Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - delegat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Delitzsch
demokrati
grundlægger. Hovedværk: Atlas
Geogra-phique (1789).
’Delitzsch [-itl], Friedrich (1850-1922),
ty. assyriolog. Foregangsmand i den
vi-densk. behandling af babyl.-assyr. sprog,
også som sumerolog. Foredrag Babel und
Bibel i 1905.
’Delling, i nord. mytol. morgenrodens
guddom, Dags fader.
’Dellinger-effekten, (efter den amer.
radioing. John Howard D (f. 1886)),
fading ved radiomodtagning, der viser
sig ved en pludselig lammelse af alle
kortbølgeforb., der passerer den belyste
del af jorden.
’Delmenhorst, ty. by i Niedersachsen
(tidl. Oldenburg); 38 000 indb. (1939).
Alsidig industri. Da. 1667-1773.
De Long [ds’lå^], George Washington (1844
-1881), USA-polarfarer, opdagede 1867
Wrangel Land, ledede 1879-81
Jeannetteekspeditionen, der gnm. Berings Strædet
forsøgte at nå nordpolen, men forliste
(20 af 33 mand omkom).
De Long Øer (fundet af G. De Long). sovj.
øgruppe i Ishavet NØ f. De Nysibiriske
Øer; meteor, ståt.
Delorme [da’lorm], Marion (1613-50), fr.
kurtisane; hendes liv er digterisk
behandlet i V. Hugos drama Marion D (1831).
Delorme [da’brm], Philibert (omkr. 1513
-1570), fr. arkitekt og arkit.teoretiker.
D-s værker kendes især fra tegninger,
de få rester - 2 fløje og 2 pavilloner
-af Tuilerierne i Paris viser dog endnu,
trods ombygninger, den personligt
prægede højrenæssance, han indførte.
Delos [’öibs] (Mikrd D), gr. ø (5 km2) bl.
Kykladerne. I oldtiden midtpunkt for
Apollon-dyrkelsen. knyttet til Atheij.
315-78 f. Kr. bet. handelscentrum
(slavehandel). Fra 1877 store udgravninger (ill.).
Delphinium [-’fi-], (lat.), bot., ridderspore,
delta, A, S, 4. bogstav i gr. alfabet; i
mat. alm. betegn, for differens,
’delta (gr. delta bogstavet A), af
vifteformet forgrenede flodarme i flodmundinger
dannede aflejringer,
delta-isolator,elektr.
luftlednings-støtte-isolator til højspænding, d er en
klokkeisolator med paraply-formede
porcelæns-skærme.
deltametal, messing med ca. 36% zink
og låve procentindhold af bly, tin, fosfor,
jern og mangan. Anv. meget i
maskin-ind. p. gr. af sin styrke, og til skibsbeslag,
da det er modstandsdygtigt over for
søvand.
deltamusklen, udspringer fra
nøglebenet og skulderbladets kam og hæfter
sig på overarmsknoglen.
De’mades (d. 319 f. Kr.), athensk taler,
fører for makedonervennerne og
modstander af Demosthenes; dræbt af
Kas-sander.
demagog t-’go’y] (gr. demos folk + agögös
ledende), politiker, der bruger
agitatoriske evner til hensynsløs og uansvarlig
ledelse af de brede lag.
demande d’agréation [d(3)mödagrea’sjä]
(fr: bøn om modtagelse), anmodning fra
en regering til en anden om at godkende
valget af en gesandt. Er svaret
imødekommende, siges den nye gesandt at
være agreeret, at have fået agrément.
de’marche [-rj] (fr.), skridt, forholdsregel,
demarkation (fr.), afgrænsning,
demarkationslinie, grænsen for
fæstnings forland, hvorpå der ikke må
bygges. Grænse, hære ikke må overskride
under våbenstilstand. Grænse lagt i store
træk for 2 stater ei. deres kolonier.
dema’ske’re (fr. démasquer afsløre), rive
masken af; give sig til kende; afsløre;
mil., blotte en skjult skytsopstilling, især
ved at lade den åbne ilden,
’demat (egl: så meget som kan mejes på
en dag), jordmål i marsken, ca. 50 ar.
Demåvend [dämo:’vänd], højeste bjerg i
Elburz i N-Iran ved Kaspihavets
sydkyst (5670 m).
demen’te’re (fr.), benægte; erklære for
usand.
de’mentia, de’mens (de- -f lat. mens
sind), sløvhed. Fællesbetegn. for sjælelig
svækkelse af forsk, art, sædv. efter
længere tids psykiske forandringer,
de’mentia para’lytica (gr. paralysis
lammelse), kronisk syfilitisk betændelse
i hjernen og til dels rygmarven; medfører,
hvis den ikke behandles, tiltagende
sløvhed, muskellammelser og efter 2-3 års
forløb døden; ofte findes storhedsvanvid
ei. depression som indledende stadium.
Beh. af d består gerne i kunstig feber;
d kan næsten altid forebygges ved, at
syfilis behandles grundigt med salvarsan
og vismut. Lidelsen kan, om end sjældent,
optræde hos børn og unge som følge af
medfødt syfilis,
de’mentia para’noides (para- + gr.
nöos fornuft), sent optrædende form af
ungdomssløvsind, særlig præget af
vrangforestillinger og hallucinationer,
de’mentia ’præcox, (lat.),
ungdomssløvsind, d. s. s. schizofreni.
de’mentia se’nilis (lat.), d. s. s. alder-
domssløvsind.
deme’rara, opr. grovkornet, tørt
råsukker fra sukkerrør; det da. d nr. 1 er
en særlig grovkornet melis, som bl. a.
anv. i farmacien. D var det opr. navn
for Georgetown i British Guayana.
Demerara [dæma’raeara], flod i Br.
Guayana, udmunder i Atlanterhavet ved
Georgetown, sejlbar i 125 km nedre løb
(til bauxittransport).
Deme’ro’l, farm., d. s. s. Dolantin.
demer’sa’le (lat. demersus nedsænket),
kaldes fiskeæg, der fæstnes på planter,
sten o. 1.
De’meter, i gr. rel. en gudinde, der opr.
stammer fra den før-gr. uariske
bondekultur. Den vigtigste D-kult fandtes i
Eleusis. Her spilledes et kultdrama, hvor
man kaldte naturens liv frem på
festpladsen, genfortalt i D-Iegenden: D-s
datter, Persefone, røves af
underverdenens gud, Hades; D vil ikke lade nogen
vækst spire på jorden, før hun gives til-
Demeter fra Cherchel (i Algier).
Romersk kopi.
bage. Hades går ind herpå, men udvirker
ved list, at Persefone ’/, af året må blive
hos ham og de andre 2/, kan blive hos
D. Persefone opfattes som
personifikation af sædekornet, og det kultiske
livs-og dødsdrama er bondekulturens store
tema: afgrødens liv. I hellenistisk tid
fik kulten karakter af frelsesmysterium,
idet orfismens tanker gled ind i
kultdramaet, og Eleusis blev et
verdensberømt frelsesinstitut, der fik
efterligninger mange andre steder.
Demeter, Dimitrije (1811-72), kroat,
digter fra den illyriske bevægelses tid,
skrev nat. skuespil og noveller.
De’metrias (gr. Démétri’ds), oldgr. by i
Thessalien, grl. af Demetrios 1. i beg. af
3. årh. f. Kr.
De’metrios, to makedonske konger:
Demetrios 1. (337-283 f. Kr.), søn af
Antigonos d. Enøjede, tabte slaget ved
Gaza 312 mod Seleukos 1., styrtede
Kas-sanders magt i Grækenland 307, slog
Ptolemaios 1. ved Kypern og tog
kongenavn 306, fordrevet fra Makedonien af
Pyrrhos 288. - Demetrios 2., reg. 239
-229 f. Kr., søn af Antigonos Gonatas.
De’metrius, anden navneform f. russ.
Dmitrij.
demi- [cb’mi, dmi] (fr.), halv.
’demi-auto’ma’tisk, halvautomatisk (v.
telefonanlæg),
demijohn [’dæmid3ån] ei. dame-jeanne
[dam’3«:n], vinmål (omflettet flaske ei.
dunk).
’demilitarise’ret zone, område, der,
normalt p. gr. af internat, aftale, er blottet
for et lands egne tropper og mil. anlæg,
og som kun kan besættes af fjenden
uden krigshandlinger.
De Mille [da ’mil], Cecil ßlount (f. 1881),
amer. filminstruktør. Optog 1913 »The
Squaw Man«, en af de første langfilm.
Har senere især dyrket den store
udstyrs-film. Bl. hans stumfilm kan fremhæves
»De Ti Bud« (1924)og »Kongernes Konge«
(1927). Bedste talefilm er »Korsets Tegn«
(1932), »Cleopatra« (1934), »En Nations
Helte« (1936) og »Union Pacific« (1939).
demi-monde [demi’moijda] (fr.,egl:
halvverden), bruges om letfærdige kvinder,
der i det ydre søger at efterligne det gode
selskab. Udtrykket stammer fra den yngre
Dumas’ skuespil »Le d« (1885).
demi-sec [d(3)mi’sæk], fr. betegn, for
halvtør vin.
demission (fr.), afsked,
embedsnedlæg-gelse.
demi’ur’g (gr. démiurgos håndværker), i
Platons Timaios betegn, for
verdensbyg-mesteren.
demo- (gr. demos folk), folke-,
’demobilise’ring (lat. /nobilis bevægelig),
overgang fra krigs- til fredsfod.
demodulation, en i radioteknik
forekommende proces, hvorved man af en
moduleret svingning genfremstiller den
modulerende svingning,
demoge’ron’ter (demo- gr. gérontes de
ældste), i det gl. Grækenland
benævnelse for høvdinge og fyrster,
demogra’fi’ (demo- + -grafi),
befolkningslære, beskrivelse af befolkninger,
demoiselle [damwa’zæKa)] (fr., egl: lille
dame), ung ugift (adelig) dame.
Demo’kra’ten, da. soc.-dem. dagblad i
Århus, grl. 1883. Oplag 1948: 17 000,
søndage 19 000.
Demo’kra’ter (amer. ’Democrats), parti
i USA. Stiftet 1828 m. folkeligt
frihandelsven!. program, delvis i tilslutn. til
Jeffersons ideer, kaldtes opr. demokratiske
republikanere, ville hævde størst mulig
selvstændighed f. enkeltstaterne. Fik
tyngdepunkt i Sydstaterne, hævdede
enkeltstaternes ret til at bevare slaveriet,
slået i borgerkrigen 1861-65. Til magten
igen i 1883 (Cleveland) med
frihandels-program, 1913-21 med Wilson; styrtet
ved isolationismens sejr. Under
verdenskrisen atter til magten med Roosevelt
1933-45, gennemførte statsindgreb over
for erhvervslivet og støtte til Engl. under
krigen; frihandelsideerne havde tabt sig
med Sydstaternes industrialisering.
Svækket ved konflikt ml. Roosevelts
nærmeste tilhængere (Wallace) og mere kons.
partifløj (Truman, Byrnes), nederlag ved
valg 1946, men afgørende valgsejr 1948
(Trumans genvalg),
demokra’ti’ (demo-+-krati),
folkeherredømme. d som statsform er til stede,
når en direkte og afgørende indflydelse
på samfundets organer og styrelse
tilkommer statens fri og polit,
ligeberettigede borgere (folket). Hist. kan d føres
tilbage til Aristoteles, som satte folkets
ei. massens herredømme i mods. til
fåmandsvælde (aristokrati) og enevælde
(monarki). Den mod. opfattelse af d
hidrører først og fremmest fra Rousseau
(folkesuverænitetsprincippet), hvis ideer
gnm. Den Fr. Revolution vandt stadig
videre udbredelse i de vest-eur. stater.
928
929
930
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
