Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - glas ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
glomus caroticum
glykoproteiner
ser om foråret har ofte anrettet store
ødelæggelser,
glomus ca’roticum og g. a’orticum
(lat. glomus (garn-) nøgle),
kemorecepto-rer beliggende ved halspulsårens (carotis)
delingssted og ved aortaroden,
gloria (lat: ære),oldkirk. hymne (Luk.2.14),
anv. på alle festdage; i Danm. erstattet
af salmen Aleneste Gud i Himmerig,
gloria, lærreds-, kiper- ei. atlasvævet stof
af silke, halvsilke ei. bomuld
(sidstnævnte: gloriette), der anv. til foer og
paraplyovertræk,
’glo’rie (lat. gloria ære), strålekrans om
hovedet på Kristus, Jomfru Maria ei.
helgener.
gloriedannelse, fot., opstår v.
fotografering mod lyset, v. at nogle stråler
reflekteres fra celluloid ei. glas, der bærer
emulsionen. g undgås ved antihalering.
glorificere [-i’se’-] (lat.), berømme,
forherlige.
Glorious [’glå:ri3s], eng. hangarskib
(1916-40), sænket 8. 6. 1940 af de ty.
slagskibe Scharnhorst og Gneisenau
under evakueringen af No., hvor G anv.
som transportskib.
glori’ø’s (fr.), berømmelig, glorværdig.
’Glo’rup, hovedgård SV f. Nyborg;
1479-1661 i slægten Valkendorfs, fra 1762 i
slægten Moltke(-Huitfeldt)? eje (stamhus
1793-1916). Bygn. opført 1743-44
(arkitekt Philip de Lange, ca. 1700-66) over
kældre fra Christoffer Valkendorfs tid
(omkr. 1580), ombygget 1765, fredet i
kl. A. Meget smuk og velholdt park.
’glosa, digtart i ældre sp. poesi: en kort
strofe, formet som tankesprog, »udlæg
ges« i en række længere strofer, således
at dens enkelte linier forekommer i
rækkefølge som slutningslinie i disse nye
strofer.
’glose (gr. glössa tunge, sprog), ord;
forklaret ord; skose, stikpille,
’glo’so’, gravso ei. glumso, navn på
syd-skand. spøgelsesdyr, der opholder sig på
kirkegårde og bl. a. varsler dødsfald;
opfattes enten som genganger af en levende
begravet so ei. som genfærd af et
myrdet barn.
’glossa (flertal glossae) (gr: tunge, sprog),
den af glossatorerne forf. kommentar til
de rom. og kanoniske retskilder, der var
anbragt i marginen af de pågæld.
håndskrifter.
glos’sa’r(ium) (gr.), ordsamling,
ordforklaring til en tekst (navnlig hvis denne
er på et fremmed sprog),
glossa’torer (af glossa), de retslærde i 12.
og 13. årh., som kommenterede den rom.
og kanoniske ret, hvorved de indlagde
sig stor fortjeneste ved at gå tilbage til
selve kilderne,
’glosse (gr. glössa tunge, sprog; forældet
ord), forklaring (glose) til forældede ord
hos de antikke forfattere,
glos’sitis (gr. glössa tunge + -itis),
betændelse i tungen,
glosso- (gr. glössa tunge), 1) tunge-;
2) glose- ei. sprog-,
glossola’li’ (glosso- + -lali), tungetale,
glossoman’tik (glosso- + -mantik),
spå-domskunst om en persons skæbne ud fra
tungens udseende.
Gloss’opteris (gr. glössa tunge + pte’ris
bregne), uddød slægt af bregner ei.
frøbregner med tungeformede blade.
Karakterplante for floraen i sydl. halvkugle
i perm og trias, hvor der herskede
forholdsvis køligt klima.
’Glo’strup, da. stationsby
(Kbh.-Roskilde), 11 km V f. Kbh.; 8361 indb.
(1945). Mange industrivirksomheder.
Forstad til Kbh.
’glottis (gr.), stemmeridsen.
giotto- (gr. (attisk) glötta tunge), d. s. s.
glosso-, tunge-; glose-, sprog-.
Gloucester [’glåsta], by i SV-Engl. ved
Severn; 64 000 indb. (1948). Industri:
jernbanemateriel, landbrugsmaskiner.
Meget smuk domkirke fra 11.-15. årh.
Gloucester [’glastar, ’glå-], USAs
vigtigste havn for fiskeri på New
Found-landsbankerne, i nordøstl.Massachusetts;
24 000 indb. (1940).
Gloucester f’glåsta], jarle- og hertugtitel
for medlemmer af det eng. kongehus
siden Robert af G (d. 1147). Seneste
hertug af G er Henry (f. 1900), yngste
søn af Georg 5.; 1945-47 generalguvernør
i Austr.
Gloucestershire [’glåstajia], grevskab i
SV-Engl. omkr. Severns nedre løb;
3256 km2; 916 000 indb. (1948). Største
by: Bristol.
Glo’xinia (efter den ty. botaniker B. P.
Gloxin (18. årh.)), rigtigere Sinningia.
glu’cin(i)um [-s-] (gr. glykys sød), d. s. s.
beryllium.
Gluck, Christoph Willibald (1714-87), ty.
komponist. Deb. 1741 som operakomp. i
Milano med Artaserse. Fra 1754 i Wien,
1773-79 i Paris, derefter atter i Wien.
G brød med den gl. ital. operastil og
skabte en ny, der er præget af
nyklassicismens ideer, og hvor natur og
enkelthed er fremherskende. Hovedværker er
operaerne Orpheus og Eurydike (Wien
1762, ny version Paris 1774, Kbh. 1896),
Iphigénie i Aulis (Paris 1774, Kbh. 1861)
(gårofte under Mozarts navn), Alceste
(Paris 1776), Armide (Paris 1777) og Iphigénie
på Tauris(Paris 1778, Kbh. 1874).Udover
38 operaer og 7 operas comiques bl. a.
4 balletter (Don Juan, Wien 1761), 6
triosonater, 9 symfonier og korværket
De Profundis. (Portræt),
glug, ældre betegn, for lille lysåbning,
oftest uden rude.
glukoproteiner, d. s. s. glykoproteiner.
glukosa’mi’n (gr. glykys sød + amin),
CH2OH(CHOH)„CHNH2CHO, dannes v.
hydrolyse af kitin.
glu’kose (gr. glykys sød), druesukker,
deks-trose, CtH120„ heksose. Forekommer
udbredt i planteriget, især i søde frugter og
honning. Det indgår desuden som
bestanddel i de fl. vigtige højere
kulhydrater, således i alm. rørsukker, maltose,
laktose, stivelse, cellulose og dekstrin,
der alle ved hydrolyse giver g. g
optræder i urinen ved sukkersyge,
gluko’si’d (gr. glykys sød), acetal af
aldehydgruppen hos glukose med en alkohol
ei. fenol, g anv. ofte som betegn, for
glykosider.
’Glum’sø’, da. stationsby (Ringsted-
Næstved); 705 indb. (1945).
’Gluntarne (sv. glunt ung mand),
duetsamling m. motiver fra studenterlivet i
Uppsala omkr. 1850. Musik og tekst af
G. Wennerberg.
glutaminsyre, HOOC CHNH2CH2CH2
COOH, a-aminoglutarsyre; dannes ved
hydrolyse af mange proteinstoffer.
Findes bl. a. i roesukkermelasse.
Glutamin-syrens amid kaldes glutamin. Det
spiller en stor rolle i stofskiftet. Findes
i mange kimplanter, rødder og knolde
ofte s. m. asparagin; g forstærker mange
fødemidlers aroma; nogle amer. forskere
har ment (1942) at se nogen bedring i
visse (sekundært) åndssvages intelligens
under behandling med g. Men forsøgene
mangler (1949) bekræftelse,
’gluten (lat: lim), proteinstof, der udgør
en vigtig bestanddel af hvedemel, g fås
ved æltning og slemning af melet, idet
stivelse og opløselige bestanddele herved
fjernes, og g bliver tilbage.
Næringsværdien af hvedemel og produkter heraf er i
høj grad betinget af indholdet af g.
g-brød fremst, til diabetikere,
glutenceller, de yderste fedt- og
proteinholdige frøhvideceller i græsfrø, til hvilke
også vitaminerne er knyttede,
glu’ti’n, et proteinstof af gruppen
sklero-proteiner, der fremkommer ved skånsom
hydrolyse af kollagen (især fra huder og
skind).
glyce’ri’d [-s-] (gr. glykys sød), ester af
glycerin, f. eks. fedtstoflerne,
glyce’ri’n [-S-] (gr. glykys sød), glycerol,
P. V. Glob. Chr. W. Gluck.
C3Ht(OH)3, trivalent alkohol, farveløs,
tyktflydende, sødtsmagende vædske, vf.
1,26, smp. 17,9" (kp. 290° under
sønderdeling). Indgår som ester i fedtstofferne,
hvoraf den fremstilles. Kan desuden fås
ved alkoholgæringen. Kan blandes med
vand i alle forhold, og vandfri g er stærkt
vandsugende. Anv. som
blødgøringsmid-del bl. a. for huden, endv. som ikke
gærende sødemiddel til vine og likører, til
smøremiddel, som frysepunktsænkende
tilsætning til kølervædsker. Hovedanv. er
til fremstilling af nitroglycerin,
gly’ci’n [-s-] (gr. glykys sød),
aminoeddike-syre, glykokol, limsukker, NH2CH2COOH
farveløse krystaller, forekommer i mange
proteinstoffer, f. eks. i lim; meget anv.
fot. fremkalder.
Glücksborg, ty. Glücksburg, da. ofte
Lyksborg, 1) slot ved Flensborg Fjords
sydbred, grl. af hertug Hans d. y. 1582,
fra 1622 stamsæde for den glücksborgske
hertuglinie af Det Sønderborgske Hus,
uddød 1779, hjemfaldet til kronen. 1825
af Fr. 6. overdraget til hertug Vilhelm af
Holsten-Beck s. m. titlen Hertug af G.
Slottet opførtes 1582-87 på en holm i
søen. 1859-63 var G Fr. 7.s sønderjydske
residens; han døde her 15. 11. 1863; - 2)
flække, nær 1); badested. 5326 indb.
(1946). Da. skole.
Glücksborg, da. kongehus, nedstammer
fra Frederik 2.s broder Hans d. yngre.
Hans’ søn Filip var stamfader til en
hertuglinie G, uddød 1779. Hans’ søn
Alexander af Sønderborg havde sønnen
August Filip (1612-75), der tog navn efter
sit gods Beck i Westfalen. Hans
efterkommer Vilhelm af Holsten-Beck
(1785-1831) fik 1825 titel hertug af G; han var
fader tilChristian af G, der ægtede Louise
af Hessen, nærmeste arving til Danm.
efter Fred. 7.s død. Christian af G
anerkendtes som tronflg. ved
Londontrak-taten 1852 og da. tronfølgelov 31. 7. 1853;
som Chr. 9. nov. 1863 konge i Danm.,
hvor hans mandl. efterk. siden har
regeret. Chr. 9.s søn Vilhelm blev 1863 konge
af Grækenland som Georg 1., stamfader
til græske kongehus; Fred. 8.s søn Carl
blev 1905 konge af Norge sosn Håkon 7.
Gluckstadt fglykltat], ty. by ved Elben
(Holsten), NV f. Hamburg; 9000 indb.
(1939). Anlagt af Chr. 4. 1616-20, tidl.
befæstet; her opkrævedes 1630-45 told
af forbisejlende skibe.
’Gluckstadt [-ståt], 1) Isak (1839-1910),
fra 1872 direktør i Landmandsbanken,
deltog i grundlæggelsen af 0. K; 2) Emil
(1875-1923), søn af 1), efterfulgte denne
som dir. f. Landmandsbanken. Efter dens
sammenbrud 1922 tiltalt for bedrageri,
men døde inden sagens afslutning,
-’glyf (gr. glyfein indgravere i sten), tegn,
der er udskåret i sten.
glyko- (gr. glykys sød), sukker- ei. søde-,
glyko’ge’n (glyko- + gr. gignesthai
frembringe), (C,Hl0Os)„ (hvor n er meget stor),
polysakkarid beslægtet med stivelse.
Oplagsnæring hos dyriske organismer,
især i leveren og musklerne. Hydrolyseres
med syrer og i organismen enzymatisk
til glukose,
glyko’kol’ (glyko- + kålla), d. s. s. glycin.
gly’ko’l (gr. glykys sød), divalent alkohol,
især om ætylenglykol.
glykoli’pider (glyko- + gr. lipos fedt), d.
s. s. cerebrosider.
’Glykon fra Athen (ca. 200 e. Kr.), gr.
billedhugger. Udførte den farnesiske
Herakles, kopi efter original af Lysippos.
glykoprote’i’ner ei. glukoproteiner,
sammensatte proteinstoffer, der også inde-
36* 1627
1688
1689
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
