Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - enhedsskole ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
enhedsskole
Enna
Enhjørning.
nogle få ens priser. Verdens største e er
det arner, firma F. W. Woolworth. I
Danm. er e forbudt ved lov fra 1937.
enhedsskole, 1) skoleordning, hvor de
højere skoleformer direkte bygger på de
lavere (f. eks. i Danm.); 2) skoleordning,
hvor alle børn i skolepligtig alder går i
samme skoleform (f. eks. Sovj., delvis
USA).
enhedstryk, trykaccent på eet led af et
sammensat udtryk, der derved
sammenfattes til en enhed. F. eks. har over’alt
e for at skelne det fra ’over’alt.
enhedsvidenskab (ty.
Einheitswissen-schaft, eng. unified science),
sammenfatning af alle videnskaber ved udformning
af en fælles terminologi (i et fælles »sprog«)
for dem alle, således at alle deres
iagttagelser kan beskrives i dette, og ved en
sådan formulering af de forsk, områders
lovmæssigheder, at disse om muligt
bliver specialtilf. af visse generelle love. e
er et programpunkt for den logiske
empirismes tilhængere,
enhjørning (af en + horn), sagnhest med
et snoet horn midt i
panden; hører opr.
hjemme i middelalderlig
digtning.
Enhjørning (Mo’noceros),
stjernebillede omkr.
himlens ækvator.
Enhver, Det Gamle Spil om (eng.
Everymari), 1) et eng. skuespil
(moralitet) fra 15. årh. - 2) E-motivet er i ty.
litt. behandlet af bogtrykker Jaspar
Gennep (16. årh.). Berømt blev Hugo
von Hofmannsthals Jedermann (1911,
da. ved Johs. Jørgensen 1915).
enhver er sig selv nærmest,
modificeret citat efter Terents’ »Andria« IV
1, 12.
enhver er sin egen lykkes smed,
ordsprog, der stammer fra romeren Appius
Claudius Caecus (omkr. 300 f. Kr.),
en’hydros (gr. en i + hydör vand), hule,
delvis vandfyldte kalcedonmandler.
Forekommer i Uruguay.
ENIAC [’i:njsk] (eng. Electronic Numerical
/ntegrator ond Computor), et under
2.Verdenskrig i USA spec. til ballistiske
beregninger konstr. regneapparat. E bygger
på et ganske enkelt princip, idet den er
opbygget af elektronrør, som parvis er
forbundet ved et enkelt elektr. system.
Ved et strømstød, svarende til et tal, slår
strømmen over fra det ene rør til det
andet, hvorved resultatet er markeret. Et
meget stort antal grupper har været
nødvendige - i den først byggede
»maskine« er der således 18 000 rør, men
forbedringer nedsætter i de nye maskiner
dette antal væsentligt. Maskinen kræver
en omhyggelig indstilling for hver spec.
ligning, men arbejder derefter med hidtil
ukendt hastighed. Resultatet og også
mellemresultater indføres automatisk på
hulkort.
Enigheden, A/S Mælkeriet, grl. 1897;
tilsluttet Det Kooperative Fællesforbund.
Af Storkbh.s samlede mælkeforbrug
leverede E 1948 24%; det samlede salg af
konsummælk og fløde var på 44,6 mill. 1
for ialt 23 mill. kr. Datterselskabet a/s
Enico omsatte for 6 mill. kr.
enig’ma’tisk (gr. ainigma gåde), gådefuld,
en jambemerit [ai? Jar/b3’mai7](fr. egl:
over-skridning), i metrik udtryk for, at ord,
som if. deres indhold i sætningen ikke
skilles ved naturlig pause, fordeles på 2
verslinier.
enka’dre’re [ar?-] (fr.), indramme. En mil.
styrke er enkadreret, når dens fløje
støttes af andre styrker,
enkau’stik (gr. enkaüsis indbrænding), 1)
i oldtiden overtrækning af skrivetavler
med smeltet voks; 2) en’kaustisk
maleri, d. s. s. voksmaleri,
enkebrænding, ind. rel. skik, sati.
Enkedronningens Køkkenhave, areal,
som s. m.Charlottenlund slots strandhave
i 1920erne indrettedes som offentl.
friluftsområde i forb. m.
Charlottenlundfortet.
enkeforsorg omfatter i Danm. kun
børnebidrag. Ved lov af 29. 4. 1913 indførtes
sært. regler om offentl. understøttelse til
enker med børn. De gældende regler inde-
1129
holdes nu i lovbekendtg. nr. 475 af 31. 8.
1946 (forsorgsloven) og hjemler såvel
enker og enkemænd med børn som
personer, der har taget forældreløse børn til
sig, ret til offentl. understøttelse under
visse i loven nærmere opregnede
betingelser. I forsk, fremmede lovgivn.
omfatter e også uddannelseshjælp m. m.
enkekasser, institutioner, der modtager
indskud til forsørgelse af enker. Nu kun
private faglige e.
enkeltbekkasin (Limno’cryptes
gal-Hinula), lærkestor bekkasin, nordisk, i
Danm. kun på træk.
enkelt bogholderi, bogholderiform, hvor
hver forretningshændelse kun posteres
på een konto, e benyttes i mindre
virksomheder, men muliggør ikke en så
pålidelig og udførlig regnskabsførelse som
dobbelt bogholderi,
enkeltfrugt kaldes en frugt, som er
dannet af een frugtknude,
enkeltgravskulturen bæres af et til
Jyll. i y. stenalder indvandret folk, der,
i mods. til de daboende, gravlagde deres
døde enkeltvis under ganske låve
jordhøje, den jy. e.
enkeltgravstid, det afsnit af y. stenalder,
hvor enkeltbegravelser dominerede,
enkeltkredsvalg, valgsystem, hvor
kandidaterne vælges ved simpelt flertalsvalg,
1 i hver valgkreds; mods.
forholdstalsvalg. Anv. i Engl.; i Danm. v.
folketingsvalg indtil 1920, fra 1915 suppleret m.
tillægsmandater. Giver hyppigt
uretfærdig fordel, af mandaterne; et parti, der f.
eks. har 20 % af samtl. stemmer i landet,
men jævnt fordelt, får kun få steder
flertal i en kreds og dermed
uforholdsmæssig få mandater (f. eks. Højre i Danm.
før 1915). Til fordel for e anføres, at e
skaber stærkere tilknytn. ml. den enkelte
rigsdagsmand og hans valgkreds,
enkeltstat, ledstat i en forbundsstat ei.
et statsforbund. Har normalt
selvstændig lovgivende, udøvende og dømmende
myndighed i alle anliggender, der ikke
udtrykkeligt er henlagt til
forbundsmyndighederne. Har i statsforbund som regel,
i forbundsstater kun undtagelsesvis,
adgang til at optræde selvstændigt, afslutte
traktater, udsende og modtage gesandter,
enkelttal, gramm., d. s. s. ental, singularis,
enkelt udskår, håndarb., d.s.s. dragværk.
enkeltvirkende kaldes en maskine m.
frem- og tilbagegående stempel, når der
kun udføres arbejde under den ene
bevægelse af stemplet,
enkens skærv, et par småmønter, en
fattig enke lagde i tempelblokken (d. v. s.
tempelbøssen); Mark. 12,41-44.
enkesæde, fribolig for en (præste)enke,
fandtes tidl. ved mange præstekald på
landet; nu erstattet med en kapital, hvis
renter tilfalder ældste enke på kaldet, ei.
- hvis der ingen enke er - sognepræsten.
Enkhuizen [ærçk’höyzs ],holl. by ved
IJsel-meer NNØ f. Amsterdam. 10 000 indb.
(1946). E var i 17. årh. en vigtig
handels-og havneby; havnen er nu tilsandet.
’Enkidu (sumerisk), Gilgamesh’ ven og
kampfælle, den anden hovedperson i
Gil-gamesh-epos’et.
enkimblade ei. tretals planter
(Monocoty-’ledones), den ene klasse af dækfrøede
som mods. de tokimbladede bl. a. er
karakteristiske ved, 1) at kimen kun har 1
kimblad, 2) at have en trævlerod, 3) at
stængelen har spredte, lukkede
karstrenge, 4) at bladene er lige- ei. buestrengede,
5) at tallet 3 er fremherskende i
blomsterne. Eks: græs-, palme- og liljefam. En
del e er dog afvigende i et ei. fl. af
ovennævnte forhold,
enklang, forb. af to toner af samme tone
højde.
en’klave (fr.), en del af en stats område,
der helt omsluttes af en ei. fl. andre stater,
en’klise (gr. éngklisis hældning), gramm.,
den ubetonede stilling hvori visse
småord, der slutter sig nøje til det foregående
ord, står, f. eks. ordet »det« i forb. gør’ed
= gør det; en’klitisk er det tilhørende
adjektiv.
enkorn (’ Triticum mono’coccum), dyrket
art af hvedeslægten med stakbærende
aks og kun eet korn i hvert småaks. Akset
minder om byg-aks. Stammer måske fra
Lilleasien. Har været dyrket i Danm. i
stenalderen,
enkønnet (bot.) er en blomst, som enten
kun har støvbærere ei. kun støvvej.
Enköping [’e:nxø(:)pn?], sv. købstad, SV
f. Uppsala; 8900 indb. (1947). Gartnerier.
En’lil (stormens herre), sumerernes
hovedguddom. Hans tempel »Bjerghuset« lå
i Enlil-staden Nippur; arner, udgravn.
1888-1900.
en lille fjer kan nok blive til fem
høns, citat fra H. C. Andersens eventyr
»Det er Ganske Vist! «(1852) om
sladderen i hønsegården,
enmandstorpedo, søv., torpedolign.
fartøj, hvorpå 1) 2 mand iført spec.
dykkerdragter sidder overskrævs (eng.), 2) en
enkelt mand sidder med en art
glaskuppel over hovedet, iført alm. dykkervest
(ty.), e fremdrives v. elektromotor,
manøvreres dels v. hj. af skruerne dels v.
højde- og sideror samt trimtanke. e
medfører enten een ei. fl. sprængladn.,
der af besætningen (dykkerarbejde)
anbringes på det stilleliggende måls bund,
medens e ligger på havbunden, ei. en
under dens bund hængende torpedo, der
på passende skudafstand affyres, medens
e går i ei. umiddelbart under
vandoverfladen.
en masse [arç’mas] (fr.), i massevis,
en miniature [arjminja’ty:r(a)] (fr.), i
det små; formindsket.
’Enna (før 1927: Castrogio’vanni), 1) ital.
by i Centralsicilien; 23 000 indb. (1936);
ruiner af Demeter-helligdom.
Enna, August (1860-1939), da. komp., opr.
skomager. Deb. 1880 som komp. Vandt
anerkendelse som dram. komp., bl. a.
med operaerne Heksen (1892), Kleopatra
(1894), Den lille Pige med Svovlstikkerne
(1897), Prinsessen paa Ærten (1910), Glo-
ENIAC. En række af regnemaskinens enheder, som de er opstillet i det specielt
indrettede rum på Harvard University.
II1149
1131
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
