
bringer kold, tør luft med sig. Samtidig
breder der sig et højt lufttryk fra
NØ-Eur. ind over D. Afbrydes denne
udvikling ikke af en fornyet luftstrøm fra
V ei. SV, giver det stille vejr, der følger
med det høje lufttryk, anledning til
yderligere afkøling, så vandområderne
fryser til, hvorved D klimatisk bliver
en del af det store kontinent. Dette
vedvarer, indtil der hen imod foråret
indtræffer en vestlig storm, der kan bryde
isen i stykker. Forårsvejret er ligeledes
præget af skiftende vinde fra 0 ei. V,
mens efterårsvejret sjældnere påvirkes
fra 0. Middeltemp. (6° højere end gnstl.
for breddegraden gnm. D) er 7-8° på
Øerne og i Jyllands kystområder og 6l/j
-7° i det indre af Jylland (for hele D: jan,
0,1°, febr. -f0,r, marts 1,6°, april 5,5°,
maj 10,7°, juni 14,2°, juli 16,0°, aug. 15,3°,
sept. 12,3°, okt. 8,1°, nov. 3,0°, dec. 1,6°).
Den gnstl. nedbør for hele året beløber
sig til 7-800 mm i SV-Jylland og aftager
mod NØ indtil 550-700 mm i den
nordligste del af Jylland, på Øerne gnstl.
550-700 mm (for hele D: jan. 44 mm,
febr. 34 mm, marts 41 mm, april 40 mm,
maj 42 mm, juni 47 mm, juli 64 mm, aug.
80 mm, sept. 57 mm, okt. 66 mm, nov.
53 mm, dec. 58 mm). Det årl. antal
solskinstimer ligger de fleste steder ml.
1500 og 2000.
D hører i plantegeografisk henseende
til det baltiske løvskovsområde. Ved
menneskets indgriben (agerbrugets
indførelse, nåletræsbeplantning, afvanding
af moser osv.) er den naturlige
plantevækst blevet stærkt modificeret. Den
nuv. plantevækst omfatter en række
plantesamfund, hvoraf største delen må
betragtes som kunstige. I hede-, mose-,
klit- og strandegne findes dog endnu par-
tier, der rummer naturi. plantesamfund.
Af det samlede areal var 1929: 62,6%
agerland, 13,1% vedvarende græs, 9,1%
skov og plantage (heraf 57% nåleskov),
6,8% hede og klit, 1,2 % mose, 1,4%
ferskvand og 5,8% veje, bebyggelse
m. m.
Dyregeografisk hører D til den
palæarktiske region. En del dyr, f. eks. flere
flagermusearter, nattergal, løvfrø har
deres nordgrænse i D; men som helhed
ligner D-s dyreliv nabolandenes.
Faunaen er forholdsvis fattig p. gr. af
landets ringe udstrækning, rydning af skov,
udtørring af moser, stærk kultivering af
jorden, forurening af de ferske vande
866
ved fabriksanlæg m. m.; men på den
anden side er der f. eks. ved beplantning
af hede og klit på visse områder skabt
forbedrede kår for dyrelivet.
Fattigdommen gælder især de større pattedyr, af
hvilke der i sen- og postglacial tid har
levet adskillige i D, i senglacial tid
således rensdyr, bæver, bjørn, bisonokse,
i fyrreperioden elsdyr, urokse, vildsvin,
ulv m. fl., i egeperioden vildkat, los o.m.a.
Fra slutningen af egeperioden gik faunaen
tilbage, samtidig med at befolkningens
størrelse tiltog.
Den da. befolkning hører til den
nordiske race, men er stærkere opblandet
med andre europide racer end svenskerne.
Indb.tal år [-Hovedstaden Provinsbyerne Land-komm.-] {+Hoved- staden Provins- byerne Land- komm.+} I alt
1769................ 80 000 79 000 639 000 798 000
1801................ 101 000 93 000 735 000 929 000
1840................ 121 000 143 000 1 025 000 1 289 000
1870................ 198 000 245 000 1 341 000 1 785 000
1901................ 454 000 482 000 1 513 000 2 450 000
1921................ 701 000 710 000 1 857 000 3 268 000
1945................ 927 000 1 020 000 2 097 000*) 4 045 000
1949 (beregnet pr. 1. 1.) 982 700 1 093 500 2 133 200 4 209 400
867
Færøernes indb.tal var 1801 5255, 1901 15 230, 1945 29 198.
Grønlands - - 1901 11 893, 1945 21 384 (hvoraf 569 europæere).
*) heraf: 151 000 i hovedstadens forstæder,
136 000 i provinsbyernes -
DANMARK
Til tryk juni 1949
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
