Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - spondyl- ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sporveje, Københavns
springknap
på en industriudstilling i Berlin 1879;
1881 åbnedes den første regelmæssige
trafik med elektr. s i Berlins forstad
Lichterfelde. Medens de første en del
steder fik den elektr. strøm fra
akkumulatorer i vognene ei. tilførte fra
elektricitetsværket gnm. skinnerne, sker strøm-
Hovedvogn fra Københavns Sporveje.
tilførslen nu overalt gnm. en over sporene
anbragt køreledning. Omkr. 1900 gik
man alm. over til elektr. sporvejsdrift,
s anlægges så vidt muligt med
dobbeltspor, da dette er mest økon. og sikrer
rettidig afvikling af driften. Sporvidden
er i reglen den normale (1,435 m) ei.
1,0 m. Om muligt lægges sporene i et
særl. banelegeme ei. vejen med to
kørebaner på hver side, idet anlægs- og
vedligeholdelsesudgifterne derved bliver
mindre, end hvis sporene blev nedlagt i
selve vejkørebanen. Endv. formindskes
faren for sammenstød med andre
trafikmidler, og hastigheden kan øges. s-s
spor er ikke i samme grad som alm.
jernbanespor underkastet længdevariationer
som følge af temperatursvingninger, idet
de er afdækkede med skærver ei. nedlagt
i vejen, og kræver derfor ikke
stødspillerum, hvorfor de alm. bliver svejset
sammen i meget store længder.
Vognparken består af motor- og
bivogne. Den endnu mest anv. type
vogne har en perron ved hver ende med
ind- og udstigning over disse perroner.
En anden type har en midterperron,
hvor al ind- og udstigning foregår. En
ny type er vogne med fast
konduktørplads, hvor de rejsende stiger ind ved
den ene endeperron og må passere
konduktørens plads for at komme ind i
vognen, som kun kan forlades ad den
anden endeperron. Vognene udføres enten
som 2-akslede vogne ei. som 4-akslede
bogie vogne; sidstn. giver ved større
køre-hastigheder en behageligere kørsel. Der
anv. nu alm. elektr. modstandsbremser,
foruden at hver vogn er forsynet med
en håndbremse. I Kbh. anv. desuden
elektromagn. skinnebremse. s har altid
centralkobling, som dog kun
undtagelsesvis er automatisk.
s-s tarifsystemer er meget uensartede
og i høj grad afhængige af lokale forhold,
herunder konkurrence fra andre
trafikmidler. I hovedsagen har man flg. to
systemer: enheds tariffen, hvor prisen er
ens for hver rejse uanset rejselængden
(Kbh.), og zone- ei. delstrækningstariffen,
hvor strækningen er inddelt i zoner, og
prisen er afh. af det antal zoner, man
ønsker at gennemkøre (Gentofte).
I Danm. findes s i Kbh.-Frbg. (1863),
Gentofte (1884), Århus (1904), Odense
(1911) og Gladsakse (1929).
Sporveje, Københavns (fork. KS). 1. 8.
1911 overtog Kbh.s kommune de i Kbh.
beliggende private sporvejs- og
omnibusselskaber, i alt 12 elektr. sporvejs-, 1
hestesporvejs- og 1 hesteomnibuslinie.
Ledelsen blev overdraget til en
sporvejsdirektør, 1926—48 Juel-Hansen, fra 1948
Einar Nielsen. 1. 10. 1919
sammensluttedes de indtil da selvst. sporveje på
Frederiksberg m. S. Nettet omfattede
1948 18 sporvejs-, 6 benzinomnibus- og
1 trolleyomnibuslinier. Vognparken
omfattede 501 motor- og 413 bivogne, 91
omnibusser og 9 trolleyvogne (samt 1
bivogn). I driftsåret 1947-48 befordredes
254,5 mill. rejsende Indtægten i 1947-48
var 61 301700 kr., udgiften 62559600 kr.
sporvidde, ved jernbaner afstanden ml.
skinnernes inderkanter. Der findes: nor-
malspor (1,435 m), bredspor (over 1,435
m) og smalspor (under 1,435 m).
sposalizio [spoza’litsio] (ital.), trolovelse.
Fremstilling af Marias og Josefs
trolovelse. Især kendt er Raffaels s i
Brera-mus., Milano,
spotlight [’spåtlait] (eng., egl: pletlys),
lyskaster m. indstillelig strålekegle, der
kan koncentreres stærkt. Anv. v.
effekt-fot.
spottedrosler (Mi’minae), arner.,
drossel-lign. fugle af sangernes fam. Afrundede
vinger. Har stor evne til at efterligne
andre fugle,
spottefugl, zool., betegn, f. en fugl, der
kan efterligne andre fugles stemmer,
spover, d. s. s. regnspover.
S. P. Q. R., fork. f. se’natus popu’lusque
ro1 manus (lat: det rom. senat og folk),
d. s. s. staten Rom.
’Spranger [’Jprøvar], Eduard (i. 1882), ty.
filosof og pædagog. Udviklede Diltheys
»forstående« psykologi som en psyk.
typeteori (Lebensformen, 1921).
Pædagogisk hovedværk: Psychologie des
Jugendalters (1924).
spray [spræi] (eng: sprøjte), apparat til
forstøvning af vædsker, anv. dels til
medicin, dels til parfumer (refraichisseur)
og i teknikken,
sprechstallmeister [’Ipræ-dtal-l (ty:
talestaldmester), i cirkussproget betegn,
for den funktionær, der leder forestillingen
ved at annoncere numrene og talende
medvirke i klovn-entréerne,
spredning, statistisk udtryk, der giver et
mål for en række iagttagelsers tilfældige
variation omkr. en middelværdi. Kaldes
iagttagelserne JCi, jcj,––xn bliver
spredningen, s, bestemt ved formlen:
s = .....Xn)’
(Formlen giver samme resultat som den
under fejlteorien anførte),
spredning, magnetisk, det forhold, at
ikke alle de fra en feltmagnet ei. gnm.
en bevikling gående kraftlinier følger
hovedfeltets vej.
spredningsanalyse, en af den eng.
statistiker R. A. Fisher udviklet metode til
spaltning af spredningen på en række
iagttagelsesresultater i fl. forsk,
spredninger. Har man f. eks. foretaget
blodprøve på 100 mennesker, vil en s kunne
klarlægge, hvor stor en del af variationen
af de 100 iagttagelser, der må henføres
til målefejl, og hvor stor en del der må
henføres til variationen i blodprocent fra
person til person,
spredningsfelt, de kraftlinier, der ikke
følger hovedfeltet fra en feltmagnet ei.
gnm. en bevikling,
spredt fægtning, mil., dels små,
samtidige kampe spredt over ildlinien, dels
kampform i åbne led, mods. sluttet orden,
spredtporede træer, skovbrugsudtryk
for træer, hos hvilke vedkarrene (porerne)
i tværsnit ses at være små og fordelt over
hele årringen, f. eks. bøg, lind, birk,
poppel (mods. ringporede træer).
Spree [ipre:], 403 km 1. biflod til Havel;
fra Oberlausitz gnm. Spreewald og
Berlin til Spandau. Står gnm. kanal i forb.
med Oder.
Spreewald [’Ipre:valt], ty. sumplandskab
i S-Brandenburg, gennemstrømmes af
Spree, der her deler sig i et par hundrede
arme. Opr. dækket af vidtstrakte
elleskove, nu delvis udtørret. Befolkningen
af delvis sorbisk afstamning.
Spre’kelia (efter den ty. botaniker
Spre-kelsen (d. 1764)), løgvækst af
amaryllis-fam., fraMéxico; jakobslilie (S.
formo-sissima) har store, purpurrøde blomster,
væksthusplante.
’Sprengtporten, Jakob Magnus
(1727-86), sv. officer. Planlagde Gustav 3.s
statskup 1772, hvor S ledede revolten i
Fini. Følte sig siden tilsidesat;
pensioneredes 1774, vistnok sindssyg,
spring, 1) geol., d. s. s. forkastning,
s-højde, den lodret målte højdeforskel ml.
samme lag på de to sider af s. - 2) søv.,
a) skrogs langskibs krumning; jo højere
for- og agterskib er i forh. til midten,
des større s; b) fortøjningstrosse; c) s på
ankerkæden; ekstra trosse anbragt på
ankerkæden til støtte for skibets retning
uafhængig af vind og strøm.
Spring [sprirj], Howard (f. 1889), eng.
journalist og forfatter. Kritiker v.
»Eve-ning Standard«, hvorfra hans anmeldelser
er samlet i Book Parade (1938). Skrev
succesromanen O Absolom (1938, da. Min
Søn\ Min Søn\ 1938).
springbalsamin (Im’patiens
noli-’tange-re), art af balsaminfam, med gul krone,
alm. i da. skove. De modne frugter
springer op ved berøring,
springben (talus), en af fodrodens knogler,
springbuk (Anti’dorcas marsupi’alis),
syd-afr. antilope. Kan foretage enorme spring.
Optrådte tidl. i uhyre flokke,
springedderkopper (Salti’gradae), små,
ofte stærkt farvede edderkopper, der
springer på byttet. Skjuler sig om natten
i et spind, hvori æggene gemmes,
springer, skakbrik (officer), der flyttes en
frem og to til siden ei. to frem og en til
siden.
Springer [’Jprirjar], Anton (1825-91), ty.
kunsthistoriker. Har bl. a. skrevet
Hand-buch der Kunstgeschichte (1855) og Raffael
und Michelangelo (1877-79). Stærkt
frisindet og polit, interesseret.
Springer [’Iprirçsr], Julius, ty. forlag, grl.
1842. Udgiver af vidensk. og tekn. litt.,
bl. a. de såk. »Zentralblätter«,
tidsskrifter, der refererer verdenslitt. inden for
en bestemt videnskabsgren. 1946 tilladt
i den eng., amer. og fr. zone.
springere, zool., 1) d. s. s. delfiner; 2)
lar-• ver af ostefluen. Forekommer i flæsk,
skinker, ost o. 1. Kan foretage indtil
20 cm høje spring,
springer spaniel [’sprits ’spänjal], eng.
jagthunderace.
Springfield [’sprii?fi:ld], byer i USA: 1)
hovedstad i Illinois; 76 000 indb. (1940).
Abraham Lincolns grav. 2) industriby
ved Connecticut River i staten
Massachusetts; 160 000 indb. (1945).
Våbenfabrikker. 3) industriby i Missouri, på
Ozark-plateauet; 61 000 indb. (1940).
4) industriby i Ohio; 72 000 indb. (1945).
Landbrugsmaskiner,
springfinger, lidelse, der ytrer sig ved, at
en finger under strækning ei. bøjning
møder en modstand, som - ofte med et
hørligt smæld - pludselig kan overvindes.
Skyldes oftest en partiel fortykkelse på
senen og en tilsvarende forsnævring af
seneskeden,
springflod, stærkeste flod, jfr. tidevand,
springfluer (Bor’boridae), ganske små, et
par mm lange, mørke fluer. Bagbenene
undertiden omdannet til springben. På
gødning, rådne planter o. 1., ofte i stor
mængde.
Springfor’bi’, station ml. Klampenborg
og Skodsborg (Kystbanen),
springfrø (’Rana dalma’tina), langbenet
brun frø. Forekommer navnlig i skove.
I Danm. i den sydl. og østl. del af landet,
springfrø, bot., d. s. s. springbalsamin,
springgås, legetøj, der laves af gåsens ei.
andens brystben,
springhaler (Collem’bola), vingeløse, små
insekter. På
undersiden af den
fåled-dede bagkrop et
gaf-felformet springapparat. Talr. arter i
jordbunden.
Optræder ofte i store masser. Hertil bl. a.
gletscherloppe,
springhare (’Pedetes ’caffer), sydafr.
gnaver. Lidt mindre end en hare; bagbenene
uddannet til lange springben,
springkilde, kilde, hvori vandet presses
op over jordoverfladen som en stråle.
Forekommer, hvor vandet står under
tryk, dækket af vandstandsende lag og
baner sig vej gnm. en snæver åbning,
f. eks. v. artesiske boringer. - Varm s
er d. s. s. geysir,
springklap (Car’damine), slægt af
kors-blomstfam.; en- ei flerårige urter med
hvid, lilla ei. rorenrød krone, langskulpet.
50 arter, mest ncidiske, i Danm. 5 arter,
mest alm.er engkarse (C. pratensis) og
vandkarse (C. amara).
springknap (Parie’taria), slægt af
nælde-fam., m. spredte elliptiske blade og
grønlige blomster i nøgler, s har navn af, at
de fine støvdragere ved svag pirring
pludselig springer op, retter sig ud og spreder
4258
4259
4260
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
