Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - støvlet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
subtraktivproces
Suez-kanalen
fra et andet. I subtraktionsligningen
a—b = c kaldes a minuend, b
subtrahend og c differens. Ligningen er
ensbetydende med b + c — a
(subtraktions-prøven).
subtrak’ti’vproces betegner v. farvefot.,
at det farvede billede opstår, idet der af
spektret subtraheres visse dele ved
successiv absorption i farvede hinder. F. eks.
dannes ved Agfacolor farven ved
absorption i en blå, en gul og en rød hinde,
s står som modsætning til additivproces,
’subtro’pisk (sub- + tropisk),
grænseområdet ml. tempereret og trop. zone.
Vinteren er her så varm, at den ikke bliver
hviletid for plantevæksten, som er meget
forsk, efter nedbørsforholdene, nemlig
maki, græs- og busksteppe, ørken,
savanne og regnskov. Koldeste måned:
3-10° C. (Se de plantegeogr. kort under
de forsk, verdensdele),
■suburbika’riske biskopper (sub- +
lat. urbs by), de 7 kardinalbiskopper,
hvis bispedømmer udgør een
kirkeprovins s. m. Rom, der er pavens
bispedømme i snævrere forstand,
subway [’säbwæ:], arner, betegn, for
underjordiske baner,
subvention (lat. subvenire komme til
hjælp), (statslig) understøttelse,
succe’de’re [suksa-] (lat: følge efter),
indtræde i en vis retsstilling efter en anden;
succession, indtrædelse i en sådan
retsstilling, navnlig ved arv; suc’cessor,
retsefterfølger (navnlig ved tronfølgen);
’successi’v, lidt efter lidt, efterhånden,
succes [syk’se] (fr., af lat. suc’cessus
fremgang), held; heldigt foretagende
(skuespil, koncert); hvad der gør lykke;
succes d’estime [syksæ dæ’stim] (fr:
agtelsesheld), velvillig modtagelse af
mindre godt kunstværk for kunstnerens
skyld.
succi’na’t [-ks-] (lat. sucinum rav), salt
af ravsyre.
’Succubus (lat. succubare ligge under),
kvindeligt djævlevæsen, som if.
middel-ald. dæmontro øver utugt med sovende
mænd. Smlg. Incubus.
Su-chow [su d30u] (Soochow), by i
0-Kina, V f. Shang-hai, v. Kejserkanalen;
260 000 indb. (1931). Gennemskåret af
kanaler (»Kinas Venedig«).
’Suckert, Curzio (f. 1893), ital. journalist
og forfatter. Skriver især under pseud.
Curzio Malaparte. Slog igennem med
V Europa vivente (1923) og opnåede også
succes med skuespillet La coscienza dei
morti (1928). Som krigskorrespondent
under 2. Verdenskrig skrev han Kaputt
(1944, da. 1948).
Suckling [’säklir,], Sir John (1609-42),
eng. digter, en af de såkaldte
kavaller-digtere. Elegant, frivol lyrik, Fragmenta
Aurea (1643) og vittige skuespil.
Sucre [’sukræ] (efter A. J. de S), Bolivias
off. hovedstad, i Østcordillererne (3200 m
o. h.); 30 000 indb. (1946).
sucre [’sukræ] (efter A. J. de S.), mønt i
Ecuador = 100 centavos (1948: 1 s =
0,007 $).
Sucre [’sukræ], Antonio José de
(1795-1830), sydamer. frihedshelt. Bolivars
næstkommanderende. 1826-28
præsident i Bolivia,
sucre d’orge [’sykra ’do:r3] (fr., egl:
bygsukker, bolsjer), altæabolsjer.
Suda-bugten [’suöa], bugt på N-kysten
af V-Kreta.
Su’da’n, den del af Afr., der mod N
begrænses af Sahara, mod V af
Atlanterhavet, mod 0 af Abessiniens højland og
mod S af ca. 5° n. br.; omtrent
sammenfaldende med Afr.s nordl. savannebælter.
S er ingen politisk enhed, men fordeler
sig på Gambia, Sierra Leone,
Guldkystkolonien, Nigeria (alle brit.),
Anglo-Ægyptisk Sudan, Fr. Vestafrika og Fr.
Ækvatorialafrika,
su’da’nfolk (ei. [’su:dan-]), de i Sudan
boende negerfolk. s taler sudansprog. Fl.
kulturformer forekommer inden for s-s
område. Hovederhverv er overalt
agerbrug, oftest drevet af mænd med hakke
som vigtigste redskab. Mod S i
skovområdet er kulturplanterne de samme som.
Congos: maniok, yams, taro, batater;
desuden dyrkes jordnødder og indsamles
palmenødder. Mod N i savannen dyrkes
korn: durra, majs, og her indtager
kvægavlen en fremtrædende stilling:
hornkvæg, får, heste, nærmest Sahara også
kameler. Islam og dertil knyttede
kulturelementer er stærkt udbredt, mange
s har dog beholdt deres primitive
religion. Nogle s er kendt som dygtige
billedskærere, andre som fine bronzestøbere,
i det hele står håndværkene højt.
Su’da’n-Mission, Dansk Forenet,
stiftet 1911, arb. påbegyndt i Afr. 1913.
1949: 12 hovedstationer, 1
central-hosp. med 2 læger, samt klinikker ved
hovedstationerne. Talr. skoler, deriblandt
150 buskskoler ledet af indfødte
evangelister; ca. 35 lærere, 5 præster, 45
missionærer, 4500 døbte og 2000 under
forberedelse.
sudanrødt, olierødt, et azofarvestof, der
anv. til farvning af fedtstoffer o. 1..
sudansprog, fællesbetegn. for de afr.
sprog, som tales ml. Sénégal og
Abessi-nien, mod N begrænset af de hamitiske
sprog, mod S af bantusprogene. Det er
usikkert, om s udgør en sprogfamilie.
Kru og yoruba, begge talt i Liberia, er s.
suda’torium (lat. sudare svede), svedebad.
Sudbury [’sädbæri], vigtig mineby i
Ontario, Canada, ca. 70 km N f. Huron
Søen; 32 000 indb. (1941). Verdens rigeste
nikkelmine, store mængder af kobber,
desuden guld, sølv, selen, tellur og platin.
’suder (’Tinca ’tinca), mørk, småskællet,
stærkt slimet karpefisk. Navnlig i
vegeta-tionsrige damme. Ikke sjælden i Danm.
Sudermann [’zu:dar-], Hermann
(1857-1928), ty. forfatter. S, der tidt. var en
meget yndet naturalist og dramatiker:
Heimat (1893); er mest ægte i Litauische
Geschichten (1917, fra S-s hjemstavn).
’Suderø, da. navn på Suöuroy.
Sudetenland, Reichsgau [’raixsgau [-zu-’de:tanlant],-] {+zu-
’de:tanlant],+} 1938-45 off. betegn, for de
af Cechoslov. 1938 til Tyskl. afståede
områder; 22 608 km2; 2 943 000 indb.
(1939). Hovedstad: Reichenberg (öech:
Liberec). 1945 atter éechisk.
Su’de’terne, ty. Sudeten, randbjergene
ml. Cechoslov. og Polen (Schlesien) fra
Elbens gennembrudsdal til DenMähriske
Port. S består af en række horste,
opbygget af gl. eruptiver og krystallinske
skifre, stedvis overlejret af kridttids- og
tertiære dannelser; fl. steder findes
produktive kulaflejringer. Det højeste parti
er Riesengebirge (öech. KrkonoSe) med
Schneekoppe (1603 m), desuden Glatzer
Bergland med Glatzer Schneeberg (1422
m), mod SØ Jesenik m. Pradéd (1490 m).
sudetertyskerne, de tyskere, der i
12.-13. årh. indvandrede til De Böhmiske
Randbjerge. Ved oprettelsen af
Cechoslov. 1918-19 var der bl. de over 3 mill.
s stemn. for at komme under Tyskl., men
det afvistes. I 1920rne deltog ty.
partier i öech. ministerier, men der var skarp
national modsætn. og kamp om jorden;
ty. sprog var beskyttet ved
mindretals-ordn. Efter 1933 samledes 90% af s
efterh. i Henleins nazistiske parti, hvis
selvstyrekrav sigtede mod Cechoslov.s
opløsning, et hovedredskab for Hitlers
politik i 1938. Efter
München-overens-komsten sept. 1938 indlemmedes de s
områder i Tyskl. Efter genindlemmelse
1 Cechoslov. 1945 gennemførtes
udvisning af alle ty. elementer, der havde
sluttet sig til Henlein og Hitler, idet
Hitler havde erklæret de ty. dele af
Cechoslov.s befolkn. for ty. statsborgere,
så at alle, der ikke nu fik öech.
statsborgerret, kunne udvises. Okt. 1946, da
overflytn. regnedes tilendebragt, var ca.
2 251 000 ført ud af landet, mens ca.
300 000 blev.
’sudor (lat.), sved. s anglicus, engelsk
sved (en infektionssygdom).
Suöuroy f’su:uråi], da. Suderø, den
sydligste af Færøerne; 166 km2; 5991 indb.
(1945). Ved Hvalbøur og Trongisvågur
brydes kul.
Sue [sy], Eugéne (1804-57), fr. forfatter;
bindstærke, spændende romaner som Les
mystéres de Paris (1842-43) og Le juif
errant (den evige jøde) (1844-45). Overs,
til mange forsk, sprog, også til da.
Suecia [’sve-], nylat. navn for Sverige.
Suei [swæi], kines. dynasti (581-617).
Suenson [’su:an-], Edouard (1805-87), da.
søofficer. I fr. tjeneste 1827-30; slog
som da. eskadrechef 9.5. 1864
østr.-preuss. flåde ved Helgoland.
Suenson [ ’su :an-], Edouard (1842-1921 ),da.
søofficer, forretningsmand. Søn af E. S
(1805—87). Deltog i krigen 1864, 1870
knyttet til Tietgen, ledede Store Nordiske
Telegraf-Selskabs kabeludlægninger og
organisation i Det Fjerne Østen,
1877-1908 selskabets direktør,
bestyrelsesformand 1908-16.
Suenson [’su:an-], Edouard (f. 1877), da.
civilingeniør. Søn af E. S (1842-1921),
1916-47 prof. i jernbeton og materialisere
ved Danm.s Tekn. Højskole. Praktiske
ingeniørarbejder: Christiansborg,
Ørsted-værket, nævnte højskole, Det Ny Teater
m. m. Talr. afhandl, og bøger, bl. a.
Natursten (1942).
Suenson [’su:an-]( Palle (f. 1904), da.
arkitekt, søn af E. S (f. 1877). 1941 prof. ved
akademiet. Har bl. a. ombygget
Privatbankens hovedsæde i forb. med den nye
Knippelsbro (1937) og udarb. det af
magistraten vedtagne forslag til bebyggelse af
arealerne på broens Chr.havnsside. Endv.
banker, beboelsesejendomme og villaer i
Kbh. og provinsen.
Suess, E., se sp. 4455.
Suetsugu [suæts(u)gu], Nobumasa
(1881-1944), jap. admiral. Styrkede jap. flåde
m. opgør m. USA for øje, udtalte sig i
1930erne skarpt f. aggressiv politik.
Suez (eng. [’su(:)iz], arab. Es Suweis,
ægypt. by ved S-kanalens munding i
S-bugten, Det Røde Havs nordvestligste
udløber; 108 000 indb. (1947).
Suez-kanalen, kanal (uden sluser) ml.
Middelhavet og Det Røde Hav, nærmeste
søvej fra Eur. til S- og Ø-Asien. 165,8 km
Udarb.: J. Humlum
Maalestok 1 : 1 500000
92*
4375
4376
4377
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
