Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - element-psykologi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Elster
embede
kamp sen, delvis posthum berømmelse
ved de fine, Turgenjev-påvirkede
romaner Tora Trondal (1879), Farlige Folk
(1881).
’Elster, Krislian (den yngre)
(1881-1947), no. forfatter. Søn af K. M. E; har
udg. fl. romaner bl. a. Min bror Harris
(1917), Av skyggernes slekt (1919), Bonde
Veirskjæg (1933), essaysaml. og III. no.
litt. hist. 1-6 (2. udg. 1934-35).
’Elster-Ge’birge, 751 m h. ty. Bjergparti
ml. Erzgebirge og Fichtelgebirge.
ELT (fork. f. eng. European letter telegram),
brevtelegram, til Eur. og N-Afr.
El’ton Søen, saltsø i Sovj. NØ f.
Stalingrad; 230 km2, 0,5 m dyb.
’elu, adj. ’eivisk, glt. litt.sprog fra øen
Ceylon; beslægtet med sanskrit,
e’lu’vium (lat. eluere udvaske), geol. ved
forvitring dannede løse masser, der ikke
er transporterede (ligger på primært leje)
(eks. laterit.).
elv (sv. älv), no. og sv. betegn, for større
vandløb (i No. og Sv.); på da. især brugt
om vandløb m. hurtigt fald.
Elved’går’d, hovedgård S f. Bogense. Fra
1745 i slægten Vedel-Simonsens og
Wedel-Heinens eje. Bygn. fra 1721.
elverfolk ei. eliefolk (no. alvefolk; sv.
älvor), i folketroen navn på en gruppe
naturvæsener, der har varierende
opholdssted. I Danm. og Sv. bor de særlig i
skovene, i No. på bjergvidderne, e
sammenblandes ofte med andre overnaturlige
væsener, hvorved en karakteristik
vanskeliggøres. De menes at kurlne fremkalde
sygdom af forsk, karakter: elverskud og
elverblæst, der gør menneskene
vanvittige (elleskudte). De narrer folk til at gå
vild, lokker jægere, kulsviere og
sæter-piger til erotiske forb. Samtidig er de
hjælpsomme, skaffer jægeren vildt,
hjælper kulsvieren at holde vagt ved milerne.
En særlig da. forestilling er e-s tågedans.
e omtales bl. a. i folkeviserne »Elverhøj«
og »Elverskud«,
elverhøj, bolig for elverfolk. - Litt: da.
middelalderlig tryllevise og et på hertil
grænsende folkesagn o. a. overleveringer
grundet festspil af J. L. Heiberg (1828)
med musik af Kuhlau.
elverskud, sygdom, der stammer fra
elverfolket. - Litt.: da. middelalderlig
tryllevise med ulykkelig udgang,
omformning af en fr. vise. Grundlag både for
Goethes digt »Erlkönig« (ca. 1780) og for
N. W. Gades dram. koncertværk
»Elver-skud« (væsentlig til tekst af C. K. F.
Molbech) (1853).
Elverum [’ælvrom], no. stationsby i
Østerdalen; 3400 indb. (1930).
Stortings-møde i E 9. 4. 1940 gav den no. regering
særlige fuldmagter. Ødelagt ved
krigshandlinger 11. 4., erobret af tyskerne 19.
4. 1940.
’Elvestad [-sta], Sven (1884-1934), no.
forfatter. Udg. under pseud. Stein
Riverton talr. rent underholdende
kriminalromaner; højere litt. sigte har de psyk.
romaner Angsten (1910), De fortaptes
hus (1912).
Ely [’i:li], ~ng. by NNØ f. Cambridge;
8900 indb. (1948). Prægtig domkirke fra
11. årh. E er hovedby for et særligt
distrikt inden for Cambridgeshire, Isle of
Ely [’ail3v’i:li].
Élysée (Palais de 1’) [pa’læ da leli’ze],
palæ ved Champs Élysées, Paris; opført
1718 efter tegn. af Claude Mol(l)et (d.
1742); har været residens for bl. a.
Madame de Pompadour, Napoléon 1.
(1815) og Frankr.s præsidenter (1848-52
og siden 1873).
E’lysion (lat. Elysium), i gr. rel. et saligt
land, opholdssted for guders
menneskelige slægtninge og for retfærdige afdøde,
mods. Erebos.
Elzevier [’ælzavir], holl. boghandler- og
bogtrykkerfam. Isaak E (1596-1651)
grl. 1617 trykkeri i Leiden. Efter ham
førte onkelen Bonaventüra E (1583-
1652) og efter ham broderen Abraham
E (1592-1652) trykkeriet videre. De
specialiserede sig i bøger i små formater,
udført i en klar typografi og - hvad der
dengang var opsigtsvækkende - til billige
priser. Bekendte er således udg. af Cæsar
og Plinius fra 1635 og Vergil fra 1636.
elae’agnus (gr. elaia oliventræ + hagnös
hellig), sølvblad.
Em, kem. tegn for emanation,
email brun [e ’ma:j ’bro] (fr: brun emaille),
en middelalderlig teknik^ hvorved
kobberblade brunedes med varm linolie; efter
afkølingen fremskrabedes de forud
forgyldte ornamenter, der således stod lyse
på mørk bund. Teknikken er bl. a. anv.
på de »gyldne altre« fra Odder og
Lis-bjærg udf. ml. 1150 og 1250 i romansk
stil, nu på Nat.-Mus.
emaille [e’malj3](fr.),et letflydende glas, der
smeltes på metalgenstande til
beskyttelse ei. forsiring; tekn. særligt anv. er
emaillering af jernblik- ei.
støbejernsgen-stande (kar, rør o. a.). For at opnå et
tilstrækkeligt vedhæftende og samtidig
smukt e-lag, må der i reglen påføres to
Relikvieskrin. Limoges, ca. 1200.
lag e, af hvilke det første (grundglasuren)
skal hæfte godt til metallet og have nær
den samme varmeudvidelse, mens det
næste lag, dæk-e, skal være
uigennemsigtigt (opakt), hvidt ei. farvet, og i øvr.
modstandsdygtigt over for ydre
påvirkninger. Ved emaillering af genstande
af jernblik (stålplade) foretages først en
rensning (bejtsning) med fortyndet
svovlsyre; efter syrens neutralisering og
tørring påføres den fintformalede e-masse
opslæmmet i vand ved dypning ei.
på-sprøjtning; e tørres og påsmeltes i en
muffelovn, evt. kontinuerligt i en kanal
ovn (ved 8-900° C.). Ved påføring af
dæk-e gentages de sidste operationer.
Skål med emaillemaleri. Limoges, 1552.
e-råmaterialerne kan være feldspat,
boraks, kvarts, natriumkarbonat og
-nitrat, flusspat; til grund-e anv. desuden
kobolt- og nikkeloksyd og til dæk-e, der
skal være mere letsmeltelig og
uigennemsigtig, kryolit og antimonoksyd. Massen
formales, blandes og smeltes i digel- ei.
herdovn, nu oftest i oliefyret roterovn
ved 12-1300° C, og løber derefter i koldt
vand, hvorved der fremkommer en såk.
fritte, som vådformales i kuglemøller og
tilsættes ler som bindemiddel og evt.
tinoksyd som »trybnings«middel (ty.
trüben gøre uigennemsigtig). Der fås
let-smeltelig e ved tilsætning af blyforb.;
disse må på gr. af deres giftighed ikke
benyttes til emaillerede kar osv. til
levnedsmiddelbehandling. Ved
anvendelse bl. a. af et højt kiselsyreindhold kan
fås særlig syrefast e.
I Østasien bragtes emaillekunsten
tidligt til stor fuldkommenhed. I eur.
kunsthåndværk har emailleringen været
anv. siden folkevandringstiden og dyrket
indtil baroktiden. Fra Byzans kendes
arbejder i e cloisonné og e champlevé, fra
byen Limoges e-maleriet, hvor grunden
består af et sammenhængende opakt
e-lag indbrændt den påmalede farvede e,
f. eks. i form af et miniaturemaleri,
emaillebind, bogbind af guld, ædelstene
og emaille. Kendes fra 4. årh. I 11. og 12.
årh. blomstrede teknikken,
emaillefarver, 1) stoffer, f. eks.
metalilter, som farver emaille, ei. opløses klart
i glasurer, f. eks. til dekorering af
porcellæn (overglasur); 2) silikatfarver,
bestående af alkalibestandige malerfarver
udrørt i en vandglasoplosning; 3)
oliefarver med en sådan konsistens, at de
ved et enkelt opstrøg fylder godt og i
reglen giver en hård, glansfuld overflade;
som bindemiddel anv. kopal og stanaoiie
(olie fremstillet af linolie ved
opvarmning til ca. 300° C i lufttætte kedler), i
stigende grad syntetiske harpikser;
sådanne malematerialer kaldes også
simpelthen emailler.
emanation (lat. emanare strømme ud),
1) filos., udstrømning. Nyplatonikerne
opfattede verden som e af guddommen; 2)
fys.-kem., luftformigt radioaktivt
grundstof, betegnes nu radon, med atom-nr. 36,
kem. tegn Em, ei. Rn tilhørende de ædle
luftarters gruppe, e forekommer i tre
isotoper med atom vægte 222, 220 og 219, der
kaldes henholdsvis radium-, thorium- og
actinium-e efter de radioaktive familier,
hvori de forekommer. Praktisk bet. har
kun radium-e, der opstår ved
omdannelsen a*" radium, hvorfra det kan afpumpes
og opsamles i tilsmeltede glasrør.
Radium-e anv. til strålebehandl. i st.f. radium,
emancipation (lat.), frigørelse. Anv. opr.
om den fremgangsmåde i romerretten,
hvorved en person blev frigjort for
faderens myndighed (patria potestas).
Emancipationsakten, brit. lov af 13. 4.
1829, gav katolikker ret til sæde i parlam.
og høje embeder,
emanci’pe’re [-ansi-] (lat.), befri, frigøre;
emanci’pe’ret, frigjort, uafhængig;
ukvindelig,
ema’ne’re (lat.), udstrømme; lade udgå,
udstede.
’Emants, MarceUus (1848-1923), holl.
forfatter. E-s fortællekunst udmærker
sig ved fine og kølige, psyk. analyser.
E-s lyrik faldt i d. yngre generations smag,
Godenschemering (Ragnarok) (1883).
E’ma’nuel (portug. Manoel), port ug.
konger. Emanuel 1., d. Store (d.
Lykkelige) (1469-1521), konge af Portugal
1495-1521. Udsendte de
flådeekspeditioner (da Gama, Cabral), der grundlagde
portug. kolonirige i Indien og Brasilien.
Forfulgte jøder og maurer. - Emanuel
2. (1889-1932), reg. 1908-10, efter
faderen Karl l.s mord, styrtet af republ.
opstand; d. i Engl.
Emanuel Philibert [fili’bæ:r] (1528-80),
hertug af Savoyen 1553-80. Sp. feltherre,
overtog først Savoyen 1559, da Frankr.
rømmede landet. Balancerede mj. Frankr.
og Span., gjorde Torino til hovedstad, grl.
huset Savoyens magt.
’Emba, 600 km 1. flod i Kazahstan, Sovj.;
munder i den nordl. del af Kaspihavet.
Ved E stort oliefelt. Olieledning til Orsk
ved Ural-Floden.
emballage [æmba’la:Ja] (fr: indpakning),
det materiale (sæk, kasse, flaske, æske,
pose osv.), som anbringes omkring en
vare, oftest med forsendelse og
opbevaring for øje. - embal’le’re [æm-]
(fr.), indpakke, forsyne m. emballage,
em’bargo (sp. embargar anholde), 1)
tilbageholdelse af skibe og gods tilhørende
en fremmed ståt ei. dens borgere. Kan
finde sted som repressalie ei. efter
krigsrettens regler; 2) forbud mod udførsel
af visse varer ei. ydelse af kreditter til
fremmede lande, navnlig som led i
internat, tvangsmidler,
embar’ke’re [an-] (fr.), indskibe, indlade
gods.
embarras de richesse [äbaradri’Iæs]
(fr., forlegenhed på grund af overflod),
vanskeligt valg ml. for mange
(behagelige) muligheder,
embede, opr. tjeneste ei. hverv; i slutn.
af middelalderen isaer om håndværkernes
III7
IIl8
III9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
