Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grønlands Styrelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
g-streng
Gudbrandsdalen
g-streng, på violinen den dybeste streng,
på violaen den næstdybeste, på
violoncellen den højeste. Stemt i tonen g.
Guadalajara [gwuöflla’fara], by i
Centralspanien, 50 km NØ f. Madrid; 24 000
indb. (1940). Sæbe-, læder- og
uldindustri. Ved G slog Madridreg.s styrker
13.-16. 3. 1937 Francos sp.-ital. tropper.
Guadalajara [(g)waöflla’hara],
hovedstad i forbundsstaten Jalisco, México.
G ligger N f. Chapala Søen, 500 km VNV
for México City, 1540 m o. h. Virksom
industriby. 237 000 indb. (1940).
Guadalaviar [gwflöula’Øjar], 325 km 1.
sp. flod; udmunder i Middelhavet ved
Valencia og vander kystsletten.
Guadalcanal [gwa:dalka’n«:t], den
største bl. de brit. Solomon Øer. Efter jap.
angreb 1942 og amer. modoffensiv fra
aug. s. å. hårdt omstridt, til jap.
rømning febr. 1943.
Guadalquivir [gwaöalki’Øir], 560 km
1. flodiS-Span.; udspringer i Den Bætiske
Cordillere, gennemstrømmer Den
Andalusiske Slette, bliver sejlbar for skibe
indtil 1500 t ved Sevilla og ender med en
tragtformet munding i Cädiz-bugten.
Navnet er opr. arabisk.
Guadeloupe [gwa’dlup], fr. øgruppe
bl. Leeward Islands, De Små Antiller,
bestående af 2 større og fl. mindre øer.
1780 km2; 271 000 indb. (1946). Største
by: Pointe-å-Pitre (44 000 indb. 1936);
hovedstad: Basse Terre. Øerne er dels
høje vulkanøer, dels låve kalkstensøer.
G ligger i passatbæltet og har et regnrigt
klima med savanner og regnskove.
Mulatter og negre er i flertal. Sproget er fr..
religionen katolsk. Vigtigste
eksportvarer er sukker (før 2. Verdenskrig: ca.
70 000 t årl.), kaffe, kakao og bananer.
Opdaget 1493; sp. til 1635, derpå fr.
(under Napoleonskrigene i eng. besidd.,
1813-14 svensk). Fra 1946 fr. dept. (Kort
se Vestindien).
Guadiana (sp: [gwa’fljnna], portug:
[gwä’öjänä]), 820 km l.flod på
Pyrenæer-halvøen; udspringer i Span. på La
Manchas højslette og lober mod V til den
portug. grænse nær Badajoz; derpå mod
S til sin munding i Cådiz-bugten. Har
stærkt vekslende vandføring og ringe
sejlbarhed.
guaja’ko’l, derivat af pyrokatekin, fås
af bøgetræstjære. Har med. anv.
gua’jaktræ, bot., fås af lille vestind. og
sydam. træ. Veddet, se pokkenholt.
Guajakharpiks anv. i med.
Guajira [gwa’hira], halvø i nordl.
Colombia V f. Maracaibo-golfen. Tyndtbefolket
chaparral.
Guam [gwu:m], sydligste ø bl. Marianerne
i Stillehavet 0 f. Filipinerne; 534 km2;
23 000 indb. (1941). US A-flådebasis;
hovedstad: Agana. Eksport af kopra.
Sp. til 1898, derefter amer. Besat af
japanerne 12. 12. 1941-10. 8. 1944.
gua’nako (’Lama 1lama), vildtlevende
lamaart: Andesbjergene og Patagonien.
Rimeligvis stamform til den tamme
lama.
guancher [’gwantlsrj, De Canariske Øers
urbefolkning, et agerbrugende
stenalderfolk: rester spores i øernes nuv. sp.
befolkning.
guani’di’n (af guano), C(NH)(NHi)t, et
hvidt, krystallinsk, stærkt basisk
reagerende stof, i sin opbygning og i mange
andre henseender analogt med urinstof.
Indgår i visse aminosyrer og i kreatin.
g-nitrat og -pikrat anv. s. sprængstoffer.
gu’ano (quechua-sprog huano gødning),
fugleekskrementer, der findes på en
række ubeboede Stillehavsøer især ved
Perus kyst, hvor forsk, fugle gnm.
længere tidsrum har haft deres ynglepladser.
Anvendelse som gødning i dag uden
praktisk interesse.
Guan’tånamo[gwan-],by på Cuba; 42 000
indb. (1943). I Bahia de G amer.
marinestation siden 1903.
Guaporé [gwapu’ræ], 1500 km 1.
grænseflod ml. Brasilien og Bolivia, biflod ti!
Rio Madeira.
guara ’nå (tupi-sprog), brasil.
koffeinhol-digt nydelsesmiddel.
guara’ni, stærkt europæiseret
indianerstamme med tupisprog i S-Amer. ml.
I702 717
floderne Paranä og Paraguay; deres sprog
udgør stammen i lingua geral, der bruges
som handelssprog i store dele af
Brasilien.
guara’ni, mønt i Paraguay = 100
cénti-mos (juli 1948 3,12 g = 1 USA-S).
Guarda [’gwardäj, portug. by i prov. Beira,
130 km SØ f. Porto; 6600 indb. (1940).
Guarda’fui, Kap, forbjerg på
Somali-halvøens NØ-spids.
guardein [gar’dai’n] (mlat. guardianus
vogter), embedsmand, der kontrollerer
lødigheden af mønter og guld- og
sølvvarer.
Gu’ardi, Francesco (1712-93), ital. maler.
Virksom i Venezia. Elev af Canaletto.
Har malet venetianske prospekter, bl. a.
det festlige liv på Canal grande.
Bucin-toro-Festen i Venezia (kunstmus., Kbh.).
guardian [g«rdi’a’n], den ledende pater
i et franciskanerkloster.
Gua’rini, Giovanni Battista (1538-1612),
ital. digter. Særlig bekendt for
hyrdespillet Pastor Fido (1590), der ved sin
blanding af tragedie, komedie og
hyrdetone fik bet. for operaens udvikling.
Guar’neri, violinbyggerfamilie,
hjemmehørende i Cremona. Giuseppe Giovanni
Battista G (1666-ca. 1739), Giuseppe
Antonio G (1687-1745), kaldet delGesü, m.fl.
Guate’mala fgwa-], 1) (Repüblka de G),
den nordligste méllemamer. republik.
110 000 km2; 3 643 000 indb. (1947),
31,4 pr. km2. G grænser mod N til
México, mod 0 og S til Brit. Honduras,
Honduras og Salvador med lagunekyst
både mod Caraibiske Hav og Stillehavet.
Inden for en 25-50 km bred kystslette
rejser sig et 1500-2500 m h. plateau
furet af floddale, der mod SV har en
række vulkankegler, højest er Tajumulco
(4210 ni). Mod N findes Petén-distriktet,
en 200-250 m h. karstslette, der udgør
den sydl. del af Yucatån-halvøen.
-(Kort se Mellemamerika).
Klimaet er tropisk: Guatemala (1480 m):
jan. 16,3°, mai 20,0°, 133 cm sommerregn.
Mod NØ findes tropisk og subtropisk
regnskov; på Stillehavssiden findes i
lavlandet savanner og chaparral og på
plateauet skove af eg og fyr. Over 2/3 af
befolkningen er indianere, der danner
underklassen, resten er mestitser, der
danner mellemklassen, medens de hvide
danner en fåtallig overklasse. Det off.
sprog er spansk. Højsletten er relativt
tæt befolket, mens Petén-distriktet er
næsten ubeboet. - Mønt. 1 quetzal = 100
centavos. Mål og vægt. Metersystemet
og gl. sp. enheder. - Erhverv: Til eget
forbrug dyrkes majs, bønner, hvede,
sukkerrør og tobak. På bjergskrænter mod
Stillehavet avles kaffe og i
Motagua-dalen (mod 0) bananer. I
Petén-distrik-tet udvindes tyggegummi. Der udføres
kaffe, bananer og tyggegummi. -
Forfatning. Præsident vælges for 6 år (officerer
udelukket); forfatn. af 1945 giver
stemmeret til lovgivende kongres til mænd og
kvinder, også analfabeter. Præsidenten
kan ikke genvælges; forsøges det, har
undersåtterne oprørsret. Officielt er den
kat. religion fremherskende, men
india-nerbefolkn. fastholder i mange hens. deres
opr. tro. - Historie. G var i middelalderen
et centrum for maya-kulturen, hvoraf
stadig bet. arkitekturlevn. Under sp.
styre fra 1520erne, løsrevet 1821.
Sprængte 1839 mellemamer. føderation, blev
uafh. republik. Hypp. krige m.
nabostaterne; indadtil skiften ml. diktatur og
forsøg på friere styreformer. Rejste efter
2. Verdenskrig krav på Brit. Honduras.
2) hovedstad i 1), Mellemamer.s største
by; 186 000 indb. (1946). Den fremtræder
efter talr. jordskælvsødelæggelser som en
moderne by med retvinklede gader.
gu’ava-rom fremstilles ved at udtrække
guava (ei. guajava)-bær med rom og
tilsætte sukker. Bærrene er frugterne af
det-til myrtefam. hørende trop. træ Psidium
guava.
Guaviare, Rio [gwa’ßjaræ], biflod til
Ori-noco, fra Colombias Ø-cordillere.
Guayana [gwa’jana], ofte da. [gi’jana],
eng. Guiana [gi’ama], fr. Guyane [gqi’jan],
den nordøs ti. del af S-Amer. ml.
Amazon-sletten, Orinocosletten og Atlanterhavet.
1704
Polit, delt ml. Venezuela, Brasilien og tre
eur. kolonier: Brit. G, Holl. G (Suriname)
og Fr. G. (Kort se Sydamerika).
Kysten er lav og mudret. Kystsletterne
er dannet ved ung hævning og ved
kyststrømmens materialetransport fra
Ama-zonmundingen. Den gl. kystlinie danner
ofte høje klinter inde i land og herfra
mod S er landet et 400-500 m h. plateau
med det 2670 m h. sandstensplateau
Roraima i Brit. G nær grænsen til Vene
zuela. Den største flod er Essequibo.
Klimaet er trop.: Cayenne: Febr. 25,8°,
okt. 27,3°; 301,1 cm nedbør. NØ-passat
ei. østl. vinde hele året. Størstedelen
dækket af regnskov, i det indre dog
sommerregn og savanne. Befolkningen er meget
stærkt blandet. Af de opr. aruak- og
caraib-indianere er kun få tusinde til
bage, især i det indre. Som arbejdskraft
indførtes negerslaver og efter slaveriets
ophævelse ind. og ostind. kulier. Af eur.
er der kun få tusinde. Fra G fås forsk,
plantageprodukter, visse træprodukter
samt guld og bauxit. Bauxitprod. er
4-doblet under 2. Verdenskrig; eksport
til N-Amer.s aluminiumsindustri.
Brit.Guayana : 232 000 km2; 381 000
indb. (1946). Hovedstad: Georgetown.
Næsten hele befolkn. er knyttet til
plantagedriften på kystsletterne 0 f.
Essequibo. Landet er opr. opdyrket af holl.
marskbønder og ligner et holl. landskab
med kanaler og poldere. Produktion:
158 000 t sukker (1945), 68 400 t ris (1939),
1000 kg guld(1941), 1 mill. t bauxit(1941).
Eng. siden 1796. Kronkoloni; delvis
folkevalgt regeringsråd. - Suriname:
156 000 km2; 204 000 indb. (1946).
Hovedstad: Paramaribo. Plantagedriften
i kystsletten er mindre intensiv; i det
indre lever busknegre, efterkommere af
bortløbne negerslaver. Produktion: 14 000
t sukker (1942-43), 33 000 t ris (1943),
391 kg guld (1941), 1,7 mill. t. bauxit
(1943). Holl. fra 1667. Nov. 1941 besat
af USA-tropper i forståelse m. holl.
eksil-reg. Styret af guvernør og delvis
folkevalgt råd. - Fr. Guayana: 90 000 km2;
29 000 indb. (1946). Hovedstad:Cayenne.
Piantageavlen ubetydelig, vigtigst er
guldminerne (1941: 1100 kg) i det indré
(Inini-territoriet: 70 000 km2 og 6000
indb.). Fr. fra 1674. Under Revolutionen
og 1854-1946 anv. som deportationssted
f. grove forbrydere og polit, fanger, der
døde i stort tal. Fra 1947 fr. dept.
Guayaquil [(g)waja’kil], Ecuadors vig
tigste havneby og næststørste by; 173 000
indb. (1944), beliggende ved G-bugten
med næsten hele E.s udenrigshandel.
guaycurü [gwaiku’ru], indianersprogæt i
5-Amer.s chaco; vigtigste stammer:
abipön og toba.
’Gubbio, ital. by i Umbrien, 30 km N f.
Perugia. Ca. 6000 indb. Berømt for sin
majolikaindustri.
’Gubin, ty. ’Guben, tekstilindustriby i
Polen, prov. Poznan ved Nisa (Neisse);
45 000 indb. (1939). Ty. til 1945.
gud, guder, rel.-hist., menneskenes
overordentlige udtryk for deres dybeste og
mest virkende erfaringer. I de antikke
kulturer er g identisk med livets
kraft-side, som kommer frem under kulten, og
de mange g er sider af samme
guddommelige helhed. Gnm. individualisering af
kulturen individualiseres også g og
tillægges personlige træk, forholdet ml. g
og menneske bliver den enkeltes
personlige sag, og kultens resultater, der før
virkedes gnm. menneskenes handlen i
kulten, idet menneskene i kulten var lig
med g, bliver som gaver, der tilskikkes
af g. Ideer om en al-g, verdenshersker,
kan opstå i denne epoke, evt. efter
mystisk inspiration.
Gudbrandsdalen [’gü(d)brans’da:l3n],no.
dal, fra Lesjaskogsvatnet ved grænsen
mod Romsdalen tilMjøsa.
Gennemstrømmes af Gudbrandsdalslågen. I den øvre
del åben og veldyrket, i den mellemste
og nedre del ret snæver med stejle
skråninger. G-s særegne bondekultur viser sig
især i byggeskik (stavkirkerne i Ringebu,
Vågå og Lom), kunsthåndværk og
husflid. Op gnm. dalen fører
Gudbrandsdals-banen, der ved Dombås grener sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
