Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - palæstra ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
panenteisme
panteattest
angivelse af hvad Roms herskere måtte
give hovedstadens folk for at
vedligeholde fredelige tilstande,
panente’isme (pan- -r gr. én i 4- the os
gud), opfattelse, at Gud gennemtrænger
verden, skont han ikke er identisk med
den.
pa’ne’ring (fr., af lat. panis brod),
dypning af kod, fisk ei. grønsager i
meljævning ei. æg med påflg. vending i rasp
for stegning ei. bruning.
Paneuropa, værk af Coudenhove-Calergi;
især i 1920erne slagord for tilhængerne af
Eur.s forenede stater.
Panevezys [’p<inæve:3i:s], by i Litauen,
NNØ f. kavnas; 27 000 indb. (1939).
panflojte ei. syrinx, blæseinstrument,
består af fl. indbyrdes fladt forbundne,
ulige lange ror, blæses fra spidsen over
kanten, p var den antikke gr. hyrdefløjte,
benævnt efter guden Pan.
pan’ge’nesis (pan- gr. genesis opståen),
en af Darwin 1868 fremført
arveligheds-teori, der gar ud pa: Dat der i alle
knopper og forplantningsceller findes en række
smaelementer. der er i stand ti! at lede
den ny organismes udvikling: 2) at disse
elementer, som Darwin kaldte gemmulæ
ei. cellekim og opfattede som
repræsentanter for alle organismens celler, blev
afgivet til saftstrommen og med denne
ført til forplantningscellerne. Denne
sidste tanke var teoriens svaghed,
pangermanisme, retning, der vil samle
alle tysktalende folk, evt. ogsä nærboende
germansktalende som hollændere,
danskere, schweizere, under ty.
stormagts-ledelse.
panhellenisme, bestræbelse for at samle
alle grækere i een ståt.
paniberisme, bestræbelse for at
sammenknytte I) Spanien og Portugal (den
iberiske halvø), 2) (i videre bet.) den
iberiske halvø og Latinamerika,
pa’nik (efter Pan), pludseligt indtrædende,
oftest skrækblandet forvirringstilstand
hos et individ ei. en masse, hvorved
adfærden helt beherskes af de øjeblikkelige
affekter og drifter.
’Panin, Nikita (1718-83), russ. diplomat.
Organiserede statskuppet 1762.
Katarina 2.s ledende udenrigspol. radgiver
indtil 1781. Ønskede hele Polen som russ.
vasal. Mod Polens deling 1772. Bidrog
til mageskiftetraktaterne m. Danm.
1767-73 og neutralitetsforb. 1780.
Preussen-venlig.
’Pänini (ca. 350 f. Kr.?), indisk
grammatiker, hvis gramm. blev normen for
klassisk sanskrit.
Pa’nini, Giovanni (1692-1765), ital. maler.
Har malet arkit.billeder, bl. a. motiver
fra det gl. Roms ruiner,
’pa’nisk skræk (efter guden Pan), plud-.
selig, uforklarlig og overvældende skræk,
’panislamisme, bevægelse som tilsigter
samarb. ml. muhamedanerne i alle
lande, har fastholdt tanken om kalifatet
ogsa efter dets sammenbrud i 1922; dens
centrer er Mekka og Azharuniv. i Cairo.
Et udslag af p er dannelsen af Den Arab.
Liga. Jfr. panarabisme.
Panizzi [-’nit :si], Antonio (1797-1879),
ital.-eng. biblioteksmand. 1856-66 leder
af British Museums Bibliotek, hvis
imponerende cirkelrunde læsesal er planlagt
af ham.
Pankhurst [’pü>;kh3:st], Emmeline, f.
Goulden (1858-1928), stifter af Women’s
Social and Politicai Union (1903), fører
for eng. suffragetter fra 1905. Fl. gange
fængslet.
Pankow [’p«>/ko:J, nordl. bydel i Berlin;
147 000 indb. (1947).
pankreas, se pancreas.
pankro’ma’tiske plader (pan- !- gr.
citronia farve), fot. plader sensibiliseret f.
grønt, gult og rødt indtil ca. 680 nm,
Fremkaldes i mørke ei. svag mørkegrønt,
da p har et følsomhedsminimum her.
panlo’gisme(p«/;- 1- logos), denopfattelse,
at verden er en virkeliggørelse af fornuft
ei. logik.
pan’mixis (pan- + gr. miksis blanding;
parring), forplantningsform, der
kendetegner store individgrupper, hvori der er
frit parringsvalg og udavl.
panneau [pa’no] (fr., samme ord som
panel), indrammet felt i panel ei. dør
(spejl, maleri ei. lign.).
Pannekoek [’pr/naku :k], Antonie (f.
1873), holl. astronom; betydningsfulde
bidrag vedr. mælkevejssystemets
struktur og teorien for stjernernes atmosfærer.
Pan’no’nien, illyrisk landskab ml.
Dalmatien og Donau, rom. provins fra 10 f.
Kr.
Panofix [’pa’-], verdenspatenteret
vare-betegn. for ungarsk lam, præpareret til
pelsværk af firmaet Panonia i Ungarn.
Hyppigt efterlignet i Fr. og Engl. under
betegn, »bæverlam«,
pa’noptikon (pan- H gr. optikös syn),
ku-riositetsudstilling, vokskabinet. Særlig
kendt er Mme. Tussauds p i London. 1
Kbh. bestod 1885-1924 Skandinavisk
P. En bygning, hvis indre kan overses
fra eet punkt, kaldes pa’noptisk
(kendes fra fængsler o. 1.).
pano’rama (pan- gr. hörama skue), vid
udsigt fra et højtliggende sted,
rundmaleri.
panorama-kamera, fot. kamera, der
under eksponering drejes om en lodret
akse. p kan tage billeder af stor vandret
udstrækning,
panorama kikkert,
sideretningsinstru-ment til feltskyts,
karakteriseret ved, at
objektivet (for oven)
kan drejes hele
horisonten rundt, uden
at okularet (for
neden) skifter plads.
Pa’normos (gr., egl:
havneplads),
Palermos navn i oldtiden,
panpsy’kisme
(pan-gr. psyche sjæl),
den opfattelse, at hele
verden er besjælet ei.
består af sjælelige
væsner.
panser (mnty., af ital. panciera, af
panda bug), egl. værn for underlivet. Nu
jern ei. stål til dækning mod skud.
panserautomobil ei. panservogn,
automobil til mil. rekognosceringsbrug; bag
p-s beskyttende panser er anbragt
hurtigskydende skyts af mindre kaliber
(8-20 mm),
panserdyr, d. s. s. bæltedyr,
panserfisk, uddød gruppe af rundmunde,
hvis forkrop havde et panser af benplader;
tandløse og uden parrede finner. Kun i
gotlandium og devon.
panserfort, et, gerne mindre, fort,
udstyret med skyts i pansertårne,
panser gal vanome ter, kompas-gal
va-nometer, omgivet af jernpanser for at
beskytte mod magn. forstyrrelser,
pansergedder (Lepidoste’idae), fam. af
primitive benfisk, geddelign., beklædt m.
rhombeformede skæl. N- og Ml.-Amer.
pansergevær, grovkalibret gevær (12
å 13 mm), der under anv. af
panserbrydende projektiler benyttes til
beskydning af svagt pansrede kampvogne,
pansergranat, tykvægget granat, der
anv. med og uden sprængladning til
beskydning af pansrede mul.
panserkasemat, skudfast skytsrum, hvis
forvæg er styrket med panser,
panserkindede (Sclero’parei), orden af
pigfinnefisk, forgælleläget oftest m. pigge,
sidelinieknoglerne under øjet forlængede.
Hertil rødfisk, flyveulke, knurhaner, ulke.
pansermaller (Lorica’riidae), sydamer.
maller, kroppen dækket af benplader,
pansermine, i jorden nedgravet mine,
der virker mod bunden af kampvogne,
når disse kører over minen,
pansernæve (ty. Panzerfausf), ty.
rekylfrit våben til kampvognsbekæmpning;
benytter granater med hulladning,
panserplade, jern- ei. stålplade til værn
for en del af legemet, krigsskibe, skyts,
køretøjer m. m. Moderne p fremstilles
af kulstofstål, der legeres med nikkel,
wolfram, krom o. 1., så de får et
hård-hedstal omkr. 500 Brinell.
panserskjorte ei. pansersærk, polstret
Iærredsskjorte, dækket af læder(remme),
metalskæl ei. -ringe,
pansertog, tog, hvis vogne og lokomotiv
er skærmet af panserplader og udstyret
med let skyts og maskingeværer,
pansertropper, motorbårne,
panservær-nede tropper, især kamp- og
panser-vognsenheder.
pansertårn, pansret, drejeligt tårn til
skyts, lyskastere, afstandsmalere,
observatører o. 1.
panserulke (Ago’nidae), fam. af små, med
ulkene beslægtede fisk, beklædt m.
benplader, overvejende arktiske; een art i
Danm.
panservogn, panserklædt bil; d. s. s.
panserautomobil,
panserværn, skyts (og personel) til værn
mod panser- og kampvogne,
panserål (Calamo’ichthys), m. bikiren
beslægtet ålelignende afr. fisk.
panslavisme, bestræbelse for at samle
alle slaver polit., nationalt og kulturelt,
p beg. i 1840erne som en nat.
friheds-bev. hos de af Tyskl. undertrykte cecher;
senere bærende idé i den mod Tyrk. og
Østr. rettede russ. imperialisme.
Bevægelsen fik et nyt opsving under og efter
2. Verdenskrig,
pant, sikkerhed for en forpligtelse, der
består i at modtageren (panthaveren),
hvis forpligtelsen ikke opfyldes, far
adgang til at skaffe sig fyldestgørelse i den
værdi, som er stillet som p. Ved løsøre
forekommer såvel håndpant, hvor
panthaveren får tingen overleveret ei.
fratager pantsætteren rådigheden over
denns, som underpant, hvor det
pantsatte gode forbliver i pantsætterens
varetægt. Ved fast ejendom forekommer
kun underpant. I disse tilf. stiftes
panteretten ved parternes aftale. Andre
former for p er retspant, der indtræder
ved en rets dekret (f. eks. konkurs), og
lovbestemte pa n te re 11 ig heder, der
indtræder uden særlig aftale (f. eks. p
for ejendomsskatter i den påg. faste
ejendom).
Pantagruel [p<?ta’griiæl], søn af Gargan-
tua i Rabelais’ berømte værk.
pan’ta’leon, mus., meget stort hakkebræt
med 185 strenge, opfundet 1690 af den
ty. musiker Pantaleon Hebenstreit.
pantalon [-’Ijjj] (fr., af ital. pantaloni
lange benklæder, der bæres af Pantalone),
opr. den fr. arbejders lange benklæder,
der efter
revolutionen 1789 blev
herremode og
efterhånden fortrængte knæbenklæderne.
Panta’lone, figur
i den ital.
maskekomedie,
’pånta ’rei (gr: alt
flyder), hos
Heraklit udtryk foralle
tings stadige
forvandling,
panteattest ei.
tingbogsattest,
attest fra tinglys- •
ningsdommeren
om, hvilke
rettigheder der
hviler på en vis fast ejendom.
Pantalone. 1550.
343Ö
3437
343S
[-Panoramakikkert.-]
{+Panorama-
kikkert.+}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
