Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mols ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Monte Ceneri
Montmartre-gips
M. E. de Montaigne. O. Montelius. C. de S. Montesquieu. Maria Montessori.
atter 150 gruber o. a. tilknyttede
virksomheder i drift m. i alt 54000 arbejdere.
Aktiekap. 1948: 24 milliarder lire (1947:
12 milliarder).
Monte Ceneri [monte’tjæneri], 553 m h.
pas i Ticino, Schw. St. Gotthard-banen
føres under M i en 1673 m 1. tunnel.
Radiostation (italiensksproget),
Monte Corno [-’ksrno],
Appenninerhalv-øens højeste top i Abruzzerne 110 km NØ
f. Rom; 2921 m.
Monte ’Cristo, ubeboet 644 m h. ital.
granitklippe i det nordl. Tyrrhenske Hav
S f. Elba (10 km2) kendt fra Dumas’
roman »Greven af M«.
Monte’cuccoli, Kaimund, greve
(1609-81), østr. general. Deltog i 30-årskrigen,
førte kejserl. tropper i Danm. 1658-60,
sejrede over Tyrkerne 1664, kæmpede i
1670’erne mod Condé og Turenne.
Montefiore [måntifi’å:ri], Sir Moses (1784
-1885), brit. bankier, som udøvede stor
godgørenhed mod nødlidende jød.
racefæller.
Monte Gar’gano, sydital. bjergryg, der
som en halvø skyder sig ud i
Adriaterhavet; 1056 m.
’Monte Gene’roso [d3ene-], 1704 m h.
alpepunkt ved Lago di Como i Schw.
Mon’telius [-iis], Oscar (1843-1921), sv.
arkæolog. Rigsantikvar 1907-13.
Grundlæggende studier inden for nord. og eur.
forhist. Hovedværker: Om tidsbestdmning
inom bronsålderen (1885), La civilisation
primitive en Italie (1895-10), Minnen
från vår forntid (1917). (Portræt).
Montemayor [montæma’jor], Jorge de (ca.
1520-61), sp. digter, forfatter til den
første sp. hyrderoman Diana enamorada
(den forelskede D.) (1559).
Monte’negro (egl: det sorte bjerg),
serbo-kroat. Crna Gora, forbundsrepublik i
SV-Jugoslavien; 13 837 km2; 0,38 mill. indb.
(1948). Hovedstad: Cetinje. - Historie.
Efter den tyrk. erobring af Serbien 1389
hævdede serb. stammer sig i M, hvor der
i flg. århundreder bestod en bjergstat.
Udvidedes m. russ. hjælp i 19. årh.,
formelt uafh. efter 1878; gik med Serbien
1914, besat af østr. tropper. 1916,
indlemmedes 1918 i Jugoslavien. 1941
genoprettede Aksemagterne et M med ital. konge
som regent; 1945 forbundsrepublik i
Jugoslavien.
Monte Nuovo [-’nwovo], 140 m h.
vulkankegle i De Flegreiske Marker, dannet i
løbet af få dage ved udbrud 1538.
mon’te’re (fr. monter indrette), sætte i
stand, forsyne med, indfatte;
sammensætte og opstille en maskine.
Monte’rey [manta’ræ:], badested i
California, USA, 135 km S f. San Francisco;
10 000 indb. (1940).
Monte Rosa [monte’roza], bjergparti i
Penninske Alper 0 for Matterhorn på
grænsen ml. Schw. og Ital. Højeste punkt:
Dufourspitze (4638 m).
Monterrey [-tæ’r:æi], hovedstad i den
mexicanske forbundsstat Nuevo Leon i
den nordl. del af Sierra Madre Oriental;
190 000 indb. (1940). Mine -og tekstilby.
Montespan [mätæ’spä], Françoise,
Mar-quise de (1641-1707), Ludvig 14.s
elskerinde 1667, fortrængtes ca. 1679 af sine
børns opdragerske Mme de Maintenon.
Ilde lidt for sit hovmod; fik 7 børn med
Ludvig, 1691 i kloster.
Montesquieu [mätæs’kjø], Charles de
Se-condat. Baronde (1689-1755), fr.
forfat-terog tænker, blev berømt ved Lettres
per-sanes (persiske breve) (1721), en satirisk
skildring af samfundsforholdene i Paris.
I Conside’rations sur les causes de la gran-
deur des Romains et de leur décadence
(tanker over årsagerne til romernes
storhed og forfald) (1734) søger han at finde
almene grunde for den historiske
udvikling. Hans hovedværk er L’esprit des lois
(lovenes ånd) (1748), der bl. a. fremhæver
princippet om adskillelsen af den
lovgivende, dømmende og udøvende magt.
Hans tanker har haft stor bet. for
udformningen af de konstitutionelle
monarkier. (Portræt).
Montes’sori, Maria (f. 1870), ital.
psykolog og pædagog. Hun lægger som Fröbel
vægt på legen og det skabende arbejde,
men betoner stærkere værdien af
barnets spontane aktivitet. Opdragerens
opgave bliver væsentligst at skabe et
pæ-dag. milieu med
beskæftigelsesmuligheder, der imødekommer de forsk,
behov, som på ethvert udviklingstrin
behersker barnet. M har selv konstrueret et
system af selvkontrollerende legetøj, der
samtidig udvikler barnets sanser,
muskelbeherskelse og dømmekraft. Barnet
opdager derved sig selv gnm. den »fri
koncentration«, som er hendes store
psyk.-pædag. opdagelse. Mens M-børnehaver
findes overalt, er hendes forsøg på at
gennemføre sine principper i den egl.
skole ikke trængt igennem, undtagen i
Holl. Af hendes skr. er til da. overs.
Montessori-Metoden (1917) og Håndbog i
Montessori-Metoden (1919). (Portræt).
Monte’verde, Giulio (1837-1917), ital.
billedhugger. M var naturalist: Jenner,
der Indpoder sit Eget Barn med Vaccine
(Palazzo Bianci i Genova), rytterstatuen
af Victor Emanuel (Bologna), statuette af
Colombus (Boston og Göteborg).
Monte’verdi, Claudio (1567-1643), ital.
komponist. Har haft stor bet. for operaen,
bl. a. med Orfeo (Mantova 1607).
Montevideo [-/3i’öæo], Uruguays
hovedstad og vigtigste havneby; 770 000 indb.
Montevideo. Rådhuset.
(1941). Smuk, moderne storby med
regeringsbygninger, domkirke, univ. Store
fryscrier og udførsel af frosset kød,
kødkonserves og uld. Grl. 1724 af spanierne;
landets hovedstad 1928 efter Uruguays
løsrivelse fra Brasilien.
Montezuma ei. Moctezuma [-’su-] (ca.
1480-1520), mexikansk keiser 1502-20.
Herskede over aztekerriget ved Cortés’
ankomst, modtog spanierne gæstfrit, men
fangedes af dem nov. 1519, fik folket
imod sig, dræbt under opstand.
Montfort [mä’fo:r] (eng. [’måntfat]), fr.
greveslægt; kendteste medl.: Simon 4.
af M (1155-1218) ledede 1209 korstoget
mod albigenserne. Hans søn Simon 5.
(1206-65) arvede fra sin moder gods i
Engl., blev jarl af Leicester og ægtede
Henrik 3. af Engl.s søster. Ledede
adels-oppositionen mod Henrik 3. fra 1258,
fangede ham i slaget ved Lewes 1264,
men faldt 1265 i slaget ved Evesham mod
kronprins Edvard.
Mont Genévre [m5 ’3enæ:vr], bjergpas
(1854 m o. h.) iCottiske Alper, på
grænsen ml. Frankr. og Ital.; vigtig alpevej.
Montgolfier [mägol’fje], Joseph Michel
(1740-1810) og Jaques Etienne (1745-99),
fr. brødre, der opfandt varmluftballonen
(montgolfiéren); første opstigning 5. 6.
1783.
Montgomery [mant’gämri], hovedstad i
Alabama, USA, ved Alabama River;
78 000 indb. (1940).
Montgomery of Alamein
[m3n(t)’gäm-(a)ri sv ala’mæin], Bernard Law, (1946)
1. Viscount Hindhead (f. 1887), brit.
feltmarskal. Søn af biskop på Tasmanien.
Deltog i Frankr. og Belg. i 1.
Verdenskrig. Ved krigsudbruddet sept. 1939 til
Frankr. Evakuerede sine folk ved
Dun-kerque 31. 5.-1. 6. 1940. Fik i dec. 1941
den sydøstl. kommando i Engl. (vigtigst
u. evt. ty. angreb). 18. 8. 1942 flk M
kommandoen over 8. armé, som af Rommel
var drevet tilbage til Ægypt. Indledte
23. 10. 1942 angrebet ved EI Alamein,
drev Rommel tilbage til Libyen og
Tunis, afsluttede maj 1943 det
nord-afr. felttog i samarb. m. Eisenhower.
Juli 1943 førte M 8..
armé til Sicilien og
sept. til Ital. Vendte
jan. 1944 tilbage til
Engl. for at tage I
kommandoen over I
alle landstyrker un-l
der Eisenhower m. I
henblik på invasion!
i Frankrig (6. 6.1
1944). Efter denne!
ledede M til aug. al-1
le landoperationer,«
derpå 21. armégruppe i Holl. September
1944 feltmarskal; fik 17. dec. s. å.
overkommando over alle allierede
styrker mod N (4 arméer). Gik 26. 12. s. å.
over Rhinen og frem mod Østersøen.
Modtog 5. 5. 1945 kapitulationen af
tyskerne i Holl., NV-Tyskl. og Danm.
Øverstkommand. f. brit.
okkupations-styrker, generalguvernør f. den brit. zone
i Tyskl. og medl. af det allierede
kontrol-råd. Afløstes her af Sir Sholto Douglas
og blev 1. 2. 1946 chef f. imperiets
generalstab (efter Alan Brooke). Aug. 1946
forslag om demokratisering af hæren.
Okt. 1948 formand f. Vestunionens
Forsvarsråd.
Montgomery [mant’gämri], Robert (f.
1904), amer. filmskuespiller og
instruktør. Talentfuld skuespiller i såvel lystspil
som karakterroller, f. eks. »Når Mørket
Sænker Sig« (1938). Deb. 1947 som
instruktør med »Kvinden i Søen«.
Montgomery [mDnt’gomari], Æobert
August (1834-98), fi. retslærd og
politiker. Havde stor indflydelse på
udviklingen af fi. ret, og varetog med stor
dygtighed sit lands interesser over for russ.
forsøg på at ændre forfatningen.
Montgomeryshire [man(t)’gäm(3)rili3],
eng. grevskab i Midt-Wales; 2064 km2;
46 000 indb. (1948).
Montherlant [mätær’lä], Henry de (f.
1896), fr. forfatter. Forkæmper for virile
idealer, kammeratskab og sportsånd.
’Monthu, Month ei. Mentu, ægypt.
sol-og krigsgud; fremstilles ofte med
falkehoved og med sværd i hånden.
’Monti, Vincenzo (1754-1828), ital. digter.
Napoleonstidens mest fejrede, men ren
opportunist. Især berømt for tragedien
Aristodemo (1787) og overs, af Iliaden
(1810-12).
Monticelli [mätisæ’li], Adolphe (1824-86),
fr. maler, påvirket af Diaz. Har malet
parkbilleder med rigt klædte kvindelig,
som staffage i en flimrende, funklende
kolorit.
Montilla [-’tilja], sp. by 50 km S f.
Cordoba, kendt for sin sherry, »amontillado«;
23 000 indb. (1940).
Montluçon [mäly’sä], midtfr. by i dept.
Allier; 47 000 indb. (1946). Bet. industri
(metalvarer, glas). Kulminer.
Montmartre [mä’martr], nordl. bydel i
Paris, tidl. stærkt søgt af kunstnere. M
hæver sig 100 m over Seinen; øverst
ligger kirken Sacré-Cæur (opf. 1875-1912).
(III. sp. 3082).
Montmartre-gips [mä’martra-],
aflejringer fra Paris-egnens eocæn med rig fauna
af uddøde pattedyr.
65*
3079
3080
308l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
