Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - tordenguder ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trade-mark
Tranekjær Rasmussen
trade-mark [’træid’ma:k] (eng. tråde
handel + mark mærke), varemærke.
Tråder Horn [’træids ’hå:n] (eng. tråder
forhandler), tilnavn for Alfr. Al. Horn.
Trades’cantia (efter eng. hofgartner
Tradescant (d. 1638)), enkimbladede
urter fra Amer.; T fluminensis o. a. arter
dyrkes i væksthus og stue; hængeplanter,
tråde union [’træid ’juinjsn] (eng.),
fagforening,
tra’ditio (lat.), jur., overlevering. Til
overførelse af ejendomsretten til en ting
udkrævedes efter rom. ret principielt, at
tingen blev overleveret til erhververen.
tradition (lat. tradere overgive),
overlevering, d. v. s. ord, skrifter og skikke, oftest
af rel. art, som nedarves fra slægt til
slægt og er af samfundsdannende
karakter. - I den kat. kirke er t troskilde ved
siden af skriften,
traditionalisme, 1) hævdelse af (især)
rel. tradition overfor rationel kritik, der
ikke respekterer traditionens irrationelle
virkelighed; 2) udvendig ærbødighed for
traditionen,
traditio’nel’ (fr., af lat. tradere overgive),
overleveret, vedtægtsmæssig, sædvanlig,
’tra’ditorbatteri’ (lat. traditor forræder),
udefra uset kanonopstilling, hvorfra
egnen på begge sider kan langskydes.
Tra’falgar (sp. [-’gar]), kap på Span.s
S-kyst V f. Gibraltar. I slaget v. T
21. 10. 1805, slog eng. flåde under Nelson
den fr.-sp. flåde afgørende.
Trafalgar Square [tra’fälgs ’skwæa] (eng.
square plads, torv), plads i London V f.
City. Udgangspunkt for fl. hovedgader.
Nelson-monumen t.
tra’fik (ital.), færdsel, samkvem;
fremgangsmåde, adfærd,
trafikflyvning, offentl. luftbefordring af
passagerer, post og gods med
flyvemaskine ei. andet luftfartøj, t deles i
ruteflyvning og charterflyvning.
Trafikministeriet, 1942-45 da. min.
udskilt fra Min. for Offentl. Arbejder; anv.
ofte som betegn, for dette,
tra’gan’t (gr. trägos gedebuk + dkantha
torn), egl. gummi tragant, vegetabilsk
af-sondringsprodukt, der fås fra
astragel-arter og i sammensætning står
kulhydraterne nær. t opløses ikke i vand, men
danner en slim hermed, der anv. i
farmacien som emulgeringsmiddel, som
bindemiddel i tabletter og i konditorvarer, til
appretering af silke, tøjtryk osv. Iran er
hovedproducent,
tra’ge’die (gr. trägos buk + ödé sang),
sørgespil. Den gr. t er opstået i 6. årh. f.
Kr. og kulminerede i 5. årh. med Aischylos,
Sofokles og Euripides. Genren er udgået
fra den til Dionysos-dyrkelsen knyttede
sang, der udførtes af bukkekostumerede
kor af satyrer, og også efter at handling
og dialog havde trængt koret tilbage,
bevarede dette sin faste funktion i spillet.
Den gr. t-s teori er formuleret af
Aristoteles (4. årh. f. Kr.). Nogle, men langtfra
alle gr. t er skæbnet, men samtlige gr. t
er patetiske dramer. Af ringere værd er den
rom. retoriske t, navnlig repr. af Seneca (1.
årh. e. Kr.), hvis t ikke var beregnet for
scenen, men flk bet. for Renæssancens t,
også pletvis for Shakespeares. Medens
Shakespeares og de spanske t mods.
antikkens blander tragiske og komiske
elementer, holder den fr.-klassiske t (17.
årh., kulmination: Corneille og Racine)
dem endnu skarpere sondret end
antikkens t; det er i sine reneste former et
psyk. drama, hvis enkle handling består
i en sjælelig konflikt, og hvis patos
kommer til udtryk gnm. en idealt behersket
diktion, der nu kan virke noget kold.
Den sædv. overholdelse af handlingens,
tidens og stedets enhed oftest utvungen,
tragedi’enne (fr.), skuespillerinde i det
tragiske rollefag,
’tragi (lat., af gr. trägos del af inderøret),
hårene i den ydre øregang.
trå’gik (gr. tragikos hvad der hører til
tragedien), hvad der er sørgeligt; ’tra’giker
tragediedigter, tragedieskuespiller,
tragiko’me’die (gr.), dram.
blandingsgenre, hvortil tilløb allerede hos
Euripides (5. årh. f. Kr.) - tragi’ko’misk, med
vekslende sørgelige og lystige optrin; til
at le og græde over.
’tra’gisk (gr.), som angår tragedie;
sørgelig, gribende.
Tragten, nordl. del af Lille-Bælt.
tragthat (Clito’cybe), slægt af paddehatte,
jordvoksende, ofte store former, fl.
spiselige. I Danm. tåge t (C. nebularis), anis
t (C.odorata) (begge spiselige) og fl. andre,
trailer [’træilar] (eng. trail slæbe), på
hængsvogn m. lad. I forb. m. personbilei
bruges ofte t med et enkelt hjul f. eks. til
transport af bagage.
Traill 0 [træil], stor bjergrig ø på
nordsiden af Kong Oscars Fjord, Grønl.
Opbygget af palæozoiske og mesozoiske
sedimenter. Højeste punkt: 1884 m.
train (fr. [træ], da. [træ’n]) ei. tran (fr: tog),
mil. vognpark,
trainkonsta’bel [’træ:n-], menig, ridende
artillerist ved hestetrukket artilleri.
Tra’ja’n (lat. Trajanus) (53-117), rom.
kejser 98-117, adopteret af Nerva,
erobrede Dacien 101-07 og Mesopotamien
114-17, store bygningsarbejder, bl. a.
T-s Forum i Rom; arbejdede på at forøge
Ital.s befolkning.
Trajans Forum, det sidste, største og
prægtigste kejserforum i Rom, indviet
ca. 113 e. Kr. Placeret i dalen ml. Capitol
og Quirinal. Består af selve det
rektangulære torv m. apsider, Ulpians basilika,
Trajansøjlen, et bibliotek og templet f.
Trajan. 0 f. T et tætbebygget
handelskvarter.
Trajansvolden, rom. befæstningsanlæg
ml. Donau og Constanfa.
Trajansøjlen, en 33 m h. søjle i Rom,
rejst af kejser Trajan v. det af ham
anlagte torv. En omløbende spiralfrise
skildrer kejserens sejre over dacerne. I
T-s basis var Trajans urne nedsat, øverst
stod hans portrætstatue (ombyttedes
1587 med figur af St. Peter),
trakas’se’re (fr.), genere, plage, drille;
trakasse’ri’er, drillerier, ondsindede
streger.
trake’ider (trachea+-id, egl.
luftrørlignen-de), langstrakte, døde og forveddede
celler, som s. m. karrene besørger
vandledningen i planten,
trak’ta’t (lat. tractatus afhandling), 1) litt.
(filos.) afh. ei. pjece, især i 17. og 18. årh.,
nu oftest brugt om rel. småskrift; 2)
overenskomst ml. stater, enten ml. to
(bilateral t) ei. fl. (multilateral ei.
kollektiv t). Er ikke bundet til bestemte
former og kan betegnes som protokol,
deklaration, konvention, pagt, ei. lign. Visse t
bliver først bindende ved ratifikation,
traktathavne, havne, som if. traktat er
tilgængelige for udenl. søfart og handel i
lande, der ellers forbyder samkvem ml.
deres undersåtter og fremmede. Ordet t
bruges især om de kin. t, af hvilke de
første (bl. a. Canton og Shang-hai)
åbnedes for eng. skibe i 1842. Canton, Amoy,
Shang-hai, Nan-king m. fl. åbnedes for
da. handelsskibe ved da.-kin.
handels-traktat af 13. 7. 1863. t ophævedes i
1930rne.
traktatselskab, en institution, der virker
missionerende gnm. udbredelse af rel.
traktater. Forbillede er Religious Tract
Society (1799); i Danm. virker Indre
Mission som t.
trak’te’re (lat. tractare behandle), beværte;
behandle; skælde ud; underhandle;
traktement [-’mai)], det der beværtes
med; trak’tø’r beværter,
traktor (lat.trahere trække), køretøj (vægt
7-50 t) med kraftig diesel-,
petroleums-el. benzindrevet motor (80-300 HK).
Hjulene ofte påsat skær ei. larvefødder.
I landbruget anv. t som trækkraft for
Moderne landbrugstraktor.
markmaskiner og som drivkraft for
stationære maskiner; i mil. anv. t til
bugse-ring af svært krigsmateriel. (111.)
trakyande’sit, dagbjergart, der i kem.
henseende er en mellemting ml. trakyt og
andesit.
’trakybasal’t, basalter, der af feldspat
foruden plagioklas indeh. alkalifeldspat.
tra’kyt (gr. trachys ru), dagbjergart
svarende til syenit, ofte porfyrisk med
strøkorn af sanidin i lys grå ell. rødlig
grundmasse.
Tralee [træi’li:, trå’li:], irsk Träighli,
hovedstad i grevskabet Kerry, SV-Eire;
10 000 indb. (1943). Handel med
landbrugsprodukter,
tralje, tralle ei. traller (mlat. tralia
gitterværk), gitterstokke, tremmer,
’trame (fr.: islæt), grégesilke af noget
ringere kvalitet, anv. som islæt,
tramp [trämpj (eng.), landstryger,
vagabond.
Trampe, Christopher (f. 1879), da. greve,
kammerherre, officer; 1948 direktør for
De Danske Kongers Kronologiske
Samling på Rosenborg,
’tram’peldyr (efter ty., vist opr.
forvansket af dromedar), forældet betegn, for den
topuklede kamel,
trampo’li’n (ital. springbrædt), stærkt
fjedrende springbrædt til afsæt, anv. i
gymnastik (dog ikke i Danm.).
trampskib (eng. tramp omstrejfer),
fragtskib, der ikke går i fast rutefart,
tramway (eng. [’trämwæi], fr. [tram’wæ])
(eng.), sporvej, fr. også sporvogn,
tran, fællesbetegn. for fedtstoffer, alm.
flydende, udvundet af havdyr, specielt
hvaler, sæler og fisk. t består af glycerider
af især umættede fedtsyrer (75-80%)
med 14-24 kulstofatomer og indtil 5
dobbeltbindinger i molekylet. Vigtigst er
hvalolie. t anv. efter katalytisk hærdning
såvel til margarinefabrikation som til
sæbefabrikation. Ved udfrysning forøges
indholdet af tørrende olie, så t kan anv.
i farve- og lakindustrien. Ved særl.
processer kan den gøres anvendelig som
hermetikolie. (Se endv. levertran).
Tranbjærg, stationsby og sydl. forstad
tü Århus, 360 indb. (1945).
trance f’transa] (fr. af lat. transire gå over),
kortvarig, sjæleligt betinget
bevidsthedsændring med drømmeagtigt ekstatisk
præg. Udtrykket bruges mest i forb. med
spiritistiske foreteelser,
tranchée [traVJe] (fr., af trancher
gennemskære), tidl. fællesnavn for skytte- og
løbegrave.
tranchere [traVJe’ra] (fr-, af lat. truncare
afkappe), skære for, skære ud.
Trandberg, Feter Christian (1832-96),
da. præst; påvirket af S. Kierkegaard
opgav han 1860 sit præsteembede og blev
fri rejsepræst; stiftede 1863 sammen med
Grannet en evang.-luth. frimenighed
(bornholmerne); virkede fra 1882 i USA.
’Trandum [-dom], eksercerplads på
Gar-dermoen N f. Oslo, hvor tyskerne under
besættelsen foretog henrettelser og
begravelser af no., eng. og sovj. fanger. Efter
befrielsen fremdroges 183 lig, hvoraf 162
nordmænd.
Traneb jaer g, landsby på Samsø; 771 indb.
(1945). Øens admin. centrum,
tranebær (Oxy’coccus), slægt af bøllefam.,
dværgbuske. I Danm. vokser alm. i
hedemoser t (O. quadripetalus) med krybende,
trådformede stængler og spraglede, senere
røde bær, der bruges til syltning,
tranehals, bot., d. s. s. hejrenæb.
Tranekjær ’Rasmussen [-kæ’r], Edgar
(f. 1900), da. psykolog. 1946 prof. ved
Kbh. Univ. Har især beskæftiget sig
med fænomenologiske unders, over gen-
4624
4625
4626
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
