Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - mussere ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mussere
myelitis
Alfred de Musset. Benito Mussolini.
mus’se’re, da. stavemåde for moussere.
musseron [-’ror)] (fr. mousseron), navn på
visse spiselige ridderhatte.
Mussert f’møsart], Anton Adriaan
(1894-1946), holl. nationalsoc.
Vandbygningsingeniør, grl. 1931 nationalsoc. parti i
Holl. Støttede fra 1940 ty. styre i Holl.,
dannede ty. vasalregering 1943,
anerkendt af Hitler som fører for holl. folk.
Henrettet som højforræder.
Musset [my’sæ], Alfred de (1810-57), fr.
digter, opr. romantiker, senere noget
ironisk over for bevægelsen og stærkt
subjektiv. Kærlighedsforholdet til George
Sand og smerten over bruddet gav dybde
over hans liv og digtning, således i Nuit
de mai (1835), Nuit de décembre (1855),
Nuit d’aoüt (1836), Nuit d’octobre (1837).
Har også skrevet noveller og yndefulde
lyriske skuespil som On ne badine pas
avec l’amour (1834; da. Man Skal ikke
Spøge med Kårligheden 1892). Ved sin
blanding af ironi og følsomhed har hans
digtning haft en lign. indflydeise på fr.
ungdom som Heines i Tyskl. (Portr.)
Musset [my’sæ], Paul de (1804-80), fr.
forfatter. Broder til Alfred de M, om hvis
forhold til George Sand han i 1859 udg.
romanen Lui et elie.
Musso’lini, Benito (1883-1945),
fascismens grundlægger, ital. regeringschef
1922-43. F. nær Predappio ved Forli, søn
af grovsmed; almueskolelærer, påvirket
af Sorels socialisme, journalist, 1912
redaktør af »Avanti«. Brød 1914-15 med
socialistpartiet, agiterede for Ital.s
indtræden i krigen på De Allieredes side,
såret som krigsdeltager. Grl. 23. 3. 1919
fascistpartiet i Milano, hvis program
kombinerede socialistiske slagord med skarp
nationalisme og had til den socialistiske
arbejderbevægelse; fik især fra 1921 stærk
fremgang, dannede 1922 regering m.
støtte af fl. borgerl. partier. Efter krise
1924 i forb. m. mordet på Matteotti
gennemførtes 1925 fase. ensretning. Ved
Lateranforliget 1929 sluttede M et ydre
forlig ml. pavestolen og d. ital. ståt, og
ved energisk, ofte brutal magtanvendelse
opnåedes praktiske fremskridt, der
sammen med dygtig propaganda gjorde M
populær. I 1920erne førte M svingende
udenrigspol., understregede i sine
heftige taler Ital.s militærmagt, romersk
imperialisme, Ital.s krav om
herredømme i Middelhavet. Brugte
militærmagt mod Grækenland i Korfukonflikten
1923; i konflikt m. Frankrig
(flådekap-rustn.) og særlig Jugoslavien, støttede
Ungarns grænserevisionskrav. Førtes af
Hitlers kupforsøg mod Østr. 1934 til
samarbejde m. Frankr.; indledede,
støttet til Lavals løfter, 1935 angreb på
Abes-sinien, der trods eng. modstand og en
halvt gennemført Folkeforbundsaktion
førtes igennem til sejr 1936. Støttede
juli 1936 Francos oprør, proklamerede
s. å. Rom-Berlin-aksen, bandt store
ital. styrker i Span.. opgav at standse
Hitler m. h. t. Østr. Anschluss 1938
gjorde M afhængig af Hitler; 10. 6. 1940
lod M under indtryk af Tyskl.s sejr Ital.
gå ind i 2. Verdenskrig. Ital.s
krigsdeltagelse førte i Afrika og på Balkan til
nederlag, ogM syntes selv at have mistet
meget af sin tidl. energi og taktiske
dygtighed; juli 1943, da De Allierede landede
på Sicilien, søgte M forgæves hjælp hos
Hitler. I ledende fascistkredse rejstes
åben opposition under Grandi og M-s
svigersøn Ciano; 25. 7. 1943 udtalte d.
fase. storråd, at M burde gå, hvorpå
Viktor Emanuel 3. afskedigede M. Efter
3127
Musvit.
Musvåge.
Badoglios kapitulation befriede ty.
tropper M fra fængslet på Gran Sasso i
Abruz-zerne 12. 9. 1943. M skabte derpå en
republ. fascistisk reg. under ty.
beskyttelse i Nordital., foretog blodig
udrensning, men vandt ikke flertallet af folket
for sig. Ved sammenbruddet apr. 1945
fangedes M i Dongo ved Como-søen af
ital. partisaner og blev henrettet (28. 4.).
(Portræt).
’mustang (sp. mesteno forvildet), forvildet
tamhest på nord.-amer. prærier,
mustard [’mästad] (eng.), sennep.
Mustér [mu’stær], rhætoromansk for
Disentis, Schweiz,
mu’svit (mus d.s. s. mejse, vit
sandsynligvis lydefterlig-ningsord) (’Pa-rus ’major),
mejse, sort
hovede,hvide kinder, gul
underside, grønlig
overside. Alm.
i Danm. Standfugl,
musvåge (’Buteo ’buteo), mellemstor
rovfugl, brede, butte
vinger, kort hale, gule
fødder, stærkt varierende
farve. Alm. skovfugl i
Danm. Søger bytte på
jorden. - Overvejende
trækfugl. - Hyppig som
vintergæst.
Musäus [mu’zæ:us],
Johann Karl August
(1735-87), ty. forfatter.
M-s udg.
afVolksmär-chen der Deutschen 1-5
(1782-86) vakte sansen
for eventyret, skønt
M-s stil er
ubarnlig-ironisk.
Mut, ægypt. gudinde, dyrkedes i Theben
som Amons hustru og moder til Khnosu;
fremstilles med gribbeham som
hovedprydelse.
’muta (lat: stum (lyd)), fonet., d. s. s. klusil,
’muta (lat. mutare forandre, skifte), skift,
mus., betegn, for at et instrument
stemmes om.
mu’tan’t (lat. mutare forandre), en ved
mutation opstået ny form af plante ei.
dyr.
’mutarotation (lat. mutare forandre +
rotation), multirotation ei. birotation. Frisk
fremst, opløsninger af visse optisk aktive
stoffer, f. eks. mange kulhydrater, ændrer
ved henstand deres dreiningsevne indtil
en bestemt grænse, som opnås i løbet af
kortere ei. længere tid. Opløsningen siges
at undergå enm. m skyldes en omlejring
af molekylerne,
mutation (lat. mutatio forandring), 1)
biol. (også permutation ei. heterogenese),
betegn, f. pludseligt opståede arvelige
forandringer, der ikke skyldes krydsning
og udspaltning. Berører m det enkelte
gen (m i snæver betydning), beror den
på opståede ændringer i selve det stof ei.
kæmpemolekyle, som udgør genet.
Sådanne m kan opstå spontant og kan
opfattes som udtryk for grænsen for stoffets
kem. stabilitet, idet m menes opstået
ved en elektrons varme-udsving med
påfølgende omlejring. Ved øget varme øges
antallet af de i sig selv yderst sjældne
spontane m. Gnm. røntgen og anden
hård stråling kan m fremkaldes kunstigt.
Den tilførte strålingsenergi er
bestemmende for antallet af m, der i dette tilf.
menes iværksat gnm. fjernelse af en
elektron ei. anden ændring af molekylet s.
følge af bestrålingen. Ved denne kan også
selve kromosomet skades, således at der
afbrækkes fragmenter, der måske igen
tilknyttes samme ei. andre kromosomer
(kromosom-m). Ændringer af
kromosomsættets sammensætning betegnes
genom-m. Gnm. m opstår nye gentyper, der så
bliver alleler til de opr. former, m har
således været årsag til en alm. arv.
variation. 2) mus., drengestemmers
overgang til mandsstemmer. Den sker i reglen
i det 14.-17. år (pubertetsalderen) og kan
vare fra få uger helt op til et år.
mutationshypotesen, den af Hugo de
Vries 1903 fremførte tanke, at nye for-
3128
mers opståen skyldtes de af og til
iagttagne springvise forandringer
(mutationer).
mutationshyppighed, det procentiske
antal, hvori mutationer (antal muterede
kønsceller) optræder, m svinger ml. 0,005
og 0,00005 %. Såkaldt labile gener kan
vise en m på 1 %.
mu’tatis mu’tandis (lat.), med de
nødvendige ændringer.
Muther [’mu:t3r], Richard (1860-1909), ty.
kunsthistoriker. Prof. i Breslau. Har bl. a.
skrevet Geschichte der Malerei 1-3 (1909)
og Geschichte der englischen Malerei
(1903).
muti’nen’siske krig 44-43 f. Kr. i Rom
ml. senatspartiet og Antonius, som
belejrede Decimus Brutus i Mutina (Modena),
men blev slået af senatets generaler, bl. a.
Octavian.
mu’tisme (fr., af lat. mutus stum),
stumhed.
Mutsuhito [mutsuxitå] (posthumt navn:
Meiji [mæid3i]) (1852-1912), jap. kejser
1867-1912. Benyttede rejsning mod
shögunen til at tage enevældig magt
1868, støttede derpå arbejdet på
reformer i eur. forstand,
’muttervits (ty.), naturlig, ligefrem
humor.
’mutuli (lat., flertal af mutulus), dekorative
hængeplader m. 3 rækker dråber på
undersiden af dorisk bygnings kransgesims.
(111. se dorisk stil).
Muusman’n [’mus-], Carl (1863-1936), da.
journalist og forf. Foruden en lang rk.
cirkus- og forbryderromaner nogle
kultur-hist. bøger om samtidens kbh.
forlystelsesliv.
MVD (russ. fork. f. Ministerstvo
Vnutren-nih Del), sovj. min. f. indre anliggender
(før 1946: NKVD, før 1934 OGPU).
Mweru-søen [’mwæiru:], sydafr. sø, 4920
km2, på grænsen ml. Belg. Congo og
Nord-Rhodesia, gennemstrømmet
afCon-gos østl. kildeflod Luapula.
my, det gr. bogstav ß (m); anv. som fork.
f. mikron, længdeenhed på ’/iooo millimeter.
M/Y, fork. f. eng. motoryacht.
’Mya, lat., zool. d. s. s. sandmusling.
’Myahavet, geol. betegn, for de da.
farvande i subatlantisk og recent tid efter
den sent indvandrede sandmusling Mya
arenaria. Cardium-dyndet er fra M.
myal’gi’ (myo- + algi), d. s. s. myose,
myasthe’nia ’gravis (gr. mys muskel +
asthenéia kraftløshed + lat. gravis svær),
muskel-nervelidelse af ukendt oprindelse;
hænger muligvis sammen med
stofskiftelidelse; ofte er brisselen forstarret,
m er hyppigst hos kvinder, begynder i
den voksne alder og viser sig ved
overvældende træthed, især i øjen-, tygge- og
talemuskler, men også i legemets andre
muskler, m forløber meget forsk.
Behandlingen består især i hvile og indgift
af prostigmin; i nyere tid opererer man
brisselen bort.
myato’nia con’ge’nita (gr. mys muskel
+ atonia slaphed + lat. congenita
medfødt) ei. amyotonia congenita, medfødt
slaphed af alle legemets muskler, m er
sjælden og svinder i løbet af de første
leveår.
’Mycalex (lat. mica glimmer), firmanavn
for elektr. isolationsmateriale for radio.
Indeholder glimmer og blyborat (borsurt
bly).
mycelium [-’se’-], (gr. mykés svamp), det
hos svampe forekommende, af hyfer
bestående, løse, trådede væv, som, gemt i
jorden ei. under bark, sørger for næringen
til svampen,
mycomyceter [-’se’-] (gr. mykés svamp),
svampe, hvis hyfer altid har
tværskillevægge og derfor er flercellede, m deles i
sæksporesvampe (ascomyceter) og
kølle-sporesvampe (basidiomyceter).
my’cosis fun’goides [-o’id-] (gr. mykosis
+ lat. fungus), sjælden
eksematøs-svulst-agtig lidelse, oftest påvirkelig af
røntgenbehandling,
my’driasis (gr.), pupiludvidelse,
mye’li’n (gr. myelös marv), marvsubstans,
fedtagtigt stof som danner det yderste lag
i nervetrådene,
mye’litis (myel(o)- + (tis),
rygmarvsbe-tændelse.
3 129
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
