Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kaliumkromisulfat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kallikrates
Kalundborg
lande, hvor den benyttes til udsmykning
p. gr. af muhamedanismens forbud mod
at afbilde levende væsener.
Kal’likrates (gr.Kalli’krdtés), gr. arkitekt,
virksom i Athen i 2. halvdel af 5. årh. f.
Kr. Medarbejder ved opførelse af
Parthe-non. Udfærdigede planerne til
Niketemplet på Akropolis.
Kal’limachos [-kos] (2. halvdel af 5. årh.
f. Kr.), gr. billedhugger. Havde ry som
tekniker, tilskrives det korinthiske kapitæl.
Kal’limachos [-kos] (3. årh. f. Kr.), gr.
digter. Forstander f. d. kgl. bibl. i
Alexandria, hofdigter. Overleveret hymner og
epigrammer.
’Kallio, Kyösti (1873-1940), fi. politiker.
Fra • 1904 landdagsmedl. (agrarpartiet),
førstemin. 1922-24, 1925-26, 1929-30,
vigende over for lappobevægelsen. Fi.
præsident 1937-40, deltog i
Sthlm.-mødet ml. nord. landes statsoverhoveder
1939; afgik nov. 1940, død dec. s. å.
(Portræt sp. 2283).
Kal’liope (gr. Kalli’öpé af kalös smuk +
öps stemme), i gr. rel. den episke
digtnings muse.
kalli’pasta (kalli- + pasta), en særlig
art gips, tilsat et gulligt farvestof og
imprægneret med stearin. Anv. til støbn.
af mindre fig. og relieffer. Tåler afvaskn.
Kal’lipygos (gr: med den smukke bagdel),
moderne tilnavn t. en delvis draperet
Afrodite- ei. hetærefigur fra hellenistisk
tid i museet i Napoli.
Kal’lirrhoé [-ros] (gr. Kalli’rrhöé) (gr.
kdllos smuk + rhoé strøm), navn på fl.
oldgr. kilder. Berømteste K i Athen V f.
Akropolis (menes påvist), også kaldet
Enneakrunos.
Kal’listratos, athensk ledende statsmand
under 2. søforbund.
kallity’pi’ (kalli- + -typi), fot.
kopierings-metode under anv. af ferrioksalat som
lysfølsomt materiale. Anv. ofte v.
lystryk til gengivelse af tekn. tegninger,
kallo- (gr. kdllos skønhed), skøn-,
’Kallsjön [-Ion], sv. sø, NV-Jämtland,
155 km2.
Kallsoy [’kalsåi], da. Kalsø, en af
Færøerne; 30,9 km2, 338 indb. (1945).
Kall’stenius [-’ste:niüs], Gottfrid
(1861-1943), sv. maler; naturalistiske
stem-ningslandskaber; udg. en Handbok i
olje-målning (1915).
’kallun (lat. calidus varm; opr. vistnok
om varme indvolde), hos drøvtyggerne
mavens bageste afsnit.
Kålmån [’ka:lma:n], Emmer ich (Imre)
(f. 1882), ung. operettekomponist til bl.a.
Czdrdåsfyrstinden (1916), Grevinde
Maritza (1924) og Cirkusprinsessen (1927).
’Kalmar, sv. købstad, Småland,
hovedstad i K län; 26 000 indb. (1949).
Dom-kyrkan (barok, 17. årh.), Rådhuset (1684,
ombygg. 1731), Länsresidenset,
Dahm-ska-huset, K Slot, den fornemste af alle
Kalorieindhold af nogle næringsmidler angivet i cal (jfr. art. »kalorie«) pr. 100 g.
Kalmar Slot.
Vasa-bo’rgene (ældste del ca. 1100, nuv.
bygn. 1535-39 og slutn. af 16. årh.).
Fl. højere skoler. Margarine- og
tænd-stikfabr. Søhandel. Købstad i 13. årh.
1397 hyldedes Erik af Pommern i K som
unionskonge. Plyndret 1589 og i
K-krigen.
Kalmarkrigen, da.-sv. krig 1611-13.
Fremkaldtes af Chr. 4. af Danm., der
ønskede herredømme i Østersøen og
genoprettelse af Kalmarunionen, og af Karl
9. af Sv., der ønskede ekspansion mod
N og V. Danm. erobrede efter hårde
kampe Kalmar (heraf K) 1611 og
Elfs-börg 1612, men kunne ikke erobre Sv.,
2287
Bananer....................... 85
Blod.......................... 75
Blomkål....................... 25
Brød, fransk................... 260
- , rug..................... 250
- , sigte.................... 260
Byggryn...................... 345
Bærfrugt...................... 50
Bønner, voks, snitte............ 35
- , tørrede................ 340
Chokolade..................... 605
Fiskefars...................... 95
Flæsk, magert................. 450
- , fedt (spæk)............. 715
Fløde (9%).................... 110
Grønkål (u. stok)............... 75
Grøntsager (gnstl.)............. 45
Grønærter..................... 75
Gulerødder.................... 45
Gule ærter.................... 325
Havregryn..................... 390
Hjerte........................ 160
Honning....................... 325
Hvedemel..................... 355
Høns, kyllinger................ 115
Kartofler...................... 85
Klipfisk....................... 320
Knækbrød..................... 360
Kød, magert................... 125
- , fedt.....................410
Kål, hoved.................... 25
Leverpostej.................... 335
Lever......................... 130
Levertran..................... 900
Maccaroni..................... 355
Makrel, frisk................... 135
- .røget.................. 170
Margarine..................... 760
Muslinger...................... 60
Mælk, sød..................... 65
- , kærne................... 30
Nyre.......................... 115
Oksekød....................... 170
Ost, fed....................... 380
- , mager.................... 205
Porre......................... 35
Pærer......................... 65
Rosenkål...................... 57
Rødspætte..................... 65
Smør.......................... 760
Sild........................... 150
- , røget..................... 290
Spegepølse..................... 500
Spinat....................... 25
Sukker, melis.................. 390
Svinekød...................... 330
Torsk......................... 70
Æbler......................... 65
Æg........................... 140
Ål, renset..................... 240
røget...................... 340
hvor Gustav Adolf 1611 var blevet konge.
Danm. bøjede sig da for Nederl.s krav
om fred og tilbageleverede efter
Knäred-freden 1613 efth. de erobrede punkter
mod tunge erstatninger. I N lukkedes
Sv. ude fra Ishavet.
Kalmar län, sv. län, omfatter Ø-Småland
og Oland; 11541 km2; 233 000 indb.
(1948). Landbrug (17% agerland),
skovbrug (60% skov), fiskeri, nogen
stenbrydning. Træ-, papir- og metalindustri.
Kalmar sund [-’sünd], farvandet ml.
Oland og det sv. fastland; 130 km 1.,
mindste bredde (v. Kalmar) 3 km.
Kalmar-unionen, den forening af Danm.,
No. og Sv. under een konge, som
Margrete og Erik af Pommern sluttede 1397
i Kalmar med rigsråder fra de tre lande.
K varede med afbrydelser til 1523.
’kalmer (fr. calme rolig), vindstille bælter
på Jorden, spec. det ækvatoriale
kalme-bælte.
kal’mukker, nomadefolk i Sovj.
Mongolid racetype, mongolsk sprog, buddhister.
Kalmukkernes ASSR, 1920-43
sovj.-republik i RSFSR, ved Kaspihavets
NV-kyst; hovedstaden Elista omdøbtes 1943
til Stepnoj.
’kalmus (gr. kalamos rør), ’Acorus, slægt
af arumfam.,
sumpplanter med krybende,
forgrenet jordstængel,
toradede, sværddannede
blade og en
tilsyneladende sidestillet kolbe,
idet støttebladet ligner j
stænglens fortsættelse.
I Danm. findes hist og
her ved sø- og åbredder
den meterhøje alm. k
(A. calamus).
Jordstænglen, »kalmus rod«,
lugter aromatisk og anv.
i medicinen,
kalo- (gr. kalös smuk), smuk-, skøn-,
’kalomel (kalo- + gr. méli honning),
merkuroklorid.
kalomelelektrode, elektrode bestående
af kviksølv i en kaliumkloridopløsning
mættet m. merkuroklorid (kalomel). Anv.
som standardelektrode v.
elektrometri-ske målinger f. eks. af
brintionkoncentrationer.
ka’lo’rie (lat. calor varme), fork. cal,
enhed for varmemængde. 1 cal er den
varmemængde, der skal til for at opvarme
1 g vand 1° C (nøjagtigere fra 141W til
15l/2°). I teknik og biologi anv. enheden
1 kilokalorie (kcal), som er 1000 cal. I
teknik anv. tidl. fork. g° og kg°.
kaloriebehov, det antal kalorier, der skal
tilføres daglig med føden, for at legems-
2288
Alm. kalmus.
vægten kan bevares ei., hos ikke
udvoksede, for at væksten kan fortsættes
normalt. k varierer med alderen og med
beskæftigelsen, hos voksne fra ca. 2000 til
ca. 5000 kcal pr. dag.
kalorieværdi (varmeværdi). Et stofs k
er det tal, der angiver, hvor mange kcal
der udvikles, når 1 g af stoffet
forbrænder fuldstændigt. De alm. næringsmidler
har flg. k: kulhydrater 3,9-4,1, fedt 9,3,
æggehvidestof 5,7. Det sidste stof
forbrændes ikke fuldstændigt i organismen,
idet dets kvælstof udskilles som urinstof.
Æggehvidestof har i organismen derfor
kun k 4,1.
kalorifere, se calorifere.
kalori’me’ter (lat. calor varme + -meter),
apparat til måling af varmemængder, k
består af en godt varmeisoleret
metal-beholder, der indeholder en afvejet
mængde vand, hvortil man fører den
varmemængde, der skal måles. Af
vandets vægt og temp.-stigningen kan
varmemængden bestemmes,
ka’lo’rius (måske omdannelse af navnet
Karol(i)us), fyr, krabat, kammerat,
ka’lot (fr.), 1) lille, rund hue, som slutter
tæt om issen. Tidl. anv. af mænd
indendørs. En lav, cylindrisk k er indtil vore
dage blevet brugt af gejstlige; 2) arkit.,
den øverste del af en sfærisk hvælving,
kal’pak (tyrk.), tatarisk pelshue, senere
båret af husarer i fl. hære.
Kalsø, da. navn på Kallsoy.
’Kaltenbrunner, Ernst (1903-46),
østr.-ty. nationalsocialist. Efterfulgte 1942
Heydrich som chef for den særlige
Sicher-heitsdienst inden for SS; øverste chef for
koncentrationslejrene; hængt 16. 10. 1946
efter Nürnbergrettens dom.
Ka’luga, by i RSFSR, Sovj., SV f.Moskva;
89 000 indb. (1939). Jernindustri. Besat
af tyskerne 16. 10.-30. 12. 1941.
Kalundborg, da. købstad på Sjælland
inderst i K Fjord; 7875 (med
forstæder 8019) indb. (1945).
Vor Frue Kirke,
bindingsværkshuset Lindegård med
museum, apoteksbygning
(rokoko). På Gisseløre
radiostation. Industri: svovlsyre,
superfosfat, maskiner m. m. Stort
svineslagteri. Fiskeri, handel. Havn.
Færgeforbindelse med Samsø-Århus.
Endepunkt for banerne København-K og
K-Værslev-Slagelse. - I oldtiden
fiskerleje og overfartssted til Jylland. Ca. 1170
anlagde Esbern Snare en borg og kirken,
der er enestående v. korsformet
centralkirke-grundplan, midtertårn og 4
hjørnetårne. 1360 afholdtes danehof på borgen,
senere anv. den som statsfængsel (Chr. 2.
2289
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
