Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - frugtsommelighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fuglø
fundering
Stiftsprovst i Kbh. 1933; Kbh.s biskop
1934. Har især dyrket rel.psyk. og
rel.-filos. (Portræt).
Fuglø, da. navn på Fugloy.
fugtighed, meteor., luftens indhold af
vanddamp, f angives på to måder: den
relative f angiver i %, hvor meget vand
der er i luften i forh. til den mængde, der
kan være maksimalt ved samme temp.;
den absolute f angiver, f. eks. i g pr. ms,
hvor meget vanddamp der findes i
luften. f kan variere meget, både i tid og
fra sted til sted. Med samme indhold pr.
m3 er den relative f stor, når temp. er lav,
lille, når temp. er høj. Den alm.
fornemmelse af luftens f afhænger væsentlig af
den relative f; f. eks. tørrer vådt tøj
hurtigt om sommeren, skønt der er meget
vand i luften, fordi temp. er høj;
omvendt om vinteren.
fugtighedsisolering af en bygning foi
at hindre jordfugtigheden i at trænge op
i bygningen udføres ved anbringelse af
et gennemgående lag af murpap (tjæret
pap), asfaltjute ei. lign. i en fuge lige over
terrænhøjde i ydermurene og lige over
kældergulvet i skillerummene. Hvor
grundvandet står så højt, at der kan
være fare for, at det trænger ind i
bygningen, må kældermure og -gulv udføres
af vandtæt jernbeton, ligesom
kældermuren i så fald ofte udvendigt påstryges
asfalt, dækket af et udkast med
cementmørtel.
fugtighedsmåler, apparat til at måle
luftens fugtighed, f består ofte af et
alm. affedtet hår; det bliver længere,
når den relative fugtighed stiger. Håret
er anbragt i en lille mekanisme, der gør
det let at aflæse længdeforandringen.
Fu-hi [fu xi], Kinas 1. sagnkonge, skal
have indført civilisationen.
Fuiren [’fy’ran] ei. Fyring, Didrik (d.
1603), da. guldsmed. Hovedværk: Chr.
4.s krone fra 1596.
Fuirenda’l [’fy’-], hovedgård V f.
Næstved. Fra 1708 under Holsteinborg. Bygn.
fra 1609-10, fredet i kl. A.
Fujisan [fu3isa?/], andet navn på den jap.
vulkan Fujiyama.
Fujiwara [-d3i-], japansk adelsslægt, der
ca. 650-1150 regerede Japan med
tilsidesættelse af mikadoen.
Fujiyama [fu3ijama] ei. Fujisan [fu3isarç],
jap. vulkan, Japans højeste bjerg,
nationalhelligdom, på Honshü V f. Tökyö;
3780 m h. Sidst virksom 1792.
Fu-kien [’fud3i’æn], bjergrig prov. i
SØ-Kina; 158 000 km2; 12 mill. indb.
Hovedstad: Foochow.
Fu-kien Strædet [’fud3i’æn], andet navn
på Formosa Strædet.
fuko’i’dsandsten, sv. kambrisk
sandsten med krybespor(fucoider)aforme o. a.
fuks (ty. Fuchs ræv), 1) mørkerød hest;
2) nederste elev i klassen.
fuk’si’n (efter Fuchsia), org. farvestof,
grønne krystaller, hvis fortyndede
opløsning er intensivt rød. Farvningen viser
glans, men ringe ægthed.
fukssvans (ty. Fuchsschwanz, egl.
rævehale), håndsav m. bred klinge og
håndtag i den ene ende.
Fukui [fkui], jap. by ved V-Honshüs
N-kyst; 75 000 indb. (1935). Papir- og
silkeind.
Fukuoka [fkuokfl], jap. havne- og
industriby på N-Kyüshü; 307 000 indb.
(1940). Adm. centrum. Univ.
Fuku’rokuju [-d3u], jap. buddhistisk
lykkegud.
’fulbe, fellatah ei. peul [pu:l], folk i
Sudan med hamitisk racepræg, men usikker
sproglig stilling, dog påvirket af
sudanesisk sprog, f er et talstærkt folk, udbredt
fra Gambia til Därfür, i middelalderen
med kraftige statsdannelser.
Muhamedanere, overvejende nomader, men
mange er blevet bofaste agerbrugere og
håndværkere.
’Fulco 5, fr. Foulques [fulk] (d. 1142),
greve af Anjou og Maine 1110-31, fader
til Godfred af Anjou. Konge af
Jerusalem 1131-42, g. m. kong Balduin l.s
datter Melisende.
Fulda [’fulda:], 1) 154 km 1. kildeflod til
Weser; 2) ty. by ved 1) i Hessen;
34 000 indb. (1939). Handels- og indu-
32 1489
striby. Grl. 774 som benediktinerkloster.
Kat. centrum,
fuldblodshest, stor, finbenet, hurtig
og meget energisk eng. ridehest, der er
særlig udvalgt med henblik på
væddeløb. f nedstammer navnlig fra arab.
heste, f-s stamfædre er: Herod, f. 1758,
dir. efterkommer efter den 1689 indførte
Byerly Turk; Eclipse, f. 1764, dir. efterk.
efter den 1710 indf. Darley Arabian;
Matchem, f. 1748, dir. efterk. efter den
1724 indf. Godolphin Arabian. Siden
1768 er der ikke tilført f orientalsk blod.
Fuldblodshest.
fuldbårent kaldes et barn født ved
normal svangerskabstids afslutning,
fuldhov, en sygelig hovform, hvor sålen,
i stedet for at være hul på underfladen,
er nedadhvælvet.
fuldkantet er savet ei. hugget tømmer,
der har samme tværsnit i hele længden,
altså er uden vankant.
fuldkomment tal, et helt tal, som er lig
med summen af de hele tal, der går op i
det. Eks: 28 = 1+2+4+7+14.
fuldmagt, det forhold, at en person er
legitimeret til på en andens vegne at
indgå forpligtelserover for trediemand.
Nærmere regler findes i aftaleloven af 8. 5.
1917.
fuldmyndig, i den før 1922 gældende da.
ret en person, der var fyldt 25 år og ikke
var umyndiggjort (fra 18-25 år
betegnedes han som mindreårig),
fuldmyndighedsbevilling. Før 1922
kunne en person under 25 år opnå
bevilling til at blive fuldmyndig, f bortfaldt
ved nedsættelsen af myndighedsalderen
til 21 år.
fuldmægtig, 1) den, der har fuldmagt;
2) titel for visse private funktionærer og
tjenestemænd i offentl. tjeneste; et trin
over sekretær,
fuldrigger, d. s. s. fuldskib.
fuldsild, kønsmodne sild.
fuldskarp ei. fuldprojektil, projektil
uden hulrum, bruges såvel i håndvåben
som i skyts til panserbrydning,
fuldskib, fuldrigger ei. fregatskib,
sejlskib med råsejl på alle 3-5 master. (111.
se tavle Sejlskibe),
fuldskuffel, i jagtsproget en udvokset
dåhjort, hvis gevir ender i kraftige,
udfladede skovle ei. skufler,
fuldt hus, eng./«// house, i poker en hånd,
der består af trilling og par.
fulgu’rit (lat. fulgur lyn), sporadisk
forekommende smeltet kvarts, ofte rørformet,
opstået ved at sand er smeltet af et lyn.
Fulham [’fulam], bydel i SV-London, ved
Themsen; 123 000 indb. (1948). Her
ligger Londons elektricitetsværk.
Fuller [’fula], Thomas (1608-61), eng.
gejstlig og forfatter. Hist. værker præget
af særegent lune og vid. Bedst kendt er
The Worthies of England (1662).
’fullerjord (eng. full valke tøj),
blegejord, der især anv. ved affarvning af
olier.
’Fullerö, sv. herregård ved Mälaren S f.
Västerås. Hovedbygn. af træ fra 1656
(arkit. N. Tessin d. æ.).
Fulmi’na’t (lat. fulmen lyn) ei. Fulmiat,
salt af knaldsyre HONC.
Fulton [fultn], by i Missouri, USA; 8300
. indb. (1940). 5. 3. 1946 talte Churchill
i F for samarb. ml. USA og Storbrit.,
stærkt kritisk overfor Sovj.
Fulton [fultn], Robert (1765-1815), amer.
opfinder. Gav stødet til dampskibets
indførelse med konstruktionen af sit
berømte dampskib »Clermont« i 1807.
1490
II. Fuglsang-Damgaard. Wilh. Furtwängler.
Fulufjäll [’fü:lü-], sv. fjeldparti (1040
m h.), NV-Dalarna; ældgl. stenalter.
’Fulvia (d. 40 f. Kr.), romerinde, g. m.
Clodius, Curio og Antonius,
fuma’ro’ler (lat. fumus damp), steder i
vulkanske egne, hvor der udstrømmer
vanddamp,
fu’ma’rsyre (lat. fumus røg), HOOC-CH:
CH-COOH, tobasisk umættet syre,
farveløst krystallinsk stof, cis-trans-isomer
med maleinsyre, idet f er trans-formen.
Funa’futi, atol bl. Ellice Øerne,
Stillehavet. Koralkalk indtil 339 m dybde;
viser sænkning i nyere tid.
Funchal [fün’Jal], 1) portug. distrikt,
omfattende øen Madeira med tilhørende
småøer; 797 km2, 250 000 indb. (1940);
2) hovedstad i 1) på S-kysten af Madeira;
55 000 indb. (1946).
Fun’ck, Peter (ca. 1788-1859), da.
violinist og komponist. 1803 ansat i Det Kgl.
Kapel, koncertmester 1833-49. Broder
til Frederik F (1783-1866), der i 58 år
var knyttet til Det Kgl. Kapel som
violoncellist.
funda’men’t (lat. fundamentum )
grundvold; den del af et bygværk ei. en
maskine, der overfører dets vægt og
belastning til byggegrunden, f må altid føres
ned i frostfri dybde, for at frosten ikke
skal løfte f og dermed skade bygningen,
f. eks. ved revnedannelse (jfr. fundering),
fundamen’ta’l (lat. fundamentum
grundvold), tilgrundliggende; vigtig;
elementær.
fundamentalstjerner, stjerner, hvis
positioner på himmelkuglen er kendt med
særlig høj nøjagtighed,
fundamentaltone, den tone, der ligger
til grund for en akkord i dens forsk,
omvendinger.
funda’mentum divisi’onis (lat.),
ind-delingsgrund, den henseende i hvilken
arterne under en slægt adskiller sig fra
hinanden; det variable artskendetegn,
som lægges til grund for en slægts
inddeling i arter,
fun’da’ts (lat. fundare grundlægge),
dokument, der indeholder de for en stiftelse
ei. lign. institution af opretteren
fastsatte regler, f er i reglen forsynet med
kgl. konfirmation; men denne er ikke
nogen betingelse for f-s gyldighed,
fun’de’re (lat. fundare grundlægge;
begrunde), fundamentere; stifte, basere;
skaffe sikkerhed; gruble, spekulere,
fun’de’ring ei. fundamen’te’ring, udførelse
af fundamenter, f udføres for at hindre,
at et bygværk synker (sætter sig) mere
end tilladeligt. En vis sammentrykning
af det bærende jordlag vil altid finde
sted; men denne sammentrykning må
kun være ubetydelig og fremfor alt ens
for alle dele af bygværket, da det ellers
vil revne. - Ved f af et alm. hus på god
byggegrund gøres blot den nederste del
af ydermurene bredere, hvorved trykket
fordeles tilstrækkeligt. For større
bygværker ei. på dårlig byggegrund kan f
udføres efter tre forsk, principper: 1)
trykfordelingsmetoden, 2)
grundforstærk-ningsmetoden, 3)
trykoverføringsmetoden. Ved 1) overføres vægten gnm. en
større flade af beton, træ, murværk,
sten ei. sand til byggegrunden, hvorved
trykket pr. fladeenhed og dermed
ned-synkningen bliver mindre. Ved 2)
forøges grundens bæreevne i reglen gnm.
komprimering, som kan ske ved
stampning, langvarig vægtbelastning,
nedramning af småpæle ei. småsten. Sand kan
sammenkittes og dermed forstærkes v.
hj. a. cement ei. jernvitriol, der føres ned
I49I
Til tryk juli 1949.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
