Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - niche ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nikkelstål
nilgedder
kromnikkel, nikrom, nikromal, nikrosil
osv.; jfr. nikkelstål.
nikkelstål, specialstål med ca. 3% Ni;
anv. som bygningsstål. n med højt
nikkelindhold (ca. 36%) er in var, elinvar,
pla-tinit og permalloy. Disse har meget ringe
varmeudvidelseskoefficient. Nogle n er
fuldstændig umagnetiske, mens andre let
magnetiseres og afmagnetiseres.
Nikkö [nik:o:], jap. tempelby, 125 km N
f. Tökyö. 25 000 indb. (1940).
Niko’ba’rerne, eng. Nicobar Islands
[niko’ba: raitandz], ind. øgruppe i
Bengalske Bugt, 0 f. Ceylon; 1645 km!; ca.
10 000 indb. Omstridt af magterne i 18.
årh., da. 1756-73 og 1784-1869, virkelig
kolonistyret dog kun 1846-56. Fra 1869
eng. Besat af japanerne 13. 6.
1942-aug. 1945.
Niko’demus, farisæer, hemmelig
tilhænger af Jesus. (Johs. 3.).
Niko’laistad [-sta(d)] (efter N. I. af Rusl.),
1855-1917 navn på byen Vaasa, Fini.
nikolai’tisme, libertinistisk kætteri,
omtalt Joh. Åb. 2.6.; i middelalderen
smædeord for de gejstlige, der ikke havde
gennemført cølibatet.
’Nikola j’ (russ. [nikä’lai]), omdannet
navneform af Nikolaus.
Nikolaj, russ. tsarer. Nikolaj 1.
(1796-1855), reg. 1825-55. Søn af Paul 1.,
gennemførte efter dekabristoprøret 1825
militærdespoti, støttede den ortodokse kirke.
Speranskij arb. for forvaltn.s forbedring,
men julirevolut. og det polske oprør
1830-31 standsede reformerne. Støttede
den gr. rejsning; krig mod Tyrkiet
1828-29 skaffede ^Rusl. Donaumundingen. Fra
1830 støttede N som den eur. reaktions
førstemand Metternich mod fr.
liberalisme og ty. enhedsstræben, Franz Joseph
mod det oprørske Ungarn 1849 og mod
Preussen 1850 (Olmütz-aftalerne), Danm.
mod Preussen 1848. Arbejdede henimod [-Sortehavsherredømme,gennemdrevKrim-krigen-]
{+Sortehavsherredømme,gennemdrevKrim-
krigen+} 1853, døde under nederlagene.
- Nikolaj 2. (1868-1918), reg.
1894-1917, Søn af Alexander 3. 1894 g. m.
Alice af Hessen. Fortsatte faderens
reaktionære politik. 1899 indskrænkedes
Fini.s selvstændighed; armeniere og jøder
undertryktes (pogromer 1903); socialist,
førere måtte flygte. Nederlag i russ.-jap.
krig 1904-05 medførte strejker og oprør;
reg. indkaldte duma 1906, men
svingede snart over i reaktionær retn. (Stolypin).
Rasputins indflydelse svækkede tsarens
prestige. Personlig manglede N
forud-sætn. for at lede udvikl. Abdicerede
1917; interneret, dræbt s. m. sin familie i
Jekaterinburg (Sverdlovsk) 1918.
(Portrætter).
Nikolaj 2.s Land, Kejser, tidl. navn for
øgruppen Severnaja Zemlja N f. Sibirien.
Nikolajev [nikä’lajef], by i SV-Ukraine,
40 km fra Bugs munding i Sortehavet;
167 000 indb. (1939). Havneby med store
skibsværfter o. a. jernindustri. Besat af
tyskerne 17. 8. 1941-27. 3. 1944.
Nikolajevsk [nika’läjefsk], havneby i
Sovj., ved Amurs munding.
Niko’laj’ Kirke, Kbh., synes grl. før
1209, men ombyggedes helt i slutn. af
middelalderen (afsl. 1517). Denne kirke,
de"- var 3-skibet og havde 5-sidet sluttet
korgavl, smykkedes i slutn. af 16. årh.
med det nuv., svære tårn, vistnok færdigt
1601, nu, efter bybranden 1795, det
eneste bevarede af den gl. bygning. - Brygger
Jacobsen rejste det nuværende spir
1908-10 (arkitekt: Amberg), dept.chef
P. N. Rentzmann og søster
testamenterede deres formue til genopbyggelsen af
selve kirken (1915-17), noget kortere, men
ellers som den kendtes fra gl. billeder.
Niko’laj Niko’la jevit j (1856-1929),
russ. storfyrste. Fik 1914
overkommandoen, trængte frem i Galicien. Nederlag i
Karpaterne 1915 medførte hans afgang.
Senere i Kaukasus, hvor fremgangen
afbrødes af Revolutionen.
’Nikolas Arnesson (ca. 1150-1225),
biskop i Oslo fra 1190, halvbroder til Inge
Krogryg. Deltog i
kongsemnestridighe-derne snart på den ene, snart på den
anden side. Stifter af Baglerpartiet.
’Nikolaus (ei. [-’la:us]), gr. mandsnavn,
der i Danm. blev forkortet til: Nikolaj,
V. F. Nijinsky.
Nikolaj 1.
Nikolaj 2.
Ch. W. Nimitz.
Nikles, Nilaus, Niels, Nis og Klaus (sidste
form fra nederty.).
Nikolaus, da. Nikolaj (4. årh.), de
søfarendes helgen i den rom. og den ortodokse
kirke. De fleste søkøbstadskirker i Danm.
er indviet til ham.
Nikolaus, navn på 5 paver. Nikolaus 1.
(pave 858-67), den kraftigste af den tidl.
middelalders paver betvang ærkebisperne,
hævdede Roms overhøjhed, støttede den
nord- og østeur. mission. - Nikolaus
2. (pave 1058-61), gennemførte
pavevalg ved kardinalerne. -Nikolaus
5.(pave 1447-55), grundede Vatikanets saml.
Nikolaus fra ’Cusa (1401-64), ty. teolog,
astronom (mente, at jorden gik omkring
solen), mystiker, filosof og asket.
Nikolaus fra ’Lyra (o. 1270-1349), kat.
ekseget, franciskaner (provincial), prof.
ved Sorbonne. Hans Postiller perpetuæ
er en fuldst. bibelkommentar i 50 bøger
(1. gang trykt i Rom 1471). Betonede
stærkt skriftens bogstavelige mening.
Nikolsburg [’ni:k:>!s-], ty. navn på byen
Mikulov i S-Morava, Cechoslov. I N
sluttedes 26.7.1866 præliminærfred ml.
Preussen og Østr., senere udformet som
Pragfreden.
Ni’kolsk-Ussu’rijskij, tidl. navn på
byen Vorosjilov i Sovj.
nikomachiske etik [-’mak-], titel på et
moralfilos. skrift af Aristoteles, udg. af
hans søn Nikomachos. Overs, til da. 1936.
Niko’medes, 3 Konger af Bithynien:
Nikomedes I., reg. 279-50 f. Kr., grl.
Nikomedia. -Nikomedes 3. (d. 75f. Kr.)
testamenterede sit rige til Rom.
Niko’media, ruinby nær nuv. Izmit,
asiat. Tyrki (i oldtidens Bithynien), de
rom. kejseres residens siden Diocletian.
’Nikon (1605-81), russ. gejstlig; 1652
patriark. Tog initiativet til en revision af den
russ. kirkes bøger og ceremonier (1654);
reformen førte til dannelse af
raskol-nikernes sekt.
Ni’kopol, by i Ukraine ved Dnjeprs nedre
løb; 58 000 indb. (1939). Manganminer.
Besat af tyskerne aug. 1941-febr. 1944.
Ni’ko’polis, nu Ni’kopol, Donauby i
Bulgarien, hvor tyrkerne under Bajesid 1.
slog ungarerne 1396.
niko’ti’n (efter Jean Nicot, der som den
første indførte tobakken i Frankrig),
CIe//l4yV2, alkaloid, som findes i og
vindes af tobak (0,5-8%). 1 ren tilstand en
farve- og lugtløs vædske, som dog let i
luften bliver mørk og ildelugtende, n er
en base og forekommer i reglen bundet
til org. syrer. Anv. i planteavlen som
insektmiddel. Meget giftig,
niko’ti’nami’d, nikotinsyrens amid.
Vitamin af B-gruppen. Indgår i molekylet
af fl. enzymer, f. eks. kozymase.
nikotinforgiftning fremkaldes af den
stærke gift nikotin, der findes i
sprøjte-vædsker til planter samt i røgtobak. Få
gram tobak indeholder dødelig dosis, men
nikotinet ødelægges ved forbrændingen,
hvorfor der under rygning kun indtages
små mængder af giften. Lang tids
overdreven tobaksnydelse medfører dog såvel
almene som nervøse symptomer. Akut n
behandles med sæbevand som
brækmiddel, kulpulver samt beroligende midler,
nikotinsyre, org. syre
(j3-pyridinkar-bonsyre). Dannes v. oksydation af
nikotin. Et af B-vitaminerne, fundet i risklid.
ni’kro’m, nikkellegering (s. d.) med
II-22 % krom og mindre mængder silicium
og mangan (evt. jern).
Ni’kæa (gr. ’Nikaia), tyrk. Iznik, by i
Bithynien, 0 f. Marmarahavet,
residensstad for Diocletian og 1204-61 for kej-
serne af N (huset Låskaris). 325 og 787
afholdtes økumeniske konciler i N. 325
afgjordes den arianske strid ved
vedtagelse af den nikænske trosbekendelse;
mødet var afgørende for hele kirkens
organisation og forfatning. 787 afgjordes
billedstriden: billeder måtte æres, men
ikke tilbedes. 1078 erobredes N af
seld-sjukkerne, 1097 af korsfarerne, 1330 af
osmannerne,
ni’kæno-konstantinopoli’ta’nske
symbol, det formentlig 381 i
Konstantinopel vedtagne symbol, som afslutter
treenighedsstriden og med hævdelse af
personforskel stiller Fader, Søn og ånd
lige i væsen. Anerkendt overalt i kirken,
dåbssymbol i den ortodokse kirke.
Bekendelsesskrift for den da. kirke,
ni’kæ’nske trosbekendelse,
dogmatisk formulering fra kirkemødet i Nikæa
325, som uden at ophæve personforskellen
hævdede enheden i væsen ml. Faderen og
Sønnen. 381 afsluttedes den dogmatiske
udvikl, med det
nikæno-konstantinopo-litanske symbol,
nikæta’mi’d, analeptisk virkende
lægemiddel; respirations- og karstimulerende.
nil admi’rari (lat: ikke at beundre noget
d. v. s.: man skal ikke lade sig imponere),
udtryk fra Horats’ epistler I, 6, 1.
’Ni’len, arab. Bahr en Nil, gr. Neilos, old
æg. Ha’pi, afr. flod gnm. Uganda,
Anglo-Ægyptisk Sudan og Ægypten til
Middelhavet; 6500 km 1. Fra Ruanda-plateauet
under navnet Kagera til Victoria-søen,
hvorfra Victoria-Nilen løber til
Albertsøen. Videre under navnet Bahr el-Jebel
(Klippefloden), modtagende Bahr
el-Ghazäl (Gazellefloden) fra V og Sobat fra
0. Fra Sobats munding kaldes N Bahr
el-Abyad (Hvide Nil) indtil Khartoum,
der ligger ved udmundingen af Bahr
el-Azraq (Blå Nil) fra Tana-søen i
Abes-sinien. Fra Khartoum gnm. det Nubiske
Sandstensplateau, hvor N danner 6
strømsnævringer (katarakter) og
modtager Atbara fra Abessinien. Sidste (1.)
katarakt ligger i S-Ægypten. N løber
gnm. Ægypten i bunden af den 3-25
km brede Nildal og danner et stort delta
med 2 hovedarme, Rosette-armen (V) og
Damiette-armen (0). N er sejlbar over
lange strækninger, men navnlig kendt for
kunstvanding (Ægypten,
Anglo-Ægyp-tisk Sudan).
Nilguder. (Glyptoteket).
I oldtiden dyrkedes N som gud overalt
i Ægypt. p. gr. af flodens bet. for landet;
afbildes som en mand med kvindelige
former, frembærende rige gaver.
Nilfisk, støvsuger af da. fabrikat,
fremstillet af maskinfabrikken A/S Fisker &
Nielsen; første N kom på markedet 1910.
nilgedder (Mor’inyridae), smäskællede
3241
3242
3243
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
