Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - flekterende sprog ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
flotille
flydedok
flotille [-’tilja] (sp.), sov., antal mindre
krigsskibe, der optræder samlet under
kommando af en f-chef.
flotilleleder, røv., d. s. s. større jager.
Flotow [’flo:to:], Friedrich von (1812-83),
ty. komponist, udd. i Paris, men bosatte
sig 1868 uden for Wien. Af hans store
produktion lever nu kun operaen Martha
(Wien 1847, Kbh. 1852).
flov, sov., svag. Vinden flover af, vinden
aftager.
flu’a’ter, metalsiliciumfluorider, se
Kess-lerske f.
’fluctuat nec ’mergitur (lat: det kastes
hid og did, men synker ikke), Paris’
devise, illustreret af byvåbnet: et skib, som
vugger på bølgerne. Skibet anv. allerede
i den gr.-rom. oldtid som symbol for by
ei. ståt.
fluebekæmpelse. Stuefluens
hovedynglesteder er svinegødning samt fugtig
gødning i kalve- og hestebokse m. v., medens
fluerne ikke lægger æg i kogødning, f
støtter sig til indgående studier over
stuefluernes og stikfluernes biologi og
bekæmpelse foretaget 1932-36 af prof. Mathias
Thomsen. Ved f er det af afgørende bet.
at hindre yngelens udvikl. Dette opnås
ved omhyggelig rensning af stalden og
ved at svinegødningen i møddingen
dækkes med kogødning, og overfladen glattes
med en skovl. Om sommeren kan
møddingen dækkes med presenninger.
Fremgangsmåden har vist sig meget virksom.
I de sidste år har mejeriernes
fællesorganisation iværksat en virksom f ved
sprøjtning i alle staldene inden for
mejerikredse med Gesarol (DDT) ei. andre
anerkendte specialpræparater med tilsv.
indhold og virkning.
Til f i stuerne benyttes mest
fluepapir, der kan være filtrerpapir
imprægneret med en fluegift, f. eks. afkog
af kvassiarod, ei. klæbende fluepapir
fremstillet ved bestrygning med en
blanding af kolofonium, linolie og ricinusolie
tilsat glycerin og honning,
flueblomst (’Ophrys), slægt af
gøgeurt-fam., ejendommelig ved, at blomsterne
ret slående ligner insekter. En art findes
vildtvoksende i en skov ved Ringsted,
hvor den er fredet,
fluefanger (Dio’næa mus’cipula), art af
soldugfam., har grundstillede blade og
et langt blomsterskaft. Bladpladen klap-
Blad af fluefanger åbent, halvt lukket og
helt lukket.
per sammen, når nogle børster på denne
bliver pirret ved berøring; er det et
insekt, bliver det fanget og fordøjet, f
findes N-Amer.
fluefiskeri, lystfiskeri efter laks og ørred
Enkelt- og dobbeltkrogede laksefluer
i forsk, mønstre.
(m. m.), hvorved fiskeren med en 4-5 m
1. stang kaster en flue (krog skjult i en
insektimitation) ud i vandet,
fluegift. Tidl. fremstilledes f af reven
kvassiaved, men nu foretrækkes DDT,
da dets giftighed over for insekter
forenes med meget ringe giftighed over for
mennesker og husdyr.
flueplet (Lepto’thyrium ’pomi),
svampesygdom på frugter, navnlig æbler, f
danner olivenbrune pletter, hvorimellem
findes grupper af sorte, små prikker, der
ligner fluesnavs, f bekæmpes ved
sommersprøjtning med svovlkalk,
fluer (Bra’chycera), den ene gruppe af
tovingede insekter; mods.
den anden, myggene,
forholdsvis plumpe, m. korte
følehorn, larverne
maddiker, m. et par åndehuller
i den ofte ligeafskårne
bagende, lever hyppigst
i gødning o. I. En del er
snyltere, enkelte frit i
vand ei. på blade. For-^
pupningen foregår inden^
i den sidste larvehud, der antager
tøndeform og bliver mørk og hård. De voksne
f har sugende, undertiden stikkende
munddele, vingerne m. få ribber og
karakteristiske lapper ved grunden.
Adskillige f, f. eks. den alm. stuef, gør
skade som smittebærere, andre, som
bremser, har larver, der snylter i
husdyr, medens atter andre har larver,
der gør skade på kulturplanter.
Stikkende former i troperne, f. eks. tsetsef,
overfører alvorlige sygdomme,
flueskimmel (Em’pusa), slægt af
insektskimmelsvampe, der især snylter pä
fluer, som gennemvokses af svampens
mycelium og til sidst dræbes.
Knopcellerne, der sidder på fluens overflade,
bort-slynges ved en særlig sprøjtemekanisme,
og sunde fluer smittes derfor ved at
komme i nærheden af angrebne. Alm. f
(E. muscæ) er alm. om efteråret på
dræbte stuefluer, som sidder fastklæbet på
mure og vægge. Fluerne er kendelige på
den opspilede, hvidringede bagkrop, f
er i naturen den vigtigste
fluebegræn-sende faktor,
fluesnappere (Musci’capidae), fam. af
spurvefugle med
bredt fladt næb,
lever af insekter,
der fanges i luften.
I Danm. den
brogede f(Muscicapa
hypoleuca), hannen
sort- og hvidbroget,
rede i hule træer,
og den grå f (M.
striata), reden i barkrevner, espaliers o.1.
Begge er trækfugle,
fluesvamp (Ama’nita), slægt af bladhatte
med kredsrund hat, ringklædt stok, der
forneden har en ringformet skede,
sporestøv hvidt. Alle f.er store, jordboende,
i mange tilf. meget giftige svampe; kun
i skove. 56 arter, i Danm. 13, deriblandt
rød f (A. muscaria) med rød hat, og
løgkno Idet f (A. phalloides), hvilken sidste
ligner champignon, men er dødeligt
giftig. (111. se tavle Svampe),
fluevægt, vægtklasse: i boksning indtil
50,8 kg, i brydning indtil 52,5 kg.
flugt, tekn., = linie. Når forsk, punkter
flugter ei. er i f, ligger de på samme rette
linie.
flugte, spille en bold, før den har rørt
jorden.
flugtskydning ei. dueskydning, i
jagtsproget øvelsesskydning på surrogat for
flyvende fugl; der benyttes flade skåle
af asfalt ei. ler, som kastes ud med en
lille maskine. I Syden bruges dog levende
duer.
flui’da’lstruktu’r (lat. fluidus flydende),
uregelmæssig parallelstruktur i
dagbjergarter, skyldes bevægelser i den
tykflydende lava.
flu’i’dekstrakt (lat. fluidus flydende),
tyndtflydende ekstrakt, svarer i vægt til
råstofmængden,
’flu’idum (lat. fluidus flydende), vædske,
fluktuationsstruktu’r (lat. fluctuare
bølge), fluidal-struktur.
fluktu’e’re (lat. fluctuare bølge), bevæge
sig op og ned, bølge; vakle, svinge,
’flunke (ty.), bygningstekn., siden af en
tagkvist.
’fluor (lat. fluere flyde; navnet skyldes, at
flusspat (fluorit) ved metallurgiske
processer anv. som flusmiddel), grundstof,
gulgrøn, giftig luftart, kem. tegn F,
atomnr. 9. atomvægt 19. vf. 1.69 g/l, kp.
-:- 187’. tilhorer halogenerne, valens I.
f er overordentlig reaktionsdygtigt; det
forener sig direkte med sam ti. andre
grundstoffer, undt. ilt. af hvilket stof der dog
også kendesen f-forb.,ogdet angriberde fl.
materialer. Det forekommer derfor ikke
frit i naturen, men i kem. forb., af hvilke
de vigtigste er flusspat, apatit og kryolit.
I knogler og tændernes emaille findes
også f-forb.
’fluor (lat.), med., flod.
fluorbrinte, W2F2, farveløs, flygtig, megel
giftig vædske, kp. 19,5’. Angriber glas
og anv. til ætsning heraf. Fr let
opløselig i vand til fluorbrintesyre ei. flussyre.
Denne afgiver dampe af f, der er meget
farlige at indånde, ligesom flussyre og f
selv angriber huden. Saltene kaldes
fluorider.
fluoresce’i’n [-se-], fenol. Kan opløses i
baser med smuk fluorescens.
Udgangsmateriale ved fremstillingen af forsk,
farvestoffer, bl. a. eosin.
fluorescens [-’sæn’s], et lysfænomen, som
består i, at visse stoffer under bestråling
med lys- ei. røntgenstråler selv udsender
lys med en større bølgelængde end det
indstrålede lys. f har fået navn efter
flusspat (fluorit), der fluorescerer blåt
ved bestråling med violet lys. Andre
fluorescerende stoffer er petroleum og
vaseline (blå f), uranglas (grøn f) og
bariumplatincyanur (grøn f), som anv.
ved røntgengennemlysning, f beror på,
at stoffets molekyler ved absorption af
lyskvanter anslås til højere stationære
energitilstande, hvorefter energien atter
udsendes trinvis i mindre kvanter, d.v.s.
som lys af større bølgelængde, f-lyset er
karakteristisk for det pågældende stof,
hvorfor f kan anv. til analyseformål, idet
man belyser med ultraviolet lys fra en
kviksølvkvarts-lampe (analyselampe),
f-analysen har stor vidensk. og praktisk
bet.; den anv. i bakteriologien, hvor bakt.
kan identificeres i f-mikroskop, i retskem.
til undersøgelse af fingeraftryk, blod
m. m. samt af forfalskninger, i
tekstil-tekn. til bedømmelse af materialet
(således fluorescerer ægte kamelhår rødligt
gråbrunt, mens dette ikke er tilf. med
brunfarvet uld), og især i
næringsmiddelindustrien, da selv ganske små mængder
urenheder kan konstateres, ligesom
friskheden (fisk, æg) kan bedømmes, f anv.
i moderne belysningsteknik i lysrør, der
er kviksølv-udladningsrør, hvis inderside
er belagt med et fluorescerende stof, som
lyser, når det træffes af ultraviolet
kviksølvlys. Derved kan opnås et dagslyslign.
lys og en forbedret økonomi,
fluo’ri’d, salt af fluorbrinte, f. eks.
na-triumf.
fluo’rit, vidensk. navn for flusspat,
flush [fläj] (eng.), i poker betegn, for en
hånd, der består af 5 kort af samme
farve.
Flushing [’fläjfr)], eng. navn på Vlissingen.
flusmiddel (ty. Fluss flydende tilstand),
stof, der anv. som tilsætning til andre
stoffer for at nedsætte smeltepunktet.
Som f anv. salt, boraks, kalk, kvarts o.a.
flusspat (navnet skyldes, at f anv. som
flusmiddel) ei .fluorit, CaF2, regulært
mineral med glasglans, krystalliserer ofte i
terninger, spalter efter oktaeder,
farveløs, violet, gul, grøn. Vidt udbredt
mineral på pegmatitgange o. a. Anv. til
linser og fremstilling af fluorforbindelser,
flussyre, vandig opløsning af fluorbrinte.
flute [flyt] (fr., egl: fløjte), langt
franskbrød.
fluvi’a’l ei. fluvia’ti’l (lat. fluvius flod),
kaldes en aflejring afsat af rindende vand;
flod-.
’flu’vio-glacia’le kaldes aflejringer,
afsat af smeltevandsfloder fra gletschere ei.
indlandsis.
flux-asfalt (lat. fluere flyde), asfaltbitu
men tilsat en større ei. mindre procent
asfaltolie.
fly, kortform f. flyvemaskine.
Fly [flai], flod gnm. Ny Guineas lavland,
danner delta ved Papuabugten. Anv. af
de indfødte til kunstvanding,
flydedok, u-formet ponton, der kan
sænkes og hæves ved fyldning og tømning
I3I2
I3I8
I3I4
Stueflue.Hoved
Broget fluesnapper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
