Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 4. Onsdagen den 12. Mai - Capital og Arbeide. Reformer i de almindelige politiske og borgerlige Forhold (fortsat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
69
Skulde ikke Kunstnerne begynde at ane, at den eneste
mulige Maade at give hele den kunstneriske Opdragelse
et Opsving, det er ved at indføre en demokratisk, paa den
almindelige Valgret grundet Forfatning, istedetfor den
nuværende bureaukratiske?
Og saaledes er det med Arbeidsstanden, med
Handelsstanden, med alle Retninger af Samfundets Virksomhed.
Er den udøvende Magts halve Afsondring fra den
lovgivende, som den i Virkeligheden bestandig er
overordnet, og i det hele taget den constitutionel-bureaukratiske
Statsform en Uting, saa er fornemmelig
Statsoverhovedets Veto en aldeles urimelig og umotiveret
Indretning, en Levning fra det landsfaderlige Barbari, som
enhver, der ønsker Frihed og Udvikling, maa ønske at see
afskaffet snarest mulig.
Kongemagten er i vor Grundlov en enkelt
Bestemmelse, der kan ophæves som enhver anden, naar
Kongen og Folkerepræsentationen blive enige derom. Da
denne Levning fra Oldtiden ikke har een eneste fornuftig
Tilværelsesgrund, da Arveligheden, der overhovedet er en
skadelig Form, her er det i endnu høiere Grad end
sædvanlig; da Kongen enten i Virkelighed er uden al Magt,
og da blot tjener til Skalkeskjul for Ministervilkaarlighed,
eller har stor Magt, og da gjør enhver constitutionel
Frihed til et blot Skin (Louis Philippe), saa maa man
ønske, at Kongemagtens Tid snart var omme.
Dieblikket vilde være meget beleiligt, naar den
oldenborgske Stamme uddøer; Republiken, Folkets Selvbestyrelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
