Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - nationalstat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Necker
nederlandsk kunst
Maalestok 1:5 625 000
Kort over Nebraska.
Udarbejdelse. J. Humlum
Necker [næ’kærr], Jacques (1732-1804),
fr.-schw. finansmand. Søgte forgæves at
ordne de fr. finanser som min. 1776-81,
vendte tilbage 1788 og gennemførte, at
rigsstænderne indkaldtes. N-s afsked 11.
7. 1789 førte til stormen på Bastillen og
hans genindsættelse. Gik af 1790. Fader
til Mme de Staél-Holstein.
Necochea [næko’tjæa], badested og
korn-eksporthavn i Argentina, 450 km S f.
Buenos Aires; ca. 24 000 indb. (mange
danske).
’Nectria, slægt af sæksporesvampe med i
reglen røde sporehuse. N omfatter talr.
arter, fl. er farlige snyltesvampe, der
fremkalder kræft på frugt- og skovtræer.
N cinnaba’rina er i vinterhalvåret meget
alm. på døde grene og stammer, viser sig
som spredte, røde prikker på barken.
’nedbø’r, vand, evt. is, som falder ned fra
luften som følge af luftens afkøling til
dugpunktet, n falder i beg. p. gr. af
dråbernes meget ringe størrelse (nogle
tusindedele mm) uhyre langsomt;
fortsættes processen gnm. længere tid, flyder de
, små dråber sammen til så store dråber,
at de når jorden som regn, sne ei. hagl.
Afkøling finder altid sted ved, at
luftmassen bringes op i større højder; den
trykformindskelse, luften herved
undergår, fremkalder en afkøling (se potentiel
temperatur). Transporten opad kan finde
sted på fl. måder. Ved orografisk n
tvinges luften opad derved, at luften
blæser ind mod et højland, f. eks. en stejl
kyst (No.s vestkyst). Ved front n blæser
varm og fugtig luft ind over et koldere
og derfor tungere lag af luft
(varmfront-n) eller det koldere luftlag trænger sig ind
under den varmere luft og løfter denne
(koldfront-n); det første giver udbredt
og jævn n, det sidste bygeagtig n, ikke
sjældent med torden. Endelig kan lokal
opvarmning af fugtig luft blive så stærk,
at den stiger opad (byge-n) (om
sommeren ofte med torden). Vanddampens
fortætning til n er afhængig af
tilstedeværelsen af kondensationskærner samt af
den omtalte vertikale bevægelse; er den
sidste ikke tilstrækkelig stærk, når
fortætningen kun til skydannelse.
Nedergaard, Paul (f. 1895), da. præst,
1924 ved Eliaskirken, 1945
vedMatthæus-kirken, Kbh. Til 1947 red. af Præstefor-
eningens Blad og Kirkelig Håndbog samt
repræsentant for kirk. synspunkter i
radio, film m. v. Talrige kirk. og
personal-hist. publikationer.
Nederlandene, 1) holl. Nederland [-[’ne:-darlant]-] {+[’ne:-
darlant]+} ei. Koninkrijk der Nederlande/t
[’ko:nankræik dar ’ne’.darlands], off. navn
på kongeriget Holland.
2) i historien sammenfattende betegn,
for de lavtliggende områder omkr.
Rhinens, Maas’ og Scheldes nedre løb, omtr.
d. s. s. de nuværende kongeriger Holland
og Belgien. - Det af galliske belger
beboede N S f. Rhinen blev 57 f. Kr.
erobret af Rom, mens de germanske bataver
N f. Rhinen i kejsertiden blev rom.
vasaller. Ved folkevandringerne tog
franker, friser og sachser N i besiddelse og
kom derved efterhånden under
Frankerriget. Ved rigsdelingerne 843 og 870 gik
Flandern til Frankr., resten til- Tyskl. N
blev i middelalderens løb delt i en række
fyrsten- og bispedømmer, der indtog en
temmelig uafh. stilling over for Tyskl. og
Frankr. Uldhandelen med Engl. og
Øster-sø-handelen medførte opvæksten af rige
handelsbyer, som med våben hævdede
sig mod adelen og den fr. konge i 14. årh.;
men fra årh.s slutning kom N lidt efter
lidt under Burgund, og det var N-s rige
byer, der betalte hertugernes strålende
hof i Dijon. Efter Karl den Dristiges død
1477 ægtede hans arving Marie
Maximi-lian af Habsburg, hvorved denne slægts
herredømme i N grundlagdes. Efter
Maxi-milians søn Filip d. Smukkes død 1506
fulgte dennes søn Karl 5., der i sin
ungdom rådedes af nederl. adelsmænd og
trods enkelte oprør, skarp forfølgelse af
protestanter og store skattekrav var
afholdt. Efter Karls abdikation 1555 søgte
sønnen Filip 2. at tilintetgøre stændernes
privilegier og polit, indflydelse. Efter
kalvinsk rejsning 1566 sendte Filip 1567
hertugen af Alba til N. Albas terror og
ødelæggende omsætningsskat førte 1572
til oprør under Vilhelm af Oranien, og
trods skiftende politik efter Albas
tilbagekaldelse 1573 lykkedes det kun Span. at
fastholde sydl. N. Videre se Holland og
Belgien.
nederlandsk, et vestgerm. sprog, som i
Holl. kaldes hollandsk, i Belgien flamsk
(vlaams). Fælles ortografi for holl. og
flamsk fra 1883. - En noget afvigende
form (afrikaans) tales af boerne i S-Afr.
Nederlandsk Indien, andet navn på
Hollandsk Indien.
nederlandsk kunst. Malerkunst. Den
egl. nederl. malerkunsts hist. begynder
med brødrene van Eycks berømte
alterværk iGent (fuldendt 1432). Jan v. Eyck
overtog den højtstående flamske
bog-miniaturkunsts klare linieføring og
ædel-stenslignende farver. - At skelne ml.
holl. og flamsk kunst i denne tidl. periode
er vanskeligt. Af store malernavne skal
nævnes: Rogier van der Weyden, Dirk
Bouts, Hugo van der Goes, Hans
Mem-Iing, Gerard David, Hieronymus Bosch.
- I 16. årh.s beg. nærmer maleriets emner
sig ofte en folkelig genrekunst og stærke
ital. indflydelser gør sig gældende. Kendte
malere fra denne tid er Quinten Massys,
Jan Qpssaert, B. van Orley, Joos van
Cleve, Lucas van Leyden og Pieter
Brueghel d. æ. Landskabsmaleriet
udvikler et frit malerisk syn. Efterh. træder for
skellen ml. holl. og flamsk kunstkarakter
tydeligt frem. I Flandern fører den
maleriske frigørelses vej til den frodige,
sanselige P. P. Rubens og hans elever og
efterfølgere van Dyck, Jordaens, de Vos og
genremalerne Brouwerog Teniers; i Holl.
går den over ital. og ty. indflydelser til
Pieter Lastman (1583-1633) og dennes
store elev Rembrandt, til
pçrtrætmale-ren og »impressionisten« Frans Hals og
dyremaleren P. Potter. - I Rembrandts
spor og omgivelse findes utallige berømte
mestre såsom landskabsmalerne
Hobbe-ma, van Ruisdael, E. van de Velde, van
Goijen; folkelivets malere Jan Steen.
Terborch, Ostade; interiørmalere
Ver-meer van Delft, de Hooch, Mieris, Metsu
m. fl. - Mens n hviler under det i Frankr.
så produktive 18. årh., fremkommer efter
1800 igen nogle bet. malere, især i Holl.
Her skal nævnes den Haagske skoles
landskabsmalere Mesdag, Mauve og
Maris, alle fødte omkr. 1830;
impressionisterne Jongkind og Israels og
efterim-pressionismens store mester Vincent van
Gogh, hvis kunst fik internat, bet.
Arkitektur. I Nederlandenes romanske
og gotiske arkit. mødes fr. og ty.
indflydelser. Store kirker er bevaret i Bruxelles
(Ste. Gudule), Tournai (Notre-Dame),
3187
3188
3189
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
