Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - intestinum ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ionisk filosofi
Ipiutaq-kulturen
Udarbejdelse-. J. Humlum
Maalestok 1 = 5 625 000
Kort over Iowa.
ionisk filosofi [’jo’-], den i de ioniske
byer på Lilleasiens V-kyst omkr. 600 f.
Kr. af Thales, Heraklit m. fl. udviklede
gr. filos.
ionisk stil [’jo’-], græsk bygningsstil,
fremstået i de lilleasiat, kolonier hos
grækernes østligste stamme, ionerne. Den er
næppe yngre end den doriske stil. Dens
største bygningsværker fandtes på øerne
Såmos, Naxos m. fl., fra 6. årh. findes den
i selve Grækenl. Dens karakteristiske
kendetegn er den friere og lettere
komponerede søjle, som i forhold til
søjlediameteren ofte er meget højere end den
doriske. Den ioniske søjle (se ill.) har
en særlig basis, dens kannelurer (oftest
24) er dybe, deres kanter adskilles ved
en smal stribe. Kapitælet består af en
æggestavsprydet echinus og indskudt ml.
denne og en tynd, firkantet abacus en
svungen plade (helix), der ved to sider
indrulles i to store voluter. Arkitraven er
oftest horisontalt 3-(el. 2-)delt ved
svage fremspring, frisen kan helt mangle,
men er ellers glat ei. smykket med
fortløbende relieffer,
ionisk toneart [’jo’-], tonearten på C,
altså den samme som alm. dur. Den
yngste kirketoneart,
ionisk vers [’jo’-l (ionicus), antik
versefod, bestående af 2 lange og 2 korte
stavelser (– <j u) ei. omvendt (uu- -), bl. a.
anv. i Svend Dyrings Huus.
ionium [jo’-] (efter ion), radioaktivt
grundstof, isotop af thorium (atom-nr. 90) med
og atomvægt 230, kem. tegn lo,
modersubstans til radium. Har halveringstiden
83 000 år.
ionosfæren [jono’svæ:ran] (ion + sfære),
et lag af lufthavet, der ioniseres af Solens
stråler og derved bliver elektr. ledende.
Højden over Jordens overflade varierer
fra ca. 100-300 km. i er ofte opdelt i fl.
lag.Ved den af i fremkaldte bøjning ei.
tilbagekastning af radiobølgerne opnås stor
rækkevidde, navnlig for de korte bølger,
ionstråle [’jo’n-], en stråle af ioner, der
har fået en stor hastighed ved at
gennemløbe et elektr. felt. Opdagedes først i form
af kanalstråler, i bestående af brint ei.
heliumioner anv. til frembringelse af
atomkernereaktioner,
iontofo’rese [jon-] (ion + %T.forein bære,
føre), indførelse af stoffer gnm. huden
v. hj. af galvanisk strøm.
IOOF, fork. f. /ndependent Order of
Odd Fellows (den uafhængige OF-orden)
grl. 1813.
Iorga fjor-], Nicolae (1871-1940), rum.
historiker og politiker. Prof. i Bucuresti
fra 1894. Fra 1907 leder af Det
National-Demokr. Parti. Stærkt vestorienteret.
Myrdet af Jerngarden,
’fos, gr. ø blandt Kykladerne; 103 km2;
ca. 2000 indb.
iota [’jo:ta], gr. navn for bogstavet i (i),
iowa faiswa], indianerstamme med
sioux-sprog, præriefolk ved Missouri River,
USA, nu i Oklahoma.
Iowa [’aiawa], fork. Ia, ståt i USAs nordl.
prærieegne (ml. floderne Mississippi og
Missouri); 145 760 km2; 2 538 000 indb.
(1940; 1947:2591000), 17,3 pr. km2; 17000
var negre, 11 000 varfraDanm.;42%boede
i byerne. Hovedstad: Des Moines.
Jorden er dyb, frugtbar moræne, delvis
løss-dækket; udnyttet til landbrug og
kvægavl. Erhverv. I er USAs vigtigste
majs-og næstvigtigste havreproducent (1944
henh. 18,1 og 11,7% af USAs høst.
Enormt kvæghold: 1948: 9,9 mill. svin,
4,7 mill. stk. kvæg og 1,2 mill. får. Store
kullejer, men ringe brydning (1946: 1,6
mill. t). Industri: slagterier, mejerier,
møllerier, landbrugsredskaber. Historie.
I blev udforsket af franskmænd; under
Span. 1763-1800, derpå fr. Købt 1803 af
USA. Territorium 1838; ståt 1846.
ipecacuanha [-’kwanja], se brækrod.
Iphi’genia, alm. stavemåde for Ifigeneia.
Ipiutaq-kulturen [-’pi-], eskimoisk
kultur påvist første gang ved Ipiutaq på
N-kysten af Point Hope i Alaska, hvor der
findes ca. 400 husruiner og et bet. antal
grave. Karakteristisk for I er dels fint
tilhuggede flintblade, der har været brugt
som æg og spids på harpuner, knive, spyd
o. 1., dels fantastisk udskårne dyrefigurer,
menneskehoveder, masker og kæder af
hvalrostand. Små knive og bor har
jernblade og -spidser. Særlig kunsten viser I-s
45*
2II9
2I20
2121
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
