Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Heiberg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
helio
Hellerup
er hængslet til en omtrent lodret
omdrejningsakse!. h har endnu bedre
flyve-og start-og landingsegenskaber end
auto-gyroen, da den både kan stige og synke
lodret, holde stille i luften og foruden
forlæns flyve både sidelæns og baglæns.
Allerede Eliehammer fremstillede i 1912
en h, der kunne løfte sig med een person
om bord, men først 1930 lykkedes det
(i Frankrig) at fremstille en h med
nogenlunde tilfredsstillende
flyveegenskaber. De nyeste amer. h, hvoraf de
største foruden egenvægten kan løfte
over 1000 kg, har i storbyen fundet
anv. ved postbefordring ml. postkontoret
(start og landing på taget) og den
regulære lufthavn. Desuden anv. h ved
eftersøgning og undsætning af nødstedte i
øde, utilgængelige egne. Hertil er typen
fortrinlig, fordi den kan flyve langsomt,
holde stille i luften og starte og lande
hvorsomhelst, h manøvreres ved at ændre
rotorakslens hældning og ved at regulere
rotorbladenes indstilling,
helio- (gr. hélios sol), sol-,
Helio’do’r (gr. Héli’ödöros) (ca, 400), gr.
digter. Skrev den meget læste roman
Aithiopi’kd om den ætiopiske
kongedatter Charikleias og thessalikeren
The-agenes’ kærlighedshistorie. Da. overs.
1893.
Helioga’bal ei. Elaga’bal, rom. kejser
218-22, søsterdattersøn til Julia Domna,
søgte at tvangsindføre solkulten i Rom,
myrdet v. opstand,
helio’gra’f (helio- + -graf), instrument
til solobservation (f. eks. spektroh).
heliogravure [-’vyirs] (helio- + -gravure),
dybtryksmetode; 1) fremstilling af en
dyb-tryksplade ved overføring af en fot.
pigmentkopi og ætsning i
kobber-vitriolbad; kobberpladen er forud forsynet med
et fint lag af (asfalt)støvkorn; 2) selve
dybtryksmetoden.
heliokro’mi’ (helio- + gr. chröma farve),
d. s. s. farvefotografi,
helio’me’ter (helio- + -meter), et tidl.
benyttet astron. instrument til måling af
vinkeldistancer på himlen, opr. beregnet
til måling af Solens diameter, h indeholder
et todelt objektiv, der af hvert objekt
frembringer to billeder, hvis relative
stilling kan varieres. Distancen ml. to
fiksstjerner måles, idet to af de dannede
fire billeder bringes til sammenfald.
Heli’opolis (gr: solstaden), 1) den ægypt.
oldtidsby On, midtpunkt for solkulten;
2) d. s. s Ba’albek.
Heli’opsis (heli- + gr. öpsis udseende),
slægt af kurvblomstfam. Et par arter
dyrkes i da. haver.
’Helios (gr. Hélios), i gr. rel. betegn, for
Solen som kraft, senere afbildet som en
skøn yngling (solguden), styrende et
firspand. På Rhodos var H folkegud, her
fandtes en kolossal statue af ham, der
regnedes for et af verdens Syv
Underværker.
helio’sko’p (helio- + -skop), instrument
til direkte iagttagelse af Solen,
helio’sta’t (helio- + -ståt), et apparat,
der v. hj. af et spejl, drejeligt ved et
urværk, kan sende solstråler i en bestemt
retning uafhængig af Solens stilling på
himlen.
heliotera’pi’ (helio- 4- -terapi),
lysbehandling.
helio’tro’p (helio- + -trop), 1) instrument,
som benyttes ved triangulering til at
gøre sigtepunkter synlige over store
afstande, indeholder et spejl, som kaster
sollyset i retning fra sigtepunktet til
iagttageren; 2) mørkegrøn kalcedon
med røde pletter. Smykkesten fra
Sibirien, Ostindien. (Navnet skyldes
antagelig, at h brugtes som et slags optisk
glas til soliagttagelser),
heliotropessens, parfume fremst, v.
en-fleurage af heliotroper; eftergøres v. hj.
af heliotropin (piperonal) s. m. andre
naturlige ei. kunst, lugtestoffer;
heliotropolie (bl. a. til hårolie) fås ved
maceration af heliotropblomster med fede
olier (olivenolie),
heliotro’pi’n (af Heliotropium), d. s. s.
piperonal.
Helio’tropium (helio- + gr. tröpos
drejning), slægt af rubladfam. Blomsterne
oftest i svikler. 220 arter i trop. og
subtrop. egne. H peruvianum med blå
blomster og stærk duft dyrkes.
He’lipterum (heli- + gr. pterön vinge),
slægt af kurvblomstfam., hvis
kurvsvøb-blade er tørre og farvede. Fl. arter dyrkes
på friland for at anv. som
evighedsblomster.
’he’lium (gr. hélios sol), luftformigt
grundstof, kem. tegn He, atom-nr. 2,
atomvægt 4, vf. 0,177 g/l, kp. -i- 268,9°. Først
opdaget 1868 ved dets spektrallinier,
som findes i solspektret. 1895 fundet på
Jorden af W. Ramsay ved ophedning af
radioaktive mineraler, h dannes ved
radioaktive stoflers omdannelse, idet
a-partikler er h-atomkerner. h findes
især ved radioaktive kilder i USA og
Canada, h udvindes også af atm. luft;
i 1 m" luft findes 5 cm3 h. h fortættes
til vædske ved 269° og fryser til fast
stof ved -^-272°. h hører til de inaktive
(ædle) luftarters gruppe, idet den ikke
indgår i kem. forbindelser. Da h er
lettere end luften (dog tungere end brint)
og ikke er brændbar, anv. h til fyldning
af luftskibe. Anv. i reklamerør.
helkronede (Sym’petalae), underklasse af
tokimbladede planter, karakteristiske
ved, at kronbladene er sammenvoksede,
støvbærernes tråde sammenvoksede med
kronen, bægeret blivende. Blomsten
femtallig i alle kranse, dog oftest kun 2
frugtblade,
hel’la’disk kultur (efter Hellas), i gr.
arkæol. den forhist. kultur på det gr.
fastland.
’Hellas (gr. Hellas [æ’las]), det gr. navn
på Grækenland.
’Helldorf, Wolf von (1896-1944), ty.
politichef. Greve, godsejer; officer i 1.
Verdenskrig, amnesteredes for deltagelse i
Kapp-kuppet. Nationalsoc., fra 1931
SA-gruppefører f. Berlin-Brandenburg, fra
1935 politipræsident i Berlin. Henrettet
efter deltagelse i attentatet mod Hitler
1944.
Helle, da. kvinde- og mandsnavn,
opstået af Helga og Helge. Nu kun
kvindenavn.
helle, de i kørebanearealer ophøjede ei.
på anden måde særligt markerede
partier, der deler den kørende og giver
fristed for den gående færdsel, h er et gl.
da. ord for tilflugtssted, genoptaget efter
forslag i »Politiken« 1902.
hellebard, opr. langskaftet stridsøkse,
siden hugspyd, da skaftet fik od.
Hel’leborus (gr.-lat.) ei. nyserod, slægt af
ranunkelfam., hånd- ei. foddelte blade.
Blomsterne enlige ei. få sammen, fem
farvede bægerblade, kronbladene
(honningblade) tragtformede. 15 arter; i
Danm. dyrkes fl. som prydplanter, f. eks.
H niger (julerose) og H viridis (grøn
nyserod).
’Hellebæk, da. stationsby
(Helsingør-Gilleleje) nær Helsingør; 1306 indb.
(1945). Klædefabrik,
hellefisk (Rein’hardtius hippoglosso’ides),
meterlang, arktisk flynderfisk, begge
kropsider mørke. Lever på 3-400 m’s
dybde, genstand for fiskeri, sælges røget,
helleflint, tæt, noget skifret, grå ei.
brun ei. rødlig krystallinsk skifer
opstået af kvartsporfyr ei. tuf. Forekommer
især i grundfjeldet,
helleflynder (Hippo’glossus
hippo’glos-sus), meget stor, indtil 4-5 m lang
flynderfisk. Værdifuld spisefisk. Forekommer på
dybere vand. (N-Atlanten og nordl.
Stillehav). (111.).
hellefyr, oplyst søjle til afmærkning af
heller og andre punkter af særlig
betydning i kørebanen,
hellekiste, en kiste bygget af flade sten
(heller). Brugtes alm. til gravlægninger
i stenalderens slutn.speriode, der ofte
benævnes h-tid.
hel’le’ner, indbygger i Hellas
(Grækenland).
helleni’se’ring (gr. hellénizein handle ei.
tale som en græker), (if. A. Harnack) den
omdannelse af den opr. kristendom, som
fandt sted i oldkirken under græsk
tænknings og kulturs indflydelse,
helle’nismen (gr. Héllénes grækere), i
grækernes hist. perioden ml. Alexander
d. St.s død og Roms erobring af de gr.
stater (323-31 f. Kr.). - I kulturhistorien
den kosmopolitiske tidsalder, der fulgte
da de klassiske lande omkr. Middelhavet
droges ind i et stort fælles samkvem af
økon., polit, og kulturel art. De antikke
samfunds rammer sprængtes, deres indre
kollektive struktur nedbrødes, folkenes
og stedernes egenart opløstes.
Individualismen brød ignm. åndeligt og
praktisk og skabte ny rel. og nye åndsformer,
hvor det problematiske blev
fremherskende. Med Alexander d. Stores virke
bredte h sig hastigt over landene og
varede indtil Augustus’ eneherredømme.
Dette nye kulturliv var koncentreret i
storbyerne, der nu fik den fremherskende
magt i samfundslivet,
helle’nist (gr. helléni’stés), ikke-græker,
der har tilegnet sig gr. sprog og kultur;
sprogforsker der studerer gr. sprog og
kultur; i Ap. Gern: græsktalende jøde.
helle’nistiske riger, de gr. riger, der
opstod af Alexander d. St.s erobringer
(Syrien, Ægypten, Makedonien osv.).
’Heller, østr. skillemønt 1900-24 -= Vioc
Krone.
’Heller, Frank (pseud. f. Gunnar Serner)
(1886-1947), sv. forfatter. Dr. phil. 1910.
Har bidraget til den internat, under
holdningslitt. med mange udspekulerede
kriminalromaner,
’helleristninger, tegn og billeder
indhugget i klippeflader (heller) og
stenblokke. h falder-i to hovedgrupper, dels
Sten fra Engelstrup med
stiliserede figurer, forestillende
mennesker, skibe og soltegn.
naturalistiske dyrebilleder fra
stenalderens jægertid, der afbilder det
eftertragtede jagtvildt: elg, ren. hjort, bjørn, hval
o. a., som findes i No. og Mellem-Sv.,
dels stiliserede fig. (skibe, vogne,
hjulkors, skålgruber) og scener (pløjninger,
lurblæsning, soltilbedelse, rytterkampe)
hovedsagelig fra y. bronzealder, der
kendes fra hele Skand. med hovedcentrum
i Bohuslån. h findes udbredt over det
meste af verden og står utvivlsomt i
forb. med primitive folks magi og
gudedyrkelse.
Hellerup, den sydligste del af Gentofte
kommune, 13 774 indb. (1945). Opkaldt
efter justitsråd H. D. Heller (d. 1754).
Villakvarterer; høj bebyggelse langs
Strandvejen (fra ca. 1900 og derefter).
Hellerup, hovedgård V f. Nyborg, fra
1838 under Ravnholt. Hovedbygn. fra
ca. 1670, ombygget 1804, fredet kl. B.
Helleflynder.
1849
1850
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
