Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - firgællede ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fiskerne
fjeldørred
for Danm.s Fiskeri-og Havundersøgelser,
grl. 1903/Internat, f drives siden 1902,
ældst er de Internat. Havundersøgelser
omfattende de N- og V-eur. lande; lign.
institutioner består i Middelhavs-landene
og i N-Amer.
Fiskerne. 1) Syngespil af Johs. Ewald,
trykt 1779, opf. 1780; ny^heri er
almuefolks funktion som helte samt den poet.
opfattelse af havet; 2) roman af Hans
Kirk (1928), vor 1. moderne
kollektivroman, hvor »gruppen« har erstattet
»helten«.
Fiskerøerne, da. navn for Pescadores
Øerne.
fiskeskind, fiskelæder, garvet fiskehud.
Hajskind har længe været brugt til tasker
o. 1. I de senere år anv. også torske-,
havkat- og især rødspætteskind til sko,
handsker m. m., åleskind, der er stærkest,
til remme og piske. I 1943 og 44 garvedes
i Danm. ca. 10 og 11 mill. stk.
rødspætteskind. I 1946 kun 3 mill. stk.
fiskeskipper, person, der har bestået
kystskipper-prøve og ved særlig prøve
erhvervet sig ret til at føre fiskefartøj
uden for kystfart. f af 2. klasse har ret
til at føre fiskerfartøj i Nord- og
Østersøen og ved Færøerne, f af 1. klasse
tillige i Nordatlanten; den udvidede
f-prø ve giver ret til at føre fiskerfartøj i et
hvilket som helst farvand.
fiskesygdomme forekommer især bl.
akvariefisk og i dambrug. Foruden f
fremkaldt ved forgiftning, iltmangel,
kræftsvulster o. 1. forekommer
bakteriesygdomme (ålens rødsyge) ei. f fremkaldt
af snyltere; bl. disse kan nævnes den af
infusionsdyret Ichthyophthirius
fremkaldte byldesyge, den af myxosporidier
fremkaldte drejesyge hos ørred, angreb
af skimmelsvamp m. m. Af større
snyltere kan nævnes torskens rundorm, forsk,
ikter, f. eks. dobbeltdyret, fiskeigler,
karpe- og fiskelus.
fisketrappe, skråtstillet rende af træ ei.
cement, som letter de opadvandrende
fisk, særlig laksefisk, passagen over
stemmeværker, vandfald o. 1. hindringer.
Et simpelt anlæg er ålepasset. Strømmen
bremses af enten låve skillevægge ei.
skrå lameller (modstrømstrappe). I
Danm. kun større f ved kraftstationer i
Gudenå, Storå og Vardeå, men ca. 500
ålepas.
fisketønde, ældre norsk rummål =
115,81 1.
’fiskevær [-vä:r] (vær, opr. verde plads),
tilholdssted i land for fiskere under de
store sæsonfiskerier i V- og N-No.
fiskeøgler, navn, der undertiden bruges
for hvaløgler,
fiskeørn (Pan’dion hali’aetus), rovfugl,
fødderne m. kraftige skæl, ydertåen en
vendetå. Brunlig overside, hvid
underside; lever af fisk. Rede ved søer og floder.
Vidt udbredt, næppe mere ynglende
i Danm.
Fiskivötn [’fesgjevöhtn], fiskerige søer i
Island: 1) N f. Eiriksjökull; 2)
krater-søer, V f. Vatnajökull.
Fisk University [-juni’varsiti], univ. for
farvede studenter i Nashville, USA, grl.
1866 af den amer. general Clinton Bowen
Fisk (1828-90).
fiskur [’fesgør], fisk, gl. isl. værdibetegn.
(mønt).
fis-mol, toneart med grundtonen fis og
jj for tonerne f, c og g; paralleltoneart
til A-dur.
fission (lat. fissum spaltet), en spaltning
af atomkernerne for de tungeste
grundstoffer uran, thorium og plutonium under
stor energifrigørelse, forårsaget ved be-
Tågekammerfotografi af fission.
skydning med neutroner ei. deuteroner.
f opdagedes ved, at O. Hahn og
Strass-mann i 1939 påviste dannelsen af
radioaktivt barium ved beskydning af uran
med neutroner. O. Frisch og L. Meitner
tydede dette ved at urankernen var
spaltet i to omtr. lige tunge brudstykker,
og foreslog navnet f, og Frisch målte den
samlede energi, hvormed brudstykkerne
slyngedes fra hinanden, og som andrager
omkr. 180 millioner elektron-Voit pr.
atom. f af uranisotopen U 235 ei. af
plutonium er anv. i atombomben (se også
atomenergi).
fis’su’r (lat. fissura spalte), betegn, dels
for spalteformet sår, f. eks. fissura ani =
rift ved endetarmen, dels for en særlig
form for benbrud, hvor der kun
fremkommer en spalte i" knoglen. Ses hyppigst på
kraniet.
’fistel (lat. fistula rør), betegn, for et
rørformet substanstab uden tendens til
heling, f. eks. fistula ani ved
endetarmsåb-ningen. Kan skyldes betændelser ei. kan
være medfødt (f på halsen). Endelig kan
den være anlagt med hensigt, f. eks.
blæref.
fistelstemme (lat. fistula rør, rørfløjte),
meget høj mandsstemme.
fistning (eng. fist næve), i fodbold o.l.
målmandens stød med knyttet hånd til en
bold, som han ikke kan nå at gribe.
fit (eng: som passer godt), i sport betegn,
for at være færdig trænet og i god, fysisk
kondition.
’fittings (eng.), rørstykker af forsk, art og
form m. gevind til samling af
rørledninger. f kan være af alm. ei. blødstøbt
støbejern ei. smedejern.
Fitz- [fits] (af lat. filius søn), forstavelse i
eng. familienavne; anv. siden 12. årh.,
især f. uægte sønner af konge ei. prins.
Fitzalan [fits’älsn], 1291-1580 jarlerne af
Arundels slægtsnavn: Thomas F
(1353-1414), ærkebisp af Canterbury, Wycliffes
modstander.
FitzGerald [fits’d3æreld], Edward
(1809-83), eng. forf. Kendt f. sin bearbejdelse
(1859) af den pers. digter Omar Khajjäms
»Rubåyat« (firliniede strofer) fra 11. årh.
Fitzgerald [fits’dsærald], Francis Scott
(1896-1940), amer. forf., typisk repr. for
mellemkrigstidens ungdom. Tales of tha
Jazz Age (1922), The Great Gatsby (1925),
roman om en spritsmugleri forbudstiden,
o. fl. a.
Fitzroy [fits’råi], 1) stærkt eroderende
flod, Queenslands østkyst, Austr.; 2)
flod gnm. Kimberley distriktet,
NV-Austr.
Fiu’mare (ital.), flod, der kun er
vandførende en del af året.
Fiume [’fjume], kroat. Rijeka [ri’jæ:ka],
jugoslav, by ved F-bugten 0 f. halvøen
Istrien; 72 000 indb. (1948). - Historie.
F kom 1471 under Habsburg, 1779 lagt
under Ungarn. Udviklede i 19.-20. årh.
stor handel som Ung.s eneste kysthavn og
endepunkt for østr.-ung. baner. Trods det
store antal italienere aftaltes derfor i den
hemmelige Londontraktrat 1915 ml.
Ital. og de Allierede, at F skulle knyttes
til Kroatien, men efter sejren rejste ital.
nationalister krav på byen. Efter
voldsomme brydninger på fredskonferencen
1919 besatte d’Annunzio sept. s. å. F
med ital. friskarer; nov. 1920 enedes
Ital. m. Jugoslavien om at gøre F til
fristad, d’Annunzio fjernedes. Efter fornyet
konflikt indlemmede Mussolini jan. 1924
F, idet dog Jugosl. holdt byens sydl.
havneområde Susak. - 4. 5. 1945 besattes
Faf jugosl. tropper; afstodes til Jug. 1947.
five-a-side [’faiv 9 ’said] (eng: 5 på hver
side), meget krævende variation af
fodbold med 5 spillere på hver side (deraf
navnet). Anv. i træning,
five o’clock tea [faiv a’klåk ’ti:] (eng.),
fem-te, eftermiddagste.
Fizeau [fi’zo], Armand Hippolvte Louis
(1819-96), fr. fysiker. Var den første,
der målte lysets hastighed ved en
terrestrisk metode (1849). Konstruerede et
apparat (F-s dilatometer) til måling af faste
stoffers varmeudvidelse ved anv. af lysets
interferens,
fjeder, 1) maskindel, som under elastisk
formforandring optager og dæmper stød
og rystelser og udøver en kraft.
Materialet er oftest stål, sjældnere bronce ei.
a skruefjeder, b bufferfjeder, c
spiralfjeder, d bladfjeder.
gummi; 2) maskindel til befæstelse af
remskiver, tandhjul o. 1. på aksler, f
indlægges i en not i akslen og går i en not i
hjulnavet. En glidef tillader en aksial
bevægelse af hjulet; 3) ved træarbejde en
fremspringende del på det ene stykke,
der passer ind i en fordybning, not, i det
andet.
fjederham ei .fjerham, magisk flyvedragt,
der er alm. i nordeur. folketro og eventyr,
f jederstål er særligt legerede og
varmebehandlede stål, f. eks. silicium-, mangan-,
kromvanadinstål, der anv. til fjedre og
andre elastiske svingende maskindele,
fjedervægt, vægt, hvor belastningens
størrelse gnm. en viser og en skala
angives ved længdeændringen af en fjeder,
fjeld, no. fjell, sv. fjäll, bjerg i
Skandinavien, der når over skovgrænsen; underti
den tillige ufrugtbar bakke,
’fjeldfra’s (glda. fæljros slughals), d. s. s.
jærv.
fjeldgrævling, d. s. s. klippegrævling,
fjeldhare, d. s. s. snehare,
fjeld-ribs, alperibs (’Ribes al’pinum), art
af ribsfam., særbo, med meget tidligt
løvspring. Vildtvoksende på Møn og
Bornholm. Hunplanten hyppigt plantet i
haver og hegn.
fjeldrype (’Lagopus ’mutus), højarktisk
rypeart, der også
forekommer i
Ml.-Eur.s og
Centralasiens højfjelde.
Sommerdragten
broget,
vinterdragten hvid m. sorte styrefjer. Lever
af bær, skud af polarpil o. 1.
fjeldræv, d. s. s. polarræv.
fjeldvegetation findes dels i
polarbælterne, dels på bjerge der ligger over
trægrænsen. f udmærker sig ved lyngagtige
småbuske, låve pudedannende urter, der
tit har store, smukke blomster, og
endvidere ved mos og lav.
fjeldørred (Salve’linus al’pinus), arktisk,
1294
1295
1253 I254
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
