Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hamilton ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hamilton
Hamilton [’hämiltsn], by i
kvægavlsdi-strikt, New Zealands nordø. 28 000 indb.
(1947).
Hamilton [’håmltan], Alexander
(1757-1804), USÅ-politiker. Arbejdede modsat
Jefferson for centraliseret og mindre
demokratisk forfatn. i USA; efter 1789
fremtrædende rådgiver for Washington,
leder af finansstyret 1789-95. Dræbt i
duel af Aaron Burr.
Hamilton [’håmlt(3)n], Emma
(1761-1815), Lady, opr. tjenestepige. Blev ved
sin skønhed elskerinde for fl. højtstående
personer, sidst for den brit. gesandt i
Napoli Sir William H (1730-1803), hvem
hun ægtede 1791. 1798 Lord Nelsons
elskerinde, levede siden sammen m. ham.
Efter hans død sank H ned i dyb
fattigdom.
’Hamilton [’hamiltån], Henning
(1814-86), sv. diplomat. Officer, hofmand,
lant-marskalk i 1850erne. Nøje knyttet til Karl
15. 1861-64 sv. gesandt i Kbh., viste
sympati for skandinavismen, men erklærede
sig over for Manderström som
modstander af da. nat.lib. planer om
skandinavisk union. Trak sig tilbage, da Sv. ikke
hjalp Danm. i 1864. Aristokratisk
modstander af rigsdagsreformen 1866,
fremtrædende politiker; forlod Sv. 1881 p. gr.
af vekselfalsk. (Portræt).
Hamilton [’hämlt(3)n], Sir William
(1788-1856), skotsk filosof. Fremsatte i Leet ures
on Metaphysics and Logic (1859 fl.) den
opfattelse, at vi kun erkender relationer;
intet absolut. Anså al association for
hel-hedsassociation.
’Hamilton (af Hageby) [’hamiltån],
Carl (f. 1890), sv. diplomat, friherre.
Gesandt i Fini. 1925-31, i Danm.
1934-41; kabinetssekr. 1931-34. Fra 1941
landshövding i Østergötl. lån.
Hamilton Inlet [’hämltsn ’inlæt]
(eng.-amer. inlet fjord), 250 km 1. fjord på
Labradors Ø-kyst, tilhørende
Newfoundland.
Hamilton, Mount [maunt ’hämltan],
1283 m h. bjergknude i Californias
kystkæde, 100 km SØ f. San Francisco. På
toppen ligger Lick Observatoriet.
’Hamina, sv. Fredrikshamn, fi. købstad
(fra 1653), ved Finske Bugt, NØ f. Kotka;
5800 fi.talende indb. (1947).
’hamingjaer (oldn. hamingja lykke), i
nord. rel. kvi. guddommelige væsener,
som ledsager mennesket og styrer dets
skæbne.
ha’mitter (efter Noahs søn Ham (Kam)),
folk tilhørende den hamittiske sprogæt i
N- og Ø-Afr., overvejende en mørkhudet
racetype inden for europiderne (opr.
racemæssigt tilh. de semit, folk), mod S
negerblandede. Falder i 3 grupper:
øst-h i Abessinien, Somaliland, Arab. Ørken
(galla, somali, danakil), niloto-h 0 f.
de store søer (masai), vest-h i Sahara
og Atlaslandene (tuareger, berber,
kabyler). Bl. h træffes agerbrugere, navnlig
i Abessinien og Atlaslandene, men
hovedmængden er kvægavlere, undertiden af
ret bofast karakter (masai), men oftest
rene nomader.
ha’mittiske sprog, sprogæt, der er fjernt
beslægtet med de semittiske sprog. Taltes
inden arabernes frémtrængen over hele
N- og Ø-Afr. Nutildags tales h i Marokko,
Algier og Tunis, samt i Saharas oaser
(libysk ei. berbersprog) og i Ø-Afr. (galla
og somali). De uddøde sprog, ægyptisk
og koptisk, hørte til de h.
’Ham’let (eng. [’hämlit]) ei. Amled, jysk
sagnkonge, reddede livet ved at anstille
sig som tåbe, da hans farbroder, Fenge,
dræbte hans fader og ægtede hans moder,
og tog senere hævn. Navnet knyttes til
Ammel Hede ved Randers. Motivet
udnyttet af Shakespeare (der henlagde
scenen til Kronborg), Oehlenschläger og
Ewald.
hamløberi, sjælens (formentl.)
omvandring i synlig (dyre-) skikkelse under
legemets bevidstløshed.
Hamm, ty. by i Nordrhein-Westfalen;
59 000 indb. (1939), Jernbaneknudepunkt.
Jern- og maskinindustri. Ca. 50 % ødelagt
i 2. Verdenskrig.
’Hammada (arab. hammädaK), flade
plateauer i Sahara, hvis overflade er sam-
menhængende klippe ei. et lag kantede
sten. De ved smuldring dannede finere
partikler føres bort af vinden.
’Hamman’n, Marius (1879-1936), da.
maler; malede figurbill. og landskaber,
der minder om ungdomsbill. af Weie.
’Hammarby, gods, som tilhørte
botanikeren Linné, i nærheden af Uppsala.
Linné oprettede her et bot. museum og
holdt forelæsninger. Godset ejes nu af
den sv. ståt og Uppsala univ. og tjener
som minde for Linné.
’Hammarby’leden, sv. kanalforb. ml.
Målaren og Saltsjön, anlagt 1917-29.
’Hammarforsen , sv. vandfald i
Indals-älven VSV f. Sollefteå, opstod 1796, da
vandstanden i Ragundasjön sænkedes og
storfossen tørlagdes (»Döda fallet«). Stor
vandkraftstation.
’Hammarskiöld [-löld], Lorenzo
(1785-1827), sv. litterat og kritiker,
hovedskikkelse indenfor nyromantikken. Især
kendt for sin polemik mod de akad.
digtere (Wallin, Leopold m. fl.) og for
sin litt.hist. Svenska vitterheten (1819).
Hammarsk jöld [-löld], Hjalmar (f. 1862),
sv. embedsmand og politiker. Prof. i
privatret i Uppsala 1891-96, præsident
i Göta hovrätt 1902-06, gesandt i Kbh.
1906-07, landshövding i Uppsala
1907–30, formand for Nobel-stiftelsen fra
1929. - 1914 dannede H
højreministerium efter brud på forsvarsspørgsmålet
ml. Gustav 5. og Staaff. Nåede efter
krigsudbruddet kompromis i
forsvarssagen; tyskorienteret; faldt efter russ.
revolution marts 1917.
hammel, vægtstangsanordning, som
sikrer, at de to (ei. fl.) heste i samme spand
trækker lige meget. Deraf talemåden »at
trække på lige h«. En h kan dog også
være sådan indrettet, at en plag ei.
svagere hest kan gives »den lange ende« og
dermed tilsv. mindre træk. h deles i to
dele: h-stokken og svinglerne.
Hammel, da. stationsby (Århus-Torsø)
NV f. Århus; 2029 indb. (1945). Tingsted.
Amtssygehus.
Hammelboe, Arne (f. 1916), da.
kapelmester. Deb. som dirigent 1935. Dirigent
ved Statsradiofonien 1942-44. Kgl.
kapelmester 1946. Har ofte dirigeret i
udlandet.
’Hammenhög [-hø:g], Per Waldemar (f.
1902), sv. forfatter. Har i stofmættede
romaner skildret det lavere borgerskab,
kontorist proletariatet o. I. Ester och
Albert h (1930), Pettersson och Bendel
(1931, da. 1932).
hammer, 1) værktøj til overføring af slag
el. stød. a) Håndh består af et hoved,
oftest af stål, og et skaft af sejgt træ.
Hammerhoveder med forskelligt formede
baner og penne.
C. J. Hambro. Henning Hamilton.
Hovedet har en flade, banen, og en stump,
retliniet ei. kugleformet æg, pennen.
Snedkerh har en kløftet pen til
udtrækning af søm, tømrerh desuden en
spids til indhugning i træ. h vejer fra ca.
0,5-2 kg (bænkh, smedeh) til ca. 10 kg
(forh). Til ting, der ikke må beskadiges
af mærker fra h, bruges h af kobber, bly,
gummi ei. træ. b)Maskinh har i reglen
en h-klods, der er styret i et stativ.
Svansh har et drejeligt skaft, der
bevæges af en knastskive. Fjederh har en
krumtapdrevet h-klods m. en indskudt
fjeder til at forstærke slaget. Faldh har
en faldklods, der løftes v. hj. af et brædt
ei. en rem. Damp- og lufth har en
cylinder m. et stempel i forb. m. h-klodsen,
der bevæges op og ned v. hj. af damp ei.
trykluft. Ambolten er af stål og er fast-
Tryklufthammer.
gjort oven på en svær chabotte. c)
Tryklufth og elektriske h er oftest
mindre værktøjer, der holdes med
hånden og bruges til nitning, stemning,
opbrydning o. 1. arbejder. - 2)
tømmer-stykke, som ved nedtapning anbringes
oven på to ei. fl. lodrette pæle. - 3) anat.
(malleus), en lille hammerformet knogle i
mellemøret.
Hammer Bakker, indtil 88 m h.
bakkeparti 10 km NØ f. Nørre-Sundby.
hammerbart støbegods, da. betegn, for
adouceret støbegods.
Hammeren, 82 m h. klippeknude på
N-spidsen af Bornholm fyr. I nærheden
granitbrud (Hammerbrudet).
’Hammerfest, Norges og verdens
nordligste købstad, på V-kysten af Kvaløy i
Finnmark; 2297 indb. (1946). Fiskeri,
hvalfangst og søfart. Købstad 1787.
Totalt nedbrændt af tyskerne febr. 1945.
hammerfugl (’Scopus um’bretta), afr. m.
hejrerne beslægtet fugl. Stor bagudrettet
top på hovedet, der herved ligner et
hammerhovede; stor kugleformet rede i
træer.
Hammer-granit, rødlig granit fra
Bornholm, anv. til bygningssten, brosten og
skærver.
hammerhajer (’Spliyrna), slægt af
overvejende trop. hajer m. øjnene på store
udvækster.
’Hammerich [-k], Angul (1848-1931),
da. musikhistoriker. 1896-1916 docent i
musikhist. ved Kbh.s Univ. 1908 titulær
prof. Skrev bl. a. Musikken ved Chr. 4.s
Hof (disputats 1892), og Dansk
Musikhistorie indtil ca. 1700 (1921).
’Hammerich [-k], Borghild (f. 1901),
norskfødt, g. m. da. kontreadmiral Carl
H. Ægteparret organiserede
Norges-hjælpen, som siden 1942 formidlede
35 000 t fødevarer til No., hvormed
bespistes 90 000 no. børn. 1945 udnævntes
B. H til dr. h. c. ved Oslo univ.
38
1777
1778
1779
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
