Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 3. Torsdagen den 29. April - Hr. Goldschmidt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
om hans Aliance med Borggreverne (mit Skrift S. 124),
og det uden at nævne den egentlige Pointe, der er
Sammenstillingen imellem 1) Hr. G.s platonisk-communistiske
Begeistring; 2) hans Ottring om Communisterne, der burde
nedskydes, saasnart de bleve altfor talrige; 3) hans Stilling
som Hærfører for Landjunkere og Riddere, Hr. Bugge paa
Hald etc. Dette er virkelig ret morsomt, efter min ringe
Mening.
Hr. G. gjentager dernæst den gamle Usandhed her
den femte i Tallet, at man kun kjender hans Forhold til
Bugge paa Hald etc. af Aygter og Bladartikler (see
Citatet S. 117 i mit Skrift), og ved Leilighed debiterer
han den uforskammede Bagvaskelse, at jeg har anført
„Fædrel.’s“ Paastande og Udtryk som Beviis imod ham;
jeg behøver kun at henvise til Afdelingen om
Grundeierfarcen i mit Skrift for at sætte Enhver istand til at
bedømme Hr. G.s Frækhed i denne Post.
Hvad det nationale Spørgsmaal angaaer, da morer
Hr. G. sig og sine Læsere ved at citere mine Ottringer
angaaende det almene Sprog. I sin pattebarnlige Naivitet
troer Hr. G. naturligviis, at jeg tænker mig en eller
anden Ordbogſkriver siddende i fuld Transpiration over
Arbeidet paa det nye Sprog. I Virkeligheden sigter jeg
begribeligvis til den Blanding og den almindelige
Udbredelse af de store Verdenssprog, som stadig foregaaer
under Samfærdslens Stigen, og til den Stræben efter
begrebsmæssig, for alle Sprog lige Sprogdannelse, som
Videnskaben medfører. Hvis Hr. G. vil levere en Kritik
af, hvad Leibniz, Lambert, Condorcet, Rask, nyere
Naturforskere, franske Socialkritikere have sagt derom, saa skal
jeg med Fornøielse indlade mig med ham; indtil da er
hans Tale herom uden al Betydning. Ikke alene ere alle
ſlige reelle Spørgsmaal ham aldeles dunkle, hans Uvidenhed
desangaaende fuldstændig, men han tør ikke engang bestemt
sige, om Ruge er af lignende Mening eller ikke. I „Zwei
Jahre in Paris“ har Ruge i sin Kritik over Nationalisme
og Patriotisme løselig berørt dette Spørgsmaal og for-
“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
