Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Peterhead ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Petersen
Den etiske og rel. kærne i dette 1930ernes
måske vægtigste da. forfatterskab kan
findes i 99 Bemærkninger (1936). (Portr.).
Petersen, Olaf (i. 1891), da. skolemand.
Moderniserede som skoledirektør i
Es-bjærg 1939-47 skolevæsenet der
(individuel underv., selvarbejde,
ungdomsskole, fritidshjem og børnehave,
indførelse af skolepsykolog og -psykiater). 1948
skoledirektør i Kbh.
Petersen, Ove (1830-92), da. arkitekt.
Beslægtet med Meldahl og Klein.
Hovedværk: Hirschsprungs tobaksfabrik (1866,
Kbh.). S. m. V. Dahlerup Det Kgl. Teater
(1872-74).
Petersen, Peter Carl (1863-1945), da.
købmand og legatstifter. Stiftede 1908
A/S Nordisk Kaffe Kompagni, oprettede
1915 Helbredelsesfonden og 1928 P.
Carl Petersens Fond til støtte f.
tuberkuløse samt t. lægevidensk. formål. Sin
ejendom »Skovbakken« i Skovshoved
skænkede han til P. Carl P-s Kollegium
f. med.- og handelsstuderende.
Petersen, Richard (1838-1905), da. præst
og litt.historiker. Folkelige
levnedsskildringer, bl. a. Thomas Kingo og Hans
Samtid (1887) og Jens Baggesen og Sophie
v. Haller (1902).
Petersen, Richard (f. 1894), da.
matematiker. 1937 prof. i mat. ved Polytekn.
Læreanstalt. Funktionsteoretiske arb.
Petersen, Robert Storm, se Storm-P.
Petersen, Sophie (f. 1885), da. geograf.
Siden 1920 lektor v. Nørre Gymnasium.
Har skrevet talr. bøger og art. fra sine
studierejser Jorden over.
Petersen, Thade (f. 1866), da. præst,
slesviger, da. frimenighedspræst i
Haderslev fra 1905; De Sønderjydske
Frimenigheders Historie (1924).
Petersen I’pea-], Thorstein(f. 1899), færøsk
politiker, jurist og bankdirektør. Formand
f. Folkeflokken. Under 2. Verdenskrig i
opposition til de da. myndigheder. No.
konsul fra 1934, generalkonsul fra 1942.
Lagtingsmedl. fra 1940, lagtingsformand
1943-46, folketingsm. fra 1943.
Petersen, Tom (1861-1926), da. maler;
har bl. a. malet og udført raderinger af
byprospekter fra Kbh. m. v.
Petersen, Wilfred (f. 1905), da.
national-soc. Løjtnant 1932, kort tid ledende i
ritmester Lembckes nazistgruppes
Kbh.-afd. Dannede derpå egen gruppe; mod
Frits Clausen. Udgav 1940 det
antisemitiske blad »Stormen«. 1 besættelsens
første år i kontakt m. medl. af da. reg.
(særl. Gunnar Larsen), der ville bruge P
til at svække Clausen; udgav 1941 pjecen
Rene Folk med Rene Hænder m. angreb
på Sehested og Knud Bach. Beskyldt for
andel i jødeforfølgelserne v. angiveri
for at udnytte disse til at lade sin bande
foretage røverier. 1944-45 interneret i
Tyskl. Arresteret 1946, idømt 6 års
fængsel v. byretten 1948, frikendt v.
landsretten 1949 s. m. 3 af sine folk
(hver 20 000 kr. i erstatning).
Petersen, Vilhelm (1830-1913), da.
arkitekt. Elev af Hetsch. 1892-1903 kgl.
byg-ningsinsp., fik 2. præmie i internat, kon-
kurrence om domkirkefacaden i Firenze
1864. Har i Kbh. opf. bl. a. Meteorol.
Institut (1873), Rudolph Berghs Hosp.
(1883-85), Alm. Hosp. (1885-92), Det Kgl.
Videnskabernes Selskabs bygn. (1894-98),
P-s hovedværk (ital. højrenæssance) og i
Middelfart sindssygehospitalet (1889-94).
Petersen-Dalum, Johs. (f. 1887), da.
landbrugsskoleforstander. Søn af Jørgen
Petersen. 1915-20 konsulent og
landbrugslærer. Fra 1920forstanderfor Dalum
landbrugsskole på Fyn. 1929 formand for
De Samv. Landboforeninger i Fyns stift.
Medl. bl. a. af Landbrugsrådet 1930.
Formand for Landbrugets Radioudvalg 1939
og for JStatens Husdyrbrugsudvalg 1944.
Petersen & Poulsens tonefilmsystem
(efter de da. ingeniører Axel Petersen og
Arnold Poulsen), demonstreredes første
gang 1923. Lyden optages som sværtet
bånd med varierende bredde.
Petersens Jomfrukloster, Brødrene,
opr. 1770, tidl. Amagertorv, nu
Larslej-stræde. Bolig for 14 jomfruer af St. Petri
menighed i Kbh.
Petersevangeliet, apokryft ev., groft
legendarisk; kun beretn. om Jesu lidelse
og opstandelse er bevaret.
Petersgård, hovedgård 0 f. Vordingborg,
oprettet 1763. Tilh. fra 1868 etatsråd O.
B. Suhr og hans efterslægt (nu Juel).
Ho-vedbygn. fra 1776-80, fredet i kl. B.
Peterskirken, ital. San Pietro in
Vati-cano, i Rom, katolicismens hovedkirke,
rejst over apostlen Peters grav. Den opr.
P, en 5-skibet basilika fra ca. 326, kendes
fra gl. billeder; den nuv. er grl. 1506 af
Julius 2., indviet 1626. De mægtige mål
(hovedaksernes længde 213 og 137 m,
højden under kuppelen 132 m,
facadebredden 112,5 m) mildnes af gode
proportioner og detailler. De kendteste arkitekter,
der har arb. på P, er Bramante, som
udførte de grundlægg. tegninger
(centralkirke i form af gr. kors) og forestod
opførelsen af midtpartiet indtil sin død
(1514), Michelangelo, som gav
midtkuppelen dens endelige udformning, og
Bernini, hvem interiørernes barokudsmykn.
i hovedsagen skyldes. Bl. P-s 389
statuer fremhæves St. Peters bronzestatue
og bl. pavegravmæler Thorvaldsens over
Pius 7. (111.).
Peterson-Berger [-’bærjar], Wilhelm
(1867-1942), sv. komponist. Operaer
(herimellem Arnijot (1910) og
Domedagsprofe-terna (1919)), 5 symfonier,
orkesterværker, sange m. v.
Peterspenge (efter apostlen Peter, der
anses for den første pave), en
middelalderlig afgift til paven, indført i Engl. ca.
700 og efterh. en trykkende skat, som
ophævedes af Henrik 8. 1533. I Danm.
indført i 11. årh., men ikke betalt efter
1332, i No. og Sv. indtil Reformationen.
P var en penning pr. husstand. De da.
lister over P fra 14. årh. giver vigtige
statistiske oplysn. Fra 1860 en frivillig afgift
fra kat. lande.
Peterssen [’pe:-], Eilif (1852-1928), no.
maler; opr. hist.maler, bl. a. Chr. 2.
Undertegner Torben Oxes Dødsdom (1876), se-
Eilif Peterssen: Hans Heyerdahl.
nere grebet af naturalistiske strømninger
som landskabs- og portrætmaler, bl. a.
Henrik Ibsen og Arne Garborg.
Petersson, Axel (kaldet Döderhultaren)
(1868-1925), sv. billedskærer (fra
Döder-hult sogn i Småland); berømt p. gr. af
sine udtryksfulde træskulpturer, især af
sv. almue.
Pethick-Lawrence [pæöik-’lårans],
Frederick William, (1945) 1. baron of
Peas-lake (f. 1871), brit. politiker.
Samarbejdede m. suffragetterne. I Underhuset
1923-31 og 1935-45 (Labour). Min. f.
Indien og Burma 1945, form. f.
kabinets-delegationen til Indien foråret 1946.
Afløstes apr. 1947 som min. af Lord
Lis-towel p. gr. af de forestående ændringer
i Indiens forhold,
pethi’di’n, farm., d. s. s. dolantin.
Pétiot [pe’tjo], Marcel (1897-1946), fr.
forbryder. Udd. som læge. Henrettet for
drab af 63 mennesker, mest personer, der
søgte ham som læge ei. i tillid til, at han
ledede en organisation til transport af
polit, flygtninge. Hans motiv var i de fl.
tilf. ønsket om at tilegne sig ofrenes
penge ei. smykker,
petit [pe’ti] (fr.), lille; i bogtryk skriftgrad
på 8 punkt. °
peti’tesse (fr. petit lille), bagatel, småtteri,
petitgrainolie [peti’grær;-], en æterisk
olie, der fremst, ved destillation med
vanddamp af bladene, grenene og de
unge frugter af den bitre pomerans,Citrus
bigardia (fr. petit-grain). Anv. i
parfumerier.
petition (lat. petere bede om), begæring,
navnlig i ældre tid om
folkerepræsentationens begæringer til kongen om
ændringer i lovgivningen ei. lign.
Petition of Rights [pi’tijsn av ’raitsj
(eng.), andragende af 1628 fra det eng.
parlament til Karl 1. P krævede
parlamentets samtykke, før skatter og lån
kunne opnås, og at enhver fængslet straks
skulle stilles for en domstol. Godkendt,
men hurtigt overtrådt af Karl.
pe’titio prin’cipii (lat.), logisk fejl
bestående i, at man som præmis anv. den
konklusion, der skulle bevises
(cirkelslutning).
petit-maitre [pati ’mæ:tr] (fr., egl: lille
herre), laps, spradebasse. Under Fronden
anv. om Condés tilhængere,
petit mai [pa’ti ’mai] (fr: lille onde),
anfald af momentan bevidstløshed ved
epilepsi.
Petitot [pati’to], Jean (1607-91),
fr.-schw. emaillemaler. I sine
portrætminiaturer minder han om van Dyck, hvis
protegé han var. Arbejder på Rosenborg
og Frederiksborg.
Petit Parisien, Le [lap’ti pari’zjÆ], fr.
dagblad (upolit.), udk. 1876-1944.
petit point (eng. [’pætipåint], fr: lille
punkt), små, skråtliggende sting syet i
vandrette ei. diagonale rækker, yndet i
Engl. under Stuarterne bl. a. til bogbind,
æsker o. 1. (111. sp. 3523).
petits-fours [pati’fu:r] (fr: små kager),
små, stærkt pyntede konditorkager af
su kkerbrødsde jg.
pe’titum (lat. petere bede), ansøgning.
3520
3521
3522
Peterskirken.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
