Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - karmelitterklosteret i Helsingør ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
karrusel
kartograf
med plads til 2, undertiden til 3 pers. og
bag dette enten lukket varekasse ei.
åbent lad med side- og bagsmæk. Til
spec. formål (brandvæsen, kranvogne
o. 1.) bygges special-k. Fiskebiler har
særligt soverum med køjeplads. -
Cabriolet er fællesbetegn. for biler (fra 2-7
pers.), der bygges således, at bilen med
opslået kaleche er ligeså tæt og bekvem
som en lukket bil, men med nedslået
kaleche virker som åben bil. Som
solskinstag betegnes en konstruktion, der
har en skydelem i et fast tag. - k for
personbiler bygges enten af stålplader
på et træskelet ei. helt af stål. I sidste
tilf. er k ofte fritbærende, så at egl.
chassisramme kan undværes,
karru’sel’ (fr. fra ital.), opr. betegn, for
forsk, middelalderlige ridderspil, nu
forlys telsesapparat bestående af en roterende
skive med sæder til publikum i form af
træheste, vogne o. lign.
Kars, strategisk vigtig by i det nordøstl.
Tyrki i Armeniens højland; 22 000 indb.
(1945). Bane til Erzurum og Sovj.
-1546 tyrk., 1878-1918 russ., 1918 (defin.
1922) atter tyrk.
Kar’savina, Tamara (f. 1888), russ.
danserinde, primaballerina i Diaghileffs
ballet i Paris 1909. Bosat i Engl. Memoirer
Theatre Street (1930).
karse (Le’pidium), slægt af
korsblomst-fam. Urter (ei. halvbuske) med små,
hvide blomster og korte skulper. 130
arter, i Danm. 6 arter vildtvoksende.
Have k (L. sativum), hjemmehørende
i Middelhavslandene. Dyrkes,
kar sporeplanter (Pterido’phyta) afviger
fra løvsporeplanter ved at have ægte
rødder, vel udviklede blade og
ledningsstrenge. Hertil hører bregner,
padderokker og ulvefødder.
’Karsten, Ludvig (1876-1926), no. maler;
fremragende kolorist; behandlede med
årene formen mere og mere
skitsemæssigt. Værker: Golgata (Kunstmus.),
Tæring, Kopi efter Riberas Kristi
Grav-læggelse, Foran Spejlet, Det Blå Køkken
(alle Nasjonalgall., Oslo). K havde en
årrække tilknytning til Danm. og malede
bl. a. på Skagen.
Karstens, Gerda, da. danserinde, udd. ved
Kgl. Ballet, gjorde sig bemærket ved sin
ildfulde dans og sin særprægede mimik.
1938 karakterdanserinde, 1942
solodanserinde.
Karstensen, Asger (1874-1945), da.
politiker. Knyttet til »Nationaltidende« 1903
-15; arb. f. demokratisk omdannelse af
Højre og forståelse m. Venstre. Gav 1915
Det Konservative Folkeparti navn,
prægede dets program; trængtes tilbage af
Alex. Foss, brød med partiet 1920-21.
Siden i forb. m. Venstre. Udg. meget
personligt prægede erindr.: Et Liv i
Politik (1940).
karst-fænomener (efter
kalkstenspla-teauet Karst ved nordkysten af
Adriaterhavet), resultatet af strømmende og
nedsivende vands opløsende virkning på
kalksten og dolomit, hvor disse
bjergarter danner jordoverfladen (dannelse af
karrenfelder, huler (drypstenshuler) og
doliner.
karstreng, d. s. s. ledningsstreng,
karsvulst, d. s. s. angiom.
kartebolle (’Dipsacus), slægt af
karte-bollefam., tornede urter
med mods. blade og
blomsterne i
kurvlig-nende stande. 12 arter,
i Danm. 2
vildtvoksende, den ene er
gærde-k (D. silvestris) med
lys violet te blomster. En
art bruges til
opkrads-ning af uldtøj.
kartegilde, arbejdsgilde,
der blev holdt, når
landsbyens unge piger i
fællesskab havde kartet i
ulden på en gård.
kar’tel’ (mlat. cartellus dokument),
overenskomst ml. erhvervsvirksomheder om
at begrænse indbyrdes konkurrence for
at opretholde ei. øge profitten, oftest v.
prisaftaler og produktionsbegrænsning
(jfr. trust). - 2) folkeret, overenskomst
ml. krigsførende magter. Undtagelsesvis
også, navnlig under betegn,
k-konven-tion, overenskomst i fredstid om
udlevering af undvegne værnepligtige.
karteusere [-’toi’-], munkeorden, stiftet
1084 i Chartreuse, af stor strenghed,
lever asketisk og underkastet taleforbud.
Nu hovedsæde i Ital. I Danm. var Asserbo
et k-kloster.
Kar’thago (føn. Qartkha’dasht ny by),
fønikisk koloni nær Tunis, anlagt
o. 810 f. Kr., snart hovedstaden i et
rige af fønikiske kolonier v.
V-Middel-havet. Opr. kongedømme, senere
aristokratisk handelsrepublik, hvis formål var
handelsmonopol på V-Middelhavet. K
erobrede efth. en række pladser på
N-Afr.s, S-Spaniens, Sardiniens og Corsicas
kyster samt V-Sicilien. Her stødte K
sammen m. gr. byer, især Syrakus, hvis
tyranner Gelon, Dionysios 1. og
Aga-thokles tilføjede K nederlag. 264-41
tabte K Sicilien til Rom i 1. Puniske Krig,
238 tillige Sardinien og Corsica. 238-18
udvidede K sit herredømme i Libyen
(Tunis) og Spanien (feltherrerne
Hasdru-bal og Hannibal), men de sp. besiddelser
gik tabt i 2. Piiniske Krig 218-201, og
149-146 f. Kr. blev K i 3. Puniske Krig
erobret af Rom og rom. provins, idet
byen sløjfedes. Augustus genopførte K
som rom. koloni, som snart blev
provinshovedstad. 429-439 e. Kr. erobrede
vandalerne K, 533 erobrede Belisar K
tilbage, 698 ødelagde araberne K. -
Kendskabet til K-s topografi skyldes antikke,
især rom. beskrivelser. Fra punisk tid
kun nekropoler, fra rom. få ruiner
(vandledninger, privathuse m. m.). Havnen
tilsandet. Franske udgravn. 1860 og siden
1876
kartning (lat. carduus tidsel),
bearbejdning af tekstiltaver før spindingen. Ved
k løsnes de enkelte taver fra hinanden
og ordnes i et løst sammenhængende lag
(karteflor). Tidl. anv. håndkarter, nu
maskiner, hvor taverne behandles ml.
roterende valser, tæt besat med
ståltrådstænder.
kar’toffel (ital. tartufolo trøffel) (So’lanum
tube’rosum), flerårig
urt af
natskygge-fam. med
underjordiske udløbere,
hvis spidser
svulmer op til k,
hvorpå knopperne
(»øjnene«) sidder.
Bladene mellembrud
t-fjersnitdelte, blomsterstanden skærm-lignende. Frugten
et grønt bær. k-s
grønne dele er
giftige. k formeres
især ved knoldene,
men også ved frø,
dog kun ved
tiltrækning af nve sorter.
Vokser vildt i Chile, hvor den var
menneskeføde, da europæerne kom. Indførtes
til Eur. i slutn. af 16. årh. I Danm.
alm. udbredt og dyrket fra ca. 1750.
Dyrkes navnlig på lettere jorder, hvor
den kan give et stort udbytte. Vigtigt
næringsmiddel for mennesker og husdyr;
anv. desuden til fremstilling af sprit og
kartoffelmel. - Som foder er k i kogt
tilstand fortrinlige til fedesvin, der kan
nøjes med et meget beskedent
korntilskud s. m. k. Også til fjerkræ kan k
bruges som erstatning for en stor del af
kornrationen. Bedst er det at vaske og
koge foderkartoflerne om efteråret og
ensilere dem til senere brug gnm. hele
året. Ca. 4 kg k = 1 FE. -
Verdensproduktionen af k androg 1946 ca. 217 mill. t,
hvoraf over 80% høstedes i Eur. og Sovj.
De vigtigste producenter var Sovj. (29%),
Tyskl. (12%), Kina (11%), Polen (7%),
USA (6%) og Frankr. (6%). I Danm.
høstedes 1947 1 826 000 t k. - Det
vigtigste område for k-dyrkn. er de sandede
istidsaflejringer, der strækker sig fra
Atlanten N f. Alperne til Ural. Kun en
ringe del (ca. 10%) kommer i internat,
handel. Den eneste eksportør af bet. er
Holl., der normalt eksporterer til Tyskl.
og Engl. Endv. modtager NV-Eur.
tidlige k fra Middelhavsområdet (bl. a.
Ægypten og Algier),
kartoffelbille (Leptino’tarsa
decemline-’ata), coloradobille, bladbille, gul m.sorte
længdestriber. Larven rødgul m. sorte
Kartoffelplante.
Kartoffelbille. Larve og voksen.
pletter. Meget skadelig på kartofler. Opr.
N-Amer., i slutn. af det 19. årh.
overført til V-Eur., hvor den navnlig i
Frankr. gør megen skade,
kartoffelborer (Hy’droecia mi’cacea),
sommerfugl af uglernes fam. Larven
borer i kartoffelstængler. Skadelig,
kartoffelbrok (Syn’chyirium
endobi’oti-cum), en smitsom sygdom, der viser sig
ved blomkålsagtige svulster på knolde
og udløbere. Først påvist 1923. k er
særlig udbredt i haver. Bekæmpelsen
sker i henh. t. plantesygdomsloven ved
afspærring af de smittede områder og
forbud mod dyrkning af brokmodtagelige
kartoffelsorter. Der findes mange sorter,
der er immune over for k, bl. a. den
tidlige Di Vernon og den middeltidige
Flava.
kartoffellægger, maskine, som trækker
furer, lægger og dækker kartoflerne,
kartoffelmel, opr. det af skrællede og
knuste kartofler fremstillede mel, nu
d. s. s. kartoffelstivelse. Kartofler, der
indeholder 16-22% stivelse, vaskes,
sønderrives og sigtes under tilsætning af
rigeligt vand. Fra sigterne løber
opslem-met k, der koncentreres og renses ved
afsætning (sedimentering), centrifugeres,
tørres og formales. På sigterne forbliver
pulp, der sammen med frugtvandet, som
passerer sigterne, anv. som foder.
Kartoffelmelscentralen (oprettet 1933)
har til formål at afsætte det kartoffelmel,
der fremstilles på de da.
kartoffelmelsfabrikker. Samtlige 7 fabrikker! der er
oprettet i henh. t. loven af 15. 5. 1933,
er andelshavere. Årlig produktion ca.
100 000 kg mel.
kartoffeloptagere, landbrugsmaskine til
optagning af kartofler i marken, k findes
i mange udformninger, hvoraf de mest
fuldkomne skiller kartoflerne fra jorden
og løfter dem op i en vogn v. hj. af en
elevator.
kartoffelsago fremstilles af
kartoffelstivelse på samme måde som ægte sago;
har samme næringsværdi som denne,
kartoffelskimmel (Phy’tophthora
in-’festans) hører til ægsporesvampene,
angriber især kartoffel og tomat. På
kartoffel, hvor k har størst økon. bet.
(»kartoffelsyge«), viser der sig brunsorte
pletter på bladafsnittene, og en hvidlig
skimmel kan ses på bladundersiden.
Denne skimmels sværmsporer kan smitte
andre blade ei. gnm. regnvandet
overføres til knoldene (hvor k overvintrer),
der da får brungrå skjolder med
brunfarvet kød. - k stammer fra S-Amer.,
kom til Eur. 1830-40 og optræder tit
meget ødelæggende. Kan bekæmpes ved
sprøjtning med 2% bordeaux vædske,
kartoffeltyskere, jyders og angelboers
betegn, for indflyttede tyskere, der har
indført kartoffelavlen, særlig de
kolonister, der 1760 bosatte sig på Alheden
ved Viborg,
kartoffelål, form af rundormen
Hetero-dera schachti, der angriber
kartoffelrødder. Skadelig,
kartoflens bladrullesyge, en
virussygdom, der overføres med bladlus.
Smitstoffet angriber sikarrene; derfor
transporteres stivelsen ikke bort fra bladene,
som rulles sammen. Knoldene bliver små
og uegnede til læggekartofler,
karto’gra’f (gr.-lat. charta papir + -graf),
person, der tegner, redigerer ei. på anden
2329
2330
2331
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
Gærdekartebolle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
