Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - pudendum muliebri ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
pudendum muliebri
Pullman
pu’dendum mu’liebri (lat.), ydre
kvindelige kønsorganer.
Pu’dovkin [-dof-], Vsevolod (f. 1895), russ.
filminstruktør. Filmdebut 1925, fra 1932
leder af Statens Kinematografiske
Institut i Moskva. I forening med Eisenstein,
men væsensforsk. fra denne, skaber af
den banebrydende russ. revolutionære
filmkunst, f. eks. »Moderen« (1926), »St.
Petersburgs Sidste Dage« (1927), »Storm
over Asien« (1927). Har udg.
filmteoretiske værker og virket som skuespiller,
bl. a. i sine egne film. (Portræt),
pudring, havebrug, fin og jævn fordeling af
pulverformede midler mod
plantesygdomme og -skadedyr. Pudderblæserne er
lettere og billigere end sprøjter- med
samme arbejdsydelse, og p kræver
mindre arbejde end sprøjtning,
puds, mørtellag anbragt på mure, lofter ei.
gulve for at gøre fladen plan, øge dens
tæthed ei. slidfasthed ei. ændre dens
udseende. Til indvendige væg- og loftflader
er kalkmørtel mest brugt; til gulve
cementmørtel. p på vægge og lofter påføres
i reglen lagvis. Inderst bruges et udkastet
lag, dersom fladen er glat; det betegnes
udkast. Derover kommer grovpuds og
finpuds. Når store flader skal pudses med
cementmørtel, anv. ofte en cementsprøjte.
Glitpuds er p af cementmørtel glittet med
stålbrædt under tilsætn. af cementpulver.
Pudsey [’pädzi], tekstilindustriby i Engl.
V f. Leeds; 30 000 indb. (1948).
Puebla [’pwæßla], hovedstad i den
mexicanske forbundsstat P, 110 km SØ f.
México City; 149 000 indb. (1940).
Tekstilindustri, mange smukke kirker.
Pueblo [’pwæblo, pju’æblo], by i
Colorado, USA, ved Arkansas River; 52 000
indb. (1940). Jern- og stålindustri,
puebloindianere [’pwæblo-, pju’æblo],
indfødte i SV-USA med særegen
pueblo-kultur opkaldt efter deres landsbyer (sp.
pueblo) bestående af fleretages adobehuse
uden vinduer og med indgang fra tagene,
p var majsagerbrugere med
kunstvanding, dygtige pottemagere og vævere,
tilhørte sprogætterne keres, tano, shoshone
og zuni. Lever endnu ret upåvirket af
europ. kultur på reservater i New Mexico
og Arizona,
puelche [’pwæltjæ], indianerfolk med eget
sprog, jægere på Argentinas pampas;
delvis udryddet 1880.
Puente Genil [’pwæntæ fæ’nil], sydsp.
by 110 km V f. Granada; 28 000 indb.
(1940). Hovedindustri: udpresning af
olivenolie.
pue’ri’l (lat. puer dreng), barnlig,
barnagtig.
puer’perium (lat.), barselseng,
puerto f’pwærto] (sp.), havn.
Puerto Barrios [pwærtD ’ßflr:jos],
havneby på Guatemalas caraibiske kyst; ca.
3000 indb. Bananeksport, 3/i af
Guatemalas import.
PuertoCabelio [pwærto ka’ßæjo],
havneby i Venezuela; 23 000 indb. (1941).
Udførsel af kaffe fra Valencia-distrikt.
Puerto de ’Santa Ma’ria [’pwær-],
sydsp. by og havn tæt NØ f. Cådiz;
29 000 indb. (1940). Bet. vinhandel.
Puerto ’Montt [pwær-], havneby i det
sydl. Mellemchile; 44 000 indb. (1940).
Endestation for S-Chiles længdebane.
Puerto Rico [pwærta ’ri:ko(:)], den
østligste af De Store Antiller, adskilt fra
Hai’ti ved Mona Passage. Hovedstad:
San Juan. Øen er et territorium,
tilhørende USA; 8900 km2; 2,1 mill. indb.
(1946), 229 pr. km*. Af indb. er ’U hvide
af spansk herkomst,’/« mulatter og negre.
Sproget er spansk, religionen katolsk.
Øen er opfyldt af en indtil 1132 m h.
bjergryg. Klimaet er tropisk;
sommerregn. N-siden er næsten helt opdyrket
med kun små områder af regnskov,
S-siden har mindre nedbør og er dækket
af chaparral, og markerne kunstvandes.
Landbruget er vigtigste næringsvej og
leverer udførslen: sukker på kystsletten
(825 000 t 1946) tobak, oranger og lidt
kaffe. USA har næsten hele
udenrigshandelen. - USA erobrede 1898 P fra Span.
(Kort se Mellemamerika).
Puerto Rico Graven, Atlanterhavets
dybeste rende (8525 m).
3664
Vsevolod Pudovkin. Aleksandr Pusjkin.
’Pufendorf, Samuel (1632-94), ty. historik,
og retslærd. 1661-67 prof. i Heidelberg.
1677-88 i den sv. konges, derefter i
kurfyrsten af Brandenburgs tjeneste. Hans
De jure naturce et gentium (Om Naturens
og Folkenes Ret) (1672) er en af
natur-retsskolens berømteste fremstillinger og
fik stor bet. for eftertiden. Skrev endv.
om Karl 10. Gustavs krige (1696; sv.
overs. 1913) og om Den Store
Kurfyrstes hist.
puffer (ty.), stødpude; 1) jernbanetekn., den
på jernbanevogne o. 1. anbragte
konstruktionsdel, som skal kunne optage tryk- og
stødkræfterne. I Eur. anv. normalt to p
på hver vognende, i USA, ved
smalspor-baner og ved sporveje anvendes kun een
p, som er bygget sammen med
trækindretningen, den såk. centralp. 2) kern.,
stoffer ei. stofblandinger, der bevirker,
at relativt små tilsætn. af syrer ei. baser
til en vandig opløsning (tilsat en p) ikke
bevirker nogen væsentl. ændring af
surhedsgraden (p h).
pufferbatteri, elektr. batteri, der optager
helt ei. delvis alle stærke belastningsstød,
således at elektricitetsværkets maskiner
får en jævnere belastning. Bruges nu ikke
meget mere.
pufferhøjde ved jernbaner er målet fra
skinneoverkant til puffermidte. For p-s
størrelse gælder internat, bestemmelser.
Pugatjov [-’tjof], Jemeljan I. (ca.
1730-75), russ. donkosak, udgav sig for den
myrdede Peter 3., ledede 1773-74
bondeoprør i Ø-Rusl. Henrettet.
Puget [py’3æ], Pierre (1620-94), fr.
billedhugger, maler og arkitekt. Har udført
billedskærerarbejder til skibe; påvirke-
Pierre Puget: Buste af Ludvig 14.
des senere af Bernini; Milon fra Kroton,
skabt under indflydelse af
Laokoongrup-pen. I Louvre findes reliefferne Alexander
hos Diogenes og Perseus og Andromeda.
Puget Sound [’pju:d3it saund], stærkt
forgrenet fjord i staten Washington,
USA, mod S fra Juan de Fuca Strædet.
Ved P ligger havnebyerne Seattle og
Tacoma.
Puggaard, Christopher (1823-64), da.
geolog; udgav en udførlig beskrivelse af
Møns Klint.
Puggaard, Hans (1788-1866), da.
grosserer. Skabte efter 1813 stor kornforrretn. i
Kbh., siden udvidet til omfattende
Vestindienfart. Ledelsen gik fra ca. 1840 over
til P-s svoger Alfr. Hage. P var knyttet
til nat.lib. kredse (svigerfader til Orla
Lehmann); stiftede store legater.
Puggaardske Legater stiftet af Hans
3665
Puggaard 1863, til opdragelse af børn
under fattige og ulykkel. forh. Kapital
ca. 800 000 kr.
pugi’lisme (lat. pugil nævekæmper),
oldtidens nævefægterkunst; boksekunst.
Puglie [’pulje], ital. navn på Apulien.
P’u-i (P’u-yi) [’phu’ji], som kin. kejser
Hsüan T’ung [xy’an ’thurç] (f. 1906), kin.
kejser 1908-12 under sin fader prins
Ch’un’s formynderskab; styrtet ved
Revolutionen. Blev 1932 af japanerne gjort
til overhoved for Manchukuo, fra 1934
med kejsertitel (under navnet K’ang Té);
afgik 1945.
’püjä [-d3a:] (sanskrit: hyldest), ind.
benævnelse for ofringer af føde, blomster
osv. til guderne.
Puk (eng. Puck), i eng. folketro en ond ånd;
skikkelsen omformet og populariseret af
Shakespeare i »En
Skærsonimernats-drøm«.
pukkel, bueformet ei. mere spids
krumning bagud af rygsøjlens øvre parti,
medfører forandring af hele brystkassen og
nogen abnorm lejring af lunger og hjerte,
p skyldes i alm. vækstforstyrrelser, men
kan være en belastningsdeformitet.
pukkelhval (Me’gaptera longi’mana), ca.
15 m lang finhval m. stort hovede og
lange luffer m. knoldformede udvækster.
Vidt udbredt,
pukkelkvæg, fællesbetegn. for de
sydasiat. okser m. en smal pukkel på
forryggen. Hertil gaur, banteng og gayal.
pukkelokse, d. s. s. zebu.
pukværk (ty. pucken banke), stampeværk,
der anv. i bjergværker til knusning af
malmen.
pül [pu:l], mønt i Afghanistan, = ’/ioo
afghäni.
’Pula, ital. Pola, jugoslav, by på Istriens
S-spids; til 1945 ital. flådestation;
34 000 indb. (1936).
Pul’cheria [-k-], gr. Pulche’ria (399-453),
byzantinsk kejserinde 414-53, regent for
broderen Theodosius 2. Ægtede Marcian,
som blev kejser 450. Forfulgte kætteri,
helgeninde i den ortodokse kirke.
Pulci [’pultfi], Luigi (1432-84), ital.
digter. Hovedværk 11 Morgante Maggiore
(1481; forøget udg. 1483), det første store
kunstepos over middelalderens sagnstof
i ital. litt.
pulci’nella [-tfi-] (ital: lille hanekylling),
fr. polichinel(le),
engelsk punch, listig
tjenerfigur i
commedia dell’arte.
Pulitzer [’pju :litsar],
Joseph (1847-1911),
amer. bladudgiver.
Medskaber af »den
gule presse«,
hovedorgan »New York
World«, indstiftet
den litt. P-pris.
’pulje (fr. poule, egl:
høne), den samlede
indsats i de spil,
hvor indsatsen skal
gøres før spillets
begyndelse;
deltagerhold,
pulk (lapp. pulkke),
lappernes
rensdyr-slædé, der er formet som en båd.
Pulcinella. 1685.
Pulk. (Nationalmuseet).
’Pulkovo observatoriet, russ.
observatorium, grl. 1839, ca. 20 km S f. St.
Petersburg, i det 19. årh. Eur.s største.
Ødelagt under2.Verdenskr. Genopbygges,
pulle, søv., grund, toppet forhøjning på
havbunden,
pullert, sov., fortøjningsbeslag på dækket,
tjener til fastgørelse af skibets
fortøj-ningstrosser.
Pullman [’pulmsn], George M. (1831-97),
amer. fabrikant, grl. 1867 P Car Co. i
Chicago, hvor salon-, spise- o. a. special-
3666
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
