Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - indigestion ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
indokinesiske sprog
induktionsbevis
til 1945. Genoprettelse af fr.
kolonistyre mødte derpå skarp modstand hos
nationalistbevægelse (især i Annam), der
ville skabe uafh. republik Viet-Nam.
Frankr. anerkendte 1946 oprettelse af
Indokinesisk Union inden for Den Fr.
Union, men kampene fortsatte. (Kort
se Asien).
’indokine’siske sprog, den gruppe af
asiatiske sprog, hvortil bl. a. kin., siames.,
tibetansk og burmesisk hører.
indok’sy’l (indigo + hydroksyl),
mellemprodukt v. fremstilling af indigo af
naturlige plantestoffer ei. syntetisk.
Oksy-deres let til indigo.
in’do’l (indigo + fenol), heterocyklisk stof
fra stenkulstjære. Dannes v. nedbrydning
af proteiner. Lidt anv. til parfume.
Væ-sentl. af teoretisk interesse.
indo’len’t (lat. indolens som ikke føler
smerte), magelig, lad.
indolo’gi’ (lat. Indus indisk + -logi),
videnskaben om Indiens sprog, kultur, rel.,
arkæol. osv. beg. i slutningen af 18.
årh. Spec. opdagelsen af den indoeur.
folkegruppe fik i 19. årh. stor bet. for
eur. sprogforskning og kulturhist. For
skabelsen af den vidensk. rel.hist. har i
ligeledes haft afgørende bet. Da. forskere,
overvejende filologer, inden for i er:
Rasmus Rask, N. L. Westergaard, M. V.
Fausbøll, C. V. Trenckner, S. Sørensen,
Dines Andersen, Poul Tuxen, Hans
Hendriksen.
indo’ly’leddikesyre, Ø-i, heteroauxin,
plantevækststof, findes i visse planter,
men fremstilles syntetisk. Fremmer
roddannelsen på stiklinger. Anv. praktisk til
dette formål.
Indo’ne’sien (lat. Indus indisk + gr.
nésos ø) ei. Insu’linde, øgrupper S og SØ
f. Bagindien, væsen.lig omfattende
Frili-pinerne og Holl. Indien (4- Ny Guinea);
ca. 2 mill. km2; ca. 86 mill. indb. - Fund
på Java (Pithecanthropus erectus,
»javamanden«) viser, at I hører til de ældst
beboede områder på Jorden (istidens
midte). I-s nulevende beboere er af langt
yngre oprindelse. Primitivest er negritoer
og indoaustraliere, som er jægere og
samlere. Bortset fra papuaindblanding mod
0 kan resten af I-s befolkning henføres
til gruppen malajer, tilhørende den
mongolide racegruppe.
Indo’ne’siske Republik, den af de
indonesiske nationalister oprettede uafh.
ståt, omfattende Sumatra, Java og
Ma-doera. (Hist., se Holl. Indien).
indo’ne’siske sprog, gruppe af
malayo-polynesiske sprog.
In’dore (eng. [in’då:]), ind. Indaur, 1) ind.
fyrstestat, tilsluttet Hindustän, i
Centralindien; 25 745 km2; 1 514 000 indb.
(1941). Bomuldsdyrkning; 2) hovedstad
1 1), NØ f. Bombay; 204 000 indb. (1941).
Tekstilindustri.
indo’skyther, folket i Baktrien og
NV-Indien efter skythernes indtrængen ca.
100 f. Kr. til 4. årh. e. Kr.
’indo-su’me’riske kultur, d.s.s.
Indus-kulturen.
indpisker, eng. whipper-in ei. whip, eng.
parlamentsmedl., som for hver sit parti
overvåger, at dette er tilbørligt
repræsenteret ved afstemningerne.
’Indra, den centrale skikkelse i den ældste
ind. rel., gudernes høvding, en guddom
af udpræget arisk karakter. I Rigveda
fortælles, at I udkæmper en frygtelig
kamp med dragen Vritra, der havde
fængslet vandene og lagt Jorden øde. Da
dragen er dræbt, skaber I dagen og køerne
og gør Jorden til menneskenes bolig.
Denne myte er oplevelsesindholdet fra den
store vediske kultfest, somaofferet, i
hvilket I er den aktive skabende kraft,
ligesom I-s våben, tordenkilen Vajra, er
symboliseret i pressestenen, hvormed
man banker somaplantens stængler for
at udvinde den berusende saft til det
kultiske drikkelag, der er I-s spec. sfære.
Med den vediske offerkults afblomstring
mistede I sin opr. karakter, i eftervedisk
folkerel. er han kun en skikkelse af
underordnet bet.
Indre [Æ:dr], 1) 266 km 1. biflod til Loire,
fra centralmassivet, til neden for Tours;
2) fr. dept. omkr. 1); 6906 km2; 252 000
indb. (1946). Agerbrug og kvægavl.
Hovedstad: Chåteauroux.
Indre-et-Loire [ædre’lwa:r], fr. dept. i
Midtfr.; 6158 km2; 350 000 indb. (1946).
Stort agerbrug, vin- og frugtavl.
Hovedstad: Tours,
indre mission betegner i mods. til ydre
mission et evangeliserende arb. i et
kristent samfund; betegn, er opstået i forb.
med det 19. årh.s vækkelser først i Engl.
Lægprædikanter spiller i regelen en stor
rolle i i, ligesom
traktatuddeling,søndagsskoler, gademøder o. 1. Arbejdet er ofte
specialiseret efter befolkningsgrupper og
erhverv (fabriksmission, sømandsmission
osv.). I Danm. findes siden 1861
Kirkelig Forening for Indre Mission,
som 1948 havde ca. 850 missionshuse
(deraf732 tilskødetI)og 144 missionærer;
formand (siden 1934): sognepræst C.
Bar-tholdy. KFUM og KFUK må betragtes
som I-s ungdomsarb.; en lang række
kirk. institutioner er stærkt præget af
I. Også Det Da. Missionsselskab er
væsentligt ledet af I. Siden 1865 findes K i
r-kelig Forening for Indre Mission
i København. Mods. den alm. I er
den kbh.ske ikke udsprunget af
pietistisk vækkelse, men af nogle høj
kirkeliges vågne sociale samvittighed; sociale
institutioner spiller derfor her en større
rolle. Efterhånden er dog det åndelige præg
nogenlunde ens i begge foreninger. - I
No. og Sv. findes kraftige i-bevægelser.
’Indre Mongo’li’, kin. Meng-ku [mäigu],
alm. betegn, for de dele af Mongoliet,
som udgør kin. provinser (Cha-har, Jehol,
Ning-sia og Sui-yüan).
indre sekretion, d. s. s. intern sekretion,
’indri (’Indris brevicau’datus), stor, haleløs
halvabe, Madagascar.
’indrulle’ring (fr. enröler indskrive på en
off. liste (röle)), værnepligtiges optagelse
i lægdsrullen; skal ske i Danm. det år
vedkommende fylder 17 år.
indsande, flyvesandsstrækninger opstået
inde i landet (findes f. eks. på Jyllands
heder).
indsegl (mlat. insigillare sætte segl
(sigil-lum) på), ældre udtryk for segl, brugtes
både om selve seglaftrykket og signetet,
hvormed det frembragtes,
indsejlingsmærke, to ei. fl. punkter, f.
eks. båker, der, holdt over eet, leder i
kurslinien ind til en havn ei. fjord,
indsidder, d. s. s. inderste,
indskrivningsbevis, bevis for, at en
ejer af statsobligationer har indleveret
et beløb i obligationer til
statsgældskontoret til kassation for i stedet at blive
indskrevet som kreditor i statsgældsbogen.
indskrænket fart, sejlads 0 for linien
Tessel/Lindesnes og i hele Østersøen,
indskud, isolerende lag i etageadskillelser
ei. ml. spær (ved beboede tagetager), i
består af ler, sand, brædder ei. lign.
indskydning, mil., en række skydeforsøg,
der foretages på særlige skydebaner for
at bestemme et våbens ballistiske
egenskaber.
indslåning, havebrug, midlertidig
opbevaring af planter (»i indslag«). Planterne
lægges oftest i let hældende stilling, og
rødderne tildækkes med jord for at
hindre udtørring,
indsprøjtning ei. injektion, metode til at
tilføre organismen lægemidler gnm. huden
uden om tarmkanalen. Der skelnes ml.
kutan, subkutan, intravenøs og
intra-muskulær i.
indspænding af en konstruktionsdel
foreligger, når dens ende helt ei. delvist er
forhindret i at dreje sig, f. eks. ved
ind-støbning ei. indmuring. (111. se bøjning),
indstilling, psyk., 1) individets væren
rettet mod noget på en ei. fl. af følg. måder:
tænkende (menende, intenderende),
sansende (iagttagende), forestillende
(erindrende, forventende, fantaserende),
stræbende; 2) individets væren disponeret for
ei. beredt til virksomheder af en vis art,
f. eks. talen et bestemt sprog, skriven på
maskine, lydighed over for en bestemt
person; 3) (følelsesmæssig) holdning i alm.
indstillingsplade, fot., d. s. s. matskive,
indsænkningshav ei. ingressionshav, hav
med fastlandsskrænt og dybsø (mods.
overskylningshav).
indsætning, tekn., en opkulningsproces
(cementering) af bløde stålgenstandes
overflade, som ved den påfølgende
hærdning bliver hård. Emnerne, f. eks.
tandhjul nedpakkes med benmel, kulpulver
o. 1. og glødes.
indsø, betegn. f. sø inde i landet som
mod-sætn. til strandsø.
indtagning, v. blikforarbejdning en
formforandring, der gør genstandens
tværsnit mindre.
indtægt ei. indkomst, den strøm af varer
og tjenesteydelser, som gnm. et tidsrum
tilfalder en person (et selskab osv.) på
anden måde end ved formindskelse af
formuestatus, d. v. s. vedk.s forbrug +
nettoopsparing, i kan måles i penge
(penge- ei. nominal-i), i mængden af de
pågæld. goder (real-i), hvilket kræver en
omregn, f. eks. efter pristal, ei. i
behovstilfredsstillelse (nytte), hvilket kræver en
psykologisk målestok. Penge-i kan
hidrøre fra en arbejdsindsats, fra besiddelsen
af en økon. rettighed (kapital, jord,
mo-nopolrettigh. m. m.) ei. fra en overførelse
fra det offentl. (f. eks. aldersrente) ei.
fra private (gaver, aftægtsydelser). Det
skattetekn. i-begreb er ikke eksakt
defineret og kan afvige fra ovennævnte. Den
samlede strøm af varer og tjenester, som
tilfalder et lands borgere, kaldes landets
nationalindtægt, og den strøm, som
produceres i landet, kaldes
nationalproduktet.
indtømmer, søv., ældre benævn, på et
træskibs spanter.
in ’dubio pro ’reo (lat: i tvivlstilf. til
fordel for den anklagede), den i
straffesager gældende regel om, at enhver
begrundet tvivl skal komme den sigtede til
gode.
inducere
u’se’-j (lat: føre ind), fremkalde
elektr. strøm; slutte fra spec. tilfælde til
alm. regler.
induk’tan’s, d. s. s. [-selvinduktionskoeffi-cient.
induktion (lat. inducere føre ind i), 1)
filos., slutning fra enkelttilfælde til en
alm. regel. Hvis alle enkelttilf., som
reglen skal gælde for, er kendte, kaldes
slutningen »fuldstændig i«; hvis kun nogle
af enkelttilf. er kendte, kaldes den
»ufuldstændig i« (generalisation), og kan aldrig
blive helt sikker, men kun nå en vis
sandsynlighed; 2) fy s., frembringelse af en
elektr; strøm i en ledning ved ændring
af et magnetfelt, opdaget af Faraday
1831. Magnetfeltændringen kan
frembringes ved at bevæge en magnet i
nærheden af ledningen ei. ved at
variere en elektr. strøm i en naboledning.
For i gælder flg. love: når
magnetfeltet gnm. en strømkreds ændres,
induceres der en elektromotorisk kraft
(EMK), som er proportional med kraft
-linieændringen pr. see. Den inducerede
EMK har en sådan retning, at den
opståede strøms magnetfelt modsætter sig
den foretagne ændring (Lenz’s lov).
Strømstyrken er proportional med den
inducerede EMK og omv. proportional
med strømkredsens modstand. Den
elektr. energi, der opstår ved i, er
ækvivalent med det arbejde, som må udføres for
at overvinde den magnetiske kraft, som
induktionsstrømmen frembringer. Ved
i omsættes mekanisk arbejde direkte til
elektr. energi, hvilket anv. i dynamoer. 1
danner sammen med elektromagnetismen
grundlaget for elektroteknikken.
induktionsapparat, et apparat til
frembringelse af strømstød af høj spænding
v. hj. af induktion, i består af to spoler
med fælles jernkærne, den primære spole,
hvori en elektr. strøm sluttes og
afbrydes mange gange i sek. ved en
afbrydermekanisme, og den sekundære spole med
mange vindinger, hvori induktionen sker.
i med spændinger på omkr. 100 000 voit
anv. tidligere til drift af røntgenrør.
induktionsbevis anv. i matematikken til
at bevise sætninger (ei. formler), der
gælder for alle positive hele tal. Man
efterviser, at sætningen gælder for tallet 1,
og dernæst, at dersom den gælder for et
helt tal n, gælder den også for det
følgende n + 1. Heraf følger da, at
sætningen gælder for alle tal 1,2, 3.....
2083
2084
2085
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
