Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hunt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
huslov
Huysmans
Aldous Huxley. Christian Huygens.
huslov, lov, som ordner et regerende
fyrstehus’ indre forhold. Udstedelsen af
en h for det da. kongehus var forudsat i
grundloven af 1849, men blev aldrig
udfærdiget,
husløg (Semper’vivum), slægt af
tykblad-fam. Tykke blade i roset og en
sammensat top af hvide, gule ei. rosa blomster. I
Danm. findes en art, S. tectorum,
voksende på gl. stråtage. Fl. arter er
stenhøjsplanter,
husmand, bruger af mindre landejendom,
husmandsbrug, små landbrug, i Danm. i
alm. på højst 1 td. hartkorn, svarer til en
grundværdi på 12-15 000 kr. I Danm.
udgør h godt l/s af de ca. 200 000
landbrugsejendomme; en voksende rolle
spiller her s ta ts-h (1937 ca. 17 000), oprettet
efter udstykn.lovene af 1899 og 1919.
Efter 1899-lovgivn. ydes et egl. jordkøbslån
samt byggelån; efter 1919-lovgivn. køber
husmanden ikke jorden, men får den til
benyttelse mod en jordrente på 2% af
jordens værdi, reguleret efter hver
jordskylds vurdering; desuden ydes alm.
byggelån. Lånene admin. af
Landbrugs-min. i forb. m. Statens Jordlovsudvalg og
h-kommissioner. Der er adgang for
stats-li til at betale renteydelserne som en
variabel, konjunkturbestemt rente i st. f.
en fast procent. Ansøgere af jord til
stats-h skal 1) være myndige og have da.
indfødsret, 2) som regel ikke være over
55 år, 3) fremlægge attest om egnethed
og hæderlighed m. v., 4) besidde en vis
egenkapital, 5) men dog ikke ved egne
midler kunne erhverve et h.
husmandsforeninger er lokale
foreninger af mindre jordbrugere og alle, der har
fælles interesse med dem, til varetagelse
af husmandsbrugets faglige og sociale
interesser. Der findes i Danm. (1947)
1343 h med i alt ca. 115 000 medlemmer,
der over sogne-, kreds-, amts- og
lands-delsforeninger danner »De Samvirkende
Danske Husmandsforeninger«.
Husmandsparti (ungarske), nationalt
landbrugerparti, grl. ca. 1910, fik i
mellemkrigstiden en del stemmer fra
byerne også. Fl. af H-s ledere arbejdede
under 2. Verdenskrig i udi. mod Ung.s
tilslutn. til Aksen. I princippet
antikommunistisk. Fik ved valg nov. 1945
absolut flertal af stemmer og
parlamentsman-dater, besatte præsidentposten (Zoltån
Tildy), dannede koalitionsreg. m.
kommunisterne. 1947 skarpt angrebet fra
soc. og kommun. side, beskyldt f.
sympati m. opdaget sammensværgelse mod
bestående styre; efter sovj. arrestation af
tidl. generalsekretær i H, Béla Kovåcs,
og skarp konflikt ang. førstemin. Nagys
afgang foretoges omfattende
udrensninger i H. Tilbagegang v. valg s. å.
husmandsskoler giver undervisning i
landbrug, men desuden i flere bifag af
interesse for det mindre jordbrug; der
findes i Danm. 5 h.
husmiddel, lægemiddel, der benyttes
uden lægens forskrift, oftest uskadelige
gl. folkemidler,
husmoderafløsning, midlertidig ydelse
af huslig hjælp under husmoderens
sygdom og rekonvalescens, herunder indtil
14 dage efter normal fødsel, h kan ydes
i kommuner, hvis kommunebestyrelse
har truffet beslutning herom, h
administreres enten af kommunen ei. en
offentlig ei. privat institution og ydes
gratis til ubemidlede, i øvrigt mod
betaling, når behovet er dokumenteret ved
læge- ei. jordemoderrekvisition,
husmoderafløsere, af hvilke der 1948
1984
fandtes 405 gifte og 304 ugifte, uddannes
på særl. kursus. - h indførtes 1942 som
privat, beskæftigelsesbetonet institution.
Husmoderforeninger, De Danske,
stiftet 1920, landssammenslutning af 175
lokale h., væsentlig i byerne. 1948: ca.
33 000 medl.
husmus (Mus ’musculus), til
menneskeboliger knyttet gråsort museart. En
nærstående art ei. varietet M. spicilegus, der
er mere gulgrå, lever i det frie.
husmår (’Martes fo’ina), brun mår m.
hvid strubeplet. Holder ofte til i og ved
huse. Nylig indvandret til Danm.
husrotte (’Epimys ’rattus), sort rotteart
m. forholdsvis korte ører og lang hale.
Forekommer væs. i huse. I Danm. nu
sjælden. Træffes nu og da i havnebyer. Den
alm. rotte i Danm. er den brune
vandrerotte.
husrødstjert (Phoeni’curus o’chruros),
sort, rødhalet, til huse knyttet sangfugl.
Nu og da i Danm. Trækfugl.
’Husserl, Edmund (1859-1938), ty.
filosof. Kritiserede i Logische Untersuchungen
(1900-01) skarpsindigt forsøgene på at
opfatte logiske normer som psyk.
tænke-love. Grl. i Ideen zu einer reinen
Phänome-nologie und phdnomenologischen
Philosophie (1913) den såk. »fænomenologi«,
en på umiddelbar indsigt (»Wesensschau«)
grundet analyse og beskrivelse af de
oplevede fænomener og af
genstandsbe-vidstheden (»den intentionale
bevidsthed«).
husskade, d. s. s. alm. skade,
husskat, kommunal skat i de da.
købstæder pålagt i forhold til assurancesummen.
Ophævet 1926.
husspildevandsledninger,
spildevandsledningerne inden for en bygning. For h
findes regulativer i bygningsvedtægterne
og i Da. Ingeniørforenings normer,
hussprog, bibelcitater ei. småvers, som
anbringes over døre, porte og ildsteder, h
var alm. i Renæssancen og findes langt
op i tiden hos bønderne,
husspurv, d. s. s. gråspurv,
hussvale, d. s. s. bysvale.
hussvamp (Me’rulius Hacrymans), art af
poresvampenes familie med fladt udbredte
ei. konsolformede frugtlegemer; disse
udskiller hyppigt vand i gullige dråber.
Myceliet danner i frisk tilstand snehvide,
bomuldsagtige belægninger, der ved
indtørring falder sammen til papirlign.,
grålige flager, h er den mest ødelæggende
bygningssvamp i Danm., træffes meget
sjældent i det fri. Alle træsorter kan
angribes; i første række gran og fyr.
Angreb af h optræder især i de nedre etager,
i slet ventilerede kælderrum, i
stuelejligheder uden underliggende kælder,
bag paneler o. a. steder, samt i
tilknytning til vandskader. Forebyggelse af
h-angreb sker ved imprægnering af
tømmeret med svampedræbende midler,
anbringelse af luftriste i mursoklen m. m.;
angrebet træ brændes, mycelrester
fjernes med blæselampe.
’Husted, Erik (f. 1900), da. kirurg. Prof.
ved tandlægehøjskolen 1943, rektor
smst. 1945. Speciale i kæbekirurgi,
hustomter, bevarede grunde af fortidens
huse. Enkelte h kendes fra stenalderen,
medens talrige fra jernalderen er
udgravet i norden,
hustru (af ældre hiisfru), husfrue,
kvindelig ægtefælle og husmoder. Bruges mest
i skriftsprog.
Husum, nordvestl. bydel i Kbh.; opr.
landsby, indlemmet 1901. Overv.
villabebyggelse m. højere huse ved
hovedruterne.
Husum, by i vestl. Sydslesvig; 24 000
indb. (1946; 1939: 14 500 indb.). Stor
kvæghandel,
husundersøgelse. Til foretagelse af h
kræves if. grundloven enten særlig hjemmel
i en lov ei. en retskendelse. Lovhjemmel
findes f. eks. i retsplejeloven. Jfr.
ransagning.
husurne, gravurne, der ved ornamental
udsmykning efterligner et hus,
sædvanligvis kun med dør og tag angivet.
Kendes fra bronzealderen,
husvagt, 1938-49 person, udtaget af og
uddannet ved Statens Civile Luftv. med pligt
1985
og myndighed til at varetage alle påbudte
luftværnsforanstaltninger i en bestemt
ejendom, h-ordningen afløstes 1949 af
karréværn under civilforsvaret.
Hutcheson [’hätfisn], Francis
(1694-1747), eng. filosof. Hævdede i A System
of Moral Philosophy (1755) eksistensen
af en »moralsk sans«, der umiddelbart
skelner ml. ret og uret. Anses ofte for
»den skotske skoles« grundlægger.
Hutchinson [’hätfinsn], Arthur
Stuart-Menteth (f. 1879), eng. romanforf.
Navnlig krigsbogen If Winter Comes
(1921, da. Er Vinter Ncer 1922) er
bemærkelsesværdig .
Hutchinson [’hätjinsn], Ray Coryton
(f. 1907), eng. romanforf. Kendtest
Testament (1938, da. Vidnesbyrd 1939).
Hutchinsons triade [’hätjinssns [-tri-’a:Ö3]-] {+tri-
’a:Ö3]+} (efter den eng. læge J. Hutchinson
(1828-1913)), de tre almindeligste
symptomer på medfødt syfilis:
hornhindebetændelse, døvhed og misdannelse af
tænderne.
hu’tsu’ler, slav. folk med ejendommelig
folkekultur, bjergboere i Ø-Karpaterne.
’Hutten, Ulrich von (1488-1523), ty.
humanist. Støttede Reuchlin i kampen for
åndsfrihed (medudg. af Epistulæ
ob-scurorum virorum) og Luther 1520 med
krav om reformation, håbede på samlet
Tyskl. under stærk kejser og loyal adel.
Knyttet til Sickingen og knækket ved
hans nederlag; død i Schweiz. (Portræt
sp. 1983).
Hutton [hätn], James (1726-97), skotsk
geolog, forkæmper for »plutonismen«.
Beviste granittens og basaltens eruptive
oprindelse.
hu’tuktu (mong. khutuktu herlig),
mongolsk betegn, for overhovederne for de
buddhistiske munkeordener i den
lamai-stiske buddhistkirke i Mongoliet.
Huxley [’häksli], Aldous (f. 1894), eng.
forfatter, sønnesøn af T. H. H.
Begyndte med satiriske, grotesk
humoristiske skildringer af det
moderne livs meningsløshed og tomme
materialisme, f. eks. Point Counter Point
(1928, da. Kontrapunkt 1937), Brave New
World (1932, da. Fagre Nye Verden
1932) o. fl.; senere kom mere positive,
pacifistisk orienterede indlæg i
kulturdebatten Eyeless in Gaza (1936, da. Vi
Blindede Trælle 1936), Ends and Means
(1939, da. Mål og Midler 1946) o. a.
Time Must Have a Stop (1944, da. Tidens
Nar 1946) udtrykker H-s
mystisk-intel-lektuelle søgen efter et holdbart livssyn.
(Portræt).
Huxley [’häksli], Julian (f. 1887), eng.
biolog, sønnesøn af T. H. H. Prof. v.King’s
College, London, har især studeret
embryologi og udviklingslære. Populære værker
om biol. emner. Generaldir. f. UNESCO
fra dec. 1946.
Huxley [’häksli], Thomas Henry
(1825-95), eng. zoolog. Grundl. anat. arbejder.
Ivrig forkæmper f. Darwin.
Huy [y’i], flamsk Hoei, industriby ved
Maas, Belg., ml. Liége og Namur; 13 000
indb. (1948). Notre Dame Kirken er
Belg.s betydeligste gotiske kirkebygning.
Huygens [’höyfans], Christian (1629-95),
holl. fysiker. Opfandt 1656 penduluret
og fandt lovene for det mat. og det fys.
pendul samt for cirkelbevægelsen og det
elastiske stød. Fremsatte 1678 en teori
for lysets bølgenatur, hvorved lysets
tilbagekastning og brydning samt
dobbeltbrydningen kunne forklares. Opfandt det
akromatiske H-s okular, der stadig anv.
i kikkerter og mikroskoper. (Portræt).
Huygens [’höyfans], Constantijn
(1596-1687), holl. forf. H, der også digtede på
lat., er repr. f. en borgerlig humanisme.
Trods påvirkning af tidens marinisme
er H-s stil realist., idet han især
behandler det dagligdags og det selvbiogr.,
Hofwijck (1653).
Huygens princip [’höyfans] udsiger, at
ethvert punkt i en bølge er
udgangspunkt for nye bølger med samme
bølgelængde. Ved H forklares bølgers
udbredelsesforhold samt lysets bøjning.
Huysmans [’höysmans], Camille (f. 1871),
belg. soc.dem. politiker (flamlænder).
1900-20 sekretær for Den Socialistiske
1986
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
