Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - rødskæg ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rørmølle
Raae
fisk. Munden i spidsen af en rørformet
forlængelse. Hertil fløjtefisk, nålefisk,
pibefisk og sneppefisk.
rørmølle, formalingsapparat, der ligner
en kuglemølle, men er længere og maler
til større finhed,
rørorme, fællesbetegn. for forsk,
havbør-steorme, der danner sig rør af dynd,
sandskorn, kalk o. 1. Rørene kan enten ligge
frit på havbunden ei. være fæstet til sten,
skaller, tang o. 1. .
Røros [’rö:ro:s], no. industribygd,
Sør-Trøndelag, 2600 indb. (1946).
Kobber-værk (grl. omkr. 1644).
Rørosbanen, 382 km 1. no. jernbane,
fra Hamar forbi Røros til Støren
(Dovre-banen).
Røros kobberværk, no. bjergværk, grl.
ca. 1644. Malmen er svovlkis med
kobber-kis (21/j-5 % kobber) og magnetkis.
Brydes i fl. gruber (Storvarts Grube,
Muggruben, Kongens Grube, Christianus
SixtusGrubeo. a.). Ved hver større grube
findes opberedningsanstalt.
Udsmeltningen sker i Røros Nu minimal produktion,
rørovn, ovn, hvori opvarmningen sker v.
hj. af vand- ei. dampfyldte
højtryksstål-rør, hvis ene ende rager ind i ovnrummet
og den anden i fyrrummet, der v.
murværk er adskilt fra ovnrummet, r anv.
som bageovne,
rørpost, et rørsystem, hvorigennem man
ved hjælp af trykluft ei. sugning
befordrer hylstre med breve ei. telegrammer
enten indenfor en bygning ei. over
længere distancer (f. eks. anv. i Paris),
rørpresning foregår ved 1) udpresning af
plastisk masse gnm. et
mundstykke; 2) Ehi
hardts metode (fig.i
hvorved stemplet c
drives ned i den glødende
stålblok a, som bringes
til at udfylde matricen
b; 3) oppresning af en
kold ei. glødende
metalrondel til en høj krukke;
4) strækning og
indsnævring af varme
emner fra 2) og 3), der på
en dorn presses gnm.
stadig snævrere
træk-huller.
rørprøvning. Metalrør prøves for styrke
og tæthed ved vand- ei. lufttryk, for
trækstyrke samt for sejghed ved bøjning,
fladtrykning, udvidelse, indsnævring og
bertling; ler- og betonrør prøves for
slidfasthed, porøsitet og tæthed;
asbest-cementrør for styrke og tæthed,
rørpuds, puds anbragt på en flade,
beslået med rørvæv.
-rørsangere (Acro’cephalus), sangfugle.
Fladt næb, afrundet hale. Ruger i rør-
skove o. 1. Hertil alm. r (A scirpaceus) m.
rustbrun overside, samt drossel-r,
kærsanger og sivsanger. Trækfugle,
rør sender, radiosender med elektronrør,
rørskærer, værktøj m. skærehjul til
overskæring af rør.
rør-spidskobling (eng. cap-and-lining),
kobling til samling af metalrør, ligger
inden i de rør, der skal samles, mens
rør-muffekoblingen sidder udenpå,
rørspindere, edderkopper, der foruden et
net spinder et rør til bolig,
rørspurv (Embe’riza ’schoeniclus), brunlig,
sorthovedet værling. Ruger i rør og siv.
Alm. i Danm. Oftest trækfugl,
rørstemmer, i orglet en gruppe stemmer,
hvor tonen frembringes af en metaltunge,
der sættes i svingninger af luftstrømmen.
’Rorstrand [-nd] sv. fajance-og
porcelænsfabrik, grl. 1726 i Sthlm., siden 1925-26
i Göteborg, tilvirkede først »delftisk
porcelæn«, efterlignede senere Wc dg woods
Queens Ware. R fabrikerer nu al slags
keramik og adskillige kunstsager.
rørstøbning kan ske ml. en ydre og en
indre, oftest stående form ei. ved
centrifugalstøbning,
rørsukker ei. sakkarose er et kulhydrat
(disakkarid), C^H-^On, alm. betegnet
som sukker. Findes i mange planter,
væsentligst sukkerrør (deraf betegn.) og
sukkerroer. Hydrolyseres af syrer og
visse enzymer til glukose og fruktose.
(Jfr. sukker),
rørtang, tang m. savtakkede kæber ei. en
kæde til at spænde på rør; anv. ved
ind-og udskruning.
rørtrækning v. fremstilling af metalrør
foregår varmt v. svejsede jernrør, koldt
v. strækning, justering og glatning af i
øvrigt færdige rør.
rørugler (No’nagria), natsommerfugle af
uglernes fam. Larverne i græsstængler og
rør.
’Rø’rup, Viggo (f. 1903), da. maler; medl.
af »Corner«. Landskaber, portrætter
m. m.
rørvagtel (Por’zana por’zana), lille,
oliven-brun, hvidpletttet vandhøne. Hist og her
i Danm. Trækfugl,
rørvalsning anv. v. fremstilling af
metalrør. 1) Jernrør lapsvejses (stykkerne
overlapper hinanden noget) ved glødende at
valses over en dorn. 2) Stål-, kobber- og
bronzerør kan udvalses af en glødende
blok v. Mannesmann-valsning. 3) Korte,
tykke røremner strækkes og indsnævres
v. varmvalsning inden afsluttende
trækning.
’Rørvi’g, da. havneby og badested, 6 km
NØ f. Nykøbing S, 518 indb. (1945).
Færgeforb. med Hundested. Isøre
Ting lå rimeligvis her.
rørværk, orglets tungepiber (også kaldet
rørstemmer),
rørværling, d. s. s. rørspurv,
røse, 1) gravhøj opført af
sammendyngede sten. Alm. på Bornh. og i Sv.-No.,
hovedsagelig fra bronze- og jernalder. 2)
stendynge under vandet; alm. i da.
farvande.
’Röseler-dæk (navnet efter opfinderen,
den ty. arkitekt A. R.), jernbetondæk
med indstøbte R hulsten. Disse er
teglsten med 25 X 25 cm grundflade og
varierende højde,
’røskener (ty. Röschen lille rose),
typografisk ornamenteringsmateriale.
Røsnæs ei. Refsnæs, 15 km 1. halvø på
Sjællands vestkyst ml. Sejerø Bugt og
Kalundborg Fjord. Kysthospital,
røst (nty. riist egl: hvilested) søv., svære
vandrette planker udenbords på sejlskibe
til befæstelse af barduner og vant.
Rö-stenen, sv. runesten med urnord.
indskrift fundet 1919 på gården Rö’s
marker i Bohuslån.
Röster i radio, sv. ugeblad, Radiotjänsts
organ, grl. 1934.
Røsvatn [’rø:s-], No.s trediestørste sø, 191
km2, i Nordland 0 f. Mosjøen.
røveri, if. straffeloven af 1930: 1)
fratagelse ei. aftvingelse af fremmed rørlig
ting, 2) bringe en stjålen ting i sikkerhed,
3) tvinge nogen til en handling ei.
undladelse, der medfører formuetab for den
tvungne ei. nogen, for hvem denne
handler. I alle tre tilf. skal der foreligge anv.
af vold ei. trusel om øjeblikkelig anv. af
sådan, og handlingen skal begås for at
skaffe sig ei. andre uberettiget vinding.
Straffen er fængsel fra 6 måneder til 10
år (ved særlig farligt r 16 år).
Røverne (ty. Die Räuber), drama af
Schiller (1781); grundlag for 2) opera af
Verdi»I Masnadieri«(1847)og 3)operette
af Offenbach, »Les Brigands« (1869).
røversynoden kaldes en i Efesos afholdt
synode (449), hvor striden ml.
nestoria-nere og monofysitter var så heftig, at det
kom til slagsmål, drab o. 1.
rå, hun af rådyr.
rå, flertal ræer, søv., rundholt, der
ophænges vandret på mast ei. stang og bærer et
firkantet sejl: råsejl,
råbalance, uddrag af hovedbogen
indeholdende de enkelte hovedbogskonti samt
summerne af de beløb, som er debiteret og
krediteret på hver af disse. Til r hører evt.
en saldobalance, der angiver saldoen på
hver enkelt konto.
Råbjærg Mile, 41 m h. mile, 14 km SV f.
Råbåndsknob.
Skagen. R er i stadig bevægelse (ca. 8 m
årlig mod 0). Fredet. (111. sp. 3907).
råbuk, han af rådyr,
råbånd, søv., bændsel, hvormed et råsejl
er najet til sin rå.
råbåndsknob, søv., den mest anvendte
knude,
råd, i off. administra- ,
tion oftest en
kollegial forsamling, der
med bistand af et
direktorat ei. sekretariat udøver visse
ad-min. beføjelser (f. eks. Priskontrolr).
Raada’l fro-], Erik (1905-41), da. maler;
medl. af »Corner«; landskabs- og bybil),
fra Midt-Jyll.
Rådgivende Ingeniører, Foreningen
af, (fork. FRI), stiftet 1904,
sammenslutning inden for Da. Ingeniørforening. Som
medlemmer optages civilingeniører med
mindst 5 års praksis, mindst 2 år som
rådgivende ingeniør,
rådhus, en bys kommunale
administra-tionsbygn., der tillige kan indeholde
kontorer for politi og dommer (råd- og
domhus).
rådhusrätt, i Sverige underret i købstad
m. egen jurisdiktion,
rådhusvin (Partheno’cissus tricuspi’tata),
en art vildvin.
rådighed, stillet til, er en tjenestemand
(især officer), der er ophørt med at være i
aktiv tjeneste uden at være afskediget ei.
sat på ventepenge,
rådmand, siden middelalderen betegn, for
et medl. af byrådet i en da. købstad. Opr.
fandtes i reglen 12-r i hver købstad,
senere sank antallet bet., og under
enevælden fandtes der i mange byer ingen r, i
de øvr. kun 2. I de seneste år er r
genoptaget som betegnelse for medl. af den
magistrat, byrådet kan vælge ml. sine medl.
rådnekammer, del af emscherbrønd.
rådnetank, del af spilde
vandrensningsanlæg. r-s funktion er d. s. s.
rådnekamme-rets i en emscherbrønd.
rådplanter, planter, der lever på
rådnende, organiske stoffer, d. s. s. saprofytter,
rådsherre, ty. ratsherr [’ra:ts-], kaldtes
rådmændene i Tyskl..
rådskimmelsvampe kaldes alle til fam.
Muco’raceae hørende svampe; hertil bl.
a. almindelig mug>(Mucor mucedo),
der findes på alle mulige, henrådnende
stoffer.
rådspensionær, i 16. o’g 17. årh. titel for
statssekretær, der ledede provinsen
Hollands stænderforsamling og således p. gr.
af Hollands overmagt i nederl. republik,
blev Nederl.s egl. førsteminister,
rådsrepublik, anden betegn, for
sovjetrepublik.
rådstol, talerens stol, den gyldne stol ei.
skæbnestolen, i nord. rel. kult det kultiske
forsæde, hvorfra proklamationer og
recitationer fandt sted.
rådstue, gl. betegn, for råd- og domhus,
rådstueplakat, en af magistraten i Kbh.
udstedt bekendtgørelse,
rådstueret, 1) den siden middelalderen
i de da. købstæder bestående domstol,
som beklædtes af byrådet. Ophævedes
1805. 2) rådstu(vu)rätt, alm: rådhusrätt,
sv. underret i byerne.
Rådvad [’rD(ö)-], forstadsbebyggelse til
Kbh. vedMølleåen. Knivfabrik, grl. 1767.
rådyr (Ca’preolus ca’preolus), lille hjort.
Hannens gevir
opadrettet, som
regel tregrenet.
Sommerdragten
brunrød,
vinterdragten grålig.
Lammene (1-2)
fødes i maj. Alm.
i Danm.
Raae [rå’], Ellen
(f. 1885), da. for
fatterinde.
Debuterede 1938 med
romanen Den
Anden Kind, der
ligesom fl. flg.,
bl. a. De Golde
Drømmere (1944),
rummer besk
livserfaring og
kultiveret stilkunst.
3904
3905
3906
Rålam.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
