Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Statsboligfonden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stein
stemmelæberne
ver- og orgelbygger. Mozart og
Beethoven benyttede hans instrumenter. Hans
stemmegaffel viser a’ = 421,5.
Stein [Itain], Charlotte von (1742-1827),
hofdame ved hoffet i Weimar, g. m.
staldmester von S. Fik stor indflydelse
på Goethe indtil dennes Italiensrejse.
(Portræt sp. 4291).
Stein [stainj, Gertrude (1874-1946), amer.
forfatterinde, bosat i Paris,
eksperimenterede med en ny prosastil, holdt litt.
salon for unge amer. forf. Har bl. a.
skrevet Matisse,Picasso andGertrudeStein
(1932)og Everybody’s Autobiography 1937.
Stei’n, Harald (1840-1900), da. gejstlig;
præst ved Diakonissestiftelsen, formand
for Kbh.s Indre Mission. Foregangsmand
i filantropiske og soc. spørgsmål. Fyns
biskop 1889.
Stei’n, Hendrik (1874-1944), da.
journalist, cand. jur. 1900; red. af »Børsen« fra
1901, medl. af Landstinget 1932 (kons.).
Stein [Itain], Karl, Freiherr vom und zum
(1757-1831), preuss, politiker. Leder for
reformmin. 1807 efter nederlaget mod
Napoleon; gennemførte landbrugsreformer,
større næringsfrihed og værnepligt;
styrtedes 1808 på krav fra Napoleon,
undslap franskmændene, bidrog 1812-13 til
Frankr.s nederlag. (Portr. sp. 4292).
Stei’n, Theobald (1829-1901), da.
billedhugger; statue af Holberg (1875, foran
Det Kgl. Teater), Niels Juel (1881,
Holmens Kanal) og Suenson (1889, Nyboder).
Stei’n, Kaldemar (1836-1905), da. kemiker.
Grundlægger af S-s Kemiske
Laboratorium, der udfører off. kem. analyser.
Steinach [’Itainat], Eugen (1861-1944),
østr. fysiolog, især kendt for sine
transplantationsforsøg med kønskirtler,
hvorved dyrs kønskarakterer kunne
omstemmes. Indførte også underbinding af
sædstrengen som modforanstaltning mod
begyndende alderdomssvækkelse.
Steinamanger [’Jtainam’aipr], ty. navn
på Szombathely, Ungarn.
Steinbeck [’stainbæk], John (f. 1902),
amer. forfatter af den sociale retning i
1930rne; forener hårdhed og varme i
stil og menneskeskildring. Hovedværker:
Tortilla Flat (1935; da. Dagdriverbanden
1938), Of Mice and Men (1937; da. Mus
og Mænd 1939), The Grapes of Wrath
(1939, da. Vredens Druer 1939), The
Wayward Bus (1946, da. Rutebil på
Afveje 1947). (Portræt sp. 4292).
■Steincke, ÄTarl Åristian (f. 1880), da.
soc.dem. politiker. Lærersøn, jurist, fra
1907 ansat i Frederiksbergs
forsørgelses-væsen. Landstingsm. fra 1918.
Justits-min. 1924-26, vakte opmærksomhed og
kritik ved stærkt personligt præget
ad-min.; socialmin. 1929-35, gennemførte
1933 socialreformen, hvis
folkeforsik-ringstanke S i en række skr. havde
arbejdet for. Justitsmin. 1935-39,
gennemførte 1937-38 love om rettigheder for
børn født uden for ægteskab og
svanger-skabsloven. Fra 1940 statens
repræsentant i kryolitselskabet Øresund;
Landstingets formand jan. 1948. Udg.
erindringer (1945 ff), en række bøger med
polemisk diskussion af begreberne moral
og demokrati samt fl. bind sarkastiske
strøtanker (bl. a. Tegnestifter (1938)).
(Portræt sp. 4293).
Steiner [’Jtai-], Rudolf (1861-1925), østr.
filos. forfatter. Udgået fra teosofien grl.
S sin antroposofi, som især beskæftiger
sig- med udforskn. af formodede højere
tilværelsesplaner, hvortil mennesket skal
kunne hæve sig. Talr. publikationer.
Steinernes Meer [’Itainarnas ’me:r],
Alpeparti ved Berchtesgaden på den
ty.-østr. grænse.
S teingrimsf jör5ur [1 stæingrimsfj öröør],
vestlig arm af Hünaflöi, på NV-Island.
Steingrimsson [’stæingrimså:n], Jon
(1728-91), isl. præst; oplevede på nært
hold Skaftakratrenes udbrud 1783 og
deltog i hjælpearbejdet. Skildrede
katastrofen i sine kulturhist. værdifulde
memoirer Æfisaga (udg. 1913-18).
Steinhausen [’itainhauzan], Wilhelm
(1846-1924), ty. maler. Prof. ved akad.
i Frankfurt a. M. Har malet rel. billeder
bl. a. Lader de Små Børn Komme til Mig
og portrætter m. m. Litografier.
Steinhuder Meer [’Itainhu:dar ’me:r],
afløbsløs ty. sø (32 km1), V f. Hannover.
Steinitz [’Itainits], Wilhelm (1837-1900),
østr. skakmester. S skabte begrebet
»verdensmester i skåk« og var det selv
1886-94.
Steinkjer [’stæinxär], no. ladested,
inderst i Trondheimsfjorden; 2500 indb.
(1946). Station på Nordlandsbanen.
-Ødelagt ved ty. bombning 21. 4. 1940.
Steinlen [stæ’læn], Théophile (1859-1923),
fr. tegner. Har skildret det parisiske
gadeliv og Montmartre-typer med en
levende og følsom streg. Bogill. og
plakater.
Steinmann, Peter Frederik (1812-94),
da. general. Stabschef under Rye 1849.
Betænkelig ved rømningen af
Dannevirke febr. 1864; kommand. general på
Als maj-juni 1864, derpå overgeneral.
Krigsmin. under Fonnesbech 1874-75.
Steinmetz [’stainmæts], C. P.
(1865-1923), ty.-amer. ingeniør; f. i Tyskl., men
virkede i USA. Har haft stor bet. for
udviklingen af den mod. elektroteknik.
Steinschneider [’Itainlnaidar], Moritz
(1816-1907), østr.-ty. videnskabsmand.
1869-90 rektor for den jødiske pigeskole
i Berlin, prof. 1894. Har bl. a. udarbejdet
kataloger over de hebraiske håndskr. i
samlingerne i Oxford (1857), Leiden
(1857), München (1875), Hamburg (1878)
og Berlin (1878-97).
Steinthai [’Itainta:l], Heymann
(1823-1899), ty. sprogfilosof. Sammen med
Lazarus grundlægger af folkepsykologien,
hvis sproglige side han behandlede i
talrige værker.
Steinway and Sons [’stainwæ: an ’sänz],
amer. klaverbygningsfirma, grl. af den
tyskfødte Heinrich Engelhard Steinweg
(1807-1871) i Braunschweig. 1855 til
New York.
stejle (oldnord. stakl pæl), retsligt, lodret
i jorden anbragt stang, på hvis øverste
ende var fastgjort et vandret liggende
hjul, hvorpå den middelalderlige straf
radbrækning fuldbyrdedes (hjul og stejle).
stejle (oldnord. stikiil spids), zool., hos de
skedehornede den udvækst fra
pandebenet, der omsluttes af hornskeden.
Stejlebjærg, det højeste punkt (82 m)
på Hammeren (N-Bornholm).
stejleplads, plads til tørring af garn i
fiskerlejer.
’stele (gr.), opretstående plade, oftest af
sten,m. indskrift,
-billede ei. orna- ;
menter, i
oldtidens Grækenland
anv. som gravsten
ei. mindesten, til
kundgørelse af
dekreter,
traktater o. 1. (111.).
■stella (lat.),
stjerne.
■stella ’nova (lat.)
ny stjerne.
’Stella po’laris
(lat.),
Polarstjernen.
stel’la’r (lat. stella
stjerne),
vedrørende stjernerne.
[-stel’la’rastrono-mi,-]
{+stel’la’rastrono-
mi,+} den gren af
astron., som
omhandler fiksstjernerne, særlig
deres rumlige
fordeling og
bevæ-gelsesforhold.
Stellers and (efter
d. ty.
naturforsker Georg
Wilhelm Steller (1709
—46)), (Poly’sticta
1steller i), med
ederfuglen beslægtet dykand.
Forekommer i
Sibirien, Beringshavet,
meget sjældent i
Danm.
Stellers søko
(Rhy’tina’stelleri)
(efter den ty. na-
turforsker G.W. Steller (1709-46)),
tandløs søko, barket hud, ca. 8 m. Uddød i
forrige årh. Beringshavet.
Stellingen [’Itæli^an], nordvestl. bydel
af Hamburg, med Hagenbecks dyrepark,
stel’lit (af lat.stella stjerne), et hårdmetal;
legering af kobolt med wolfram- og
kromkarbider.
Steltzer [rJ tæl tsar], 77æodor (f. 1885), ty.
politiker. Som officer i No. under 2.
Verdenskrig i kontakt m. no.
modstandsbevægelse; fængslet 1944 som antinazist.
Medl. af Kristelig-Demokr. parti.
Landråd i Rendsburg 1920-33, atter okt. 1945.
Nov. s. å. overpræsident for
Schleswig-Holstein, 1946-47 ministerpræsident.
Ønskede selvstændigt Schleswig-Holstein
som stødpude ml. Tyskl. og Norden;
skarpt vendt mod dansksindede
bevægelse i Sydslesvig.
’Ste’man’n, Christian Ludvig Ernst
(1802-76), da. jurist, retshistoriker; 1852-64
præsident for Slesvig apellationsret.
Ge-schichte des öffentlichen und
Privat-Rechtes des Herzogthums Schleswig
(1866-67).
’Ste’man’n, Paul Christian von (f. 1891),
da. embedsmand; amtmand på
Bornholm fra 1934.
’Ste’man’n, Poul Christian (1764-1855),
da. minister. Højesteretsassessor 1789,
amtmand i Sorø 1798-1827, justitsmin. og
præsident f. Da. Kancelli 1827-48.
Autokratisk enevældetilhænger,
modstander af Ørsteds liberalisme, ildeset som
reg.s mest kons. mand; dansk national,
modstander af slesvigholstenismen.
(Portræt sp. 4293).
’stemma (gr: krans), hos romerne navnet
på kransene, der hængtes på
anebille-derne. Heraf s = stamtræ,
stemme, 1) toner og lyde, som uvilkårligt
frembringes ved luftens passage gnm.
strubehovedet. Under udåndingsluftens
passage gnm. stemmeridsen sættes
stemmelæberne i bevægelse og afh. af
disses stramningsforhold og
stemmeridsens størrelse opstår de forsk, toner.
Den øverste del af strubehovedet,
svælget, næsen og munden virker som
resonator. I munden kan tonerne v. hj. af
tungen og læberne omdannes til lyde
(artikuleres); herved opstår talen. - Den
menneskelige s deles efter de forsk,
individuelle toneomfang i hovedgrupperne
sopran, alt, tenor og bas. 2) de nodeblade,
de enkelte musikere (korister, solister)
benytter ved udførelsen af et
musikstykke, der kræver fl. medvirkende. 3)
de enkelte linier i det mus. stof, enten de
så fremføres i ensembler ei. af sangere
ei. fremtræder f. eks. i en fuga.
stemmebånd, d. s. s. stemmelæberne,
stemmefløjte, et lille fløjtelignende
instrument af messing ei. stål til
angivelse af en enkelt bestemt tone, i reglen
kammertonen,
stemmegaffel, en togrenet stålgaffel,
konstr. 1711 af englænderen John Shore
(d. 1752). Giver ved anslag en bestemt
tone, som regel kammertonen. I nyere
tid er konstr. forsk, elektr. stemmegafler,
hvor hovedprincippet er, at vekselstrøm
af en bestemt frekvens omsættes i en
bestemt tone.
stemmehammer ei. stemmenøgle,
ham-merlignende instrument, der benyttes
ved stemning af klaverer. Det er forsynet
med en udboring, hvorved det kan gribe
ned over skruehovederne,
stemmejern, ensidig skærpet, mejsel-
formet værktøj til træbearbejdning,
stemmelæberne ei. stemmebåndene
(la-bia vocalia) er
udspændt forfra
bagtil i den nederste
del af s trubeho ve-,
det.De består dels
af muskel-, dels af i
bindevæv og er
beklædt m.
slimhinde. V. hj. af
muskler kan de
slappes og
spændes og bevæges
fra ei. imod
hinanden, således at
rummet ml. dem,
Stele. (Napoli).
Tværsnit af
strubehoved hos 34-årig mand.
1. tudbrusk. 2. skjold
brusk. 3. stemmelæbe.
4297
4298
4299
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
