Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - galvano ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gangart
garden dør ...
af bjergarter (eruptiv-g, sandstens-g) ei.
af mineraler afsat af mineralholdigt vand
(mineral-g, malm-g).
gangart, de metalfrie mineraler, som
ledsager en malm. Ved brydningen kan g
ikke fuldstændig fraskilles,
gangbjergarter, eruptiver, størknede i
gange; danner et mellemled ml. dag- og
dybbjergarter,
gangbygning, stenalderens gravstuer
med gang.
gangdage, 1) forpligtelsen til hoveri
omfattede i reglen et vist antal g, hvor
bonden mødte til arbejde uden sit
forspand (mods. spanddage). 2) de tre
dage før Kr. himmelfart, på hvilke man
ombar korset (korsebyrd) på markerne
for at sikre frugtbarhed. Også 25. 4.
fejres som g.
Ganges [’garø, ’garjgas], eng. t’gänd3i:z],
ind. Gangä [gärçga:], 2700 km 1. flod i
Indien; udspringer på Himalaya NNØ f.
Delhi og gennemløber G-sletten mod SØ
til Den Bengalske Bugt, hvor den s. m.
Brahmaputra danner et delta på ca.
80 000 km’; vandføringen er størst om
sommeren. Af enorm bet. for vandingen
i den tæt befolkede slette, som den selv
har skabt ved sine aflejringer. G opfattes
indenfor hinduismen som Indiens
helligste flod, og mange pilgrimme søger til
floden, bl. a. i Benares. - Største biflod:
Jumna.
gangfod, hos fuglene en til gang ei. løb
tilpasset fod.
gangforstyrrelser, sygelige
forandringer i menneskers og dyrs bevægelse
fremad. Under gangen er der normalt
medsving af armene. Forsk, sygdomme
medfører g. Ledbetændelse og
muskelsmerter bevirker, at gangen bliver
forsigtig og langsom. Lammelser af
musklerne kan i sværere tilf. helt hindre gangen,
i lettere tilf. gøre den vraltende ei.
forårsage, at fødderne hænger ned, når
benene løftes. Visse hjerne- og
rygmarvslidelser medfører stivhed af musklerne,
så at benene føres som stolper, og
fodspidserne slæber hen ad jorden (spastisk
gang). Ved lidelse af den dybe følesans
(stillingssansen), som især optræder ved
rygmarvstæring, bliver gangen usikker
og slingrende,
ganglieceller [’garj’lia-], d. s. s.
nerveceller.
ganglion [’garç’lion] (gr.), 1) større
ophobning af nerveceller i hjernens indre, 2)
knudeformet fortykkelse på hjerne- og
rygmarvsnerverne (spinalganglier) ei.
det sympatiske nervesystem
(sympati-cusganglier); disse fortykkelser består
også overvejende af nerveceller
(ganglier).
ganglioneuro’m [ ’garç’üo-], svulst, der
består af nervetråde og ganglieceller,
gan’græ’n (gr.), koldbrand, bortdøen af
væv, som følge af nedsat ei. ophævet
blodtilførsel, sjældnere af skadelige
påvirkninger af vævet ved stærkt tryk,
forbrænding og forfrysning. Almindeligst
hos gl. folk med åreforkalkning, hvor
kredsløbet kan hæmmes, så særlig tæer
og fødder angribes af g. Patienter med
svær sukkersyge får undertiden g. Ved
tarmslyng og indeklemt brok kan der
komme g af tarmen og en livsfarlig bug
hindebetændelse. Hos stærkt svækkede
patienter kan langt sengeleje føre til g
på steder, som særlig er udsat for tryk,
de såk. liggesår. Det samme kan ske, hvis
stive bandager trykker for stærkt. Ved
fugtigt g forstås stærkt stinkende
betændelse med forrådnelsesbakterier og
afdøen af væv.
gangspil (holl.), lodretstående spil til
ind-hivning af ankerkæde ei. trosse; drejes
ved mandskabets rundtgående bevægelse,
’gangster (amer. f’gärjstsr]), medl. af
bevæbnet forbryderbande (gang).
gangvorter, parrede, uleddede udvækster
på undersiden af sommerfugle- og
blad-hvepselarver.
Ganivet y Garcia [gani’/3æt i gar’/>ia],
Angel (1865-98), sp. forfatter. Har som
tænker og romanforf. været en forløber
for den sp. litt. renæssance fra 1898.
Gannett [gä’næt], Frank Ernes’ (f. 1876).
amer. bladejer. Kontrollerer 21 aviser
Greta Garbo.
Arne Garborg. Giuseppe Garibaldi.
Alex Garff.
(provinsblade), der tilsammen danner
USAs trediestørste bladkoncern,
gano’ider (gr. ganos glans), nu ikke mere
anv. betegn, for visse fisk som stører,
bi-kirer, pansergedder og mudderfisk, der
efter nyere opfattelse ikke er nærmere
beslægtet.
Gany’medes, i gr. rel. en skøn yngling,
mundskænk hos Zeus, der bortførte ham
fra hans hjemstavn, Troas ei. Ida.
Ga’on (hebr: excellence), titel på
overhovederne for de jød. skoler i de babylonske
byer Sura og Pumpadita, ca. 660-1040,
den gaonæiske tid.
gapes [gæips] (eng., egl: gaben),
luftrørs-orm.
Gapon [-’pan], Georgij A. (1870-1906),
russ. præst, leder af demonstrationen på
»den blodige søndag« 1905. Dræbt af de
revolutionære, da han mistænktes for
forb. med det hemmelige politi,
gar (ty: tilstrækkelig kogt), udtrykket anv.
i teknikken for at angive, at
behandlingen af et produkt har nået et ønsket punkt,
f. eks. garkobber, ei. om processer, der
fører til dette resultat (garkogning,
gar-brænding).
garage [-’ra.’Ja] (fr. gar er bringe i
sikkerhed), bygn. for køretøjer, især biler,
garageforgiftning, kulilteforgiftning.
Garamond [gara’mä], Claude (ca.
1480-1561), fr. bogtrykker og skriftstøber.
Skabte en af de bedste antikva-skr., som
i dag efterlignes til brug i sættemaskiner.
(Garamond).
garan’te’re (fr.), sige god for, indestå for;
indskrive; forsikre; ga’ran’t, den der
indestår for noget,
garantikapital, en ikke indbetalt
kapital, der ved siden af en virksomheds
egl. aktiver tjener til sikkerhed for
virksomhedens forpligtelser, g træffes f. eks.
i sparekasser, forsikringsselskaber,
hypotekforeninger,
garantikontrakt, aftale, hvorved en
person påtager sig forpligtelsen til at
dække et evt. underskud ved et vist
foretagende. I videre forstand også
kautions-og forsikringsaftaler,
garantilov, ital. lov af 1873, der
tilsikrede paven ukrænkelighed inden for
Vatikanet; afløst af Lateran-forliget af 1929,
der anerkender Vatikanstatens
selvstændighed.
Garbett [’ga:bit], Cyril Forster (f. 1875),
eng. gejstlig. Biskop 1919, ærkebiskop a
York 1942. Bet. kristelig-social forf. af
ret radikal støbning. Knyttede 1943 på
en rejse kontakt med den russ. kirke.
Fremtrædende økumen.
’Garbo, Greta, f. Gustafsson (f. 1905),
sv.-amer. filmskuespillerinde. Deb. 1923 i
Mauritz Stillers »Gösta Berlings saga«,
filmede i Tyskl. og kom 1926 til
Hollywood (Metro-Goldwyn-Mayer), hvor hun
bevarede og befæstede sit ry som filmens
førende kunstnerinde, tidstypisk ved sin
kulde og sensualisme, f.eks. i »Anna
Christie« (1930), »Grand Hotel« (1932),
»Dronning Christina« (1933) og
»Kameliadamen« (1936). Forsøgte sig i
»Ninotch-ka« (1939) og »Tvillingerne« (1941) med
held i lystspillet. (Portræt).
’Garborg, Arne (1851-1924), no. forfatter.
Bondesøn. Beg. som kristelig journalist;
overgik i 80erne t. naturalismen, hvis
livssyn han hævder i romanerne
Bonde-studentar (1883) og Mannfolk (1886),
men-bryder med i Trætte Mænd (1891). G-s
flg. produktion, udelukkende på
lands-mål, er viet t. pietistisk
kristendomsforkyndelse, således romanerne Fred (1892),
Denburtkomne Faderen (1899) og dramaet
Læraren (1896), bondelivsskildr., bl. a.
romancekredsen Haugtussa (1895), og
målsagen. Erindringsbogen
Knudahei-brev (1904). (Portræt).
’Garborg, Hulda (1862-1934), no.
forfatterinde; g. m. A. G. Vakte opsigt m.
stridsskriftet Kvinden skabt af Manden
(1904) og den satiriske Fru Evas Dagbog
(1905), begge vendt mod O. Weiningers
antiseksuelle filos. Virkede endv. f.
målsagen, f. genoplivelse af de nat.
folketraditioner. o. 1.
Garçäo [gär’sÆu], Antonio Correia
(1724-72), stiftede digterakad. »Arcadia
Lusi-tana«. Portugals Boileau.
Garcia [gar’/iia], Manuel del Popolo
Vi-cente (1775-1832), sp. operasanger (tenor);
komponist til 71 operaer.
Garcia [gar’/>ia], Manuel Patricio
Rodri-guez (1805-1906), sp. sangpædagog (søn
af foregående), siden 1829 i Paris. Udd.
b a. Jenny Lind; opfandt laryngoskopet.
Garcia Gutiérrez [gar’/iia gu’tjær:æ/>],
Antonio (1813-84), sp. digter, kendt for
sit romantiske drama EI Trovador (1836),
der gav stof til Verdis berømte opera
»Troubadouren« (1853).
Garcia Lorca, Federico, se Lorca.
Garcilaso de la Vega [gar^i’lasD öæla
■ßæga] (o. 1501-36), sp. digter. Spaniens
første store renæssancelyriker, havde
afgørende bet. for de ital. digtformers
indførelse i Spanien.
Gar’cinia, slægt, nær perikum, fra den gl.
verdens trop. egne. Træer ei. buske med
læderagtige blade og oftest firtallige
blomster. Frugten er et bær med hård skal.
200 arter, fl. er vigtige nytteplanter. G
hanburyi leverer gummigut og G
mangostana har spiselige frugter.
garçon [gar’ss] (fr.), dreng; ungkarl;
tjener; garçonne [gar’son], drengepige.
Gard [ga:r], Roger Martin du, se Martin du
Gard, Roger.
Gard [ga:r], 1) 140 km 1. vestlig biflod til
Rhöne, fraCevennerne; krydses af Pont
du G, en 49 m h akvædukt fra Augustus’
tid. (111. se akvædukt); 2) fr. dept. omkr.
1); 5881 km2; 393 000 indb. (1946).
Vinavl.
Gardanne [-’dan], fr. by i dept.
Bouches-du-Rhone; ca. 7000 indb. Bauxitlejer,
aluminiumsfremstiUing.
’Garöar, bispesædet i nordbokolonien
Østerbygden på Grønland; grl. kort efter
1121. Domkirkeruinen er udgravet.
’Gardarige (oldn. GarQarriki), det alm.
navn i den isl. litt. på det russ. rige i
Novgorod og Kijev. G grl. af sv. vikinger
i midten af 9. årh. omkr. det sydl. Ladoga
og Ilmen-søen på slav.-fi. område. Nord.
mænd (især svenskere) tog i 10.—11. årh.
ofte tjeneste der som lejetropper.
’Garöarr ’Svavarsson, Islands 2.
opdager (ca. 865), efter hvem øen en tid kaldtes
Garöarshölmr.
’Garda-søen, da. navn på LagodiGarda.
garde (fr., egl: beskyttelse), opr. en fyrstes
livvagt, nu også en hærs eliteafdeling;
garde du corps [garda dy ’ka:r] (fr.),
livvagt.
Garde, Axel (f. 1876), da. forfatter og
for-lagsmand. 1916-40 knyttet til
Gyldendals Forlag. Dansk And (1908) (om tiden
ca. 1900) og Stil’e Øjeblikke (1944).
Garde, Mogens (f. 1917), da forfatter. Fl.
digtsaml., bl. a. Såjord (1940) og Det
Knuste Billede (1945).
»garden dør, men den overgiver sig
ikke«, udråb, der (vist uhistorisk)
tillægges Napoleon l.s garde, der lod sig
hugge ned ved Waterloo 1815.
1552
1553
1554
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
