Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Færøerne ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
følfod
får
følfod (Tussi’lago), slægt af
kurvblomst-fam., med een art (T.
farfara), som er flerårig
med underjordiske
udløbere, store, brede, på
undersiden hvidfiltede s\
blade og gule kurve.
Blomstrer i marts-apr.
og er i Danm. alm.,
især på leret jord. f
er et ondartet
»rodukrudt« på marker,
vanskelig at udrydde p.
gr. af udløberne, idet hver enkelt kan
give en ny plante. Bekæmpelse ved god
afvanding og brug af egnede harver,
følge, i logikken en sætning, der udledes
af en anden (dens grund) ved logisk
slutning (bevis).
’Føl’ger, Andreas Frederik (f. 1880), da.
veterinær. Dyrlægeeksamen 1902, prof. i
alm. patologi og patologisk anatomi ved
Landbohøjskolen 1909.
følgerelation, i logikken det forhold,
der består ml. to sætninger, hvoraf den
ene logisk følger den anden, d. v. s.
at den ene ikke kan være sand og den
anden falsk,
følgeseddel, specificeret fortegn, over
varernes art, mængde, mærkning osv., der
medsendes v. leveringen, såfremt
varerne ikke skal betales straks,
følhoppe, hoppe, som anv. til avl.
føljeton, anden stavemåde for feuilleton.
Føllet (E’qvuleus), stjernebillede på den
nordl. stjernehimmel,
følsomhed, fys., den mindste påvirkning,
som et måleapparat (f. eks. en vægt ei.
et galvanometer) er i stand til at måle.
-For fot. materiale måles f efter forsk.
sensitometriske systemer og angiver, hvor
længe en fot. plade skal eksponeres for
en given belysning, d. v. s. f angiver
pladens hurtighed. - psyk., 1) evne til
at skelne ml. påvirkninger, 2) (usædv.
stærk) tilbøjelighed til emotionelle
reaktioner.
Følsom Rejse, Ert, da. oversættelse af
Sterne’s »A Sentimental Journey«.
følsomme planter, betegn, for planter,
der ved pirring udfører hurtige bevægelser
f. eks. den følsomme mimose,
følsyge skyldes infektion gnm.
navlesnoren hos føl, enten opstået fra
moderdyret ei. gnm. den ved fødslen overrevne
navlestreng. Pinlig renlighed under
fødslen og navlehygiejne vigtig forebygg.
foranst.
Fø’nikien, i oldtiden navn på
kyststrækningen langs Middelhavet N f. Karmel.
Det beboedes af et semitisk folk, som
talte et med hebr. beslægtet sprog.
Landet var delt i bystater, der styredes af
konger. De betydeligste var Tyros, Sidon,
Beirut, Byblos, Tripolis og Ugarit (Ras
Shamra). Deres hovederhverv var handel
og søfart. Fønikerne anlagde
handels-kolonier overalt, hvor de kom frem ved
Middelhavets kyster, den mest kendte
er Karthago, grl. ca. 800 f. Kr. Glassager
fra F samt røde og blå farvestoffer, der
udvandtes af havsnegle, var stærkt
efterspurgte. Med fønikerne er alfabetet, der
var kendt i F allerede 1200 f. Kr., ført
til grækerne og fra dem til romerne og
de øvrige folk i Eur. - F havde sin
blomstringstid fra 14.-8. årh. f. Kr.
Herefter kom landet skiftevis under
assyrerne, babyionerne, perserne, grækerne
og romerne. (Kort se orientalsk arkæol.).
fø’nikisk sprog, den kanaanæiske
dialekt, der indtil henimod Kr. f. taltes af
fønikerne. Kendt gnm. indskr., der går
tilbage til ca. 900 f. Kr.
’Føniks (gr. Foiniks), 1) i gr. mytol. en
heros fra Kreta, fader til Europa; if.
sagnet konge i Sidon, fønikernes stamfader;
2) ægypt. fabelvæsen, en
fugl som sindbillede på
den evigt opgående sol.
Myten om, at F brændte
sig op i sin rede, hvorefter
en ny F opstod af asken,
er af kirkefædrene anv. som billede på
udødeligheden.
Fønss [fön’s], Johannes (f. 1884), da.
opera-sangerog sceneinstruktør, broder til O. og
Aa. F. Deb. 1905 på Det Kgl. Teater,
15x6
1912-17 ved operaen i Frankfurt a. M.,
i øvrigt gæsteoptræden i udlandet og på
Det Kgl. Teater; fra 1931 operainstruktør
ved Det Kgl. Teater og leder af
provinsturneerne.
Fønss, Olaf (i. 1882), da. skuespiller og
forfatter, broder til J. og Aa. F.
1903-10 på Dagmarteatret. Filmdebut
1911; en af stumfilmens stjerner. 1932
-46 filmcensor; 1933-47 formand for
Dansk Skuespillerforbund af 1927.
Fønss, Palle (f. 1915), da. lyriker, søn af
O. F. Fl. samlinger, som viser betydelig
formevne: Rastløs (1939) og Kølvand
(1944).
Fønss, Povel (f. 1878), da. jurist, 1902
cand. jur., 1911 inspektør v. Kbh.s
Univ. 1916-48 universitetssekretær.
Fønss, Aage (f. 1887), da. operasanger og
skuespiller, broder til O. og J. F.
Deb. som skuespiller på Dagmarteatret
1906, 1912-17 knyttet til Nationalteatret
i München, siden 1917 ’skuespiller og
operasanger ved Det Kgl. Teater, Kbh.
’Føn’s ’Vi’g, indskæring på Fyns vestkyst
ml. halvøerne Fønsskov og Ålehoved.
Fø’r, ty. Föhr, en. af De Nordfrisiske Øer,
Sydslesvig; 82kmä, ca. 7000 indb.
Hovedby: Wyk, der till. er badested.
Marsk-landbrug, fiskeri og søfart. Ved
folkeafstemning 14. 3. 1920: 28% da. stemmer,
førdatid, gramm., d. s. s.
pluskvamperfektum.
’Förde, ty. navn på fjord,
førerbevis, internationalt, gældende
for en bestemt person, giver ret til at
føre motorkøretøj i udlandet. Det
udstedes af politiet på vedk. persons
hjemsted.
førerprincip, den nationalsoc. idé, at al
magt burde udgå fra en af folket udkåret
leder; gennemførtes også i forvaltningen,
hvor ledelse ved råd og udvalg
erstattedes af enkeltmandsstyre, bl. a.
Reichs-jugendführer, Reichsapothekerführer.
førfremtid, gramm., d. s. s. futurum
exactum.
føring ei. forn, fødevarer, som gæsterne
selv medtager (fører med) til gildeslag.
I oldtiden medførtes f til blotet, hvor
man ofrede en del og selv spiste resten.
Ved de landlige gilder giver gæsterne
ofte endnu f, der afleveres dagen før af
føringsgildepigerne.
førnutid, gramm., d. s. s. perfektum.
Føroyabanki [’förjabantjej, da. Færø
Banke, fiskerbanke i Atlanterhavet, ca.
120 km SV f. Suöuroy; torskefiskeri,
især af britiske trawlere.
Føroyar [’förjar], færøsk navn på
Færøerne.
Føroya Socialdemokratur [’förja-],
færøsk avis grl. 1927; udkommer i
Torshavn togangeom ugen. Organ forSoc.dem.
Føroyingafelag [’fö:riT)gafe:læa], færøsk
forening i Kbh., stiftet 1881.
’fø’rromantik ei. præromantik, betegn,
for en rk. ret uensartede åndshist.
fænomener i det 18. årh., som synes at
foregribe den egl. romantik. Navnlig
vågnende sans for den germ. (bl. a.
nord.) oldtid og for digtere som
Shakespeare og Milton tolkes som f, endv.
smagen for det følsomme og en hermed
forbunden forkærlighed for det rædsels- •
fulde, også opdagelsen af den vilde og
øde naturs skønhed, fremdeles synet for
de nat. ejendommeligheder og det heraf
flg. brud med klassicismens mere
abstrakte menneskeopfattelse, endelig en
genoplivet platonisme som forudsætning
for vurderingen af entusiasmen som alle
dyders indbegreb. Typiske repr. for f
Klopstock, Ossian og Johs. Ewald.
Begrebet f stod højt i kurs ca. 1920, siden
hårdt anfægtet,
førselst jeneste, den tjeneste (-gren, -led),
der fremfører alt fra hjemmet (oplandet),
hvad en hær skal bruge i marken, og
tilbagefører, hvad den vil af med.
Førslev’går’d, hovedgård NV f. Næstved.
Fra 1803 i slægten Neergaards eje. Bygn.
fra 1726, fredet i kl. B.
førstefødselsret, ældste søns (ældste
linies overhoveds) ret til at arve hele
formuen; især ved fideikommisser.
førstegrøde-offer, ofring af en lille
udvalgt del af det hele arbejdsudbytte af
I5I7
Klokketårnet (en rest af St. Nikolai
Kirke) og Helligåndskirken. Fra nyeste
tid F Museum. På torvet Kaj Nielsens
»Ymers Brønd« (1913). Handel med
landbrugsprodukter og industri. God havn,
færge til Als (Mommark), rutebåd til Ærø,
Lyø m. fl., jernbaner til Odense, Ringe
og Svendborg. - F nævnes første gang
1229 og fik sine første privilegier under
Valdemar Sejr.
Fåborg Fjord, indskæring fra Lille-Bælt
på SV-Fyn.
Fåborg Museum, opr. af etatsråd Mads
Rasmussen, med smuk bygning af
arkitekt Carl Petersen (fuldendt 1915),
indeholder enestående samling af malerier af
»fynboerne« (især Poul S. Christiansen,
Peter Hansen, Johs. Larsen og F. Syberg)
og skulpturer af Kai Nielsen.
Fåh’ræus [-üs], Robin Sanno (f. 1888), sv.
læge, 1928 prof. i patol. anat. i Uppsala.
Undersøgelser over blodsænkningen,
får (’Ovis), slægt af skedehornede
drøvtyggere, danner m. gederne underfam.
ovinae. f har snoede horn, der kan
mangle hos hunnen. Bjergdyr. De fleste
arter af vilde f i Centralasien. En enkelt
1518
dyr, planter osv. for derved at lede
livskraften i denne helhed tilbage til dens
guddommelige ophav, så livet deri ikke
lider skade ved benyttelsen,
første hjælp, se de følgende sider.
Første Kammer. Hvor forfatn. bygger
på tokammer-princippet, anv. F
undertiden som betegn, for det kammer, som
er mest aristokratisk sammensat ei.
udgået fra en snævrere kreds af vælgere
end Andet Kammer. I Sv. er F (sv.
Första kammaren) og Andet Kammer de
off. navne på rigsdagens to kamre,
førstelærer, i Danm. lærer, der i en
landsbyskole administrerer og fører
tilsyn med den dagl. orden,
førstemeridian, nulpunkt for det geogr.
længdemeridiannet, nu altid Greenwich,
førster (ty., af forst skov), overordnet
skovembedsmand (skovfoged),
førstevagt, søv., 1) vagten fra kl. 20-24;
2) det vagthavende mandskab i dette
tidsrum.
førsthannet kaldes en blomst, hvis
støvdragere modnes før støvfanget,
førsthunnet kaldes en blomst, hvis
støvfang modnes før støvdragerne,
fø’ta’l (lat. føtus foster), som vedrører et
foster.
føtalsygdomme, dels misdannelser, dels
infektioner, f. eks. syfilis, som optræder
hos fosteret i moders liv.
’føtor (lat.), ilde lugt i udåndingsluften,
ved visse tandlidelser, mandelproppe,
fordøjelsesbesvær, visse lungesygdomme
og ved ozoena (stinknæse).
føtus (lat.), foster.
Fåborg, da. købstad på
SV-Fyn ved F Fjord; 4859
(1945 m. forstæder 5304)
indb. (1948). Kun få gl.
bygninger, ældst er
Vesterport (senere middelalder),
Klokketårnet, Fåborg.
Fåborg.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
