Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - patografi ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
patografi
Patüt
patogra’fi’ (pato- + grafi),
sygdomsbeskrivelse, især biografier af berømte
personer med unormalt sjæleliv,
patois [pa’twa] (fr.), dialekt; især
bondemål i mods. til bysprog, dannedes sprog,
pato’lo’g (palo- + -log), i alm. læge ei.
dyrlæge, der som særlig kyndig væs.
beskæftiger sig med patologi. Ved større
hospitaler findes ofte et patol. institut,
hvor der foretages bakteriol., miskroskop.,
evt. kem. undersøgelser af sygeligt
forandrede væv og vædsker,
patolo’gi’ (pato- + logi), sygdomslære, den
videnskab, der som et afsnit af biol.
omhandler organismens tilstand og
livs-fænomenerne under abnorme forhold og
sygdom, p samler og bearbejder vor
viden om sygdommene og disses talr. indre
og ydre årsager (ætiologi) og den måde,
på hvilken årsagerne fremkalder
sygdommens udvikling (patogenese) og forløb,
samt de sygelige, anat. forandringer, der
udvikles i legemet og dets organer (patol.
anat.), endv. sygdomsfænomenerne og de
abnorme forstyrrelser i den syge
organismes og de enkelte organers funktion;
veterinær-p behandler husdyrenes p,
plante-p planternes, mens den
komparative p sammenstiller og
sammenligner resultaterne af forskningen over
menneskets, dyrenes og planternes p.
Endelig omhandler palæo-p
forhistoriske og uddøde menneskers og dyrs
sygdomme.
pato’lo’gisk rus, særlig form for
alkoholrus, hvorunder den pågæld. efter ringe
alkoholindtagelse handler i stærkt
omtåget tilstand,
patomi’mi’ (pato- + gr. mimésis
efterligning), egl. sygdomsefterligning, hysterisk
symptom. Ved selvbeskadigelser tilføjer
den syge sig læsioner, der imponerer som
sygdom.
’patos (gr. pathos lidelse), grebet
højtidelighed.
Patos, Lagoa dos [la’gowa duf ’patuj],
strandsø i S-Brasilien. Længde 280 km,
bredde 50 km, dybde 10 m.
Patou [pa’tu], Jean (1887-1936), fr.
modekonge. Grl. sit firma 1914, deltog i 1.
Verdenskrig. Spillede navnlig en stor
rolle i 1920erne.
Påtrai [’patræ] (da. ’Patras, ital.
Pa’tras-so), største gr. havneby på N-Peloponnes;
61 000 indb. (1938). Hovedstad i prov.
Achaia. Tekstilindustri; eksport af
korender o. a. frugt. - 1821 udbrød det gr.
oprør mod tyrkerne i P.
Påtrai-bugten [’patræ], indløbet til Den
Korinthiske Havbugt i Grækenland.
’Patras, da. navn på Påtrai.
’patria (lat.), fædreland,
’patria po’testas (lat; fædrene
myndighed), i romerretten husfaderens
absolutte myndighed over sine børn,
børnebørn, ofte også hustruen og de øvrige
indgiftede kvinder. I sin ældste form gav p
endog husfaderen ret til at dræbe de påg.
personer.
patri’ark(gr. patria slægt + -ark), 1) Israels
stamfædre (Abraham, Isak og Jakob); 2)
biskop af særlig høj rang, ærkebiskop;
især i den ortodokse kirke,
patriar’ka’lsk (af patriark), som
kendetegner en af Israels stamfædre; i
besiddelse af faderlig myndighed,
patriar’ka’t (af patriark), 1)
samfundsordning, hvor magten inden for den enkelte
slægt er lagt i hænderne på dennes ældste
mandlige medl.; 2) i den ældre kat.
kirkeret et område, der i reglen omfattede
mindst 12 bispedømmer, og i spidsen for
hvilket der stod en såk. patriark,
patrice [pa’tri:sa] (lat: pater fader, mods.
matrice), i skriftstøbning prægeformen,
hvorefter matricen (støbeformen)
fremstilles.
pa’triciere (lat. patricius, af pater fader;
ærestitel), fødselsadelen i det gl. Rom,
måtte 366-300 f. Kr. give plebejerne
adgang til de vigtigste af patriciernes tidl.
forrettigheder,
pa’tricius, høj rang i senrom. og
byzantinsk kejsertid.
Patrick f’pätrik] (irsk Pådrain) (d. ca.
460), Irlands nationalhelgen. Skal have
indført kristendommen på Irland,
patrimoni’a’ljurisdiktion (af patrimo-
nium), i ældre tid en godsejers
jurisdiktion over de på godset boende personer,
patrimonialstat (af patrimonium), ståt,
hvor hele territoriet med den derpå
værende befolkning betragtes som genstand
for fyrstens herskerrettigheder ei. endog
for hans ejendomsret,
patri’monium (lat.), fædrenearv; formue,
patri’o’t (gr. patriötés landsmand),
fædre-landselsker; patrio’tisme,
fædrelandskærlighed.
patriotliga (patriot + liga), fr. polit,
sammenslutning, dannet 1880 af Paul
Dérouléde, ønskede revanche mod Tyskl.,
støttede Boulanger, senere antisemitterne
under Dreyfusaffæren; fik støtte bl. de
klerikale og monarkisterne. Efter
Dérou-lédes død 1914 ledet af Maurice Barres,
d. 1923; i mellemkrigstiden vigende som
nationalistisk ungdomsorganisation over
for fascistorganisationerne,
patri’stik, forskningen over de
oldkirkelige fædres (lat: Patres) skrifter
og’teologi.
Pa’troklos (gr. ’Pdtroklos), gr. sagnhelt.
Ven af Achilleus, deltager og falder i den
trojanske krig. Besynges i Iliaden.
pa’tro’n (lat: beskytter), 1) velynder;
skytshelgen;
pro-tektor; den person
ei. institution, der
har
patronatsret-ten til en kirke;
principal; karl, fyr;
2) model, mønster
(især vævetekn.);
3) mil.,
ammunition til
håndskydevåben, maskingeværer og
hurtigskydende kanoner: et
metalhylster holder
projektil, ladning og tændmiddel
sammen; 4) tekn., spændeværktøj til
fastspænding af emner ei. værktøjer,
patro-’nesse (fr.), kvindelig beskytter,
protek-trice.
patro’na’tsret, lat. jus patro’natus, de
rettigheder, der tilkommer en patron, bl.
disse oftest kaldsret og ret til at bestyre
kirkens indkomster,
patronfører ei. tilbringer, mil., den
mekanismedel, der under skydningen bringer
patronen fra magasinet op bag
gevær-løbet.
patronholder ei. ladeskinne, mil.,
apparat, hvori patronerne er anbragte på en
sådan måde, at de af skytten hurtigt og
let kan indføres i geværet ei. magasinet,
patronsikring, elektrotekn., en spec. type
af smeltesikring,
patro’ny’mikon (gr.), personnavn dannet
af faderens navn (f. eks: Peleiden
Achilleus, Peleus’ søn; Kronion, Zeus som søn
af Kronos, Nielsen, egl. søn af Niels),
patrouille [pa’trulja] (fr.), lille
soldaterstyrke, udsendt for at spejde, sikre, ei.
løse andet særhverv,
patrulje, da. form for fr. patrouille.
patte, søv., halvrund udbygning på
skibssiden.
pattedyr (Mam’malia), hvirveldyrklasse,
hvortil mennesket hører; særlig
karakteristisk ved, at ungerne ernæres af mælk,
der udskilles af moderdyret. De fleste p
er forsynede m. hårbeklædning, og huden,
der har et veludviklet hornlag, kan
indeholde forbeninger. Talrige hudkirtler
(svedkirtler, talgkirtler m. fl.). Alle p har
med et par undtagelser 7 halshvirvler ,de
forreste omdannede til ring- og
taphvirvel; brysthvirvlernes antal er varierende,
oftest 12-13, hos dovendyr dog 24; 6-7
lændehvirvler; 3-4 bækkenhvirvler,
sammenvoksede indbyrdes og m. bækkenet,
hos enkelte kan bækkenhvirvlernes antal
være større; halehvirvlerne varierer fra 3
til op mod 50. De forreste ribben hæfter
sig til brystbenet. Bortset fra
kloakdyrene mangler p ravnenæbsben, mange p
mangler nogleben. Forlemmet er hos de
fleste p alm. ganglemmer, dog
forekommer ofte en større ei. mindre reduktion
af tåantallet, hos hesten helt ned til en.
Hos flagermus er forlemmet omdannet til
flyveredskab, hos hvaler til luffer.
Bækkenet består af hofteben, sædeben og
skamben, hos hvaler og søkøer er det stærkt
reduceret, idet disse p mangler
baglemmer. Baglemmerne er i øvrigt hos de fleste
p udviklet på lign. måde som
forlemmerne, hos enkelte er baglemmerne dog
spec. uddannede som springben.
Underkæben er direkte indleddet på
hjerne-kassen, ledbenet er omdannet til en
høreknogle. Hos enkelte er der en fuldstændig
adskillelse ml. øje- og tindingegruber;
hjernen er meget veludviklet, navnlig
storhjernens 2 halvdele, overfladen oftest
furet, særlig hos højerestående former.
Huden er oftest velforsynet m.
følelegemer, men i øvrigt orienterer de fleste p
(undt. aber og mennesker) sig fortrinsvis
ved lugtesansen. Ydre øre mangler hos
adsk. gravende og svømmende p. Af
stor bet. for p-s inddeling er tænderne;
disse inddeles hos de fleste p i for- og
hjørnetænder, forkind- og
bagkindtænder. Antallet af disse er normalt i hver
kæbehalvdel 3, 1, 4, 3, idet der dog hos
de fleste er sket en større ei. mindre
reduktion. For-, hjørne- og forkindtænder
skiftes. Hos enkelte p, f. eks. myreslugere,
skældyr, bardehvaler, mangler tænder
helt. p er alle lungeåndende, de 2
hjertehalvdele er fuldstændig adskilte og
le-gemstemp. konstant, hos de fleste ml. 35
og 45° C. p deles i 3 underklasser:
kloakdyrene, hvor urin- og kønsorganer har
fælles udmunding med tarmen;
pungdyrene, der har dobbelt livmoder og som
oftest mangler moderkage; de højere p,
der kun har 1 livmoder, og hvor
moderkage altid forefindes. Denne underklasse
deles igen i insektædere, flagermus,
gumlere, skældyr, hovdyr, rovdyr, hvaler,
gnavere og aber. p kendes fra trias, men
opnår først i tertiærtiden en større
udvikling.
patteglas, apparat til udsugning af
modermælk ved dårlige brystvorter.
patter, pattevorter ei. dievorter, vorteagtige,
hule huddannelser, der med et for hver
pattedyrart karakteristisk antal (ko 4,
ged, får og hoppe 2) optræder på
mælkekirtlerne (yveret) og som tjener til afløb
for mælken. I hver p findes et større
hulrum (et slags reservoir) og på spidsen et
karakteristisk antal fine åbninger. I
p-væggen findes en del glat muskulatur og
desuden en særlig ringformig
lukkemu-skel i den yderste ende af p.
Patterson [’pätarsn], Robert (f. 1891),
USA-politiker. Jurist, dommer;
vice-krigsmin. 1940-45, derpå Stimsons
efter-flg. som krigsmin. 1945-aug. 1947.
pattesygdomme spiller hos malkekvæget
en stor rolle og ikke sjældent skyldes de
ei. medfører yverbetændelser. Hyppige
er sår på patterne opstået som følge af
blæreudslet ei. ved krusning af
pattespid-sen. 1 mælkekammeret ses ofte
sårdannelser, ar, skillevægsdannelser og
vorteagtige nydannelser, p medfører store
vanskeligheder ved malkningen og
kræver derfor særlig behandling.
■Patti, Adelina (1843-1919), sp.-ital.
sangerinde (sopran). Deb. 1859 i New York.
Var sin tids største sangernavn. Optrådte
sidste gang 1914.
Pattinson-processen [’pätinsn-] (opf.
1833 af den eng. metallurg Hugh Lee P.)
går ud på, at smeltet sølvholdigt værkbly
langsomt afkøles, hvorved sølvfrit bly
udkrystalliseres, medens den resterende
sølvrigere smelte (med indtil 1,6% sølv)
kan flyde fra og sølvet udvindes.
Pattinsons hvidt [’pätinsn], basisk
blyklorid (blyoksyklorid), fås ved fældning
af varm blykloridopl. med kalkvand.
Patton [pätn], George S. (1896-1945),
USA-general. Deltog i 1. Verdenskrig;
specialist i krigsførelse m. panservåben.
Kom-mand. 7. USA-armé på Sicilien 1943, 3.
armé ved invasionen i Frankr., bidrog
afgørende til gennembruddet 1944 og
Tyskl.s nederlag 1945. Derpå guvernør i
Bayern, afskediget okt. s. å. efter
udtalelse om, at afnazificeringsarbejdet i
Tyskl. ikke hastede; dræbt v. bilulykke.
Patursson [’pæaturso:n], Joannes
(1866-1946), færøsk politiker og kongsbonde i
Kirkjubøur, 1906-36 formand for
Selvstyrepartiet, derefter for Folkeflokken.
(Portræt sp. 3475).
Pa’tüt ei. Patoot på Nügssuaqs sydside,
3472
3473
3474
Patrontyper.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
