Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vogelweide ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vorbasse
V knyttedes til Habsburgs østr.
besiddelser i 14. årh. 1919 gav folkeafstemning
flertal for tilknytning t. Schweiz, men da
hverken Østr. ei. Schweiz støttede sagen,
affandt V sig m. stilling som autonom del
af østr. forbundsrepublik. 1945 under fr.
besættelse.
’Vorbasse, da. stationsby
(Grindsted-Kol-ding); 718 indb. (1945). Da.-ty. træfning
29. 2. 1864.
Worcester [’wusta], by i V-Engl. SV f.
Birmingham; 62 000 indb. (1948).
Maskin* og skotøjsindustri.
Worcester [’wustar], industriby i
Massachusetts, USA; 199 000 indb. (1945).
worcester-sauce [’wusta-j, skarp eng.
sauce af æggehvideholdige ekstrakter af
bl. a. sojabønner.
Worcestershire [’wustajia], grevskab i
V-Engl. SV f. Birmingham. 1812 km2,
512 000 indb. (1948).
Vorderrhein [’fo:rdarrain], kildeflod til
Rhinen, udspringer i dalen ml. St.
Gotthard og Glarner Alperne.
Vording’bor’g, da. købstad 15 km SV f.
Præstø (S-Sjæll.); 10 870 indb.
(1948). V slot (s. d.) med
Gåsetårnet, kirke (gotisk, vistnok
fra 15. årh.), råd-, ting- og
arresthus (1843-45),
Sydsjællandsk Museum (i en gammel
bindingsværksbygning ved slottet),
sindssygehospital (Oringe). Industri:
Jernvarer, maskiner m. m. Station på Kbh.-
Vordingborg kirke.
Gedser og Masnedsund-Kalvehave banen,
2 havne (ved Vigen og Masnedsund). V
(af Oringe (Worthing)) er en meget gl. by,
måske ældre end borgen og fra tidl. tid
overfartssted til Falster. Hvornår den
har fået privilegier, vides ikke
(stadfæstede 1415). Særlig i middelald. polit,
centrum (vendertogene, danehoffet).
Vordingborg slot, anlagt af Valdemar d.
Store, udvidet især af Valdemar Atterdag,
ringmur med hjørnetårne. 1671 - omkr.
1750 lå her prins Jørgens slot; bevaret er
kun det 7 stokværk høje Gåsetårn (spir
med gås fra 1871; genopsat som erstatn.
for den da forlængst forsvundne guldgås).
Wordsworth [’wa:dzwa/>], William
(1770-1850), eng. digter. Udg. s. m. vennen
Coleridge de berømte Lyrical Ballads
(1797), der indledte den eng. romantik.
W boede det meste af sit liv i
barndomsegnen The Lake District (Sødistriktet) i
Cumberland, hvis natur blev den
dominerende impuls i hans digtning. Poet
Laureate 1843. Digtninge: The Excursion
(1814), Sortnets (1838), det selvbiogr.
The Prel ude (1798-1805) o. a. Hans
første intense naturoplevelse og
mystikeragtige visioner aftog
efterhånden i klarhed, og han søgte da i hele sin
digtning at fordybe sig i mindet derom og
bearbejde sin naturreligion til en moralsk
opbyggelig lære. (Portræt sp. 4977).
Vor Frelsers Kirke på Christianshavn i
Kbh., opf. 1682-96 af Lambert van
Haven, det spiralsnoede tårn af L. Thura
1749-50. Klokkespil med 44 klokker
1927-29. (111.).
Vor Frue Kirke i Kbh., grl. af Peder
Sunesøn,der gjorde den til kollegiatkirke,
4978
afløst 1316 af en treskibet gotisk kirke
med kapelkrans om koret. Efter Kbh.s
brand 1728 genopførtes kirken med tre
lige høje skibe; denne bygning gik til
grunde ved bombardementet 1807 og
den nuv. i nyklassisk stil skyldes C. F.
Hansen (1811-29). Den indre udsmykn.
skyldes især Thorvaldsen.
Vorgård, anden stavemåde, for Voergård.
Vorherres høne, folkeligt navn på
mariehønen, som tidl. blev betragtet som Guds
sendebud, hvorfor den f. eks. i et gl.
børnerim bliver bedt om at flyve op til
Vorherre og bede om godt vejr.
-’vo’risk, d. s. s.’ -vor.
Workington [’wa.’kirjtan], havneby i
NV-Engl. nær Solway Firth; 29 000 indb.
(1948). Kulgruber, jernindustri.
World Alliance [’wa:ld a’laians],
økumenisk arbejdsorgan, stiftet 1914 på skotsk
initiativ og støttet af Carnegie; standset
af 1. Verdenskrig, men efter denne
genoptaget i Faith and Order- og Life and
Work -bevægelserne.
World Council of Churches [’wa:ld
’kaunsl av ’tla:tjiz] (eng: Kirkernes
Ver-densråd), økumenisk sammenslutning,
endeligt konstitueret i Amsterdam 1948.
Baggrunden herfor var de fælles-kirkelige
bevægelser efter 1. Verdenskrig (jfr.
økumeniske konferencer). Hovedlinierne for
rådet vedtoges 1938 i Utrecht (Det
Foreløbige Verdenskirkeråd), og det
besluttedes at oprette W på et verdetjskirkemøde
1941 (udsat på grund af 2. Verdenskrig).
Ca. 150 kirkesamfund har tilsluttet sig
W (marts 1949); udenfor står den kat.
kirke, den ortodokse kirke i Sovj., nogle
ortodokse Balkan-kirker samt enkelte
lutherske trossamfund i USA. W ledes af
6 præsidenter og en centralkomité på 90
medl. (bl. a. 10 anglikanere, 10
metodister, 5 baptister, 16 lutheranere og 13
repr. for ortodokse kirker). Hovedkontor
i Geneve, centralkontorer i New York og
London.
World Council of Early Childhood
Education [’wa:ld ’kaunsl sv ’a:li
’tjaildhud ædju’kæijn] (eng: verdensrådet
Vor Frelsers Kirke.
4979
vedr. den første barndoms opdragelse),
(WCEC.E), grl. i Praha 1948 som en
internat, organisation for
førskolealderpædagoger.
World Federation of United Nations
Associations [’wa:ld fæda’rætfan av
ju:’naitid ’næijanz asousi’æilanz] (eng.)
(WFUNA), stiftet 2. 8. 1946, internat,
sammenslutn. af private foreninger, der
virker for udbredelse af kendskab til FN
og til fremme af dennes formål.
World Friendship Association [’wa:ld
’fræn(d)Jip asousi’æijan]
(Verdens-Venskabs-Forbundet), forening, der
tilstræber at fremme international forståelse v.
at skabe direkte og personl. forbindelse
ml. folkene ud over grænserne. Opr.
stiftet 1929 af holl. J.W.Niemann som World
Friendship Tours (Venskabsrejser).
Ophørte 1939, genoprettet 8.5.1945 som W:
udveksling af gæster; sprogkurser m. m.
oplysende arb.; dannelse af fond for at
sikre ubemidlede rejsemuligheder. Da.
afd. oprettet 1946; ca. 10 000 medl. (1948).
World Health Organization [’wa:ld
’hæl/7 å:ganai’zæiln] (eng.),
Verdenssundhedsorganisationen.
World Power Conference [’wa:ld ’paua
’kånfarans] (eng.
verdens-kraft-konference), en internat, organisation, der arbejder
med undersøgelser ang. udnyttelsen af
verdens kraftkilder. Der er nationale
komiteer i de fleste civiliserede lande og man
mødes med få års mellemrum til
plenar-og sektionsmøder. Det første plenarmøde
blev holdt i Paris i 1924.
World-Telegram, New York [’warld
■tælagräm], amer. aftenavis (uafhængig),
grl. 1931 ved sammenslutning af
Pulitzer-avisen N. Y. World (demokratisk
partiorgan, grl. 1861) og N. Y. Telegram (grl.
1876). Oplag 1948: 382 000.
Worm [var’m], Jacob (1642-ca. 1692), da.
præst, stedsøn af Kingo, skarp satiriker,
ikke mindst over for Kingo og regeringen;
afsat, dødsdømt 1681, men benådet med
forvisning til Trankebar.
Worm [vor’m], Ole (1588-1654), da. læge
og oldforsker. Prof. i Kbh. 1613. Har bl.
a. skrevet De aureo cornu (1641) (om
guldhornet) og Monumenta Danica (1643)
om de da kendte runeindskrifter. Havde
stor oldsagssamling og studerede ivrigt
da. oldtidsminder. (Portræt sp. 4977).
Worm [vor’m], Pauline (1825-83), da.
forfatterinde. Romanen De Fornuftige (1857)
og hendes digte glemt, men som en af
kvindesagens pionerer huskes hun stadig.
Vorma [’vårma], no. elv, fra Mjøsa forbi
Eidsvoll til Glomma, hvis største tilløb
V er.
Worm-Müller [vårm ’mylarj, Jacob (f.
1884), no. historiker (Norge i
Napoleons-tiden), docent i Oslo 1919, prof. 1928.
Fra 1941 knyttet til den no. regering i
London (informationstjenesten og
radioen). Efter 1945 no. delegeret til FN.
’Vormordsen, Frands (1491-1551), da.
reformator (hollænder af fødsel),
karme-lit, elev af P. Helgesen, grebet af
Reformationen, medarbejder på
kirkeordinan-sen, 1537 biskop i Lund; afgørende blev
hanj liturgiske håndbøger.
Worms [vorms], ty. by ved Rhinen i
Rheinland-Pfalz; 50 000 indb. (1939).
Bet. industri, tekstiler, lædervarer,
sukker m. v. Stor vinavl (Liebfrauenmilch).
Bispesæde fra romertiden (Civitas
Van-gionum); burgundernes hovedstad i 5.
årh. (skueplads for Nibelungen-sagnet).
Fra 1074 fri rigsstad. Ved konkordat i W
1122’endte investiturstrideri. Sæde for
- talrige rigsdage og fyrsteforsamlinger,
bl. a. 1521, da Luther mødte op for Karl
5. og blev lyst fredløs. Kom 1815 under
Hessen-Darmstadt. Henimod 50%
ødelagt i 2. Verdenskrig.
Worms-ediktet af 8. 5. 1521, ty. rigslov,
hvorved Luther og hans tilhængere
gjordes fredløse. W kunne p.gr. af de politiske
forhold ikke gennemføres.
Worms-konkordatet 1122 sluttede den
egl. investiturstrid, således at i Tyskl. fik
kejseren, i Ital. paven forret ved valg af
gejstlige.
vornedgårde, fra gl. tid betegn, for visse
gårde på Bornholm, der tidl. var statens
fæstegårde.
4980
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
