Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Messiaen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Messiaen
metalaske
jager Me 109 og den tosædede natjager
og jagerbomber Me 110.
Messiaen [mæ’sjä], Olivier (f. 1908), fr.
organist og komponist til stærkt kat.
farvede værker, herimellem symfoniske
digtninge, orgelværker m. v.
messi’a’nske forjættelser, betegn, for
profetierne om den kommende Messias,
der skulle genoprette Davids faldne rige
og bringe Guds lov til herredømme i det.
Ingen af dem kan if. sagens natur gå på
Jesus; men efter hans død søgte man at
få så mange som muligt af m til at passe
på ham og derved skaffe beviset for, at
han var den forventede Messias, som hans
eget folk havde miskendt.
Mes’si’as (gr. form af aramæisk meschiha,
hebr. ham-maschiah den salvede). I G. T.
var den »salvede« opr. den regerende
konge, i senjødedommen derimod den
konge af Davids æt, som skulle komme og
skabe lov og ret i folket og overvinde de
ydre fjender. Håbet herom støttedes på
steder som 2. Sam. 7,12 ff; Es. 9,5 ff;
Zak. 9,9 ff og SI. 2; da håbet ikke kunne
opfyldes i denne verden, forbandt
senjødedommen Messiasskikkelsen med
forestillingen om den himmelske menneskesøn,
der som en eskatologisk skikkelse skulle
komme og dømme verden og herske i en
ny himmel og på en ny jord. For N. T. er
Jesus af Nazaret M (gr. Christös, deraf
Kristus, »den salvede«), dog således, at
profetstedet med den lidende Herrens
tjener (Es. 53) opfattes »messiansk« og
betragtes som opfyldt i ham.
Messias, 1) oratorium af Georg Friedrich
Handel (Dublin 1742); 2) epos af
Klopstock <<1748).
messidor [mæsi’doir] (lat. inessis høst +
gr. döron gave), den fr.
revolutionskalen-ders 10. måned, slutn. juni-juli.
Messier [mæ’sje], Charles (1730-1817), fr.
astronom, udgav en katalog over
stjernetåger, opdagede et stort antal kometer.
Messieurs [me’sjø] (fr.), herrer, mine
herrer.
Mes’sina, lat. Mes’sana, gr. Messéné,
Messina. Monte di Pieta.
ital. by på Sicilien, ved M-strædet;
215 000’ indb. (1947). Udpræget
handelsby med Ital.s største udførsel af
appelsiner og citroner. Historie. Oldtidens
Messatia var .fra 8. årh. gr. koloni,
efter 400 omstridt ml. karthager og
græker; 288 besat af gr. leje tropper,
mamertinerne, der, truet af Syrakus og
Karthago, hidkaldte romerne og således
foranledigede 1. puniske krig 264. Det
strategisk vigtige punkt var i
middelalderen omstridt, fra 1282 under sp. fyrster,
fulgte i øvr. Siciliens udvikl. Ødelagdes
hårdt af jordskælv 1783 og navnlig 1908
(84 000 ofre), bombarderedes af
neapolitanske tropper 1849. Rømmedes som
sidste punkt på Sicilien af ty. styrker 17.
8. 1943.
Messina, Antonello da, se Antonello.
Messina-strædet, farvandet ml. Sicilien
og det ital. fastland; smalleste sted 3 km.
messing, fællesbetegn. for
kobberlegeringer med 18-40% zink og lavere
smeltepunkt end kobber. Tilstedeværelse af
mindre mængder af andre metaller
påvirker legeringens mekaniske og kem.
egenskaber, m anv. bl. a. til
kondensatorer, patronhylstre, instrumenter.
messingbille (’Niptus holo’leucus), lille,
langbenet bille, beklædt med messing-
gi insende hår; forekommer i huse, gnaver
i tøj o. 1. Larven i mel, brød o. 1.
Messrs. t’mæsaz], eng. fork. f. messieurs.
mestbegunstigelsesklausul, klausul i
internat, handelstraktat, hvorefter to ei.
fl. lande lover stedse at give hinanden lige
så fordelagtige vilkår (især toldsatser) i
indbyrdes handel, som det mest
begunstigede tredie land.
mester, håndværker, som har
næringsbrev på den påg. håndværksnæring og
som ved læreprøve ei. på anden af
han-delsmin. godkendt måde har godtgjort
at besidde færdighed i faget. I lavstiden
skulle en håndværker, for at kunne
optages i lavet som mester, have arbejdet
en vis tid som svend og, for at vise sine
kvalifikationer, udføre et mesterstykke.
Mesterprøven blev afskaffet ved
næringsloven af 1857.
-’mester (lat. mensis måned), tidsrum af
et vist antal måneder,
mestergris (ei.gris), aftale ml. håndværks- .
mestre om, at den, der ved en licitation
får arbejdet, skal betale de andre en
godtgørelse.
mesterlektie, gl. navn for øverste klasse
i en latinskole,
mesterrod (vistnok af mester i bet: læge)
(Impera’toria o’struthium),
skærmblomst-fam., dyrkedes tidl. som lægeplante,
forekommer meget sjældent forvildet i
Danm.
mestersang, ty. borgerlig lyrik (14-16
årh.); en æstetisk lidet værdifuld
digtning i minnesangens spor, dyrket rent
håndværksmæssigt i sangskoler.
Kendteste repr. Hans Sachs.
Mestersangerne i Nürnberg, opera.
Musik og tekst: Richard Wagner
(München 1868, Kbh. 1892).
mesterstykke, det arbejde en
håndværker i lavstiden skulle udføre for at blive
optaget i lavet som mester. Afskaffet v.
næringsloven af 1857.
mestersvend, svend, hvem mesteren har
overdraget ledelsen af et bestemt arbejde.
Ordet er nu forældet og afløst af formand
ei. værkfører,
me’stits (sp. mestizo, af lat. mixtus blandet)
efterkommer af indianer og europæer. I
Ml.-Amer. udgør m en stor del af
befolkningen.
’mesto (ital.), mus., sørgmodig.
’Mestorf, Johanna (1829-1909), ty.
arkæolog, 1891-1908 direktør f. oldtidsmuseet
i Kiel. Talrige afh. om Slesvigs og
Holstens arkæologi.
Mestrovic f’mæjtrovitj], Ivan (f. 1883),
jugoslav, billedhugger. Hovedværk:
monumentet for den ukendte soldat (1938) på
bjerget Avala ved Beograd, bestående
af en pyramide, kronet af en hal, hvis
indgang flankeres af karyatider. Til hans
bedste statuer hører Eva, De To Enker
og Kors nedtagelsen.
Ivan Mestrovic: Portræt af
Billedhuggerens Moder.
’meta (lat: kegle), en ved hver ende af
væddeløbsbanen i det rom. cirkus
placeret kegleformet søjle, som vognene skulle
runde.
meta- (gr.), efter-, mellem,- udover, om-,
omvendt, senere end. - kem. a) betegn,
for indbyrdes placering af to
substituen-ter i et benzolderivat; skrives oftest m-.
b) Visse uorg. syrers molekyler kan fra
spalte vand under dannelse af en ny syre
m. lignende egenskaber. Den opr. syre
benævnes en ortosyre, den nydannede en
metasyre (forkortes ikke), eks.
metakiselsyre, metafosforsyre.
’Meta, Rio, 1100 km 1. sejlbar biflod til
Orinoco i Colombia,
me’tabasis (gr: overgang), spring i logisk
tankegang.
meta’bole (gr: omflytning), også kaldet
antimetabole (modsat omflytning),
talefigur, bestående i omvendt gentagelse,
metabo’lisme (gr. metabolé omflytning,
forvandling), 1) d. s. s. stofskifte; 2)
betegn. for normale vævcellers forandring
til patol. former, f. eks. kræftceller,
meta’bo’rsyre, HB02, normal borsyre
(ortoborsyre H^BO„), hvoraf et molekyle
vand er udtrådt,
meta’centrum, et punkt, af hvis
beliggenhed over kølen
(metacenterhøj-den) et skibs stabilitet er afhængig,
meta’dy’n (meta- + gr. dynamis kraft),
betegn, for en type af elektr.
jævnstrøms-maskiner, som f. eks. kan benyttes til
baner, kraner o. a.
meta’fase, celledelingens midtstadium,
hvor kromosomerne ligger samlet i et plan.
meta’fo’r (gr. metafora, egl: overførelse),
figurligt udtryk, hvor billedet indsættes
umiddelbart for sagen (uden et smlgn.
»som«). Eks. på 1-leddet m er »havn«
(for tilflugt), på 2-leddet: »sorgens sky«,
meta’fosforsyre, HP03 normal
fosforsyre (ortofosforsyre H, POs), hvoraf et
molekyle vand er udtrådt,
meta’frase (meta- + gr.fråiis tale, udtryk),
ordretovers, af digt til prosa; forklarende
omskrivning,
metafy’sik (af gr. metå td fysikd, egl:
»hvad der kommej efter fysikken«,
betegn. på et skrift af Aristoteles, der
i hans saml. værker fulgte efter (meta)
skriftet om fysik), 1) læren om
erkendelsens og tilværelsens øverste
principper; 2) læren om hvad der overskrider
erfaringens grænser,
metaga’laktiske system, det (meta- +
galaktisk), systemet af galakser,
metage’nese (meta- + -genese), skifte
ml. generationer, der formerer sig ukønnet
og kønnet (f. eks. polyper, vandmænd),
meta’ki’selsyre, H,SiO,, normal
kiselsyre (ortokiselsyre //4S/04), hvoraf et
molekyle vand er udtrådt,
metakromaty’pi’ (meta- + gr. chröma
farve + -typi), fremstilling af farvetrykte
billeder til overførsel på træ, porcelæn,
elfenben, blik m. m.
metakro’nisme (meta- + gr. chronos tid),
den fejl i tidsangivelse at en begivenhed
ansættes senere end hvad der stemmer
med virkeligheden, mods. anakronisme.
me’tal (lat. metallum metal, af gr. metalion
bjergværk), betegn, for en gruppe
grundstoffer med visse karakteristiske
egenskaber. De vigtigste er: a) fys:
uigennemsigtighed, større overfladers
ejendommelige reflektionsevne (metalglans)
(hvorimod pulvere ofte er matte), god
ledningsevne for varme og elektricitet, i reglen
også plasticitet og styrke. Ved alm. temp.
er de fleste m faste, kun kviksølv er
flydende. b) kem: eksistensen af
metaloksy-der og -salte. Oksyderne er oftest
base-anhydrider. Mange m opløses af syrer
under brintudvikling og dannelse af et
salt, apdre f. eks. de ædle m opløses kun,
når syren samtidig virker oksyderende.
Efter den lethed, hvormed m ombyttes
med brint v. behandling med syrer,
ordnes m i den elektr. spændingsrække.
m-salte indeholder i vandig opløsning
positivt ladede m-ioner. Grænsen mellem m
og ikke-m (metalloider) er ikke skarp, og
flere grundstoffer kan såvel i fysisk som i
kemisk henseende optræde som m og som
metalloid.
metalaske, som regel metaloksyder, der
2998
2999
3000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
