Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - San Remo ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sardin
Sarti
Lydiens hovedstad. Erobret af perserne
546 f. Kr. Ødelagt af mongolerne 1402
e. Kr. Amer. udgravninger,
sar’di’n (ital. sardine fra Sardinien), 1)
(Clupea pilchardus), indtil 25 cm 1.
storskællet sildefisk i Middelhavet og v.
SV-Eur.s kyst. Sælges saltet, marineret ei.
nedlagt i olie; 2) handelsbetegn. for
brisling nedlagt i olie ei. tomat.
Sar’di’nien, ital. Sardegna, ital. ø og
landsdel; 24 100 km2; 1 196 000 indb.
(1947). Overvejende bjergland (Monti del
Gennargentu, 1834 m). Tværs gnm.
SV-S til dels sumpet lavland. Klimaet er
subtrop. med vinterregn. Vegetationen
overvejende maki. Bl. a. dyrkes hvede, vin,
oliven, appelsiner og citroner. I det indre
holdes mange får. Minedriften omfatter
bl. a. malme af jern, bly, zink, kobber,
sølvog antimon. Befolkningen, sarderne,
taler sardisk. - Historie. S var karthagisk
interessesfære til 240-238 f. Kr., da Rom
gjorde S til provins s. m. Corsica. Kom
534 e. Kr. fra vandalerne til Byzans, i
8. årh. besat af saracener. Erobret ved
korstog af Pisa 1005-22, stod i flg. tid
skiftevis under Pisa og Genova, til tider
under egne konger, efter 1296 erobret af
Aragonien. Under Spanien til 1713, under
Østrig til 1720, da S tilfaldt hertugen af
Savoyen, der tog titel konge af S.
Indlemmedes i Ital. 1861. - Evakueredes af
tyskerne sept. 1943. (Kort se Italien).
Sardinien, kongeriget, opstod 1720,
da hertugen af Savoyen fik øen S fra
Østrig i bytte mod Sicilien. Omfattede
foruden S Piemonte, Nizza og Savoyen;
1798 indlemmet i Frankr., genoprettedes
1815 og fik Genova. Kong Karl Albert
(1831-49) gik i liberal retning og stillede
sig 1848—49 i spidsen for frihedskampen
mod Østr., men blev slået. Sønnen Viktor
Emanuel 2. bevarede den frie forfatn.;
Cavour, førstemin. 1852-61, allierede S
med Frankr., opnåede 1859 Østr.s
nederlag og 1860-61 Ital.s forening under
huset Savoyen,
sar’do’nisk (gr., uvis opr.), krampagtig,
bitter og spottende; s smil; i medicinen
d. s. s. risus sardonicus.
sar’donyks (efter byen Sardes + gr. önyks
en slags ædelsten), brun- og hvidstribet
agat, smykkesten (Indien, Arab. o. a. st.).
Sardou [sar’du], Victorien (1831-1908), fr.
dram. forfatter, skrev talrige
behændige skuespil, der fik publikumssucces,
som Mme Sans-Géne (1893; da. 1895-96).
’Sarekfjällen, sv. fjeldparti, Lappland,
ml. Stora og Lilla Lule älv; højeste
punkt: Sarektjåkko (2090 m). Ca.
50 gletschere. Størstedelen af S falder på
de to nationalparker: Sareksog Stora
Sjö-fallets (1500 km2).
Sa’repta ei. Za’repta, by i Fønikien, hvor
profeten Elias en tid opholdt sig hos en
fattig enke (1. Kg. 17, 9 ff.),
sa’repta-sennep (Sarepta, nu:
Krasnoar-mejsk, by v. Volga, Sovj.) fås af ’Brassica
’juncea, urt af korsblomstfam. Dyrkes i
Ml.- og S-Eur.
Sar’fatti, Margherita (1886-1944), ital.
forfatterinde og journalist. Skrev om
kunst, men blev især kendt for sin bog
om Mussolini: Dux (1926).
sar’gassofisk (Ptero’phryne ’histrio), lille
tudsefisk, lever i Sargassohavets drivende
tangmasser.
Sar’gassohavet (portug. sargaço søgræs),
del af det nordl. Atlanterhav N f.
vendekredsen. Uden strøm, men omgivet af
Golfstrøm, Canariske Strøm, Nordl.
Passatdrift og Antilstrøm. Vandet er varmt,
salt, klart, pletvis dækket af drivende
tang (Sargassum) med ejendommeligt
dyreliv. Yngleplads i de dybere vandlag
for den eur. ål.
sar’gassotang (Sar’gassum), slægt af
brunalger fra trop. og subtrop, kyster,
mange fasthæftede på lavere bund, endv.
en del arter, som v. hj. af luftblærer
flyder frit i havet, danner udstrakte
tangmasser i Sargassohavet.
Sargent [’s«rd33nt], John Singer
(1856-1925), amer. maler. Virksom i London;
især værdsat som portrætmaler. Fresker
i bibl. i Boston.
Sargent [’sa:d33nt], Malcolm (f. 1895),
eng. kapelmester og komponist.
’Sargon (assyr.-babyl. Sharrukin kongen er
ret), navn på fl. konger i Mesopotamien. 1)
Sargon af Akkad (ca. 2300 f. Kr.), grl.
i Mesopotamiens sumeriske periode det
akkadiske dynasti. I senere hist. kendt
som urtidskonge; nu kendes afskr. af S-s
egneindskr. 2) Sargon 2. (8. årh. f. Kr.),
konge af Assyrien. Omkr. hans
tiltrædelse (721 f. Kr.) faldt Samaria.
Langvarig kamp mod Merodak-Baladan i
Ba-bylonien; derefter konge her. Udførlig og
fremragende indskr. om felttog i
Armenien. Erobrede Karkemish. Grl.
hovedstaden Sargonsborg.
Sargonsborg, assyr. by ca. 35 km NØ f.
Ninive, hovedstad under Sargon 2., S-s
grundlægger, i hvis regeringstid den
havde en kortvarig blomstring.
Sarine [sa’rin], fr. navn på floden Saane,
Schweiz.
sa’rissa, gr. fodfolkslanse; stød våben med
svær od og ca. 7 m 1. stage,
sar’kasme (gr. sdrkdzein sønderrive kød),
spydighed, hån, spot.
sarko- (gr. sårks kød), kød-,
sarko’fa’g(sarko- + -fag), opr. navn på en
hurtigt ligfortærende alunskifer, hvoraf
man lavede ligkister. Senere betegn, for
kunstn. ligkister af solidt materiale, ofte
prydede med skulpturarbejde.
sar’kom (sarko- + -om) udgør ca. 10%
af alle ondartede svulster, s kan optræde
i alle organer hos mennesker og dyr. Viser
sig som hvidgule, knudeformede ei. flade
dannelser, ofte af bet. dimensioner. Nogle
s indeholder brusk ei. knoglevæv, andre
er bløde og indeholder slim. s består af
regelløst lejrede celler af forsk, form, og
man skelner ml. bl. a. rundcelle-, tencelle-,
fibro-, melano-og kæmpecelle-s. Melano-s
er stærkt pigmenteret og særlig ondartet,
s optræder i enhver alder og kan
forekomme medfødt. Årsagen til s er ukendt,
men læsioner anses for at kunne bidrage
til udviklingen af s. Dyriske parasitter
kan vistnok spille en rolle. Hos høns er
fundet det såk. Peyton Rous s, der er
infektiøst.
sarkospo’ri’dier (sarko- + nylat.
spori-dium et lille frø), flerkernede, langstrakte
sporozoer. Snylter i muskulaturen hos
hvirveldyr, navnlig hos svinet,
sar’ma’ter, nomadefolk i S-Rusl. omkr.
Kr. f.
Sarment [sar’md], Jean (f. 1896), fr. dram.
forfatter, har vakt interesse ved skuespil
som La couronne de carton (1920) og Le
plancher des vaches (1931) med deres
blanding af ironi og følsomhed.
Sär’näth, ind. by 6 km N f. Benares, hvor
Buddha for første gang forkyndte sin
lære. Ruinfund af buddh. templer.
’Saron, hebr. Hash Shårön, kystsletten ml.
Karmels Bjerg og Jaffa i Palæstina;
tætbefolket, velvandet og veldyrket.
sa’rong [-’roij], malajisk klædningsstykke
Malajiske kvinder iført sarong.
for begge køn: et firkantet stykke tøj,
der vikles om livet som et skørt.
Sa’ro’niske Bugt, gr. Sarönikös Kölpos,
bugten S f. Athen ml. Attika og
NØ-Peloponnes med øerne Salamis og Aigina.
’saros-periode (gr., fra assyr.-babyl.
shäru en månecyklus af best. længde),
en periode på 18 år og 11 dage, efter
hvilken sol- og måneformørkelser (med
enkelte undtagelser) gentager sig gnm.
tidsrum på 1000-1400 år.
Saroyan [s3’ro:jan], William (f. 1908),
amer. forfatter af armenisk afstamning,
humorist og naiv livsdyrker. Talr.
novellesamlinger, bl. a. My Name is Aram
(1940, da. 1942), og skuespil, bl. a. The
William Saroyan. Jean-Paul Sartre.
Time of Your Life (1939, da. Livet er jo
Dejligt 1942). Desuden romanen The
Human Comedy (1943; opr. skrevet som
filmmanuskript). (Portræt).
S arp, Gerda Ploug (f. 1881), da. tegnerske.
Siden 1915 v. »Berl. Tid.«; bogill.
’Sarpen, alm. brugt navn på Sarpsfossen.
’Sarpi, Paolo (1552-1623), ital. munk,
forsvarede sin fødeby Venezia mod pavens
overgreb og interdikt. Kritiserede i et
værk om Tridentinerkonciliet skarpt
pavedømmet.
’Sarpsborg [-bårg], no. købstad, Østfold,
ved Sarpsfossen; 13 000 indb. (1946).
Park med Borregårds herresæde. Bet.
industri, især træforædling. Stor udførsel
af cellulose, papir, tømmer m. m. Station
på Østfoldbanen. - S er under navn af
Borg opvokset omkr. en af Olav den
Hellige 1016 anlagt kongsgård, fik i 13. årh.
navnet S; 1567 afbrændt af svenskerne.
Atter købstad 1839.
’Sarpsfossen ei. ’Sarpen, 22 m h. no.
vandfald i Glomma ved Sarpsborg,
udbygget 1897-98 (66 000 kW).
Sarraut [sa’ro], Albert (f. 1872), fr.
politiker. Socialradikal, guvernør i Indokina
1911-14; regeringschef 1930-31, 1933;
ledede jan.-juni 1936 svag centrumsreg.,
der ikke hindrede Hitler i at besætte
Rhinlandet marts s. å.
Sarraut [sa’ro], Maurice (1869-1943), fr.
politiker, broder til Albert S; radikal;
red. af »Dépéche de Toulouse«.
Sarre [sa:r], fr. navn på Saar.
Sarrebourg [sar’bu:r], ty. Saarburg, by
i NØ-Frankr., dept. Moselle, ved Sarre
10 000 indb. (1936); industricentrum.
Sarrebruck [sar’bryk], fr. navn på
Saar-brücken.
Sarreguemines [sargs’min], ty.
Saarge-münd, fr. by nær ty. grænse; 13 000 indb.
(1946). Porcelæns-, metal- og
tekstilindustri.
Sarrelouis [sar’lwi], fr. navn på
Saar-lautern.
sarruso’fo’n, blæseinstrument af
saxofontypen. Opfundet af den fr. dirigent Sarrus
1863. Findes i 6 størrelser fra sopran til
kontrabas (den mest anv.).
Sars, Johan Ernst Welhaven (1835-1917),
no. historiker, søn afM. S. Udg. 1873-91
Udsigt over d. No. Hist., hvor S
fremhævede, at der kulturelt og folkeligt
havde bestået en no. nation i
dansketiden. Modstander af skandinavisme;
fremstillede i samlingsværket »Norges
Hist.« tiden 1814-1905.
Sars, GeorgOssian (1837-1927), no. zoolog,
søn afM. S. Prof. i Oslo 1871-1918.
Fremragende specialist i krebsdyr.
Sars, Michael (1805-69), no. zoolog. Opr.
præst, 1854 prof. i Oslo. Arbejder over d.
no. havfauna.
sarsapa’rille (sp. zarza tomebusk +
par i l la ung vinstok) (’Smilax), slægt af
konvalfam., trop. Amer. Udtræk af
jordstænglen havde tidl. med. anv. mod
syfilis.
sarse’net (eng., af saracener), d. s. s.
gau-freret jaconet.
Sårt, nuv. navn på oldtidsbyen Sardes i
Lilleasien.
’sarter, tyrkisktalende by- og oasefolk i
Turan, fremgået ved blanding af europide
og mongolide raceelementer.
Sarthe [sårt], 1) 280 km 1. flod i
NV-Frankr.; danner s. m. Mayenne
Loire-bifloden Maine; 2) fr. dept. omkr. 1);
6245 km2; 412 000 indb. (1946).
Agerbrug, frugt- og vinavl. Hovedstad: Le
Mans.
’Sarti, Giuseppe (1729-1802), ital. kom-
39ÖI
3962
3963
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
