Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - kontraktil ... - Korea
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
koprolali
Korea
koprola’li’ (kopro- + -lali), anv. af
vulgære betegn, vedr. endetarm og
køns-regionen og disses funktioner. Kan være
symptom ved sindssygdom,
kopro’lit (kopro- + -lit), forstenede
ekskrementer, rig på fosforsur kalk. k af
krybdyr o. a. kan findes som hele
jordlag og udnyttes til gødningsfremstilling
(eks. Florida),
kopro’stase (kopro- + -stase), ophobning
af ekskrementer i tarmen,
kopskat (ty. Kopf hoved), skat, der
rammer alle skattepligtige personer med
samme beløb uden hensyn t. deres økon.
forhold, k kan omfatte samtl. individer
ei. et vist udsnit, f. eks. alle mandl.
voksne; nu sjælden bortset fra
koloniområder.
kopsætning, med., var tidl. ligesom
åreladning en alm. behandlingsmetode for
alle slags sygdomme. Ved anbringelse af
sugekopper (koppeglas) på huden
fremkaldes en ydre blodudtrædning,
’kopter (egl. arab. omdannelse af gr.
Aigyptos ægypter), tilhængerne af den
ægypt.-monofysitiske kirke (knap 1 mill.);
står under patriarken af Alexandria,
koptisk kunst, Ægyptens kunst i
byzantinsk tid og hos den kristne
befolkning i den tidlige middelalder, k bygger
på hellenistisk kunst med islæt af syriske
motiver. (111. se tavle Ægyptisk kunst),
koptisk sprog og litteratur.
Kop-tisk sprog er den sidste udløber af det
oldægypt. sprog, skrives med gr.
bogstaver af særlig form; uddøde som talesprog
i 17. årh., anv. endnu som liturgisk sprog
i den kopt. kirke; i seneste tid er der gjort
forsøg på at genoplive det som talesprog
bl. kristne ægyptere. Den koptiske
lit-t eratur er overvejende overs, af gr. rel.
litt.; i arab. sprog findes en
middelalderlig koptisk litt. af bet. omfang og værdi
(hist. værker).
’Koptos, nu: Qift, ægypt. oldtidsby på
den østl. Nil-bred, en af det gl.
Ægyptens vigtigste handelspladser,
’ko’pula (lat. copula bånd), 1) i logikken:
forbindelsen ml. subjekt og prædikat i
en (bekræftende) kategorisk dom, alm.
udtrykt ved ordet »er«. Skematisk: S er P.
2) gramm., verbum, hvis funktion er den
rent gramm. at forbinde subjekt og
prædikat uden af føje noget selvst. skildrende
element til sætn. På da. er k verbet: at
være.
kopulation (lat. copulatio
sammenbinding), 1) befrugtningsprocessen hos
mange lavere dyr og planter; 2) ægteskabelig
forening; vielse; 3) podning, der
består i, at grundstamme og podekvist af
samme tykkelse og med skråt afskårne
endeflader sammenføjes i forlængelse af
hinanden (ill. se podning),
’kopulati’v forbindelse (lat. copulare
forbinde, sammenknytte), gramm.,
sideordning.
kor- (lat.cor-, af cum med), med-, sammen-,
indbyrdes.
kor (gr. chorös ringdans; forsamling), 1)
mus., a) en gruppe af sangere, der udfører
et musikstykke, en- ei. flerstemmigt; b)
den komposition, der udføres af et k.
I oldtidens Grækenl. opførtes v. rel. fester
korsange og kordans. Af koret v. festerne
f. Dionysos udvikledes tragedien og
komedien, idet man til k føjede et stigende
antal skuespillere; siden lagdes
hovedvægten på dialog og handling, og den
lyrisk-reflekterende korsang trængtes
tilbage for tilsidst at forsvinde fra dramaet.
2) kirk., a) de gejstliges forsamling;
deraf: b) det rum, den del af
kirkebygningen, som er bestemt f. gejstligheden
og hvor alteret står. I kat. hovedkirker
kan staben være så talrig, at den plads
må indrettes længere nede i kirken (f.
eks. i korsskæringen). Denne del betegnes
da k, mens alterrummet kaldes
presby-terium, ei. høj-k. - Grav-k:
gravkapel.
Kora’is (gr. Koraés), Adamdntios
(1748-1833), gr. patriot og filolog. Levede fra
1782 i Paris, hvor han agiterede f.
Grækenl.s sag. Formidler ml. gr. og
vesterlandsk kultur. Skabte nygr. skriftsprog;
udg. oldgr. forf.
kora’ka’n (Eleu’sine cora’cana), art af
2491
græsfam. fra trop. og subtrop, egne i Afr.
og Asien; vigtig melplante i disse egne.
ko’ra’l (mlat. (cantus) choralis korsang),
betegn, for 1) den kat. gregorianske sang;
2) den lutherske salme,
ko’ral’kalk, kalksten, opbygget af
koraller. I Danm. findes k fra øvre danien
ved Fakse.
ko’ral’kirsebær (So’lanumcapsi’castrum),
art af natskyggefam., lille busk, ofte
dyrket som stueplante p. gr. af dens
orangerøde frugter. S-Arner,
ko’ral’ler (gr.) (Antho’zoa), klasse af
polypdyr, overvejende kolonidannende.
Består af 2 cellelag, der omgiver tarmhulen;
ofte cylinderformede m. en fodskive mod
underlaget, modsat en mundskive, der
bærer en ei flere kranse af fangarme,
besat m. nældeceller. I tarmhulen
lodrette skillevægge, i hvilke kønsstofferne
dannes, disse udtømmes gnm. munden.
Desuden ukønnet formering ved
knopskydning. Af ægget en fimreklædt,
frit-svømmende larve. De fleste k udskiller
et skelet, enten fra overfladen ei. ml.
de to cellelag; det består enten af kalk
ei. af et hornagtigt stof. k deles i
8-armede k, hertil ædel-k, horn-k,
dødningehånd og søfjer og
mangear-mede k, hvortil søanemoner og de egl.
revbyggende k. Disse har fast
kalkskelet og danner ofte store rev; i nord.
farvande på dybere vand, i trop. på
lavere vand. I k-rev indgår foruden k
tillige kalkalger, mosdyr, polypdyr m. fl.
De trop. k-rev, der kan deles i kystrev,
voldrev (længere fra kysten) og ringrev
(dannet omkring nu sænkede øer) kan
være af meget stor udstrækning, de dannes
kun i varmt vand og på dybder mindre
end 50 m, de er hjemsted for et rigt
dyreliv af fisk, krabber, søpindsvin, osv.
ko’ral’ler, et særlig tidl. benyttet
halsbånd ved hundedressur, bestående af
trækugler med jernpigge,
ko’ra’lnoder, den form for notation, der
anvendes ved den gregorianske sang.k
angiver tonehøjden, men ikke tonelængden,
ko’ral’ranke (Eu’phorbia ’fulgens), art af
vortemælkslægten, har 10-12 cm lange,
glatte, lancetformede blade og blomster,
der er omgivet af koralrøde højblade.
Hjemmehørende i México. Nyere
stueplante.
ko’raVrod(Corallior’rhiza Urifida), slægt af
gøgeurtfamilien. Koralformet, grenet
jordstængel, grønlige blomster m. hvid,
rødprikket læbe, i fåblomstret klase.
Sjælden i Danm.
ko’ral’slanger (’Elaps), små amer.
giftslanger, stærkt farvede.
Ko’ral’ Søen, havet ml. NØ-Austr., Ny
Guinea og Solomon Øerne. Indtil 4000
m dyb, rigt på koralrev. Maj 1942 søslag
ml. jap. og allieret flåde, der standsede
Jap.s offensiv i Stillehavet,
ko’ral’top (Ka’lanchoé blossfelfli’ana), art
af tykbladfam. med kødfulde,
mørkegrønne, rundtakkede blade, hvis
overside er konkav. En mængde lysende,
skarlagenrøde blomster i tætte kvaste.
Alm. stueplante med lang blomstringstid,
• fra jul til forår.
Ko’ra’n (arab: læsning, recitation), navnet
på muhamedanernes hellige bog, der
udgøres af de åbenbaringer, Muhamed
påstod at have modtaget fra Allah. Efter
muham. opfattelse er K derfor Allahs
egne ord fra først til sidst og danner
hovedgrundlaget for tro, morallære, ret,
videnskab osv. K er affattet i
rim-prosa og inddelt i 114 kapitler (arab:
Arabisk håndskrift. Frise med
begyrtdel-sen af Koranen.
2492
surer), idet de længste står først (frareg
net dep første) og de korteste sidst. K er
ikke nedskrevet af Muhamed selv, men
først samlet efter hans død. Sin nuvær.
skikkelse fik den efter en revision under
kalifen Osman (644-56).
korbær (’Rubus ’caesius), art af rosenfam.,
står nær hindbær, men afviger bl. a. ved
at have blåduggede frugter. Alm. i da.
skove.
Korça, anden stavemåde for Korrcé.
Korch
kJ. Johanne (f. 1882), da. [-forfatterinde, søster til Morten K. Adskillige
ungpigebøger og hyggeromaner i store
oplag.
Korch E-k], Morten (f. 1876), da. forfatter.
Hans meget populære underholdende
forf.skab har næsten gjort hans navn til
betegn, for den ferske hyggegenre. Af
nogen litt. og sproglig værdi er
fynbo-novellerne Godtfolk (1920-24).
Korcula [’kortjula], ital. ’Curzola, jugosl.
0 i Adriaterhavet, S f. Split; 273 km1;
30 000 indb.
Korda [’kordo], Alexander (f. 1893),
ung.-eng. filmproducent og -instruktør.
Producerede og iscenesatte film i Ungarn,
Tyskl. og Amer.; 1932 til Engl. som leder
af London Film Productions, med hvilket
han 1930erne igennem beherskede eng.
filmindustri. Siden 1940 har K indledet
snævert samarbejde med amer. film. Ved
siden af J. A. Rank er K en af eng. films
mest indflydelsesrige personligheder. Bl.
K-s arb. er »Henrik 8.s Privatliv« (1933),
»Den Røde Pimpernel« (1935) og
»Rembrandt« (1936). (Portræt sp. 2489).
korde [’korda] (gr.-lat. chorda streng),
forbindelseslinien ml. to punkter på en kurve
ei. flade.
kordegn, opr. den person, der leder
kirkekoret; nu 1) degn i da. provinsbyer; 2)
1 Kbh. kirkebetjent, der ordner det
kontormæssige ved de kirk. forretninger.
kor’de’l (mlat. cordella formindskelsesord
af gr.-lat. c(h)orda streng), 1) hvert af de
enkelte reb, hvoraf tovværk er fremstillet;
2) snor til besætn. på klædningsstykker,
kor’de’re (fr. corder sno), forsyne
guld-og sølvtråd til smykker o. lign. med fine,
flade skruegange, så at overfladen ligner
en snor.
Korderoy, anden stavemåde forCorduroy.
kordi’a’l (fr. af lat. cor hjerte), hjertelig;
hjertestyrkende middel.
Kordofän [-’fa:n], landskab i Anglo-
Ægyptisk Sudan,
kordon [-’djrç] (fr.), snor; 1) mil., række
adskilte værker ei. troppekæde omkr. et
område ei. til grænse værn; 2) arkit.
(kor-dongesims), svagt fremspringende, vandret
profilbånd, delende etagerne i en
bygnings facade,
kordon’ne’ret silke, d. s. s.
cordonnet-silke.
kordreng, i kat. kirker dreng, der
assisterer ved messen (messedreng); i
protestantiske kirker dreng, der synger i
kirkekoret.
kordu’a’n (mlat. corduanus fra Cordoba),
lædersort, fint rødgarvet gedeskind med
naturlig narv; anv. især til bogbind.
’Kore (gr: ung pige), 1) i gr. rel. navn for
Persefone; 2) konventionel betegn, f.
kvindestatue i tidlig gr. skulptur,
’kore (eng. core kerne, af lat. cor hjerte),
metallisk leder (f. eks. kobbertråd) i
telefonkabel.
Ko’rea ei. (koreansk) Chosen, ståt
(republik) i Østasien, på halvøen ml. Det
Japanske og Det Gule Hav; 223 000 km1;
24 326 000 indb. (1940), især koreanere,
samt 700 000 japanere, som siden 1945
er vendt tilbage til Japan. Siden 1945
er S-K (til 38° n. br.) besat af
USA-tropper, N-K af sovj. tropper. Byer:
Söul (hovedstad i S-K), Pyéng-yang
(hovedstad i N-K) og Pusan.
Størstedelen af K er et skovdækket bjergland
(højeste punkt 2473 m), kun 1/5 er
slette, der huser størstedelen af indb.,
især langs V-kysten, som har mange
naturlige havne. Klimaet er temp.
fastlandsklima med strenge vintre og mest
nedbør om sommeren. Buddhismen er
off. rel. 4/5 af befolkn. er bønder, der
dyrker jorden med primitive redskaber
(lavt høstudbytte). 4,5 mill. ha er op-
2493
Artikler, der savnes under K, bør søges itnder C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
