Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social-Demokratiske Ungdom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Social-Demokratiske Ungdom
socialstatistik
i samarb. m. Radikale 1929-40. Fik
1935 46% af stemmerne, lidt tilbage
1939; mistede v. valg 1945 ca. 1/i af sine
stemmer t. kommunisterne, men
genvandt en del af tabet 1947, da s fik
834 000 stemmer (40% af alle) (57
folketingsmandater) og dannede reg. under
Hedtoft. Partiorganisationen
»Socialdemokratisk Forbund« står i nøje samarb.
m. ledelsen af De Samvirkende Fagforb.
I No. beg. s ca. 1880; Det No.
Arbejderparti, grl. 1887, gik skarpere frem end
da. s, 1919-23 i 3. Internationale. 1935
til magten (Nygaardsvold), fik 1945 ca.
40 % af stemmerne, fastholdt regeringen
under Gerhardsen. Jfr. Arbeiderparti,
Norske. - I Sv. beg. s i 1880erne; Sv.s
Soc.dem. Arbejderparti (SAP), grl. 1889,
gik stærkt frem efter demokr.
valgreformer 1909, til 1925 ledet af Branting.
Samarbejdede under 1. Verdenskrig m.
sv. liberale, deltog i Edéns min. 1917-20.
Yderligtgående brød ud efter 1917
(Venstresocialister, fra 1921 kommunister;
dele vendte tilbage til s 1921, 1926, 1938).
Dannede fl. gange reg. 1920-26, ledende
under Per Albin Hansson som reg.parti
1932-36; fra 1936 i samarb. m.
Bonde-forb., 1939-45 samlingsreg., derpå rent
soc.dem. min. Gik, i modsætn. til tidl.
opfatt., fra 1936 ind for stærkt forsvar.
Fik 1937 absolut flertal i Andetkammer,
der tabtes 1948 trods stemmefremgang
(1 702 000 stemmer; 112 af kamrets 230
mandater). 1946 blev Erlander
regeringschef. - I Fini. gik s stærkt frem efter ca.
1900, svækkedes ved borgerkrigen 1918;
blev 1933 største rigdagssparti, fra 1937
med i reg. (Tanner). Gik stærkt tilbage
v. valg 1945 (50 af 200 mandater, tab på
35), dannede efter valgsejr 1948 (55
mandater) min. under Fagerholm. - I Island
fik s ved valg 1946 12 000 st. (9
mandater af i alt 52 altingsmandater, 2 vundet);
de kommunistisk indstillede socialister
fik 13 000 (10 mandater, uændret).
Social-Demokratiske Ungdom,
Danmarks (fork. DSU), grl. 1920 efter
sprængn. af Soc.dem. Ungdomsforbund
(kommunist.-soc.dem. konflikt), arbejder
for ungdommens tilslutn. til Soc.dem.s
program; ledes af de unge selv, i nøje
tilslutn. til partiet. Medlemsblad »Rød
Ungdom«. 357 afd. m. ca. 29 600 medl.
(juli. 1949).
sociale boligselskaber ei. almennyttige
boligselskaber, boligselskaber og
-foreninger, der opfører og admin.
boligejendomme, ikke som forretningsvirksomhed (for
at opnå et overskud), men for at
tilvejebringe billige og gode boliger for den
jævnt stillede befolkning, s kan være
selvejende institutioner, andelsselskaber
ei. bolig-aktieselskaber. Der findes i Danm.
(pr. 1.1. 1948) ca. 300 s; tilsammen har
de opført ca. 33 000 lejligheder. De er
sammensluttet i Fællesorganisationen af
Almennyttige Boligselskaber. Siden 1938
modtager s omfattende offentl. støtte,
fortrinsvis i form af billige statslån, mod
at være underkastet offentl. kontrol.
Overskudet skal, bortset fra beskeden
for-rentn. af evt. medlemsandele, lejerindskud
og aktiekapital gå til byggefondet, hvis
midler skal anv. til nyt boligbygg. ei.
modernisering af bestående. De største da. s
ér A.A.B., Arb. Koop. Byggeforen.,
Foreningen Socialt Boligbyggeri, Samvirk.
Boligselsk. A/S og Dansk Almennyttigt
Boligselskab af 1942.
Sociale Skole i Kbh., grl. 1937,
varetager uddannelsen af socialrådgivere.
Uddannelsen, der er toårig, omfatter dels
teoretisk undervisn., dels praktik på forsk,
soc. institutioner.
sociale udvalg vælges af
kommunalbestyrelsen bl. dens medl. t. varetagelse af
den soc. admin. I Kbh. varetager
magistraten de s-s opgaver.
socialforsikring, gængs betegn, for
sociallovgivningens forsikringsordninger,
isaer folke-, arbejdsløsheds- og
ulykkesforsikring.
socialhjælp, populær betegn, for
særhjælp, kommunehjælp ei. fattighjælp.
sociali’se’ring, i dagl. tale - jævnsides
med nationalisering — enhver overførelse
af produktionsmidler fra privat til offentl.
88* 4183
eje, f. eks. statsovertagelse af jernbaner,
kommunal overtagelse af vand-, gas og
elektricitetsværker. I egl. forstand er s
ophævelse af den private ejendomsret til
produktionsmidlerne til fordel for
samfundet med det formål at erstatte den
fri konkurrences planløse produktion
med en af samfunds-organer fastlagt
planmæssig prod. Dette er hidtil kun
gennemført i Sovj.
socia’lisme (lat. socius fælle) betegner
dels en samfundsorden uden udbytning
og klassedeling, dels forsk, bevægelser,
der stræber i den retning. I marxistisk
sprogbrug anv. s specielt om det
klasse-løse samfunds 1. fase, hvor aflønning i
hovedsagen sker efter ydelse i st. f. efter
behov, modsat 2. fase (kommunismen).
Socialistiske (kommunistiske) tanker kan
spores langt tilbage, men først fra beg. af
19. årh. blev s den alm. betegn, for
bestræbelser for at afløse den kapitalistiske
samfundsform med en ny med færre
økon. modsætninger. På den tid havde
de store utopister (Saint-Simon, Fourier,
Owen) lagt grunden for en mere systemat.
udvikl, af socialist, ideer ved deres
indgående kritik af det kapitalist, samf. i
forb. med naturretlige ideer om et
retfærdigere samf. Fra midten af 19. årh.
videreførtes s afMarx og Engels udfra en
materialistisk filosofi og på basis af en
vidensk. analyse af kapitalismens
udviklingstendenser, idet de hævdede, at
klassekampen ml. borgerskab og
arbejderklasse ville føre frem til kapitalismens
omvæltning og samfundets påflg.
overtagelse af ejendomsretten til
produktionsmidler i et socialistisk samfund. Denne
s er senere udviklet i to retn.: en moderat
(revisionisme, reformisme), som på en
række punkter forkaster Marx’ teorier og
og regner med en fredelig og gradvis
omdannelse af det kapitalist, samf. hen mod
s - denne opfattelse er opr. fremhævet
omkr. 1900 af den ty. soc.dem. Bernstein
og ligger nu til grund for de fl. soc.dem.
partier - og en revolutionær, som under
ledelse af Lenin og senere Stalin har
uddybet teorierne om klassekampens
skærpelse under imperialismen og om samf.s
omvæltning og den påflg. opbygn. af et
socialist, samf. - denne opf. ligger til
grund for de kommunist, partier.
Også andre bevægelser end de af Marx
inspirerede betegnes til tider s, således
kristelig s, der på religiøst-moralsk
grundlag og med forkastelse af
klassekamps-teorien vil afskaffe samfundsonderne
inden for det bestående samf.s rammer, og
kateder-s o. 1. rent socialreformatoriske
bevægelser på borgerligt grundlag,
socia’list (lat. socius kammerat),
tilhænger af socialismen.
Socia’listen, 1) da. soc.dem. blad,
1871-72 ugeblad, derefter dagblad til 1874, da
det afløstes af Social-Demokraten. 2) da.
soc.dem. tidsskrift, grl. 1903; 1947
navneforandring til Verdens Gang.
Socialistiske Enhedsparti, Tysklands
(ty. fork. SED), ty. polit, parti, dannet
juli 1946 v. sammenslutn. af
kommunister og soc.dem. i sovj. zone. Vakte
skarp protest fra de øvr. Allierede, der
hævdede, at Sovj. havde lagt pres på
soc.dem., og fra ty. soc.dem. i vestl.
zoner. Vandt v. valg okt. 1946 flertal i
sovj. zone, derimod ikke i Berlin. Bl de
ledende: Wilh. Pieck, W. IJIbricht
(kommunister) og Grotewoh! ’’f c.dem.).
socialistiske partier, i fl. lande, såledfes
Frankr. og Ital., partier, hvis program
og politik i hovedsagen svarer til
socialdemokratiets i andre lanae. I Isl. er s
betegn, for parti m. kommunistisk
indstilling. Jfr. Socialistiske Enhedsparti,
socialistisk realisme, en off. afMaksim
Gorkij på forfatterkongressen 1934 i
Moskva knæsat betegn, for den litt.
retning, som efter tildels bitre kampe ml.
de stærkt aggressive proletariske forf., der
var begyndt at dukke op, og deres
ikke-proletariske, men litt. skolede kolleger,
der var optaget af form og eksperiment,
blev proklameret som et udtømmende
udtryk for den stabiliserede sovj.
mentalitet. Medens denne retning i alm.
ignorerer Dostojevskij-traditionen med dens
4184
subtile psykol. teknik, dyrker den
bevidst Tolstoj-traditionen og dens jævnt
fortællende og reproducerende stil, idet
den dog i stedet for Tolstojs hist. og
klassemæssigt betingede kritiske pessimisme
sætter sovj. virkelighed, optimisme og
heroisme og ser sin hovedopgave i at
opdrage læserne til en socialistisk
livsanskuelse.
socialkontor, kontor til admin. af d.
offentl. forsorg; findes i hver købstad og
større landkommuner.
sociallovgivning, i videste forstand al
lovgivn. med socialpolit. indslag, i Danm.
i alm. dog den lovgivn., der admin. af
arbejdsmin. og socialmin., bl. a.
fabriks-lov, lov om børn og unge menneskers
arbejde o. a. arbejderbeskyttelseslove,
med-hjælperlov, lærlingelov, funktionærlov og
ferielov, lov om den faste voldgiftsret og
lov om mægling i arbejdsstridigheder, lov
om arbejdsanvisn. og
arbejdsløshedsforsikring, lov om offentl. forsorg, lov om
folkeforsikring og lov om ulykkesforsikr.
samt beskæftigelseslovene.
sociallæge, læge der virker som med. og
psykiatrisk rådgiver for et socialkontor.
1. s i Danm. ansat i Århus 1948.
Socialministeriet, udskilt fra
Indenrigs-min. 1924-26 samt siden 1929; forbereder
og gennemfører de soc. love. 1942-45
samt fra 1947 er fra S udskilt et
arbejdsmin. Under S sorterer bl. a. direktoraterne
for sygekassevæsenet,
ulykkesforsikringen, samt fabriktilsynet.
socialpolitik, de foranstaltninger af
hygiejnisk, pædagogisk, organisatorisk og
indtægtsregulerende art, som det offentl.
søger gennemført for at afbøde de
uheldige virkninger af den frie
indtægtsdan-nelse; også læren herom, s er opstået af
19. årh.s arbejderpolitik, der ville sikre
industriarbejderklassen mod materiel og
åndelig forarmelse. Siden er alle
samfundsgrupper, der er stillet på et tilsv. økon.
niveau, medtaget, og samtidig er kredsen
af foranstaltn. udvidet bet. ud over de
forsikringsordninger, der var
arbejderpolitikkens vigtigste indsats, ligesom nye
motiver, f. eks. det familiepolit., er
kommet til. Ved s i snævreste forstand må nu
forstås de foranstaltn.t der beskæftiger
sig med arbejdsret, arbejderbeskyttelse,
beskæftigelsen, soc. forsikring og offentl.
forsorg, men det socialpolit. element
spiller en voksende rolle inden for f. eks.
boligvæsen, beskatning, sundhedsvæsen,
skolevæsen og erhvervslivets regulering.
Socialpolitisk Forening, social
oplys-ningsforening, grl. 1946 ved omdannelse
af Dansk Forening for Social Oplysning
og Det Sociale Sekretariat.
socialpsykologi, gren af psykologien,
omhandler de psyk. betingelser for og
virkningen af samfundsliv.
Socialreformen, fire love af 20. 5. 1933,
som afløste ca. 55 forsorgs- og
forsikrings-love, der stammede fra forsk, trin på den
socialpolit. udvikling, og dannede et
meget uensartet og uoverskueligt system.
Grundtankerne i S, som byggede på
K. K. Steinckes arbejde, var: 1)
systematisering og rationalisering af admin. og
regelopbygning; 2) klar afgrænsn. af
forsorg fra forsikring; 3) retfærdigere
udgiftsfordeling ml. de forsk, offentl. kasser;
4) videst mulig anv. af retsprincippet
gnm. forsikringsordninger
(folkeforsik-ringsloven, der omhandler syge- og
invalideforsikring og aldersrente,
ulykkesforsikringsloven og arbejd
lushedsforsik-ringsloven); 5) hjælp efter forsorgsloven
til alle, der er i trang og ikke har sikret sig
forsikringshjælp; 6) kun i undtagelsestilf.
får hjælpen fattighjælpsvirkninger. Lovene
er senere gentagne gange ændret, dog
uden brud på principperne fra 1933.
socialrådgiver, soc. udd. person, der
varetager institutionsopgaver, der kræ-’
ver nøje personlig kontakt m.
hjælpsø-gende. Siden beg. af 1920rne ’indes s
ved hospitalerne af h. t. fjernelsen af evt.
soc. hindringer for patienters helbredelse.
Også ved mødrehjælp, arbejdsanvisn.,
politi, børneværn, særforsorg osv. findes
s. Uddannes nu på Den Sociale Skole.
Antal s 1949: 191.
socialstatistik, talmæssige opgørelser
4185
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
