Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 4. Onsdagen den 12. Mai - Capital og Arbeide. Reformer i de almindelige politiske og borgerlige Forhold (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Urimelighed, der enten medfører Lempen og Uredelighed
eller en Kamp, hvori den udøvende Magt næsten altid
seirer. Det er denne Magtens Deling, som altid har
været en Hovedaarsag til Reactionerne i de constitutionelle
og constitutionelt-republikanske Stater.
Ministrenes Valg ved den underordnede Embedsstand,
dennes Valg ved Corporationerne og Communerne,
Folkeraadets absolute Myndighed i Henseende til Lovgivningen,
det vilde være den solideste, den eneste virkelig demokratiske
og redelige Regjeringsform; naturligviis maatte den
personlige Frihed og de mindre Kredses Frihed og
Selvstændighed i langt høiere Grad, end i en bureaukratisk Stat,
begrændse Statsmagten; denne vilde fremkomme som Summen
af de mindre Kredses Villie og Magt, ikke, som nu, stade
kuende og fremmed over disse.
Er Noget rimeligere end at Soldaterne vælge deres
nærmest overordnede Officerer, at disse atter vælge de høiere
Grader, at hele Militærstanden vælger Krigsministeren?
Er Noget simplere, end at Lagestanden vælger den
høieste Lægeautoritet, istedetfor at denne nu er et
bureaukratisk Collegium, hvis Bedrifter vi ikke behøve at
skildre her?
Hvo skulde være nærmere til at vælge Skolelærerne,
end Communerne, til at vælge de akademiske Lærere, end
den videnskabelige Stand, Fagets Candidater og Studenter
og Embedsmænd, til at vælge Underviisningsministeren,
end alle de underordnede Eenheder i
Underviisningsmaskineriet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
