Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Social-Demokratiske Ungdom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Soke of Peterborough
solennitet
dels med Osiris; afbildes gerne som en
siddende falk med halvt udbredte vinger.
Soke of Peterborough [’souk av [-’pi:to-bro],-] {+’pi:to-
bro],+} den nordøstl. del af det eng.
grevskab Northamptonshire.
sokkel (lat. socculus lille tøffel), nederste
bærende del af bygn. ei. fodstykke for
statue, maskine ei. andet.
Sokol [’sokol] (cech: falk), cechisk
ungdomsorganisation. Stiftet 1862 som
gymnastikforeninger af Miroslav Tyr5
(1832-84), udvikledes til stor national
ungdomsforening, der i væsentlig grad
underbyggede den dechoslovakkiske ståt
efter 1918. Efterlignet i Jugoslavien.
Sokolnikov [sa’kolnikof], Grigorij (egl.
Briliant) (f. 1888), sovj. politiker. Jøde.
Bolsjevik fra 1905, forvist til Sibirien,
men flygtede til udlandet. Ledede efter
1917 nationaliseringen af bankerne,
organiserede sovjetstyret i Turkestan,
underskrev Brest-Litovsk-freden.
Stabiliserede som folkekommissær for
finanserne 1922-26 valutaen. Gesandt i London
1929-32, fra 1933
vice-udenrigskommis-sær. 1936 idømt 10 års fængsel som
ledende Trotskist.
Sokolovskij [saka’lof-], Vasilij
Danilo-vitj, sovj. marskal. Deltog i
Vjazma-offensiven 1943, fik s. å. kommando ved
V-fronten, befriede (under Konjev) m.
1. ukrainske frontstyrke S-Polen, gik
ind i Schlesien, over Oder jan.-marts
1945. Apr. 1946 militærguvernør og
øverstkommand. i Sovjetzonen i Tyskl.
og sovj. repræs. i Den Allierede
Kontrolkommission (efter Zjukov). Marts 1949
viceforsvarsmin.
’Sokrates (ca. 470-399 f. Kr.), gr. filosof.
Søgte ved samtaler og foregiven
uvidenhed at få sine elever til at klare deres
begreber og selv finde svaret på deres
problemer (maieutisk kunst) og at få
sine modstandere (sofisterne) til at
afsløre deres uvidenhed. Regnes ofte for
etikkens grundlægger. Lærte, at dyd er
viden, og at det er bedre at lide uret
end at, begå uret. Blev anklaget for
ugudelighed og dømt til døden, som han
roligt gik i møde. Har intet skrevet,
men kendes gnm. Aristofanes’ satiriske
»Skyerne«, Xenofons
»Apomnemoneu-mata« (»Memorabilia«) og »Apologia«
samt hans elev Platons idealiserende
dialoger. (Portrætbuste),
sokra’tik (af Sokrates), sokratisk
(maieutisk) undervisningsmetode,
so’kra’tiker, tilhænger (af) ei. udøver af
den sokratiske metode,
sol [sol], i de romanske sprog benævnelsen
på noden g.
sol [sol] (lat. solidus), mønt i Peru = 100
centavos (1948 1 s = 0,1538 USA $).
so’l (lat. solutio opløsning), kem., kolloid
opløsning. Koaguleret sol kaldes gel. Med
aerosol betegnes et kolloidt system,
bestående af en luftart (evt. atm. luft) med
finfordelte, svævende partikler af vædske
ei. fast stof; anv. f. eks. til udspredning
af insekticider o. a. over større arealer,
’sola ’fide (lat: ved troen alene),
reformatorernes opfattelse af retfærdiggørelsen,
som katolicismen også vil forbinde med
gode gerninger,
sola’ni’n (lat. so’lanum natskygge),
giftigt saponin fra frugterne af flere arter
af natskyggefamilien. Forekommer endv.
i spirende kartofler,
so’lano (sp., af lat. sol sol), en hed og tør
sydlig ei. sydøstlig vind i S-Spanien,
so’la’r (lat. solaris, af sol sol), sol-,
solarisation (lat. solaris vedr. solen), det
fot. negativs omslag i positiv v. meget
stærk belysning,
solarkonstant, d. s. s. solkonstant,
solarolie, jordoliedestillat med kp. over
300°, som er for tyndtflydende til
smøreolie. Anv. til dieselmotorolie, til
karbure-ring af vandgas samt til pudseolie.
solar plexus [’souls ’plæksas] (lat. plexus
netværk), eng. betegn, for ’plexus
so-’laris, et nervebundt under
mellemgulvs-musklen.
’solaveksel (ital. solo alene), en veksel,
hvorved udstederen forpligter sig til at
betale et beløb; et gældsbrev i veksel-
form. s kaldes også egenveksel ei. tør
veksel.
Sofokles.
Sokrates.
Solbjerg Mejeri, Kbh., Det Da. Mclke-
Compagnis hovedmejeri.
Solbjærg, gl. da. landsby uden for Kbh.,
med jorder i nuv. Frederiksberg.
Formentlig gammelt vi. Landsbygårdene lå
i nuv. Frederiksberg Have, nedlagt 1621.
solblindhed, synssvækkelse, der
optræder efter betragtning af solen
(solformørkelse) uden beskyttende glas.
solblænder, fot., d. s. s. modlysblænder,
solbriller, beskyttelsesbriller mod
sollyset, findes i forsk, farver og toner. Også
klare glas fremstilles, som absorberer det
usynlige, men irritative ultraviolette lys.
solbrændthed, pigmentering af huden,
som fremkaldes af sollys, fortrinsvis af
de ultraviolette stråler, og må formodes
at være en beskyttelse i lighed med
pigmenteringen hos farvede folkeslag,
solbænk (ty.sohlbank),arkit.,d.s.s. sålbænk,
solbær (Ribes nigrum), frugtbusk af
ribs-fam. Bladene fint gulprikkede på
undersiden af stærkt duftende kirtler. Blomster
grønlige, oversædige i hængende klaser.
Bær sorte, aromatiske. Alm.
vildtvoksende i N- og Ml.-Eur., i Danm. i
elle-sumpe. Der findes ca. 2 mill. dyrkede
s-buske i Danm. Dyrkningen er let, men
buskene hjemsøges af mider og
ribbe-svind. Bærrene er rige på C-vitamin.
solbærbladlus (Rhopa’losiphum ’ribis),
grøn bladlus. Skadelig på solbær og
stikkelsbær. Sommergeneration på svinemælk,
solcirklen, en rækkefølge af 28 julianske
år, efter hvis forløb ugedagene kommer
igen på d/samme datoer efter den
julianske kalender,
sold (ital. soldo, af lat. solidus en
guldmønt), betaling, løn (især til lejetropper);
(hist. og bibelsk) tjeneste,
sold, drikkegilde. Stammer fra Regensen,
hvor det i 1830rne blev brugt som
betegn. for studentergilder,
sold, stor sigte.
Solda’nella (ital. soldo en kobbermønt),
slægt af kodriverfam., fra Ml.- og S-Eur.s
bjerge. Stenhøjsplante i Danm.
sol’da’t (fr., af ital. soldare betale sold),
militærperson,
soldaterbog, bog, enhver værnepligtig
får udleveret ved indmeldelse i
lægdsrul-len med oplysninger om hans forhold i
tjenesten, mødested, afdeling osv.
soldaterhjem, sted i garnison ei. lejr,
hvor soldater kan opholde sig i fritiden
under hjemlige former. Omkr. 1880 beg.
det grundtvigske soldaterarb., KFUM
optog arb. fra 1889, »Dannevirke« fra 1906.
soldaterkejserne, rom. kejsere 193-284
(jfr. Severerne); bl. a. Decius, Claudius
Gothicus, Aurelian og Probus.
soldaterråd, revolutionært udvalg inden
for militæret m. polit. magt. Kendt fra
revolutionen i Rusl. 1905-06 og 1917, i
Tyskl., Østr. og Ung. 1918.
solda’teske (fr. soldatesque, af soldat),
krigsfolk, soldaterskare, soldaterbande.
Soldenfeldts Stiftelse, Brødrene,
oprettet 1881 af brødrene boghandler Carl
Joseph Soldenfeldt (1806-91) og
Ferdinand Vilhelm Soldenfeldt (1803-81), for
værdige trængende kvinder. 124 friboliger
(Kbh.). Formue 1,8 mill. kr.
soldier’s heart [’sould3oz ’ha:t] (effort
syndrom), kredsløbslidelse visende sig ved
abnorm reaktion på anstrengelser med
anfaldsvis optrædende langsom puls,
blodtryksfald og tendens til besvimelser.
Sol’di’ns Stiftelse, oprettet 1854 af
boghandler Salomon Soldin (1774-1837) og
hustru; 39 friboliger (Kbh.) f. kvinder af
borgerstand, bestyres af borgerrepr.
soldo [’sol-] (ital.,egl: sold, lønning), ital.
regneenhed = 5 centesimi.
Soldug.
soldug (’Drosera), slægt af insektædende
planter af s-fam. 86
arter. Plantens
rosetstil-lede blade har kirtelhår,
som udskiller et
klæbende sekret og et
sekret, der opløser
insektets bløddele. I Danm.
findes 3 arter i hede- og
tørvemoser. (Se også
ill. under insektædende
planter).
soldyr (Helio’zoa), oftest
kugleformede slimdyr.
Skelet af radiært stillede
nåle. Overvejende ferskvandsformer.
soldøgn, tiden ml. to på hinanden følgende
nedre kulminationer af Solen (jfr. døgn).
solemærke, gl. da. udtryk for døgn;
findes i ældre da. lovsprog.
Solen, 1) astron., centrallegemet i vort
solsystem, tilhører et af ca. 100 milliarder
fiksstjerner bestående afgrænset
stjernesystem, mælkevejssystemet. S er
kugleformet med en diameter på 109 gange
Jordens, ei. 1,4 mill. km.
Gennemsnits-afstanden fra Jorden til S er 150 mill. km
ei. 107 gange S-s diameter. S-s masse
udgør ca. 332 000 gange Jordens masse
ei. 2 X 1033 g, d. v. s. 2000 kvadrilloner
t. Den samlede energiudstråling fra S
udgør 4 x 1033 erg pr. sek., svarende til ca.
100 trillioner kWh pr. sek. Iagttagelser
af S i hvidt lys kan ske v. hj. af en
kikkert, når denne forbindes med en
anordning til svækkelse af lyset, ei. når
solbilledet projiceres på en hvid skærm.
Lysintensiteten aftager jævnt fra centrum
mod randen. På solskiven ses mørke
(d. e. svagere lysende) områder af en
udstrækning på ml. en brøkdel af et
bueminut, til fl. bueminutter, de såk.
solpletter. S roterer om en akse, der danner
en vinkel på 7° med jordbanens normal.
Rotationstiden er mindst, ca. 25 døgn
ved S-s ækvator og vokser mod polerne
til noget over 30 døgn. S-s spektrum er
et kontinuert spektrum gennemtrukket
af absorptionslinier (se astrospektroskopi
og spektralklassifikation). De synlige lag
af S er luftformige. S-s atmosfære
udgøres af de dybere lag, fotosfæren, med en
temp. på 5000-8000°, en vægtfylde ml.
ca. 1/10 000 og ca. 1/100 000 af
Jordens atmosfære i havets niveau og et
tryk ml. 1h0 og Viooo atm. Fotosfærens
tykkelse er nogle hundrede km. De
forekommende grundstoffer er de samme som
på Jorden i lign. masseforh., dog er
grundstoffer som brint og helium hyppigere på
S. Fotosfæren går jævnt over i den yderst
fortyndede ca. 10 000 km tykke
kromosfære. Denne går over i den yderligere
fortyndede korona, som strækker sig ud
til afstande på over en mill. km. I
koro-naen er der voldsomme bevægelser
svarende til en temp. på ca. 1 mill. grader.
Stofferne er meget højt ioniserede og
udsender et hertil svarende
emissionsliniespektrum (koronalinier). Ud fra
kromosfæren rager stedvis protuberanser op i
50 000 km højde ei. mere. I S-s indre når
temp. i nærheden af centret op på ca.
20 mill. grader. Stoffet er omtr.
fuldstændig ioniseret til atomkerner og fri
elektroner og har som følge heraf
luftartegenskaber. Den høje temp. medfører
atomkerneprocesser, hvis nettoresultat
er en stadig omdannelse af brint til helium
ledsaget af en energiproduktion, der
dækker energitabet véd S-s udstråling til
verdensrummet. S-s alder anslås til ml. 3
og 6 milliarder år. (Hertil tavle).
2) rel. Inden for de antikke kulturer
er S en fremtrædende kultguddom, til
hvilken varetagelsen af den etiske orden
ofte er knyttet. I oldtidens orient,
kultursamfund ml. Indus og Middelhavet,
Nil-landet iberegnet, blev S det almene
billede, hvorunder man så den
guddommelige magt åbenbaret, og rel. fik karakter
af S-kultus, hvad der bredte sig mod V
i den rom. kejsertid. S-kultus fandtes
også i Arner., hos inkaerne i Peru. Disse
samfund var alle opr. bondekulturer
beroende på agerbrug.
solenni’te’t (fr., af lat. so’lemnitas),
festlighed, højtidelighed.
4192
4193
4194
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
