Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - risiko ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Rode
Rodin
Ebbe Rode. Edith Rode.
Rode, Gotfred (1830-78), da.
litt.histori-ker og forfatter. Disputats 1866, især om
Arrebo, nu forældet; varig værdi har
hans kønne børnedigte. Grl. 1874
højskole i Ordrup. Fader til Helge og Ove R.
Rode, Gotfred (1862-1937), da. maler;
landskaber m. kvæg; arb. v. Den Kgl.
Porcelænsfabrik.
Rode, Helge (1870-1937), da. forfatter,
søn af forf. Gotfred R. Typisk repr. for
den retning i 1890erne, som han selv har
kaldt det sjælelige gennembrud, titlen på
et af hans kritiske religiøse skr. (1928), bl.
hvilke i øvr. mærkes Krig og And (1917)
og Pladsen med de Grønne Træer (1924).
Bl. talr. dram. arb. nævnes Grev Bonde
og Hans Hus (1912), Det Store Forlis
(1917) og genforeningsfestspillet Moderen
(1920). Højest står han som lyriker;
digt-saml. som Hvide Blomster (1892), Ariel
(1914) og Den Stille Have (1922) rummer
mystiske oplevelser, men viser også et
stærkt greb om den ydre virkelighed; i
hans undrende betagelse af livet er der
både jubel og angst. (Portræt).
Rode, Ove (1867-1933), da. politiker. Søn
af forf. Gotfred R. 1889-92 red. af
»København«, 1892-1901 redaktionssekr. v.
»Politiken«, redaktør s. st. 1905-13.
Medstifter af Rad. Venstre 1905, bidrog
til at styrte Alberti, folketingsm.
1909-27 (Kalundborg fra 1910). 1913-20
inden-rigsmin., gennemførte under 1.
Verdenskrig statskontrol m. erhvervslivet:
eksportforbud, maksimalpriser, rationering;
tildels under kamp m. Venstre og Kons.
Tog principielt afstand fra uhæmmet
liberalisme. Efter påskekrisen og det rad.
nederlag 1920 betænkelig ved samarb. m.
Soc.dem., rad. ordfører i Folketinget til
1927, gik 1926 mod min. Stauning.
Chef-red. for »Politiken« 1927-33. (Portræt).
Rodebay [’ro:ösbai’] (holl. RooBay
hvilebugt), udsted N f. Jakobshavn, V-Grønl.
God havn, anv. af holl. hvalfangere før
kolonisationen. Grl. 1877.
rodekontor (af rode3)), kontor for
opkrævning af direkte skatter i Kbh. I alt
findes 1948 18 r omfattende 274 roder
(opdelt i ialt 533 områder),
rodemester (af rode3)), fra gl. tid
embedsmand i Kbh. og en del da.
købstæder; opkrævede især de direkte skatter.
Afskaffet 1925.
Rodenbach (flamsk [’ro:d9nba’], fr.
[rodæ’bak]), Georges (1855-98), belg.
forfatter, præget af symbolismen;
impressionist. Lyrik (Le regne du silence
1891), romaner (Bruges-la-morte 1892).
rodenti’cider (lat. rodentia gnavere +
-cid), kem. midler til udryddelse af
gnavere, spec. rotter,
ro’deo (sp. rodear omringe), betegn, for
bil- ei. motorcykleopvisninger, hvor
terrænhindringer, vandgrave o. 1. skal
forceres. Navnet er overtaget fra
cowboy-opvisninger.
’Roderik, sp. Ro’drigo, sidste
vestgoterkonge, 709-11, faldt mod araberne.
Rodez [ro’dæ:sj. sydfr. by; 20 000 indb.
(1946).Tekstilindustri. Rom. ruiner. Smuk
gotisk domkirke,
rodfilt, det tætte væv af fine rodgrene,
som dannes i jordens overflade; både
urte- og træagtige planter har r.
rodfiltsvamp, fællesbetegn. for fl. til dels
ufuldstændigt kendte svampe, der findes
i kulturjorder og her kan gøre stor skade
på dyrkede planter. En alm. r er
kar-toffel-r (Rhizoctonia solani), der
angriber kartoffelknolde,
rodfordærversvamp (Po’lyporus
an’no-sus), art af poresvampe med kork- til
Helge Rode. Ove Rode.
træagtigt frugtlegeme, der fremkommer
på rødderne ei. grænsen ml. disse og
stammen, r, der uden sammenlign, er
den skadeligste svamp i da. skove, findes
især på nåletræer, hvis rødder til sidst
dræbes; derfra kan r-s mycelium trænge
op i stammens indre, hos rødgran 6-8 m
op, og derved omdanne veddet til en
mørkt brun, svampet-trævlet masse.
rodforrådnelse hos planter finder sted,
når jorden er fast og vandrig, således at
rødderne ikke forsynes med den nødv.
iltmængde.
rodfrugter »samlebegreb omfattende forsk,
dyrkede planter m. opsvulmede, saftige
og forholdsvis kulhydratrige mere ei.
mindre underjordiske rødder ei.
stængeldele. T Danm. dyrkes fig. arter:
runkelroer, fodersukkerroer, kålroer, turnips og
gulerødder til foderbrug, sukkerroer og
cikorie til fabriksbrug. I alm. sprogbrug
henregnes kartofler også til
rodfrugtafgrøderne. Med de låve kornpriser i
1880-erne og overgangen til større kreaturhold
er dyrkningen af r blevet mere alm. og
en væs. del af kvægets vinterfoder består
nu af roer. Da roerne giver 2-3 gange så
stort udbytte pr. ha beregnet i
foderværdi som korn og græs, har r en meget
væs. andel i den stærke stigning af
høstudbyttet i de sidste 50-70 år. r dyrkes
med stor rækkeafstand og gnm.
radrensning og hakning sommeren ignm.
bidrager r væs. til markernes renholdelse,
således at arealerne med brak i årenes løb
er indskrænket betydeligt. I årene fra
1880-1946 er arealet med r øget fra 2,2
til 17,2%, medens arealet med brak i
samme årrække er indskrænket fra 8,4
til 0,4% af det saml. landbrugsareal.
Rodfrugtarealets sammensætning i %.
1901 1929 1946
Kartofler.......... 25.5 12.6 19.1
Foderbeder......... 23.6 29.3 31.6
Kålroer............ 12.8 41.7 39.3
Turnips............ 27.5 9.5 1.4
Gulerødder......... 3.2 0.9 0.5
Sukkerroer og cikorie 7.4 6.0 8.1
Arealerne med turnips og gulerødder er
gået stærkt tilbage til fordel for en
udvidelse af arealet med foderbeder og
kålroer. Af arealet med foderbeder er 1946
de 41 % tilsået med runkelroer, 48% med
tørstofrige foderbeder (fodersukkerroer)
og de resterende 11 % med sukkerroer til
foderbrug. Beregnet alene efter
tørstof-udbyttet i roden står sukkerroer og
foderbeder if. artsforsøgene højest i udbytte
på øerne og Østjylland, medens kålroer
bedre tåler de barske klimaforhold i
Nordjylland. Tages roetoppens
foderværdi med i betragtning, har sukkerroer
i alle landsdele givet det største udbytte.
Bederoer (runkelroer, fodersukkerroer og
sukkerroer) trives bedst på god sund
ler-muld i god gødningskraft og giver størst
udbytte i varme somre. Kålroer stiller
derimod ikke så store fordringer til
jordbunden og lykkes bedst i kølige,
nogenlunde regnfulde somre. Som en forsikring
dyrker man derfor ofte både foderbeder
og kålroer. Fordelingen af arealet ml. de
forsk, rodfrugtsorter i Jylland og på
øerne fremgår af flg. tal for 1947:
1000 ha
Øerne Jylland
Runkelroer............. 27 32
Fodersukkerroer........ 32 45
Kålroer................ 43 179
Sukkerroer til foderbrug. 6 16
- fabrik.... 42 2
Når kålroen til trods for, at den i de fleste
egne af landet er bedeformerne
underlegne i udbytte, dyrkes i så stor
udstrækning, skyldes det, at omkostningerne ved
dyrkningen er mindre. Kålroer kan
dyrkes med større planteafstand og kræver
mindre arbejde til udtynding og hakning,
ligesom optagningen let kan udføres med
forholdsvis billige maskiner. Kålroer er
mindre holdbare i forårstiden, men
fod-ringsmæssig anses de i reglen at have
fortrin for bederoer.
I de fleste da. kvægbesætninger udgør
r hovedparten af vinterfoderet og virker
ved deres saftighed særdeles heldigt s. m.
det tørre strå- og kraftfoder. Til heste og
svin kan r (navnlig sukkerroer) også
udgøre en væs. del af foderet og medvirke
til at billiggøre fodringen. Alt efter r-s
tørstofprocent medgår 5-12 kg til 1 F.E.,
idet 1,1 kg roetørstof regnes = 1 F.E.
Proteinindholdet i r er meget lavt
(30-50 g pr. F.E.), hvorfor tilskud af
oliekager ei. a. er nødv., hvis dyrene skal
kunne udnytte r tilfredsstillende.
Kartofler regnes alm. også til r.
rodhals, det sted på en træagtig plante,
hvor stamme og rod går over i hinanden.
Rodhe [’ro:d3], Edvard (f. 1878), sv.
teolog. 1925-48 biskop i Lund; grundige
liturg.-hist. og kirkehist. værker,
rodhugget kaldes en fældet træstamme,
når den er uafkortet forneden,
rodhår, udposninger på rodens
overhuds-celler, rørformede’ med en længde på
0,15-0,80 mm. r-s antal pr. mma er stort,
hos majs f. eks. 425. Ved hj. af r optager
planten vand og salte fra jorden, r findes
kun hos højere planters rødder.
Rodi [’rodi], ital. navn på øen Rhodos.
Rodin [ro’dæ], Auguste (1840-1917), fr.
billedhugger. Elev af Barye og Carrier de
Belleuse. Har som impressionismens
største mester i billedhuggerkunsten haft
skelsættende bet. for eur. skulptur. Tidl.
større arb.: Menneskets Skabelse,
Bronzealderen. Johannes den Døber. Fra 1875
Auguste Rodin: Manden med den
Brækkede Næse.
arb. R på Helvedsporten, som 1900
udstilledes i Paris, men aldrig helt
afsluttedes. Kendt er endv. de opr. stærkt
omstridte monumenter: Borgerne fra Calais
(Calais 1895, eksemplar foran
glyptoteket), Victor Hugo, Balzac og R-s talr.
lidenskabelige udformninger af erotiske
motiver: Kysset, Evigt Forår o. fl. R-s
villa i Meudon og Hotel Biron, Paris, er
nu R-museum; han er rigt repr. på
glyptoteket. R arbejdede med komplicerede
3820
3821
3822
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
