Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kampmann ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kantalup
kapitalforsikringer
bevidstheden er en fundamental moralsk
erfaring, som forudsætter viljens frihed
(indeterminisme). Den finder udtryk i
»det kategoriske imperativ«, d. e. et
ubetinget bud om, at noget »bør« gøres.
Som ubetinget kan det ikke være
afhængigt af formål og kan derfor kun
udtrykkes rent formelt: »handl således,
som du kan ville, at enhver anden i
samme situation ville handle«. Som
ubevislige »praktiske postulater« hævder KGuds
eksistens, viljens frihed og sjælens
udødelighed. - I sin naturfilos. forfægter K
de teleologiske synspunkters vigtighed som
principper for beskrivelsen og
udforskningen af organismerne, selv om disse
princippers gyldighed ikke kan bevises.
-Og endelig definerede K i sin æstetik det
skønne som genstand for et
»uinteresseret behag«, d. v. s. for et af sanselige
tilbøjeligheder ei. behov uafhængigt
behag. I geniet virker naturen, som om den
var bevidst kunst, hvorved der antydes
en overensstemmelse ml. mennesket og
den øvrige tilværelse. (Portræt),
kanta’lup, sort af melon,
kanta’rel’ (diminutiv af gr. kantharos kop,
bæger) ei. vingesvamp (Cantha’rellus),
slægt af bladhatte, med tragtformet hat
og midtstillet stok. Tykke, nedløbende,
gaffelgrenede lameller. Spiselig k ei.
»ægte« k (C. cibarius) er gul på hat,
lameller og stok. Alm. i skove fra juli
til efterår, fortrinlig spisesvamp (111. se
farvetavle Svampe),
kanta’ride (gr.-lat. canlharis sp. flue),
d. s. s. spansk flueplaster,
kan’tate (lat. cantare synge), et
musikstykke til at synge. Nogen fast form for
k haves ikke. Det 18. årh.s k kunne
enten være verdslig ei. kirkelig. Den
verdslige so lok kaldtes kammer k, var
der to medvirkende kaldtes den
kammer-duet, og bestod af enkelte arier (duetter)
sammenkædede med recitativer. I Bachs
kirkek veksler arier med korsatser, dog
uden noget fast skema. Den mod. fest-ei.
lejlighedsk-s form afhænger ganske af
den foreliggende tekst,
’kantele, gl. fi. folkeligt musikinstrument,
bestående af en liggende
resonanskasse, over hvilken
der er spændt 5-16 strenge.
Nævnes hyppigt i
»Kale-vala«.
’Kanteletar (fi: kantelens
datter), saml. af fi.
folkesange, optegnet og udg.
(1840) af E. Lönnrot.
’kantharos (gr.), antik
bægertype m. 2 høje hanke og
høj fod.
kanti’a’ner, tilhænger af
Kants filosofi,
kan’tine (ital. cantina
kælder), 1) marketenderi; 2) i
den da. hær lægens kasse
med medicin, forbindstofler og
instrumenter.
Kant-Laplaces hypotese, den antagelse,
at planeterne og deres måner er dannet
af en opr. sammenhængende masse. Kant
har anstillet spekulative overvejelser
angående hele Solsystemets dannelse af en
sammenhængende kaotisk masse omkr.
Solen, medens Laplace har overvejet
mulighederne for planetsystemets opståen af
en sammenhængende roterende masse,
der betragtes som en del af Solen på et
tidl. udviklingstrin. Kants og Laplaces
teorier for Solsystemets dannelse har ikke
kunnet opretholdes i deres oprindelige
form, men de har haft bet. som
udgangspunkt for senere undersøgelser,
kanton (da. [kan’tor?]) (fr.), 1) hver enkelt
republik i den schw. forbundsrepublik;
2) underafd. i fr. arrondissement,
kanto’ne’ret (ital. canto hjørne), om piller
ei. murhjørner prydet med halv- ei.
trekvartsøjler,
kantonnement [-’ma?)] (keltisk cant
Kreds), mil., området en styrke huses i
uden for garnisonen,
kantonnementsøvelser, større øvelser,
under hvilke tropperne lægges i
kantonnementer.
’kantor (lat: sanger), forsanger og leder
af et kirkekor.
Kantele.
kanto’ri’, gl. betegn, for sangkor, der
var knyttet til et hof ei. en større kirke,
kantrigle (kant + rigel), beslag, som
tjener til at faststille den stående fløj af en
dobbeltdør,
kantsten, hugne granitsten ei. støbte
betonsten, der anv. til afgrænsning ml.
kørebane, cyklesti og gangsti,
kan’tusse (po. kontusz en art kappe),
1) i ældre da: lapg hjemmetrøje; 2) til
1820 en eksamen, studenterne kunne
underkaste sig hjemme hos prof.; 3) fra ca.
1850 uoff. betegn, for den med.
forberedelseseksamen, der tages efter 1. studieår,
ka’nyle (fr. af lat. cannula lille rør),
hulrør m. skærende spids, kan påsættes
sprøjter. Anv. i med. til indsprøjtning*
udtømmelse af vædske ei. lign. En
særlig form er tracheal-k, der anv. til
indførelse i luftrøret,
kaoli’ang (kin: højt korn), d. s. s.
kæmpehirse.
kao’li’n (kin. stednavn Kao-ling, egl: høj
bakke), Al203, 2SiO}, 2H20, hvidt
mineral, forekommende som jordagtigt pulver
bestående af små skæl, opstået ved
omdannelse af feldspat o. a. k-lejer,
dannede ved kemisk forvitring af granit o. 1.
indeholder kvarts og k. Anv. til porcelæn
og ildfaste sten og i papirfabrikationen.
Vigtige eur. lejer er Limoges
(Sévres-porcelæn), Sachsen og Cornwall. På
Bornholm findes k ved Rønne,
’kaos (gr., egl: gab), de gl. grækeres
betegn. for den formløse, uordnede masse,
hvoraf de tænkte sig den ordnede verden,
kosmos, opstået. Tilsv. adjektiv:
ka’o’-tisk.
kap, portug. og sp. cabo, fr. cap, eng.
cape, ital. capo (lat. caput hoved), d. s. s.
forbjerg.
ka’pa’bel (lat. capere gribe, fatte), i stand
til.
kapaci’tan’s [-si-], d. s. s. elektr.
kapacitet.
kapaci’te’t (lat. capax rummelig), 1)
rumfang; opsugelsesevne; i overført bet:
dygtighed; 2) for en elektr. leder det
konstante forhold ml. dens elektr. ladning
og dens spænding og angiver derfor
lederens evne til at rumme elektricitet.
Enheden for k er farad. Bestemmende for
en kondensators k, C, er
kondensator-pladernes areal, A, afstanden, S, ml.
pladerne og det isolerende stofs
dielek-tricitetskonstant, e.
C = f
4nS-9 TO’1
farad.
k af et element ei. af en akkumulator
måles ved den elektricitetsmængde, der kan
afgives, og angives i enheden amperetime
= 3600 coulomb.
Kap Breton Øen, da. navn på Cape
Breton Island,
kapdue (efter Kap det Gode Håb)
(’Dap-tion ca’pense), hvid- og sortbroget
stormfugl. Udbredt i den sydl. halvkugles
vestenvindsbælte.
ka’pel’ (mlat. capella afsondret rum i
kirke), 1) arkit., mindre kirkebygn. ei.
del af et kirkerum til brug for særl. kirk*
handlinger, f. eks. dåbs-k, grav-k,
hel-gen-k, slots-k, borg-k o. a.; 2) mus., opr.
kor, knyttet til en kirke ei. et hof. Efter
1600 går ordet efth. over til at betegne
et orkester,
ka’pel’ (sammenblanding af mlat. capella
hjelm på destillerkolbe og lat. cupella
lille kar), tekn., skål af presset benaske
anv. ved afdrivning af sølvholdigt bly.
Blyilten opsuges af skålen,
kapel’la’n, opr. præst ved et (privat)
kapel; nu 1) residerende k (uafhængig
af sognepræsten), 2) kalds-k (fast
embede, men underordnet sognepræsten),
3) personel k (hjælpepræst, der er
sognepræsten direkte undergivet, og hvis
stilling er oprettet på tid),
’ka’per (lat. capere fange), privat fartøj,
der if. skriftlig bemyndigelse
(kaperbrev) fra en krigsførende regering for
egen regning og risiko kan opbringe
fjendtlige handelsskibe. Ved
Paris-sørets-deklarationen 1856 erklærede de eur.
stormagter kaperiet for afskaffet.
’Ka’per, Ernst (1874-1940), da.
skolemand og forfatter. Rektor ved Ordrup
2306
Immanuel Kant.
Ernst Kaper.
49
2305
Gymnasium 1908. Skoleborgmester i Kbh.
1917-40 (kons., men hypp. m.
særstandpunkter). Lærebøger i ty. og
kristendomskundskab. Den Daglige Undervisnings
Form (1921). (Portræt).
Ka’pernaum, fiskerleje ved Genezareth
Sø, midtpunkt for Jesu galilæiske
virksomhed.
’ka’pers, krydderi, blomsterknopperne af
k-planten; nedlægges i eddike med
tilsætning af salt. Forfalskes ofte med
andre blomsterknopper. Pro vence-k fås
fra S-Frankr.
’ka’persplanten (’Cap par is spi’nosa), art
af kapersfam., lille totnet, klatrende
busk. Vildtvoksende og dyrket i
Middelhavslandene,
kapervogn (af kapre), stor vogn til
personbefordring,
kapgang, idrætsøvelse. Den bageste fod
må under k ikke forlade jorden, før den
forreste har berørt denne. Ved
olympiaden gås 50 km.
’Kapila (før Buddha), d. ind. sämkhya-
filosofis stifter,
kapill- (lat. capillus hår), hår-; hårrørs-,
kapil’la’r (lat. capillus hår), håragtig;
hårfin.
kapillardepression, den nedtrykning,
som en kviksølvoverflade får i et snævert
rør ved hårrørsvirkningen.
kapillarelektricitet er en virkning af et
elektr. felt på kviksølvs
overfladespænding og dermed på kapillardepressionen,
som udnyttes i kapillarelektrometret til
måling af svage elektr. spændinger,
kapillari’te’t, hårrorsvirkning.
kapillarkemi, d. s. s. kolloidkemi.
kapillarrør, hårrør,
kapil’læ’rer (lat. capillus hår), hårkar.
kapi’ta’l (lat. caput hoved; betød i gl. ital.
bogholderi udlånte pengebeløb), dels
ejendomsrettigheder, som skaffer ejeren
en regelmæssig, arbejdsfri indtægt (f. eks.
bankindskud, obligationer, aktier, ei. en
forretnings good-will), dels varige goder,
som ikke dir. -tjener forbruget, men anv.
i produktionsprocessen (f. eks.
varelagre, maskiner, bygninger, men ikke
personl. møbler, smykker og øvr.
»ny-delsesformue«). I det mod. kapitalistiske
samf. er disse 2 bet. f. s. v. to sider af
samme sag, da ejendomsrettighederne
samfundsmæssigt set betegner andele i
produktionsmidlerne. Som
samfunds-fænomen er k opstået i form af udlåns-k
og handels-k, men fik sin afgørende basis
i industriprod. efter dens gnm.brud i 19.
årh. Den kap. produktionsmåde baseredes
på den priv. ejendomsret til
prod.mid-lerne (og derved til udbyttet af disses
anv.). k inddeles efter længden af den
periode, den er bundet i produktions- og
omsætningsprocessen, i fast k (lang
omslagstid, f. eks. bygninger og maskiner)
og flydende k (kort omslagstid, f. eks.
brændsel og råmaterialer). Efter den
erhvervsgren, hvori pengek direkte er
placeret, taler man om industrik, handelsk,
bankk osv. k behersket af de store
penge-inst. betegnes finansk.
Kapital, Das [kapi’ta:l] (ty.), titlen på
Karl Marx’ hovedværk (3 bd.,
1§67-94), de to sidste bind udg. af Engels
efter Marx’ død.
kapitalbalance, opgørelse over et lands
samlede (oflentl. og private)
tilgodehavender og gæld over for udlandet på et
best. tidspunkt,
kapitalflugt, transaktioner i større
omfang, hvorved ejere af værdipapirer ei.
anden pengekapital i et land anbringer
deres fordringer i udenl. valuta,
kapitalforsikringer, inden for livsfor-
2307
Artikler, der savnes under K. bør søges under C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
